{"id":2716,"date":"2007-06-05T11:20:00","date_gmt":"2007-06-05T11:20:00","guid":{"rendered":""},"modified":"2007-06-05T11:20:00","modified_gmt":"2007-06-05T11:20:00","slug":"ved-tripolis-kyst","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=2716","title":{"rendered":"Ved Tripolis kyst"},"content":{"rendered":"
Uri Avnery, Information Clearing House<\/div>\n

Ved Tripolis kyst<\/h3>\n<\/p>\n

Uri Avnery, Information Clearing House 01.06.2007<\/p>\n<\/p>\n

De blodige kampe, der er brudt ud omkring Nahr Al-Bared flygtningelejren i n\u00e6rheden af Tripoli i Libanon minder os om, at flygtningeproblemet ikke er forsvundet. Tv\u00e6rtimod, 60 \u00e5r efter Nakba, den pal\u00e6stinensiske katastrofe i 1948, er det igen centrum for alverdens opm\u00e6rksomhed.<\/p>\n<\/p>\n

Det er et \u00e5bent s\u00e5r. Enhver der forestiller sig, at en l\u00f8sning p\u00e5 den israelsk-arabiske konflikt er mulig uden at hele dette s\u00e5r, er selvbedragerisk.<\/p>\n<\/p>\n

Fra Tripoli til Sderot, fra Riyadh til Jerusalem forts\u00e6tter det pal\u00e6stinensiske flygtningeproblem med at kaste skygger over hele regionen. I denne uge var medierne p\u00e5 ny fulde af fotos af israelske og pal\u00e6stinensiske flygtninge p\u00e5 flugt fra deres hjem og af m\u00f8dre der p\u00e5 hebr\u00e6isk og arabisk begr\u00e6d deres k\u00e6re omkomne – som om intet havde \u00e6ndret sig siden 1948.<\/p>\n<\/p>\n

* * *<\/p>\n<\/p>\n

Den gennemsnitlige israeler tr\u00e6kker p\u00e5 skuldrene, n\u00e5r han\/hun bliver konfronteret med de pal\u00e6stinensiske flygtninges lidelser og afviser det med tre ord: \u201cDet er selvforskyldt\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

L\u00e6rde professorer og markedshandlende gentager, at pal\u00e6stinenserne for\u00e5rsagede deres egen nedtur i 1947, da de forkastede FN\u2019s Delingsplan og startede en krig for at udrydde det j\u00f8diske samfund i landet. Dette er en dybt rodf\u00e6stet myte i israelsk bevidsthed. Men den er langt fra at afspejle, hvad der virkeligt skete.<\/p>\n<\/p>\n

For det f\u00f8rste fandtes der p\u00e5 det tidspunkt end ikke et nationalt pal\u00e6stinensisk lederskab, som kunne tr\u00e6ffe nogen beslutning. Under den Arabiske Revolte fra 1935 til 1939 (\u201cproblemerne\u201d i israelsk sprogbrug), fik Stormuftien Hajj Amin Al-Husseini, dengang leder for de pal\u00e6stinensiske arabere, de fleste af de fremtr\u00e6dende pal\u00e6stinensere, der ikke accepterede hans lederskab, dr\u00e6bt. Han flygtede derp\u00e5 fra landet og de tilbagev\u00e6rende pal\u00e6stinensiske ledere blev af briterne sendt i eksil p\u00e5 en fjern \u00f8.<\/p>\n<\/p>\n

Da tidspunktet kom og FN vedtog resolutionen med delingsplanen, var det intet pal\u00e6stinensisk lederskab, der kunne tage stilling for eller imod. I stedet besluttede lederne i de arabiske nabostater at sende deres h\u00e6re ind i landet, n\u00e5r det britiske mandat var udl\u00f8bet.<\/p>\n<\/p>\n

De pal\u00e6stinensiske folkemasser var sandt nok modstandere af delingsplanen. De mente, at hele Pal\u00e6stina var deres arv og at j\u00f8derne, som n\u00e6sten alle sammen var kommet dertil kort tid forinden, ikke havde ret til det. Og det s\u00e5 meget mere som FN\u2019s plan gav j\u00f8derne, der dengang kun udgjorde een tredjedel af befolkningen, 55 % af landet. Selv i dette omr\u00e5de udgjorde araberne 40 % af indbyggerne.<\/p>\n<\/p>\n

(Det b\u00f8r retf\u00e6rdigvis medgives, at det omr\u00e5de j\u00f8derne fik tildelt omfattede Negev-\u00f8rkenen, et stort \u00f8rkenomr\u00e5de, der var \u00f8de og for st\u00f8rstedelens vedkommende er forblevet det indtil nutiden).<\/p>\n<\/p>\n

Den j\u00f8diske side accepterede godt nok FN\u2019s beslutning – men kun tilsyneladende. P\u00e5 hemmelige m\u00f8der lagde Davis Ben-Gurion ikke skjul p\u00e5 sin hensigt om ved f\u00f8rst mulige lejlighed at for\u00f8ge det j\u00f8diske omr\u00e5de og sikre et overv\u00e6ldende j\u00f8disk flertal i det.<\/p>\n<\/p>\n

Krigen i 1948, som blev startet af araberne, gav mulighed for at virkeligg\u00f8re begge m\u00e5l: Israel voksede fra 55 % til 78 % af Pal\u00e6stina og dette omr\u00e5de blev t\u00f8mt for de fleste af de arabiske indbyggere. Mange af dem flygtede fra krigens r\u00e6dsler og mange andre blev fordrevet af os. N\u00e6sten ingen fik lov til at vende tilbage efter krigen.<\/p>\n<\/p>\n

I l\u00f8bet af krigen blev omkring 750.000 pal\u00e6stinensere flygtninge. Naturlig befolkningstilv\u00e6kst fordobler deres antal hvert attende \u00e5r, s\u00e5 de i dag er t\u00e6t p\u00e5 at v\u00e6re fem millioner. Dette er en um\u00e5delig menneskelig tragedie, et humanit\u00e6rt sp\u00f8rgsm\u00e5l og et politisk problem. L\u00e6nge s\u00e5 det ud til, at det ville forsvinde af sig selv som tiden gik, men det har gang p\u00e5 gang vist sig p\u00e5 ny.<\/p>\n<\/p>\n

* * * <\/p>\n

Mange partier har udnyttet problemet til at hyppe egne kartofler. Flere arabiske regimer har til tider pr\u00f8vet at koble sig selv p\u00e5.<\/p>\n<\/p>\n

Flygtningenes sk\u00e6bne er forskellig fra land til land. Jordan har tildelt dem statsborgerskab, men dog holdt mange af dem i miserable lejre. Libaneserne har ikke givet flygtningene nogle borgerlige rettigheder overhovedet, og har beg\u00e5et adskillige massakrer.<\/p>\n<\/p>\n

N\u00e6sten alle pal\u00e6stinensiske ledere kr\u00e6ver gennemf\u00f8relse af FN Resolution 194, som er blevet vedtaget for 59 \u00e5r siden og som lovede flygtningene ret til at vende tilbage til deres hjem som fredelige borgere.<\/p>\n<\/p>\n

F\u00e5 har bem\u00e6rket, at Retten til Hjemvenden har tjent skiftende israelske regeringer som et p\u00e5skud til at forkaste alle fredsinitiativer. Fem millioners flygtninges tilbagevenden ville g\u00f8re en ende p\u00e5 Israel som en stat med et solidt j\u00f8disk flertal og g\u00f8re det til en binational stat, hvilket m\u00f8der urokkelig modstand fra mindst 99,99% af den israelsk-j\u00f8diske offentlighed.<\/p>\n<\/p>\n

Dette er et forhold, man m\u00e5 g\u00f8re sig klart, hvis man vil forst\u00e5 hvordan (j\u00f8diske, o.a.) israelere anskuer sp\u00f8rgsm\u00e5let om fred. En gennemsnitlig israeler, selv en anst\u00e6ndig person som oprigtigt \u00f8nsker fred, siger til sig selv: \u201cAraberne vil aldrig opgive Retten til Hjemvenden, derfor er der ingen mulighed for fred, og det kan ikke betale sig blot at g\u00e5 i gang med at g\u00f8re noget ved det\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

* * *<\/p>\n

S\u00e5ledes er flygtningeproblemet, p\u00e5 paradoksal vis, blevet til et instrument for de israelere, som er modstandere af enhver form for fred, der bygger p\u00e5 et kompromis. De forlader sig p\u00e5, at n\u00e6sten ingen arabisk leder ville turde afskrive Retten til Hjemvenden \u00e5benlyst. <\/p>\n<\/p>\n

I private samtaler erkender mange arabiske ledere at en hjemvenden er umulig, men de t\u00f8r ikke sige det \u00e5benlyst. At g\u00f8re det ville v\u00e6re ensbetydende med politisk selvmord – akkurat lige som villighed til at acceptere flygtninges hjemkomst ville v\u00e6re selvmorderisk for en israelsk politiker.<\/p>\n<\/p>\n

Trods det er der i de seneste \u00e5r p\u00e5 den arabiske side sket et underjordisk skift. Der har v\u00e6ret hentydninger til, at Israels demografiske problem ikke kan ignoreres. Nu og da er der blevet foresl\u00e5et kreative l\u00f8sninger. (P\u00e5 et af Gush Shaloms offentlige debatm\u00f8der sagde en pal\u00e6stinensisk repr\u00e6sentant engang: \u201dI dag udg\u00f8r det pal\u00e6stinensiske mindretal 20% af Israels indbyggere. S\u00e5 lad os blive enige om, at for hver 80 nye j\u00f8diske immigranter, der kommer til andet, vil 20 pal\u00e6stinensiske flygtninge kunne vende tilbage\u201d. S\u00e5ledes vil den nuv\u00e6rende befolkningsfordeling blive opretholdt\u201d. Publikum bifaldt entusiastisk).<\/p>\n<\/p>\n

* * *<\/p>\n

Nu er der indtruffet en revolution\u00e6r udvikling. Den Arabiske Liga har tilbudt Israel en fredsplan: Alle 22 arabiske stater vil anerkende Israel og etablere diplomatiske og \u00f8konomiske relationer til det mod at Israel tr\u00e6kker sig tilbage fra de besatte omr\u00e5der og at der bliver oprettet en pal\u00e6stinensisk stat.<\/p>\n<\/p>\n

Tilbuddet ignorerede ikke flygtningeproblemet. Det n\u00e6vnte FN Resolution 194, men indeholdt en foruds\u00e6tning af fundamental betydning.: At l\u00f8sningen skulle fremkomme som \u201cen aftale\u201d mellem de to parter. Med andre ord, Israel ville f\u00e5 vetoret over for flygtninges tilbagevenden til israelsk omr\u00e5de.<\/p>\n<\/p>\n

Dette bragte den israelske regering i en vanskelig situation. Hvis det gik op for den israelske offentlighed, at hele den arabiske verden tilb\u00f8d en omfattende fredsaftale uden den faktiske realisering af Retten til Hjemvenden, kunne den meget vel gladeligt acceptere en s\u00e5dan aftale.<\/p>\n<\/p>\n

Derfor blev alt gjort for at tilsl\u00f8re det afg\u00f8rende ord. De styrede (og vildledte) israelske medier understregede planens omtale af Resolution 194 og nedtonede talen om en \u201caftalel\u00f8sning\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Regeringen behandlede det arabiske tilbud med foragt, men pr\u00f8vede ikke desto mindre at opn\u00e5 fordele i sammenh\u00e6ng med det. Ehud Olmert bekendtgjorde, at han var villig til at m\u00f8des med en Arabisk delegation – under foruds\u00e6tning af at den ikke blot bestod af repr\u00e6sentanter for \u00c6gypten og Jordan.<\/p>\n<\/p>\n

P\u00e5 denne m\u00e5de h\u00e5bede Olmert og Tzipi Livni at score et vigtigt politisk point: At tvinge Saudiarabien og andre stater til at optage forbindelser til Israel uden at betale noget for det. Eftersom der ikke er nogle \u201cgratis frokoster\u201d afslog araberne. Der kom ikke noget ud af hele aff\u00e6ren.<\/p>\n<\/p>\n

* * * <\/p>\n

Hvis der havde v\u00e6ret nogen der 4. Juni 1967, dagen f\u00f8r Seksdageskrigen havde tilbudt Israel denne fredsplan, ville vi have troet, at nu var Messias kommet. Men nu ans\u00e5 vores regering ikke dette tilbud for at v\u00e6re andet end kvik man\u00f8vre: Araberne er villige til at give afkald p\u00e5 retten til flygtningenes tilbagevenden, men \u00f8nsker at tvinge os til at afskrive de besatte omr\u00e5der og nedl\u00e6gge bos\u00e6ttelserne.<\/p>\n<\/p>\n

Set i et historisk perspektiv retter den Arabiske Liga op p\u00e5 et fejltrin, som den begik i 1967 og som fik vidtr\u00e6kkende konsekvenser. Kort tid efter Seksdageskrigen, 01.09.1967 forsamledes de arabiske statsoverhoveder i Khartoum vedtog \u201cde tre Nej\u2019er\u201d – Ingen fred med Israel – Ingen anerkendelse af Israel – Ingen forhandlinger med Israel.<\/p>\n<\/p>\n

Det er til at forst\u00e5, hvorfor en s\u00e5 afsporet resolution blev vedtaget. De arabiske lande havde netop lidt et ydmygende milit\u00e6rt nederlag. De \u00f8nskede at vise over for deres befolkninger over for verden, at de ikke var tvunget i kn\u00e6. De \u00f8nskede at beholde deres nationale v\u00e6rdighed<\/p>\n

Men for den israelske regering var det en gave, der kom som sendt fra himlen.<\/p>\n<\/p>\n

Den Arabiske Ligas resolution befriede den israelske regering for ethvert behov for at skulle f\u00f8re forhandlinger, som kunne have tvunget Israel til at tilbagegive de omr\u00e5der, som det netop havde erobret. Den gav gr\u00f8nt lys for oprettelsen af bos\u00e6ttelser, en aktivitet der forts\u00e6tte uhindret til den dag i dag og fratager pal\u00e6stinenserne den jord, de lever p\u00e5. Og det fejede naturligvis flygtningeproblemet af bordet.<\/p>\n<\/p>\n

Det ny forslag fra den Arabiske Lige kunne rette op p\u00e5 den skade der blev forvoldt den pal\u00e6stinensiske sag i Khartoum. Hele den arabiske verden har nu vedtaget en realistisk resolution. Fra nu af best\u00e5r opgaven i at f\u00e5 den israelske offentlighed til at fatte den fulde betydning af dette forslag, og is\u00e6r dets betydning vedr\u00f8rende flygtningenes tilbagevenden.<\/p>\n

Den opgave p\u00e5hviler de israelske fredskr\u00e6fter, men ogs\u00e5 det arabiske lederskab.<\/p>\n<\/p>\n

* * *<\/p>\n

For at n\u00e5 frem dertil, m\u00e5 flygtningeproblemet bringes ind i virkelighedens verden. Det skal gennemg\u00e5 en proces af afmystificering.<\/p>\n<\/p>\n

Som situationen er nu, ser israelere kun et mareridt: Fem millioner flygtninge venter p\u00e5 at oversv\u00f8mme Israel. De vil kr\u00e6ve at f\u00e5 deres jorder, hvor der nu ligger israelske byer og landsbyer, tilbage lige som deres hjem, som for l\u00e6ngst er blevet revet ned eller hvor der nu bor (j\u00f8diske. o.a.) israelere. Israel, som en stat med hebr\u00e6isk flertal vil oph\u00f8re med at eksistere.<\/p>\n<\/p>\n

Denne frygt dal neutraliseres og dette s\u00e5r skal heles. P\u00e5 det psykologiske plan skal vi anerkende vores ansvar for den del af problemet, som vi faktisk for\u00e5rsagede. En \u201cKomit\u00e9 for Sandhed og Forsoning\u201d kunne, m\u00e5ske, fastsl\u00e5 omfanget af vort ansvar. Og vi skal oprigtigt undskylde , lige som andre nationer har undskyldt for uretf\u00e6rdigheder, de har beg\u00e5et.<\/p>\n<\/p>\n

I praksis skal det meget virkelige problem med fem millioner mennesker l\u00f8ses. De vil alle sammen have ret til en rigelig kompensation, som vil s\u00e6tte dem i stand til at startet nyt liv p\u00e5 en hvilken som helst m\u00e5de, de \u00f8nsker det. De af dem, der \u00f8nsker at forblive hvor de nu befinder sig, med den p\u00e5g\u00e6ldende regerings godkendelse, vil f\u00e5 muligheden for at genopbygge deres familiers liv.<\/p>\n<\/p>\n

De af dem, som \u00f8nsker at leve i den fremtidige stat Pal\u00e6stina, m\u00e5ske i de omr\u00e5der, der er blevet renset for bos\u00e6ttelser, skal have den forn\u00f8dne internationale st\u00f8tte. Personligt mener jeg, at det ville v\u00e6re godt for os at tage imod et vist aftalt antal flygtninge i selve Israel som et symbolsk bidrag til tragediens afslutning.<\/p>\n<\/p>\n

Dette er hverken en dr\u00f8m eller et mareridt. Vi har tidligere overkommet vanskeligere opgaver. Det ville v\u00e6re meget lettere og billigere end at forts\u00e6tte en endel\u00f8s krig uden nogen milit\u00e6r l\u00f8sning.<\/p>\n<\/p>\n

For tres \u00e5r siden blev der p\u00e5f\u00f8rt et dybt s\u00e5r. Der er ikke siden helet. Det forpester vores liv og truer vores fremtid. Det er l\u00e6ren af Tripoli i nord og Sderot i syd.<\/p>\n

Uri Avnery er israelsk forfatter og aktivist. Han st\u00e5r i spidsen for den israelske fredsbev\u00e6gelse Gush Shalon<\/p>\n<\/p>\n

Oversat fra engelsk for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

De blodige kampe, der er brudt ud omkring Nahr Al-Bared flygtningelejren i n\u00e6rheden af Tripoli i Libanon minder os om, at flygtningeproblemet ikke er forsvundet. Tv\u00e6rtimod, 60 \u00e5r efter Nakba, den pal\u00e6stinensiske katastrofe i 1948, er det igen centrum for L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2716"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2716"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2716\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2716"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2716"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2716"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}