{"id":2744,"date":"2007-08-11T17:35:43","date_gmt":"2007-08-11T17:35:43","guid":{"rendered":""},"modified":"2007-08-11T17:35:43","modified_gmt":"2007-08-11T17:35:43","slug":"alt-er-muligt","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=2744","title":{"rendered":"Alt er muligt"},"content":{"rendered":"
Yigal Bronner, The Electronic Intifada<\/div>\n

Alt er muligt<\/h3>\n<\/p>\n

Yigal Bronner, The Electronic Intifada, 22.06.2007<\/p>\n<\/p>\n

Det f\u00f8les m\u00e6rkeligt at diskutere mulige l\u00f8sninger p\u00e5 den israelsk-pal\u00e6stinensiske konflikt. Foretr\u00e6kker vi en \u00e9nstats-formel eller to stater, den ene ved siden af den anden? Hvilken af de to l\u00f8sninger har de st\u00f8rste muligheder for sig? Disse sp\u00f8rgsm\u00e5l lyder som meget fjerne i forhold til den barske virkelighed i omr\u00e5det, hvor en l\u00f8sning p\u00e5 konflikten aldrig har forekommet at v\u00e6re s\u00e5 langt borte.<\/p>\n<\/p>\n

Lige nu \u00e6ndrer Israel p\u00e5 dramatisk vis og ensidigt regionens landskab. Det projekt, der misvisende kaldes \u201cSikkerhedshegnet\u201d g\u00f8r de kolonier, som Israel har etableret i de omr\u00e5der, det besatte i 1967, permanente og udvider dem i meget stort omfang, mens det ofrer en h\u00e5ndfuld bos\u00e6ttere, der har sl\u00e5et sig ned i de fjernestliggende og t\u00e6ttest pal\u00e6stinensisk befolkede omr\u00e5der.<\/p>\n<\/p>\n

Projektet supplerer ogs\u00e5 systemet af kun-for-j\u00f8der-veje og talrige kontrolposter, som allerede opsplitter Vestbredden. Det koncentrerer pal\u00e6stinenserne i t\u00e6t befolkede og forarmede enklaver og sikrer total israelsk kontrol over omr\u00e5dets mest v\u00e6rdifulde ressourcer: \u00e5bent land og vand.<\/p>\n<\/p>\n

Mange pal\u00e6stinensiske lokalsamfund p\u00e5 Vestbredden er allerede indhegnede p\u00e5 alle sider (og sommetider ogs\u00e5 sk\u00e5ret midt over) af et system af gr\u00f8fter, betonmure og pigtr\u00e5dshegn. Ogs\u00e5 Gaza er forseglet.<\/p>\n

Trafik mellem de pal\u00e6stinensiske enklaver er yderst besv\u00e6rlig. Adgang til sundhedstjeneste, uddannelse og arbejde er begr\u00e6nset og i nogle tilf\u00e6lde umulig.<\/p>\n<\/p>\n

Overalt hersker der fattigdom (60 % af befolkningen har en indt\u00e6gt , der er lavere end FN\u2019s fattigdomsgr\u00e6nse p\u00e5 to dollars om dagen). I l\u00f8bet af nogle m\u00e5neder vil projektet v\u00e6re tilendebragt efter hensigten. Det vil sp\u00e6rre pal\u00e6stinenserne inde i sm\u00e5 ghettoer, forbundet gennem underjordiske veje under Israels kontrol.<\/p>\n<\/p>\n

Der bliver ingen lufthavn, ingen s\u00f8havn, og adgangene til nabolandene bliver bemandet med israelske soldater. Slutresultatet – som allerede eksisterer i Gaza-striben og adskillige \u201cstriber\u201d p\u00e5 Vestbredden – er et system af overfyldte friluftsf\u00e6ngsler. Og skulle de indsatte blive uregerlige og g\u00f8re opr\u00f8r, vil vogterne skyde l\u00f8s p\u00e5 dem fra luften og med artillerigranater.<\/p>\n<\/p>\n

V\u00e6r opm\u00e6rksom p\u00e5, at det der sker i de siden 1967 Besatte Pal\u00e6stinensiske Territorier (BPT) ikke er noget v\u00e6sentligt nyt. Den israelsk-pal\u00e6stinensiske konflikt er ikke 40 \u00e5r, men 120 \u00e5r gammel. Gennem hele denne periode anvendte den israelske til stat omdannede Yeshuv en r\u00e6kke forskellige midler for at tilegne sig s\u00e5 meget land som muligt og fordrive eller \u00f8konomisk strangulere den indf\u00f8dte befolkning.<\/p>\n<\/p>\n

Et st\u00f8rre gennembrud for denne bestr\u00e6belse fandt sted under krigen i 1948, da mindst 700.000 pal\u00e6stinensere enten flygtede eller med gev\u00e6rl\u00f8b i ryggen blev tvunget ud af deres byer og landsbyer. Deres hjem blev systematisk j\u00e6vnet med jorden af den nyoprettede stat Israel, og de fik ikke lov at vende tilbage til deres hjem. <\/p>\n<\/p>\n

De pal\u00e6stinensere, der forblev i deres hjem (og som modstod en yderligere omgang fordrivelse i 1950\u2019erne), fik israelsk statsborgerskab og udg\u00f8r i dag 20 % af Israels befolkning. Men politikker for fordrivelse og tyveri af land er konstant blevet praktiseret ogs\u00e5 inde i Israel, imod dets egne arabiske borgere. <\/p>\n<\/p>\n

I Negev, for blot at n\u00e6vne \u00e9t eksempel, bor der 80.000 beduiner i \u201cikke anerkendte landsbyer\u201d, som staten n\u00e6gter at forsyne med vand, el, tilfredsstillende skoler og medicinske faciliteter. Lige nu arbejder israelske styrker ih\u00e6rdigt med ufrivilligt at genbos\u00e6tte denne befolkning i overfyldte townships a la Apartheid-Sydafrika.<\/p>\n<\/p>\n

Der g\u00e5r n\u00e6ppe en uge uden at hjem, undertiden hele landsbyer, bliver \u00f8delagt, kv\u00e6get konfiskeret og marker \u00f8delagt, mens regeringen gavmildt deler land i dette omr\u00e5de ud til j\u00f8diske bos\u00e6ttere. Dette er blot \u00e9n form for skub-og-stj\u00e6l-operationer inde i Israel. <\/p>\n<\/p>\n

Generelt vinder den opfattelse, at staten burde tilbagekalde sine arabiske borgeres statsborgerskab, og at de burde isoleres med hegn eller endog fordrives, almindelig udbredelse blandt israelske j\u00f8der. <\/p>\n<\/p>\n

I slutningen af det 19. \u00e5rhundrede samledes j\u00f8diske Pal\u00e6stina-immigranter omkring sloganet: \u201cEt land uden folk til et folk uden land\u201d og det lader til, at den zionistiske bev\u00e6gelse aldrig har opgivet at t\u00f8mme landet for dets indf\u00f8dte befolkning.<\/p>\n<\/p>\n

Et andet velkendt slogan l\u00f8d \u201cen acre [=4.047 kvadratmeter, o.a.] her og en acre der\u201d (dunam po ve-dunam sham). Det zionistiske projekts opfindsomhed, historiske vision og ubarmhjertighed kommer klart frem i dette slogan, som vi l\u00e6rte i skolen: forskellige jordstykker kan overtages ved at ty til forskellige midler – nogle gange k\u00f8b, andre gange konfiskation og endnu andre gange overtagelse med magt.<\/p>\n<\/p>\n

Det vundne land er m\u00e5ske ikke tilst\u00f8dende, noget af det her og andet d\u00e9r, men sluttelig \u201cacre for acre\u201d vil det alt sammen blive overtaget. Der siges intet i disse slogans om de mennesker, der allerede boede p\u00e5 disse jorder. S\u00e5 sent som i 1970\u2019erne insisterede Golda Me’ir p\u00e5, at der ikke findes noget pal\u00e6stinensisk folk.<\/p>\n<\/p>\n

Og Ariel Sharon, som havde stor indflydelse p\u00e5 Israels kolonisering af Vestbredden, sagde gentagne gange, at hvis pal\u00e6stinenserne \u00f8nsker en stat, burde de finde den i Jordan. Og dog, for f\u00e5 \u00e5r siden antog Sharon pludselig en retorik om en tostatsl\u00f8sning og gik ind for oprettelsen af en pal\u00e6stinensisk enhed p\u00e5 omr\u00e5der, som Israel besatte under krigen i 1967.<\/p>\n<\/p>\n

Denne nye retorik, som kom fra den mand, der var hjernen bag bos\u00e6ttelserne, udposterne og senest kv\u00e6lningen af byer p\u00e5 Vestbredden med mure, er et signal om et historisk resultat. Frugten af 120 \u00e5r med \u201cen acre her og en acre d\u00e9r\u201d var sluttelig inden for synsvidde. Det historiske Pal\u00e6stinas arabiske befolkning var blevet tilstr\u00e6kkeligt splittet og bestj\u00e5let. <\/p>\n<\/p>\n

De sparsomt forbundne. landl\u00f8se enklaver p\u00e5 Vestbredden bliver d\u00f8mt til en hensygnende tilv\u00e6relse – de kan ikke udvide sig i nogen retning. Sharon, Olmert og Barak kan nu \u00e6ndre deres sprog – til Bush-regeringens og de vestlige nationers bifald. <\/p>\n<\/p>\n

Hvis pal\u00e6stinenserne skulle finde p\u00e5 at hejse flaget i deres isolerede ghettoer, eller afholde valg, kunne Israel ikke v\u00e6re mere tilfreds. At kalde systemet af friluftsf\u00e6ngsler for en stat, vil g\u00f8re det muligt for Israel at vaske h\u00e6nderne rene for de indsattes forarmelse.<\/p>\n<\/p>\n

Er en l\u00f8sning s\u00e5 mulig? Nogle h\u00e6vder, at den virkelighed, som Israel har skabt i omr\u00e5det er uigenkaldelig, og at delingen af det historiske Pal\u00e6stina i to stater ikke l\u00e6ngere kan praktiseres. Andre argumenterer med, at det er \u00e9nstatsl\u00f8sningen, der ikke kan gennemf\u00f8res, da Israel aldrig vil g\u00e5 med til en aftale om magtdeling a la Nordirland.<\/p>\n<\/p>\n

Begge argumenter er forkerte – intet er umuligt. De Gaulle trak alle Frankrigs \u00e9n million bos\u00e6ttere ud af Algeriet p\u00e5 et tidspunkt, da f\u00e5 troede p\u00e5, at han ville g\u00f8re det. Gennem \u00e5rtier sagde Sydafrikas hvide, at de aldrig ville g\u00e5 med til at dele magten med landets sorte flertal, og s\u00e5 pludselig gjorde de lige netop det. Jernt\u00e6ppet faldt, ligesom Berlin-muren. Da vi ikke kender fremtiden, er der ingen m\u00e5de, hvorp\u00e5 vi kan f\u00e5 rede p\u00e5, hvad der er umuligt.<\/p>\n<\/p>\n

Men hvis der skal findes en retf\u00e6rdig og varig l\u00f8sning p\u00e5 den israelsk-pal\u00e6stinensiske konflikt – vil det kr\u00e6ve en virkelig deling af land, vand og faktisk ogs\u00e5 magt. En l\u00f8sning m\u00e5 fremkomme som resultat af tosidig forhandling mellem ligev\u00e6rdige parter. Den m\u00e5 g\u00f8re det muligt for begge parter at ud\u00f8ve deres kulturelle og politiske rettigheder, at bibeholde deres etos, sprog og religi\u00f8se traditioner.<\/p>\n<\/p>\n

Den zionistiske bev\u00e6gelse har aldrig samtykket i en s\u00e5dan sand magtdeling. Nogle h\u00e6vder, at delingsplanen fra 1947 var et oprigtigt fors\u00f8g p\u00e5 at dele landet. Men enhver, der har fordybet sig i omr\u00e5dets historie, ved, at den j\u00f8diske hensigt med at acceptere planen var at f\u00e5 fat p\u00e5 \u201cen acre her\u201d mens man afventede, at \u201cen acre d\u00e9r\u201d skulle blive til virkelighed.<\/p>\n<\/p>\n

Bev\u00e6gelsen havde ikke til hensigt at sl\u00e5 sig til t\u00e5ls med, hvad den dengang fik tilbudt. Andre fremf\u00f8rer, at i Oslo pr\u00f8vede Israel oprigtigt at dele landet med PLO, men sp\u00f8rg en hvilken som helst pal\u00e6stinenser p\u00e5 Vestbredden. 1990\u2019erne i Oslo-aftalens skygge, da Israel fordoblede bos\u00e6ttelsernes befolkning, byggede mange nye kolonier og oprettede udposter, var det v\u00e6rste \u00e5rti under den israelske bes\u00e6ttelse – indtil det \u00e5rti, der begyndte i 2000.<\/p>\n<\/p>\n

Skub-og-stj\u00e6l-politikkens velsmurte maskine har k\u00f8rt uden noget stop i \u00e5rtier. Den tog faktisk til i styrke og har nu n\u00e6sten sit eget liv. Israelernes \u00f8rer er blevet s\u00e5 vante til dens konstante lyd – dens raslen og stank fra husnedrivninger og oprykning af tr\u00e6er med rode for at skaffe plads til nye bes\u00e6ttere – at de ikke l\u00e6ngere h\u00f8rer den.<\/p>\n<\/p>\n

De h\u00f8rer deres lejlighedsvise opfordringer til fred. De h\u00f8rer, n\u00e5r der bliver skudt p\u00e5 dem. Men de holdt for l\u00e6nge siden op med at \u00e6nse koloniseringsmaskinens monotone borelyd, og de kan ikke forestille sig den ro, det ville afstedkomme at stoppe den.<\/p>\n<\/p>\n

Jeg har v\u00e6ret vidne til denne ub\u00f8nh\u00f8rlige maskine i aktion. Sammen med mine venner i Ta\u2019ayush og andre fredsgrupper har vi genopbygget hjem, som den har revet ned, blot for at se dem blive revet ned igen og igen fem gange, igen og igen.<\/p>\n<\/p>\n

Bulldozerne kommer altid tilbage. Eller sl\u00e5s med indbyggerne i South Hebron Hills. \u00c5revis med en meget stor indsats fra hundreder af mennesker i omr\u00e5det, i retten og i medierne har p\u00e5 ingen m\u00e5de sikret den skr\u00f8belige status quo for den h\u00e5ndfuld familier, der st\u00e6digt holder fast i deres sm\u00e5, simple hytter.<\/p>\n<\/p>\n

Israelske soldater hamrede dem ned, dengang Barak var premierminister, og trods alle anstrengelser kommer bulldozerne tilbage for at rydde omr\u00e5det til bos\u00e6ttere, der har sl\u00e5et sig ned ikke ret langt v\u00e6k.<\/p>\n<\/p>\n

Fordrivelsesmaskinen k\u00f8rer aldrig tr\u00e6t. Den forts\u00e6tter sit arbejde i selve Israel, fra Rafah til Negev, fra Hebron til Jerusalem, fra Budrus til Bil\u2019in, fra Jenin til Sakhnin. Den stj\u00e6ler en acre her og en acre d\u00e9r. Jeg vil sige det helt klart: Det kommer ikke til nogen l\u00f8sning p\u00e5 den israelsk-pal\u00e6stinensiske konflikt, s\u00e5 l\u00e6nge den forts\u00e6tter sit arbejde.<\/p>\n<\/p>\n

Men stop den, og alt er muligt.<\/p>\n<\/p>\n

Yigal Bronner underviser i sydasiatisk litteratur ved University of Chicago. Han er aktivist i Ta\u2019ayush: Et arabisk-j\u00f8disk partnerskab; og refusenik, som har tilbragt meget af det seneste \u00e5rti i kamp for fred og imod uretf\u00e6rdighed i Israel\/Pal\u00e6stina<\/p>\n<\/p>\n

Oversat fra engelsk for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det f\u00f8les m\u00e6rkeligt at diskutere mulige l\u00f8sninger p\u00e5 den israelsk-pal\u00e6stinensiske konflikt. Foretr\u00e6kker vi en \u00e9nstats-formel eller to stater, den ene ved siden af den anden? L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2744"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2744"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2744\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2744"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2744"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2744"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}