{"id":2702,"date":"2007-05-22T13:47:34","date_gmt":"2007-05-22T13:47:34","guid":{"rendered":""},"modified":"2007-05-22T13:47:34","modified_gmt":"2007-05-22T13:47:34","slug":"livniriceplanen-pa-vej-mod-en-retfaerdig-fred-eller-apartheid","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=2702","title":{"rendered":"Livni-Rice-planen: P\u00e5 vej mod en retf\u00e6rdig fred eller apartheid?"},"content":{"rendered":"
Jeff Halper, Media Monitors Network<\/div>\n

Livni-Rice-planen: P\u00e5 vej mod en retf\u00e6rdig fred eller apartheid?<\/h3>\n<\/p>\n

Af Jeff Halper, Media Monitors Network 02.05.2007<\/p>\n<\/p>\n

\u201cPlanen er indbegrebet af pal\u00e6stinensernes v\u00e6rste mareridt. K\u00f8replanens Fase II giver \u201cvalgmuligheden\u201d for en uafh\u00e6ngig pal\u00e6stinensisk stat med forel\u00f8bige gr\u00e6nser som en station p\u00e5 vejen mod en endelig ordning\u201d. Livni presser i al offentlighed p\u00e5 for at Fase II skal afl\u00f8se Fase I og v\u00e6kker pal\u00e6stinensernes frygt for p\u00e5 ubestemt tid at blive fastfrosset i et tomrum mellem bes\u00e6ttelse og en \u201cforel\u00f8big\u201d stat uden gr\u00e6nser, uden suver\u00e6nitet, uden en fremkommelig \u00f8konomi, omringet, opsplittet og kontrolleret af Israel og dets stadigt omsiggribende bos\u00e6ttelser\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

I \u00e5revis har jeg v\u00e6ret en af ulykkesprofeterne og argumenteret for, at to-stats-l\u00f8sningen er d\u00f8d, og at apartheid er det eneste realistiske politiske resultat af den israelsk-pal\u00e6stinensiske konflikt – i det mindste indtil der opst\u00e5r en regul\u00e6r antiapartheidkamp, som fundamentalt \u00e6ndrer situationen.<\/p>\n<\/p>\n

Jeg har baseret min vurdering p\u00e5 flere tilsyneladende ubestridelige kendsgerninger. Gennem de seneste 40 \u00e5r har Israel lagt et tykt og uafvendeligt t\u00e6ppe af kontrol ned over de Besatte Pal\u00e6stinensiske Omr\u00e5der (BPO) , der omfatter omkring 300 bos\u00e6ttelser, som reelt umuligg\u00f8r en fremkommelig pal\u00e6stinensisk stat.<\/p>\n<\/p>\n

Man kan ikke forestille sig, at nogen israelsk politiker vil kunne blive valgt p\u00e5 en platform for tilbagetr\u00e6kning fra BPO, i en udstr\u00e6kning, s\u00e5 der bliver mulighed for fremkomsten af en virkelig pal\u00e6stinensisk stat, og selv hvis en s\u00e5dan politiker skulle blive valgt, er udsigten til at han\/hun vil kunne sammens\u00e6tte en koalitionsregering med den forn\u00f8dne vilje og slagkraft h\u00f8jst usandsynlig, hvis overhovedet mulig.<\/p>\n<\/p>\n

Og i betragtning af den ubetingede st\u00f8tte fra begge partier i Kongressen i Repr\u00e6sentanternes Hus og i Senatet og i de skiftende regeringer i USA, bakket op af det Kristne H\u00f8jre, det indflydelsesrige j\u00f8diske samfund og milit\u00e6re lobbyister og manglende vilje hos det internationale samfund til at presse Israel til at komme med meningsfulde indr\u00f8mmelser, synes en \u00e6gte to-stats-l\u00f8sning at v\u00e6re praktisk talt udelukket – om end det er den model som det internationale samfund har lagt sig fast p\u00e5 i forbindelse med det hensygnende \u201cK\u00f8replan\u201d- initiativ. <\/p>\n<\/p>\n

Hvis det er korrekt, at to-stats-l\u00f8sningen er faldet bort, ville det n\u00e6ste logiske alternativ v\u00e6re \u00e9n-stats-l\u00f8sningen, specielt fordi Israel opfatter hele omr\u00e5det mellem Middelhavet og Jordan-floden som \u00e9t land – Eretz Israel – og i realiteten har gjort det til \u00e9t land i kraft af sine bos\u00e6ttelser og motorveje.<\/p>\n<\/p>\n

I betragtning af, at Israel gennem de seneste 40 \u00e5r har v\u00e6ret den eneste faktiske regering i landet, hvorfor s\u00e5 ikke g\u00e5 hele vejen og erkl\u00e6re det for en demokratisk stat for alle sine indbyggere ? (Israel h\u00e6vder, n\u00e5r alt kommer til alt, at v\u00e6re det eneste demokrati i Mellem\u00f8sten).<\/p>\n<\/p>\n

Svaret er klart: En demokratisk stat i Eretz Israel er uacceptabel (for Israel) fordi en s\u00e5dan stat, med et pal\u00e6stinensisk flertal, ikke ville v\u00e6re \u201cj\u00f8disk\u201d. Og det f\u00f8rer os s\u00e5 tilbage til apartheiden, et system hvor \u00e9n befolkning afsondrer sig fra en anden og derefter griber til at beherske denne anden befolkning permanent og strukturelt.<\/p>\n<\/p>\n

Eftersom den herskende gruppe str\u00e6ber efter at beherske hele omr\u00e5det, men \u00f8nsker at slippe af med den u\u00f8nskede befolkningsgruppe, regerer den over dem ved hj\u00e6lp af en bantustan, en slags f\u00e6ngselsstat. <\/p>\n<\/p>\n

Det var pr\u00e6cist dette forslag, som Olmert fremlagde p\u00e5 et F\u00e6llesm\u00f8de i Kongressen (i USA, o.a.), da han pr\u00e6senterede sin \u201ctiln\u00e6rmelsesplan\u201d (til 18 st\u00e5ende ovationer). Og det er pr\u00e6cist dette, som Condoleezza Rice sammen med Israels udenrigsminister Tzipi Livni har arbejdet p\u00e5 under Rices\u2019s m\u00e5nedlige bes\u00f8g i regionen.<\/p>\n<\/p>\n

Planen er indbegrebet af pal\u00e6stinensernes v\u00e6rste mareridt. K\u00f8replanens Fase II giver \u201cvalgmuligheden\u201d for en uafh\u00e6ngig pal\u00e6stinensisk stat med forel\u00f8bige gr\u00e6nser som en station p\u00e5 vejen mod en endelig l\u00f8sning\u201c.<\/p>\n<\/p>\n

Livni presser i al offentlighed p\u00e5 for, at Fase II skal afl\u00f8se Fase I og v\u00e6kker pal\u00e6stinensernes frygt for p\u00e5 ubestemt tid at blive fastfrosset i et tomrum mellem bes\u00e6ttelse og en \u201cforel\u00f8big\u201d stat uden gr\u00e6nser, uden suver\u00e6nitet, uden en fremkommelig \u00f8konomi, omringede, opsplittede og kontrollerede af Israel og dets stadigt omsiggribende “bos\u00e6ttelser\u201c.<\/p>\n<\/p>\n

Livni og Rice arbejder meget ubem\u00e6rket videre, i skarp kontrast til deres mandlige chefer. De har endog afst\u00e5et fra at navngive deres plan, som Livni simpelt og harml\u00f8st kalder \u201cIsraels fredsinitiativ for en to-stats-l\u00f8sning\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Ari Shavit, ledende journalist ved det israelske dagblad Ha\u2019aretz, stiller sp\u00f8rgsm\u00e5let: \u201dHar udenrigsminister Tzipi Livni en klar diplomatisk plan, som hun pr\u00f8ver at fremme? Livni lader forst\u00e5, at det har hun, men afviser at komme med en forklaring. Hun taler om to-statsl\u00f8sningen. Hun taler om n\u00f8dvendigheden af at opdele landet politisk. Hun forklarer imidlertid ikke, hvad planen faktisk indeholder\u201d. <\/p>\n<\/p>\n

Planen er simpelthen blot langt uden for offentlighedens s\u00f8gelys. (The New York Times kritiserede for nyligt Rice i skarpe vendinger for at ydmyge sig selv ved at tage til Israel s\u00e5 ofte uden nogen plan der er til at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5).<\/p>\n<\/p>\n

For tilsyneladende at v\u00e6re i overensstemmelse med K\u00f8replan-initiativet, der angiveligt anf\u00f8res af USA, omtaler Livni to-stats-l\u00f8sningen som et resultat af forhandlinger. Men K\u00f8replanen kr\u00e6ver, at Israel skal fastfryse sin bos\u00e6ttelsespolitik, hvilket Israel afviser at g\u00f8re.<\/p>\n<\/p>\n

Hvordan er dette foreneligt? Hvordan kan Israel s\u00f8ge en to-stats-l\u00f8sning samtidig med, at det udvider sine bos\u00e6ttelser og infrastruktur i de selv samme omr\u00e5der, hvor en pal\u00e6stinensisk stat skulle opst\u00e5?<\/p>\n<\/p>\n

Svaret finder vi i en lidet bem\u00e6rket men basal \u00e6ndring i USA\u2019s politik, som blev bekendtgjort af pr\u00e6sident Bush i april 2004 og ratificeret n\u00e6sten enstemmigt af begge Kongressens kamre. <\/p>\n<\/p>\n

\u201cI betragtning af nye realiteter i omr\u00e5det, deriblandt allerede eksisterende st\u00f8rre israelske befolkningscentre [hvilket er hvad Bush-regeringen betegner som Israels massive bos\u00e6tterblokke]\u201d, sagde han, \u201cer det urealistisk af forvente, at resultatet af forhandlingerne vil blive en hel og fuldst\u00e6ndig tilbagetr\u00e6kning til v\u00e5benstilstandslinjerne fra 1949\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Med \u00e9t – men et meget betydeligt – hug undergravede Bush i sk\u00e6bnesvanger udstr\u00e6kning selve grundlaget for det internationale diplomati i forhold til Israel-Pal\u00e6stina-konflikten, herunder hans egen k\u00f8replan: Israels tilbagetr\u00e6kning til gr\u00e6nserne fra 1967 (og 1949) for at skaffe plads til en pal\u00e6stinensisk stat, af navn og gavn. <\/p>\n<\/p>\n

Israel h\u00e6vder s\u00e5ledes, at bygningen af bos\u00e6ttelser inden for disse bos\u00e6tterblokke ikke er i modstrid med k\u00f8replanen, eftersom disse omr\u00e5der er blevet ensidigt anerkendt af USA som permanent tilh\u00f8rende Israel. P\u00e5 denne m\u00e5de er mellem 15 % og 25 % af Vestbredden blevet fjernet som genstand for forhandlinger og de facto annekteret til Israel, mens de \u201cbesatte omr\u00e5der\u201d er blevet omdefineret til kun at omfatte omr\u00e5derne uden for bos\u00e6tterblokkene – og det bliver dem der kan forhandles og indg\u00e5s \u201ckompromis\u2019er\u201d om.<\/p>\n<\/p>\n

S\u00e5 hvad israelerne forventer af pal\u00e6stinenserne, er en bes\u00e6ttelse-via-samtykke der er muliggjort gennem \u201cforhandlinger\u201d, hvor pal\u00e6stinenserne p\u00e5 forh\u00e5nd har mistet 85 % af deres historiske hjemland. Det er jo klart nok fuldst\u00e6ndigt uacceptabelt for pal\u00e6stinenserne.<\/p>\n<\/p>\n

Israels udgangsholdning har v\u00e6ret: “Hvem bekymrer sig om det? Pal\u00e6stinenserne har altid v\u00e6ret irrelevante, selv under Oslo-fredsprocessen\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

I sin tale i USA\u2019s Kongres gav Olmert klart udtryk for Israels hensigt om \u00e9nsidigt hvis det blev n\u00f8dvendigt, at gennemtvinge en Pax Israeliana: \u201cVi kan ikke vente p\u00e5 pal\u00e6stinenserne i al evighed. Vort dybeste \u00f8nske er at opbygge en bedre fremtid for vor region, i samarbejde med en pal\u00e6stinensisk partner. <\/p>\n<\/p>\n

Hvis ikke det er muligt, g\u00e5r vi videre – men ikke alene. Vi kunne aldrig have gennemf\u00f8rt tilbagetr\u00e6kningen [fra Gaza, o.a.] uden de forpligtelser, som pr\u00e6sident Bush fastlagde i sit brev af 14. april 2004, som blev godkendt af begge Kongressens kamre med hidtil usete flertal\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Men her ber\u00f8rte Olmert et problem. K\u00f8replanen – som han m\u00e5 bekende sig til – opfordrer klart og tydeligt til en forhandlet afslutning p\u00e5 bes\u00e6ttelsen og konflikten. Den israelsk-pal\u00e6stinensiske konflikt, hedder det i K\u00f8replanens tekst, skal l\u00f8ses \u201cgennem en forhandlet afg\u00f8relse, der f\u00f8rer frem til en endelig og altomfattende aftale\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

S\u00e5vel Bush som Blair greb fat i Olmert og lod ham forst\u00e5, at \u201ctiln\u00e6rmelsesplanen\u201d ikke kunne p\u00e5tvinges \u00e9nsidigt. Han var n\u00f8dt til at \u201cforegive\u201d (og jeg ved at dette ord blev anvendt af den britiske regering) at forhandle med Abbas. D\u00e9t er baggrunden for de lejlighedsvise m\u00f8der, som Olmert har haft med Abbas, m\u00f8der som Olmert offentligt har erkl\u00e6ret kun skulle omhandle helt igennem praktiske anliggender\u201d. <\/p>\n<\/p>\n

The Boston Globe meddelte 15. April 2007, at \u201cden israelske premierminister og den pal\u00e6stinensiske pr\u00e6sident Mahmoud Abbas gik i gang med en r\u00e6kke af USA opstartede m\u00f8der i s\u00f8ndags uden at komme ind p\u00e5 nogle af de mere kontroversielle sp\u00f8rgsm\u00e5l i Mellem\u00f8sten-konflikten\u2026\u2026\u2019Vi kommer ikke til at diskutere konfliktens kerneproblemer – sp\u00f8rgsm\u00e5let om (pal\u00e6stinensiske) flygtninge, Jerusalem og gr\u00e6nserne\u2019 fortalte Olmert under en transmission fra regeringens ugentlige kabinetsm\u00f8de.<\/p>\n<\/p>\n

Og det er her, at Tzipi Livnis id\u00e9 om at udskifte Fase I med Fase II kommer ind i billedet. N\u00e5r der er g\u00e5et et \u00e5r (dvs. i maj 2007) og det st\u00e5r klart, at pal\u00e6stinenserne ikke har v\u00e6ret \u201cim\u00f8dekommende\u201d, vil Israel f\u00e5 lov til at erkl\u00e6re Adskillelsesbarrierens rutef\u00f8ring som sin \u201cforel\u00f8bige\u201d gr\u00e6nse og s\u00e5ledes annektere omkring 10% af Vestbredden.<\/p>\n<\/p>\n

Det lyder m\u00e5ske ikke af s\u00e5 meget, men derved inkorporeres de st\u00f8rste bos\u00e6tterblokke i Israel (og en halv million israelske bos\u00e6ttere) mens Vestbredden bliver delt op i en r\u00e6kke sm\u00e5, ikke med hinanden forbundne og forarmede \u201ckantoner\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Derved fratages pal\u00e6stinenserne deres bedste landbrugsjord og alt deres vand. Derved skabes ogs\u00e5 et israelsk \u201cStorjerusalem\u201d p\u00e5 hele den centrale del af Vestbredden, hvorved det \u00f8konomiske, kulturelle, religi\u00f8se og historiske center rives ud af enhver pal\u00e6stinensisk stat.<\/p>\n<\/p>\n

Pal\u00e6stinenserne bliver s\u00e5 klemt inde mellem Barrieren\/gr\u00e6nsen [Apartheidmuren, o.a.] og endnu en \u201csikkerhedsgr\u00e6nse\u201d, Jordan-dalen, s\u00e5ledes, at Israel f\u00e5r to \u00f8stlige gr\u00e6nser. Det er en hindring for personers og varers bev\u00e6gelser ind i b\u00e5de Israel og Jordan, men ogs\u00e5 internt mellem de forskellige kantoner. <\/p>\n<\/p>\n

Israel opretholder ogs\u00e5 kontrol med pal\u00e6stinensisk luftrum, den elektromagnetiske sf\u00e6re og endog med pal\u00e6stinensernes ret til at f\u00f8re deres egen udenrigspolitik. S\u00e5ledes f\u00e5r pal\u00e6stinenserne deres stat, om end med \u201cforel\u00f8bige gr\u00e6nser\u201d, Israel ekspanderer til 82% – 85% af landet, men retter sig efter K\u00f8replanen og apartheiden – i form af en to-stats-l\u00f8sning – bliver en politisk realitet. Og derved bliver det.<\/p>\n<\/p>\n

Men her kommer jeg til et problem. Uanset hvor overbevisende man stiller sig an, vil hverken israelere eller pal\u00e6stinensere eller nogle regeringer afskrive to-stats-l\u00f8sningen, da de s\u00e5 ikke kan se noget muligt st\u00e5sted. S\u00e5 jeg m\u00e5 give det en chance.<\/p>\n<\/p>\n

Tzipi Livni selv, en af de f\u00e5 virkeligt t\u00e6nkende regeringsrepr\u00e6sentanter, som vi israelere har, har p\u00e5 det seneste fremsat nogle forh\u00e5bningsfulde udtalelser og er g\u00e5et videre i tone og indhold end nogen som helst i Arbejderpartiet.<\/p>\n<\/p>\n

\u201cP\u00e5 den ene side \u00f8nsker jeg at fokusere p\u00e5 sikkerhedssp\u00f8rgsm\u00e5let, demilitariseringen og flygtningeproblemet\u201d, sagde hun for nyligt, og p\u00e5 den anden side \u00f8nsker jeg at skabe et \u00e6gte alternativ for pal\u00e6stinenseren, der indeholder en l\u00f8sning p\u00e5 deres nationale problem\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Hun har endog kritiseret mandlige tilgange til konflikten op gennem \u00e5rene. \u201cM\u00e6rker du mandlige hormoner svirre omkring dig?\u201d, blev hun spurgt i et interview i Ha\u2019aretz (29. december 2006). \u201cNogle gange er der nogle drenge-sp\u00f8rgsm\u00e5l\u201d, svarede hun \u00e5benhjertigt. <\/p>\n<\/p>\n

\u201cVar der noget drenge-problem i forbindelse med krigsf\u00f8relsen i Libanon?\u201d, pressede intervieweren p\u00e5. \u201cIkke kun i krigen\u201d svarede hun. \u201cI alle slags diskussioner h\u00f8rer jeg diskussioner mellem generaler og admiraler og den slags, og jeg siger stop det der, gutter\u201c. <\/p>\n<\/p>\n

\u201cDer er noget af det i det her\u2026.I de dage [under krigen i Libanon] blev der t\u00e6nkt for militaristisk\u2026..I begyndelsen af krigen var der nogle, der mente, at diplomatiets rolle var at skaffe h\u00e6ren tid\u201c. <\/p>\n<\/p>\n

\u201cDet er forst\u00e5eligt: Tidligere n\u00e5ede vi altid vores m\u00e5l, vi erobrede, vi frigav informationer, vi vandt, og s\u00e5 kom verden og tog det vundne fra os. Sejren var milit\u00e6r og fiaskoen politisk. Men denne gang var det omvendt\u201c.<\/p>\n<\/p>\n

Lige som de fleste israelere kan Livni ikke slippe id\u00e9en om to stater. Alternativerne – \u00e9n stat eller apartheid – er helt klart uacceptable. Eksistensen af en j\u00f8disk stat er afh\u00e6ngig af en pal\u00e6stinensisk stat. Men dette har dog ikke begr\u00e6nset udvidelsen af israelske bos\u00e6ttelser, der forts\u00e6tter i hastigt tempo, mens jeg sidder og skriver disse linjer.<\/p>\n<\/p>\n

Livni Lader til – lige som de fleste israelere – at tro p\u00e5, at der er en tynd magisk overlapning mellem det minimum, som pal\u00e6stinenserne kan acceptere, og det minimum, som Israel kan indr\u00f8mme dem – specielt hvis man v\u00e6gter den pal\u00e6stinensiske stat og dens territorium snarere end reel suver\u00e6nitet og \u00f8konomisk fremkommelighed.<\/p>\n<\/p>\n

Det tvivler jeg p\u00e5, is\u00e6r p\u00e5 baggrund af, at mere end 60 % af pal\u00e6stinenserne i BPO er under 18 \u00e5r og har behov for en fremtid, der tillader dem at eksistere anst\u00e6ndigt.<\/p>\n<\/p>\n

Hvis guleroden sl\u00e5r fejl, vil israelerne – og her er jeg ikke helt sikker p\u00e5, hvor Livni placerer sig i det politiske billede – vende tilbage til pisken, til milit\u00e6r pression, \u00f8konomiske sanktioner og dagligdagens lidelser som – tror de – kan tvinge pal\u00e6stinenserne til at acceptere en besk\u00e5ret, halvvejs uafh\u00e6ngig, ikke-fremkommelig mini-stat.<\/p>\n<\/p>\n

Alt hvad der er behov for, er et fortsat pres fra Israels side fulgt op af en \u201cindsukring af buddingen\u201d, der tager sigte p\u00e5 at g\u00f8re apartheid spiselig for det internationale samfund. Ved fx at give pal\u00e6stinenserne 90 % af BPO. <\/p>\n<\/p>\n

Sk\u00f8nt alle ressourcer, suver\u00e6nitet og udviklingspotentiale befinder sig i de 10% Israel vil beholde, vil det at give dem – pal\u00e6stinenserne – et s\u00e5dant \u201cgener\u00f8st\u201d tilbud uds\u00e6tte dem for et uimodst\u00e5eligt pres og f\u00e5 dem til at acceptere. Hvem bekymrer sig – n\u00e5r alt kommer til alt – om fremkommelighed?<\/p>\n<\/p>\n

Jeg mener, at to-stats-l\u00f8sningen er ude af spillet, og at apartheiden st\u00e5r for d\u00f8ren. Jeg kan ikke p\u00e5 \u00f8je p\u00e5 nogen sidste \u201cafpudsning\u201d, der vil kunne frigive nok egnet land til at muligg\u00f8re opkomsten af en fremkommelig pal\u00e6stinensisk stat.<\/p>\n<\/p>\n

Men hvis vi forel\u00f8big h\u00e6nger p\u00e5 den [ikke-fremkommelige pal\u00e6stinensiske stat, o.a.] vil jeg s\u00e5 anf\u00f8re, at tre absolut uomg\u00e6ngeligt n\u00f8dvendige kriterier skal opfyldes for at give en hvilken som helst to-stats-l\u00f8sning i det mindste nogen medvind. (1) Pal\u00e6stinenserne skal have Gaza, 85 % – 90 % af Vestbredden sammenh\u00e6ngende (herunder vandressourcerne) og en ekstraterritoriel landforbindelse mellem dem [Gaza og Vestbredden,o.a.] (2) De skal have ikke-overv\u00e5gede gr\u00e6nser til arabiske lande (Jordan-dalen og Rafah-gr\u00e6nseovergangen i Gaza) (3) Et delt Jerusalem skal v\u00e6re en integreret del af den pal\u00e6stinensiske stat med fri og uhindret adgang.<\/p>\n<\/p>\n

Jeg er bange for, at Livni-Rice-planen ikke lever op til disse krav. Jeg tvivler ikke p\u00e5 Livnis oprigtighed (hvilket er noget us\u00e6dvanligt for mig at sige om nogen som helt politiker og end mere om en fra Likud-Kadima), men jeg er bange for, at hun lige som n\u00e6sten alle israelere, der \u00f8nsker fred, undervurderer hvad pal\u00e6stinenserne kan acceptere udover hvad de er i stand til. <\/p>\n<\/p>\n

Og n\u00e5r de ikke accepterer, er det naturligvis dem, der bliver ramt af kritikken. Livni selv siger s\u00e5ledes meget sigende: \u201dAbbas er ikke partner i forbindelse med en endegyldig aftale, men kunne v\u00e6re en partner i forbindelse med andre arrangementer p\u00e5 grundlag af K\u00f8replanens faseinddelte proces\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Kan Livni klare det? Det afh\u00e6nger alt sammen af hendes oprigtighed, hendes evne til at man\u00f8vrere en ekstremt h\u00f8jreorienteret Olmert-regering ind p\u00e5 en fredens vej eller, hvis det sl\u00e5r fejl, selv blive valgt til premierminister og derp\u00e5 danne en regering, der kunne tr\u00e6ffe de afg\u00f8rende beslutninger, som en \u00e6gte og retf\u00e6rdig fred med pal\u00e6stinenserne vil kr\u00e6ve. <\/p>\n<\/p>\n

Det er temmelig store krav, men v\u00e6r opm\u00e6rksom p\u00e5 Tzipi Livni, hvis navn de fleste i dag ikke kender. I mellemtiden forts\u00e6tter det ikke-navngivne, ikke-publicerede Livni-Rice-initiativ sin vej fremad, overskygget af tilsyneladende st\u00f8rre begivenheder som den Arabiske Ligas initiativ.<\/p>\n<\/p>\n

Men stop en kende! Hvad med den Arabiske Ligas\/Saudi Arabiens initiativ? Opfordrer det ikke til en to-stats-l\u00f8sning og flygtningenes tilbagekomst? Jo – det g\u00f8r det naturligvis, men f\u00e5 i den arabiske verden tager det alvorligt. <\/p>\n<\/p>\n

Der forst\u00e5r man, at retf\u00e6rdighed for pal\u00e6stinenserne betyder langt mindre for de arabiske regeringer end relationerne til USA og – ja – Israel, is\u00e6r p\u00e5 baggrund af den f\u00e6lles trussel fra Iran. S\u00e5 meningen med den Arabiske Ligas initiativ er i h\u00f8jere grad at berolige den arabiske offentlighed end at udg\u00f8re et faktisk politisk udspil, som kan p\u00e5virke Livni-Rice-planen.<\/p>\n<\/p>\n

Vi i fredslejren m\u00e5 n\u00f8je overv\u00e5ge, hvad Livni og Rice foretager sig. Der foreg\u00e5r ikke noget virkeligt hemmeligt. Alt hvad der er blevet anf\u00f8rt i det foreg\u00e5ende er blevet sagt eller berettet i den israelske presse. Det drejer sig simpelthen om at forbinde l\u00f8se ender, indsamle hentydninger og halvkv\u00e6dede viser.<\/p>\n<\/p>\n

Vi m\u00e5 udvikle evnen til at forst\u00e5 betydningen af intetsigende ikke-nyheder som \u201cAbbas er ikke en partner med henblik p\u00e5 en endegyldig aftale, men\u2026.\u201d hvis vi, ligesom New York Times, vil \u201clugte lunten\u201d. Som landet ligger, er Livni-Rice-initiativet betydningsfuldt i pr\u00e6cis omvendt proportionalt forhold til hvor v\u00e6rdigt det opfattes til at f\u00e5 spalteplads i nyhedsmedierne.<\/p>\n<\/p>\n

Jeff Halper er koordinator i the Israeli Committee Against House Demolitions (ICADH)<\/p>\n<\/p>\n

Oversat fra engelsk for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Planen er indbegrebet af pal\u00e6stinensernes v\u00e6rste mareridt. K\u00f8replanens Fase II giver \u201cvalgmuligheden\u201d for en uafh\u00e6ngig pal\u00e6stinensisk stat med forel\u00f8bige gr\u00e6nser som en station p\u00e5 vejen mod en endelig ordning L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2702"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2702"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2702\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2702"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2702"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2702"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}