{"id":2751,"date":"2007-08-28T23:27:52","date_gmt":"2007-08-28T23:27:52","guid":{"rendered":""},"modified":"2007-08-28T23:27:52","modified_gmt":"2007-08-28T23:27:52","slug":"eftersogt-for-forbrydelser-mod-staten","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=2751","title":{"rendered":"Efters\u00f8gt for forbrydelser mod staten"},"content":{"rendered":"
Rory McCarthy, The Guardian<\/div>\n

Efters\u00f8gt for forbrydelser mod staten<\/h3>\n<\/p>\n

Rory McCarthy, The Guardian 24.07.2007<\/p>\n<\/p>\n

I mange \u00e5r har Azmi Bishara v\u00e6ret en af de mest fremtr\u00e6dende stemmer, der har taget til orde p\u00e5 vegne af Israels 1.500.000 arabere. Men nu er han flygtning og genstand for de alvorligste anklager der nogen sinde er blevet fremsat mod et israelsk parlamentsmedlem. Hvad er der sket? I et sj\u00e6ldent interview taler han her med Rory McCarthy.<\/p>\n<\/p>\n

Da krigen mod Libanon br\u00f8d ud i sommeren 2006 var der kun f\u00e5 i Israel, der talte imod den. Meningsm\u00e5linger viste en opbakning til konflikten i befolkningen uden fortilf\u00e6lde. Politikere og eksperter flokkedes i Tv-studierne for at argumentere for, at Israel k\u00e6mpede for sin overlevelse i kampen for at tilintetg\u00f8re Hizbollah.<\/p>\n<\/p>\n

Men \u00e9t israelsk parlamentsmedlem s\u00e5 anderledes p\u00e5 sagen. Hizbollah, skrev han, var en modstandsbev\u00e6gelse, der udk\u00e6mpede en krig, som var blevet fremkaldt af en israelsk regering under ledelse af \u201cmiddelm\u00e5digheder, kujoner og opportunister\u201d, der var ansvarlige for \u201cbarbarisk vandalisme og overlagt udpegning af civile ofre\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Efter et \u00e5rti som MP\u2019er i Knesset havde Azmi Bishara, der er politiker, forfatter og akademiker, for l\u00e6ngst f\u00e5et ry for at v\u00e6re den mest fremtr\u00e6dende politiske skikkelse, der var fremkommet i Israels arabiske minoritet. <\/p>\n<\/p>\n

Snart efter krigens slutning rejste Bishara og en h\u00e5ndfuld andre MP\u2019ere fra hans Balad-Parti til Syrien og Libanon, der begge er \u201cfjendestater\u201d, hvor han fortsatte med at undsige sin egen regering. Han kom ikke til at vente l\u00e6nge p\u00e5 reaktionen: I september 2006 gav den israelske justitsminister politiet ordre til at g\u00e5 i gang med en kriminalitetsefterforskning.<\/p>\n<\/p>\n

Det var ikke den f\u00f8rste unders\u00f8gelse af Bisharas aktiviteter, s\u00e5 det kom ikke som nogen overraskelse for ham, da han seks m\u00e5neder senere blev indkaldt til forh\u00f8r hos politiet i Petah Tikva i n\u00e6rheden af Tel Aviv. Han m\u00f8dtes to gange med to politiofficerer og tog s\u00e5 af sted p\u00e5, hvad han insisterer p\u00e5 var en p\u00e5 forh\u00e5nd arrangeret m\u00f8detourn\u00e9 i Jordan. <\/p>\n<\/p>\n

Det var f\u00f8rst da han befandt sig i udlandet, at der fra efterforskningsteamet blev l\u00e6kket detaljer til den israelske presse. Sk\u00f8nt Bishara ikke er anklaget er det nu blevet klart, at hans forhold bliver unders\u00f8gt ang\u00e5ende hvidvaskning af penge, kontakt til en udenlandsk agent, udlevering af informationer til et fjendeland og , alvorligst af alt, st\u00f8tte til fjenden under en krig – en anklage, der kan medf\u00f8re d\u00f8dsstraf.<\/p>\n<\/p>\n

Bishara er ikke vendt hjem. I april indgav han sin beg\u00e6ring om udtr\u00e6den af Knesset p\u00e5 den israelske ambassade i Cairo. Nu bor han sammen med sin kone og to mindre\u00e5rige b\u00f8rn i en vens ledige lejlighed i en beboelseskarr\u00e9 i Amman i Jordan.<\/p>\n<\/p>\n

\u201cDen symbolske Handling at stille mig for en domstol og d\u00f8mme mig – det er hvad de vil. Det ved jeg de vil\u201d, sagde han i et sj\u00e6ldent interview med The Guardian. \u201cDet vil jeg ikke lade lykkes for dem. Jeg er altid to skridt foran\u201d. Han l\u00e6ner sig tilbage i sofaen, ikl\u00e6dt en poloskjorte og kakibukser og med mobiltelefonen anbragt p\u00e5 sofabordet foran sig. P\u00e5 et skrivebord bag ham st\u00e5r der en b\u00e6rbar computer med udkastet til en ny bog han er i f\u00e6rd med at skrive om demokrati i den arabiske verden.<\/p>\n<\/p>\n

Bishara ben\u00e6gter de anklager, der er blevet rejst imod ham og fremf\u00f8rer, at den virkelige grund til unders\u00f8gelsen imod ham ikke er, hvad han foretog sig under den seneste Libanon-krig men hans mange\u00e5rige og vidt og bredt publicerede opfordring til en \u00e6ndring af den israelske stats karakter: Hans overbevisning om, at Israel ikke l\u00e6ngere b\u00f8r v\u00e6re en j\u00f8disk stat, men skal respektere arabernes rettigheder og blive \u201cen stat for alle sine borgere\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

\u201cDe \u00f8nsker at ford\u00f8mme hele den politiske ideologi og fremstille det som om den er et d\u00e6kke over en aktivitet af en anden karakter, hvilket ikke er tilf\u00e6ldet\u201d, siger han. I marts 2007 bragte det store israelske dagblad Yedioth Aharonoth en artikel, der berettede, at Shin Bet, Israels indenlandske efterretningstjeneste, havde optaget Bisharas telefonsamtaler under krigen. <\/p>\n<\/p>\n

I denne artikel hed det sig, at han talte med \u201cHizbollah-kontakter\u201d og vejledte dem til at finde frem til \u201coptimale m\u00e5l for deres raketter\u201d. Det blev ogs\u00e5 meddelt, at han havde f\u00e5et fat i \u201chundredtusinder af dollars i kontanter\u201d via vekselerere i \u00d8stjerusalem og anvendt s\u00e5danne kodeord som \u201cbook\u201d, som if\u00f8lge avisen bet\u00f8d \u201c$ 50.000\u201c, \u201cEnglish\u201d som skulle betyde \u201cdollars\u201d og \u201cHebrew\u201d, som skulle st\u00e5 for \u201cshekels\u201d [den israelske valuta, o. a.] .<\/p>\n<\/p>\n

\u201cEfterforskerne sagde, at de vidste at Bishara anvendte kodeord, fordi han n\u00e6rede mistanke om, at han blev aflyttet; de sagde, at de br\u00f8d ud i latter, n\u00e5r Bishara bestilte \u2018en halv bog p\u00e5 engelsk\u2019 – koden for $ 25.000\u201d stod der at l\u00e6se i avisen.<\/p>\n<\/p>\n

Bishara insisterer p\u00e5, at disse beskyldninger er usande. Han siger, at han ikke har talt med nogen fra Hizbollah under krigen. \u201cEr det sandt at jeg har talt i telefon? Ja. Men talte jeg med Hizbollah? Svaret er nej\u201d. Han talte med politikere og journalister i Syrien og Libanon, men forklarer, at han ikke havde nogle hemmelige informationer at videregive.<\/p>\n<\/p>\n

Vi har ikke den slags informationer, som vi kan give til nogen som helst\u201d, sagde han. \u201cHvad kunne jeg fort\u00e6lle, som ikke allerede var ude i medierne? Det er utroligt. Det er overhovedet ikke seri\u00f8st\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Anklagerne om hvidvaskning af penge er \u201cnoget sludder\u201d og da han brugte ordet \u201cbook\u201d i sine samtaler med en vekselerer, drejede det sig blot om b\u00f8ger de havde udvekslet med hinanden. \u201cDet drejede sig om b\u00f8ger, virkelige b\u00f8ger. Han fik hele tiden b\u00f8ger af mig og for\u00e6rede mig b\u00f8ger. Han er en virkelig bogorm. Han er en l\u00e6sehest. Men det er alt hvad der er tale om\u201d, siger Bishara. \u201cDet hele g\u00e5r ud p\u00e5 at g\u00f8re politisk, ideologisk og intellektuel aktivitet til noget sikkerhedsm\u00e6ssigt mist\u00e6nkeligt\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Bishara er romersk-katolsk og venstreorienteret, f\u00f8dt ind i en familie i den lavere middelklasse i Nazareth. Hans fader var sundhedsinspekt\u00f8r, fagforeningsmand og forhenv\u00e6rende kommunist og hans moder var skolel\u00e6rer. Under krigen i 1948, da hundredtusinder af pal\u00e6stinensere forlod eller blev fordrevet fra deres hjem, forblev Bisharas familie i det land, der blev til Israel.<\/p>\n<\/p>\n

Bishara l\u00e6ste p\u00e5 universitetet i Haifa og p\u00e5 det Hebr\u00e6iske Universitet i Jerusalem og hans forbindelser i kommunistpartiet gav han muligheden for at tage en doktorgrad i filosofi ved Humboldt-universitetet i \u00d8stberlin i 1980\u2019erne. Lige som de fleste arabere i Israel forkaster han de etablerede definitioner og betegner slet og ret sin nationalitet som arabisk-pal\u00e6stinensisk.<\/p>\n<\/p>\n

Han blev f\u00f8dt i Israel otte \u00e5r efter at staten Israel blev oprettet, han er israelsk statsborger, hvilket g\u00f8r ham til en del af landets arabiske minoritet p\u00e5 20% og giver ham ret til at stemme og opstille til parlamentsvalg. Han kan spore sin familie hundreder af \u00e5r tilbage til en landsby nord for Nazareth i hvad der i dag er det nordlige Israel.<\/p>\n<\/p>\n

F\u00f8r hans udtr\u00e6delsesbeg\u00e6ring havde hans Balad-parti blot fire mandater i Knesset, i et land hvor mange arabiske israelere stadig er tilb\u00f8jelige til at stemme p\u00e5 de store politiske partier, is\u00e6r Arbejderpartiet – nu en del af den regerende koalition. Endog Bishara selv erkender, at der ikke er nogen udbredt folkelig opbakning til hans id\u00e9er i hans eget minoritetssamfund.<\/p>\n<\/p>\n

Dette forhold er imidlertid i de senere m\u00e5neder begyndt at \u00e6ndre sig. Til en begyndelse er racisme vendt mod arabere i Israel i tiltagen if\u00f8lge i det mindste \u00e9n for nylig foretaget meningsunders\u00f8gelse. I en unders\u00f8gelse foretaget for Centre Against Racism blandt j\u00f8diske israelere fremgik det, at flere end halvdelen mente, det for en j\u00f8disk kvinde var forr\u00e6deri at gifte sig med en arabisk mand; 40% sagde, at arabere ikke l\u00e6ngere skulle have stemmeret ved valg til Knesset; og 75% var modstandere af blandede j\u00f8disk-arabiske boligkarr\u00e9er.<\/p>\n<\/p>\n

Samtidig godtager flere og flere fremtr\u00e6dende arabiske israelere id\u00e9er, der minder meget om Bisharas og frems\u00e6tter forslag om en fundamental \u00e6ndring af statens karakter. Der er siden december fremkommet fire dokumenter, der hver is\u00e6r freml\u00e6gger et forslag. ADALAH, en menneskerettighedsgruppe, har publiceret et forfatningsudkast, hvori det hedder, at Israel ikke b\u00f8r defineres som en j\u00f8disk stat, men som en \u201cdemokratisk, tosproget og multikulturel stat\u201d. <\/p>\n<\/p>\n

Det opfordrer til en oph\u00e6velse af Loven om Tilbagevenden, som giver automatisk statsborgerskab til enhver der har mindst \u00e9n j\u00f8disk bedstefor\u00e6lder; og det opfordrer Israel til at \u201cvedkende sig sit ansvar for fortidens uretf\u00e6rdigheder, som det pal\u00e6stinensiske folk har lidt under\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Og s\u00e5, tidligere i denne m\u00e5ned [juli 2007, o.a.] i et bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt interview i dagbladet Ha’aretz, fremkom Avraham Burg, forhenv\u00e6rende formand for Knesset og forhenv\u00e6rende formand for Jewish Agency med sin egen undsigelse af statens Israels struktur. \u201cDen kan ikke l\u00e6ngere fungere\u201d, sagde han. <\/p>\n<\/p>\n

\u201cAt definere staten Israel som en j\u00f8disk stat er n\u00f8glen til dens endeligt. En j\u00f8disk stat er eksplosiv, er dynamit\u201d. Ogs\u00e5 Burg opfordrede til at \u00e6ndre Loven om Tilbagevenden og var yderst kritisk over for hvad han kaldte Israels \u201ckonfrontationsrettede zionisme\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

For Bishara kan s\u00e5danne synspunkter kun styrke de meninger, han har haft gennem lang tid. \u201cAlt bliver sagt som om der er en elefant p\u00e5 scenen, som ingen \u00f8nsker at tale h\u00f8jt om og som hedder en stat for alle sine borgere\u201d, siger han. Men den id\u00e9 har vundet. Den er nu den virkelige rival til den zionistiske stat. Dette er den f\u00f8rste virkelige udfordring\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Loven om Tilbagevenden, fremf\u00f8rer han, er et fundamentalt problem, ligesom id\u00e9en om en stat, der b\u00e5de er j\u00f8disk og demokratisk. \u201cProblemet ved denne stat er, at den ikke kan f\u00f8re til lighed. Den kan ikke adskille religion og stat; og den vil altid have en ideologisk mission, som vil afholde den fra at integrere sig i regionen eller tjene sine borgere\u201d. Han beskriver Israel som et \u201ckolonialt demokrati\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

\u201cDet grundl\u00e6ggende forhold mellem staten og dens borgere b\u00f8r v\u00e6re statsborgerskabet, ikke et etnisk eller religi\u00f8st tilh\u00f8rsforhold\u201d, siger han. \u201cHvem er borger i Israel? Kan min f\u00e6tter eller kusine som forlod landet i 1948 komme tilbage eller ej? Det er grundl\u00e6ggende. Men en eller anden fra Brooklyn, som kan bevise at have en j\u00f8disk moder – han\/hun kan indvandre\u201d. <\/p>\n<\/p>\n

Imidlertid ser virkeligheden s\u00e5dan ud, at der kun er liden mulighed for at nogen som helt af disse id\u00e9er kan blive til lov i den n\u00e6rmeste fremtid. Israel har ikke nogen forfatning, og sk\u00f8nt det hyppigt bliver dr\u00f8ftet, hvordan et forfatningsudkast kunne se ud, er der andre store forskelle end de j\u00f8disk-arabiske relationer, is\u00e6r sp\u00f8rgsm\u00e5let om det anstrengte forhold mellem de sekul\u00e6re og religi\u00f8se j\u00f8der.<\/p>\n<\/p>\n

Det er kommet til en barsk reaktion p\u00e5 denne ideologiske udfordring. Yuval Disken , chefen for Shin Bet. blev tidligere i \u00e5r i pressen citeret for ar sige, at en radikalisering af Israels arabiske minoritet var en \u201cstrategisk trussel mod statens eksistens\u201d. I marts m\u00e5ned fremlagde et h\u00f8jrefl\u00f8jsmedlem af Knesset et lovforslag, som fremover ville kr\u00e6ve, at alle Knesset-medlemmer skulle afl\u00e6gge ed om loyalitet over for Israel som en j\u00f8disk stat og over for nationalsangen Ha Tikva og det israelske flag med Davidstjernen.<\/p>\n<\/p>\n

\u201cVi m\u00e5 g\u00f8re alt for at opretholde Israel som en j\u00f8disk stat\u201d, sagde Arnon Soffer, leder af afdelingen for Geostrategi ved Haifas universitet og en ledende talsmand for argumentet om, at de arabiske israelere og pal\u00e6stinenserne udg\u00f8r en \u201cdemografisk trussel\u201d mod j\u00f8derne.<\/p>\n<\/p>\n

\u201cDet st\u00e5r klart for mig, at hvis vi bliver en minoritet i dette omr\u00e5de, er det slut med det j\u00f8diske folk, den j\u00f8diske dr\u00f8m, den j\u00f8diske stat\u201d, sagde han. \u201cDe bruger ord som \u2018demokrati\u2019, men hvis de f\u00e5r magten er det slut med demokratiet. Vi m\u00e5 holde op med at v\u00e6re naive\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Bishara er afvisende over for dem, der p\u00e5st\u00e5r, at araberne i Israel allerede har tilstr\u00e6kkelige rettigheder – navnlig statsborgerskab, stemmeret og ytringsfrihed. Det ikke andet end indr\u00f8mmelser, mener han. \u201cI tog jorden og gav os ytringsfrihed. Hvem vinder i det spil? Lad os revidere den ordning. Tag jeres ytringsfrihed og giv mig Pal\u00e6stina. Hvad siger I til det?\u201d<\/p>\n<\/p>\n

Jo l\u00e6ngere konflikten mellem israelere og pal\u00e6stinensere forts\u00e6tter, siger han, jo mere vil de arabiske israelere og pal\u00e6stinenserne i BPO (de Besatte Pal\u00e6stinensiske Omr\u00e5der ) n\u00e6rme sig til hinanden og argumentationen til st\u00f8tte for \u00e9n enkelt binational stat vil blive styrket, et argument, som han helt klart st\u00f8tter. <\/p>\n<\/p>\n

\u201cHvis det forts\u00e6tter som situationen er nu, vil araberne i Israel og pal\u00e6stinenserne p\u00e5 Vestbredden og i Gaza g\u00f8re samlet front\u201d, siger han\u201d. Binational betyder, at araberne ogs\u00e5 skal anerkende, at j\u00f8derne er en nation. Det betyder ikke statens \u00f8del\u00e6ggelse. Det betyder, at to politiske enheder m\u00e5 leve med hinanden. Det er en meget stor forpligtelse\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Oversat fra engelsk for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I mange \u00e5r har Azmi Bishara v\u00e6ret en af de mest fremtr\u00e6dende stemmer, der har taget til orde p\u00e5 vegne af Israels 1.500.000 arabere. Men nu er han flygtning og genstand for de alvorligste anklager der nogen sinde er blevet fremsat mod et israelsk parlament L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2751"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2751"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2751\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2751"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2751"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2751"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}