{"id":2612,"date":"2006-11-25T23:46:31","date_gmt":"2006-11-25T23:46:31","guid":{"rendered":""},"modified":"2006-11-25T23:46:31","modified_gmt":"2006-11-25T23:46:31","slug":"forfejlede-visioner-om-palaestinas-fremtid","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=2612","title":{"rendered":"Forfejlede visioner om Pal\u00e6stinas fremtid"},"content":{"rendered":"
Jonathan Cook, The Electronic Intifada<\/div>\n

Forfejlede visioner om Pal\u00e6stinas fremtid<\/h3>\n<\/p>\n

Jonathan Cook, The Electronic Intifada 20.11.2006<\/p>\n<\/p>\n

David Grossmans vidt udbredte tale ved den \u00e5rlige mindeh\u00f8jtidelighed for Yitzhak Rabin tidligere i denne m\u00e5ned har fremkaldt nogle skarpe indvendinger fra kritikere mod hans \u201cfredens ord\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Grossman, en af Israels kendteste forfattere og en kransekagef&#305;gur &#305; dets st\u00f8rste fredsbev\u00e6gelse Peace Now, er personificeringen af zio-ismens omsorgsfulde og martrede ansigt, som s\u00e5 mange af landets apologeter – i Israel og i udlandet, skarpsindige s\u00e5vel som vankelmodi-<\/p>\n

ge – desperat \u00f8nsker at tro overlever, trods vidnesbyrd fra Qanas, Beit Hanoun og andre massakrer beg\u00e5et af den israelske h\u00e6r mod civile arabere . <\/p>\n<\/p>\n

Grossman g\u00f8r det muligt, et \u00f8jeblik, at tro p\u00e5, at Ariel Sharon og Ehud Olmert ikke er de virkelige eksponenter for arven fra zionismen, men blot en midlertidig afvigelse fra dens sande vej. I virkeligheden tr\u00e6kker Grossman naturligvis p\u00e5 de samme ideologiske kilder som Israels grundl\u00e6ggere og dets st\u00f8rste krigere.<\/p>\n<\/p>\n

Han er indbegrebet af de samme forpinte v\u00e6rdier hos zionismen, som vandt international legitimitet til Israel samtidig med, at det var i f\u00e6rd med at gennemf\u00f8re en af historiens st\u00f8rste etniske udrensninger: Fordrivelsen af omkring 750.000 pal\u00e6stinensere, eller 80 % af den indf\u00f8dte befolkning fra den nyligt etablerede j\u00f8diske stats gr\u00e6nser.<\/p>\n<\/p>\n

(Selv kritiske historikere g\u00e5r let hen over den kendsgerning, at procenttallet for den pal\u00e6stinensiske befolkning, der blev fordrevet af den israelske h\u00e6r, sandt at sige, var langt h\u00f8jere. Mange pal\u00e6-stinensere, der blev tvunget p\u00e5 flugt under krigen i 1948 endte sluttelig med at befinde sig inden for Israels gr\u00e6nser, enten fordi de i medf\u00f8r af betingelserne i forbindelse med v\u00e5benhvilen med Jordan i 1949 blev annekteret til Israel sammen med et lille men t\u00e6t befolket omr\u00e5de p\u00e5 Vestbredden, der kendt som Den Lille Trekant, eller fordi det lykkedes for dem at smutte tilbage over de sparsomt bevogtede gr\u00e6nser til Libanon og Syrien i m\u00e5nederne der fulgte efter krigen og skjule sig i de f\u00e5 pal\u00e6stinensiske landsbyer inde i Israel, der endnu ikke var blevet \u00f8delagt).<\/p>\n<\/p>\n

Fjern den helgenglorie hvormed Grossman er blevet kronet af verdens liberale medier og han afskiller sig ikke meget fra zionismens mest fremtr\u00e6dende statsm\u00e6nd; de som ogs\u00e5 demonstrativt udstillede deres h\u00e6ndervridende eller fredsakkreditiver alt imens de f\u00f8rst fratog det pal\u00e6stinensiske folk det meste af dets hjemland; derp\u00e5 fratog det resten; og derp\u00e5 sikrede sig at den oprindelige etniske udrensning ikke skulle g\u00e5 op i limningen; og som i dag arbejder p\u00e5 det langsomme folkemord p\u00e5 pal\u00e6stinenserne gennem en kombineret strategi, der omfatter deres fysiske tilintetg\u00f8relse og deres adspredning som folk.<\/p>\n<\/p>\n

David Ben Gurion, for eksempel, udt\u00e6nkte den etniske udrensning i Pal\u00e6stina i 1948 f\u00f8r han i fuld offentlighed havde store problemer med bes\u00e6ttelsen af Vestbredden og Gaza – om end det blot var p\u00e5 grund af den demografiske skade der ville blive resultatet for den j\u00f8diske stat.<\/p>\n<\/p>\n

Golda Meir n\u00e6gtede at anerkende eksistensen af det pal\u00e6stinensiske folk, da hun igangsatte bos\u00e6tter bev\u00e6gelsen i de besatte omr\u00e5der, men anerkendte kvalerne hos de j\u00f8diske soldater der blev tvunget til at \u201cskyde og gr\u00e6de\u201d for at forsvare bos\u00e6ttelserne. Eller som hun udtrykte det: \u201dVi kan tilgive jer [pal\u00e6stinenserne] at I dr\u00e6ber vore s\u00f8nner. Men vi vil aldrig tilgive jer, at I tinger os til at dr\u00e6be jeres\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Yitzhak Rabin, Grossmans mest direkte inspirationskilde, kan godt nok have indledt en \u201dfredsproces\u201d i Oslo (om end kun den st\u00f8rste superoptimist i dag tror p\u00e5, at fred faktisk var dens m\u00e5ls\u00e6tning), men som soldat og politiker f\u00f8rte han tilsyn med den etniske udrensning af pal\u00e6stinensiske byer som Lid i 1948; han beordrede tanks ind i arabiske landsbyer i Israel under Jordens Dag-protesterne i 1976, der f\u00f8rte til d\u00f8den for et halvt dusin ubev\u00e6bnede pal\u00e6stinensiske borgere.; og i 1988 beordrede han sin h\u00e6r til at knuse den f\u00f8rste intifada ved at \u201cknuse pal\u00e6stinensernes skeletter\u201d, endog p\u00e5 kvinder og b\u00f8rn, der kastede sten p\u00e5 bes\u00e6ttelsestropperne.<\/p>\n<\/p>\n

Ligesom dem er Grossman delagtig i disse oprindelige krigsforbrydel-ser ved at foretr\u00e6kke at klynge sig til det, som Israel har nu, eller endog udvide det yderligere, snarere end vedg\u00e5 den dybt smertefulde sandhed om sit medansvar for pal\u00e6stinensernes sk\u00e6bne, deriblandt de hundredtusinder af flygtninge og deres millioner af efterkommere. Hver dag, hvor Grossman ben\u00e6gter pal\u00e6stinensernes ret til at vende tilbage og st\u00f8tter en Lov om J\u00f8ders ret til Tilbagevenden, undskylder og videref\u00f8rer han den etniske udrensning, som for mere end et halvt \u00e5rhundrede siden fratog de pal\u00e6stinensiske flygtninge deres land og deres ejendom.<\/p>\n<\/p>\n

Og hver dag hvor han s\u00e6lger et budskab, som ikke har til form\u00e5l at tilbyde pal\u00e6stinenserne en retf\u00e6rdig l\u00f8sning, men i stedet som moralsk m\u00e5lestok antager Israels overleven som en j\u00f8disk stat som en f\u00f8rsteprioritet, til israelerne som hos ham s\u00f8ger et moralsk lederskab, <\/p>\n

perverterer han betydningen af ordet \u201cfred\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

En anden israelsk fredsaktivist, Uri Avnery, diagnosticerer i en nylig artikel med skarpsindig indsigt det problem, der udg\u00f8res af Grossman og folk af hans slags. Sk\u00f8nt Grossman abstrakt set \u00f8nsker fred, p\u00e5peger Avnery, kommer han ikke med nogle forslag til l\u00f8sninger p\u00e5 hvordan denne fred konkret kan sikres og ingen forklaring p\u00e5 hvilke ofre han og andre israelere m\u00e5 g\u00f8re for at opn\u00e5 den. Hans \u201cfred\u201d er t\u00f8mt for indhold, et rent og sk\u00e6rt retorisk p\u00e5fund.<\/p>\n<\/p>\n

Snarere end at foresl\u00e5, at hvad Israel burde tale med pal\u00e6stinenser-nes valgte ledere om, argumenterer Grossman med, at Israel burde tale hen over hovedet p\u00e5 dem til de \u201cmoderate\u201d pal\u00e6stinensere, som <\/p>\n

Israels ledere kan forhandle med. M\u00e5let er at finde frem til nogle pal\u00e6stinensere – hvilke som helst pal\u00e6stinensere – som accepterer \u201cfred\u201d p\u00e5 Israels pr\u00e6misser. Det er Oslo-processen i et nyt regi.<\/p>\n<\/p>\n

Grossmans snak tager sig ud som en fredsgestus alene fordi Israels nuv\u00e6rende ledere ikke \u00f8nsker at tale med nogen som helst p\u00e5 den pal\u00e6stinensiske side. Det v\u00e6re sig \u201cmoderate\u201d eller \u201cfanatiske\u201d. Den eneste samtalepartner er Washington, som m\u00e5 siges at v\u00e6re en ret passiv en af slagsen.<\/p>\n<\/p>\n

Mens Grossmans ord er lige s\u00e5 indholdstomme som Ehud Olmerts, fremkommer Avnery ikke med nogen forklaring p\u00e5 hans bovlamme holdning. Sandt at sige kan Grossman ikke komme med l\u00f8snings-forslag, fordi der i Israel n\u00e6sten ikke er nogen opbakning til den form for fredsplan, som kunne v\u00e6re acceptabel for blot de \u201cmoderate\u201d pal\u00e6stinensere, som Grossman s\u00e5 hedt \u00f8nsker, at hans regering skal tale med. Hvis Grossman skulle redeg\u00f8re for betingelserne i sin vision om fred, ville det blive klart for alle, at problemet ikke er pal\u00e6-stinensisk uforsonlighed.<\/p>\n<\/p>\n

Meningsm\u00e5linger viser gang p\u00e5 gang at flertallet af israelere st\u00f8tter id\u00e9en om en pal\u00e6stinensisk stat. Men disse m\u00e5linger bliver foretaget af interviewere, som aldrig over for deres interviewede g\u00f8r rede for, hvad oprettelsen af den stat der foruds\u00e6ttes i de stillede sp\u00f8rgsm\u00e5l, kunne medf\u00f8re. P\u00e5 samme m\u00e5de beder interviewerne ikke deres israelske interviewofre om nogen som helst form for information om hvilken slags pal\u00e6stinensisk stat, hver enkelt forestiller sig. Dette forhold g\u00f8r beskaffenheden af den pal\u00e6stinensiske stat, som israelerne taler om, n\u00e6sten lige s\u00e5 t\u00f8mt for indhold som det til-lokkende ord \u201cfred\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

N\u00e5r alt kommer til alt nyder Gazas indbyggere – if\u00f8lge de fleste isra-elere – frugterne af den israelske bes\u00e6ttelses oph\u00f8r. Og if\u00f8lge Olmert ville ogs\u00e5 hans foresl\u00e5ede \u201cplan for tiln\u00e6rmelse\u201d – en meget begr\u00e6nset plan for tilbagetr\u00e6kning fra Vestbredden – have skabt grundlaget for en pal\u00e6stinensisk d\u00e9r. <\/p>\n<\/p>\n

N\u00e5r israelere bliver spurgt om deres syn p\u00e5 mere specifikke freds-planer, er deres svar i meget h\u00f8j grad negative. I 2003, for eksempel, sagde 78 % af israelerne, at de gik ind for en to-statsl\u00f8sning, men da de blev spurgt, om de st\u00f8ttede Geneve-initiativet – som opererer med en meget begr\u00e6nset stat p\u00e5 mindre en hele Vestbreddens og Gazas territorium – svarede mindre end en fjerdedel ja. Kun lidt flere end halvdelen af de formodede venstrefl\u00f8jsv\u00e6lgere i Arbejderpartiet st\u00f8ttede Geneve-initiativet.<\/p>\n<\/p>\n

Denne beskedne st\u00f8tte til en knapt nok fremkommelig pal\u00e6stinensisk stat st\u00e5r i mods\u00e6tning til den store tilslutning blandt israelske j\u00f8der til en konkret, men meget anderledes l\u00f8sning p\u00e5 konflikten: \u201cover-flytning\u201d, eller i klart sprog etnisk udrensning. I meningsm\u00e5lingerne st\u00f8tter 60 % af israelske j\u00f8der vedvarende emigration af arabiske borgere fra de indtil nu ikke fastlagte gr\u00e6nser for den j\u00f8diske stat.<\/p>\n<\/p>\n

S\u00e5 n\u00e5r Grossman advarer os om, at \u201cen fred uden valgmulighed\u201d er uundg\u00e5elig og at \u201clandet vil blive delt, en pal\u00e6stinensisk stat vil opst\u00e5\u201d, b\u00f8r vi ikke forfalde til falske forh\u00e5bninger. Grossmans pal\u00e6stinensiske stat er n\u00e6sten helt sikkert lige s\u00e5 indholdsl\u00f8s som hans tilh\u00f8reres id\u00e9 om \u201cfred\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Grossmans afvisning af at erkende frav\u00e6ret af sympati for pal\u00e6sti-nenserne i den israelske offentlighed eller udfordre den med l\u00f8s-ningsmodeller, der vil kr\u00e6ve af israelerne, at de yder virkelige ofre for freden, kan vi kun ford\u00f8mme. Han og andre guruer inden for Israels etablerede fredsbev\u00e6gelse, forfattere som Amos Oz og A. B. Yehoshua har ikke v\u00e6ret i stand til at pr\u00e6sentere israelerne for en retf\u00e6rdig fremtid og en varig fred.<\/p>\n<\/p>\n

S\u00e5 hvad er vejen ud af den fastl\u00e5ste situation, der er frembragt med helgenk\u00e5ringen af skikkelser som Grossman? Hvilke andre veje er der for de af os, der afviser at tro, at Grossman st\u00e5r ved selve den afgrund over for hvilken enhver fredsaktivist ved sine fulde fem m\u00e5 b\u00e6ve af frygt? Kan vi hente inspiration hos andre p\u00e5 den israelske venstrefl\u00f8j?<\/p>\n<\/p>\n

Her kommer Uri Avnery ind i billedet. Han h\u00e6vder, at der kun er to fredslejre i Israel: En zionistisk der bygger p\u00e5 en national enhed med rod i Davis Grossmans Peace Now; og hvad han kalder en \u201cradikal fredslejr\u201d anf\u00f8rt af ham selv og hans gruppe af nogle f\u00e5 tusinde israelere kendt under navnet \u201cGush Shalom\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Man kunne derfor fristes til at drage den slutning, at Avnery betegner sin egen fredslejr som ikke-zionistisk eller endda anti-zionistisk. Intet kunne i virkeligheden v\u00e6re mere misvisende. Avnery og de fleste, sk\u00f8nt ikke alle, hans st\u00f8tter i Israel er fast forankret i den zionistiske lejr.<\/p>\n<\/p>\n

Det springende punkt er for Avnery Israels fortsatte eksistens og succes som en j\u00f8disk stat. Det begr\u00e6nser i h\u00f8j grad hans id\u00e9er om, hvilken form for fred en \u201cradikal\u201d israelsk fredsaktivist b\u00f8r arbejde for.<\/p>\n<\/p>\n

Lige som Grossman g\u00e5r Avnery ind for en to-statsl\u00f8sning. Efter begges opfattelse kan den j\u00f8diske stats fremtid ikke sikres undtagen side om side med en med en pal\u00e6stinensisk stat. Det er derfor, at Avnery er enig i 90 % af Grossmans diskurs. Hvis j\u00f8derne skal kunne udvikle sig som en demografisk (og demokratisk) majoritet i deres egen stat, s\u00e5 skal ikke-j\u00f8derne ogs\u00e5 have en stat, hvor de kan ud\u00f8ve deres egne suver\u00e6ne rettigheder og f\u00f8lgelig afskrive ethvert krav p\u00e5 den j\u00f8diske stat.<\/p>\n<\/p>\n

Men i mods\u00e6tning til Grossman st\u00f8tter Avnery ikke blot abstrakt en pal\u00e6stinensisk stat, men ogs\u00e5 konkret en \u201cretf\u00e6rdig\u201d pal\u00e6stinensisk stat, hvilket for ham betyder evakuering af alle bos\u00e6tterne og den israelske h\u00e6rs fuldst\u00e6ndige tilbagetr\u00e6kning til 1967-gr\u00e6nserne. Avnerys plan ville give \u00d8stjerusalem, hele Vestbredden og Gaza tilbage til pal\u00e6stinenserne.<\/p>\n<\/p>\n

Forskellen mellem Grossman og Avnery i den henseende kan forklares udfra deres forskellige forst\u00e5else af, hvad der er behov for for at sikre den j\u00f8diske stats overleven. Avnery mener, at en varig fred kun vil holde hvis den pal\u00e6stinensiske stat opfylder det pal\u00e6stinensiske folks mindstekrav. Efter hans opfattelse kan pal\u00e6stinenserne under det rette lederskab overtales til at g\u00e5 med til at f\u00e5 22 % af deres historiske hjemland – og p\u00e5 den m\u00e5de vil den j\u00f8diske stat v\u00e6re sikret.<\/p>\n<\/p>\n

I sig selv er der intet forkert i Avnerys stillingtagen. Den har f\u00f8rt ham til at indtage en ledende og imponerende rolle i den israelske fredsbev\u00e6gelse gennem mange \u00e5rtier. Modigt har han sat sig ud over den nationale konfrontation og bes\u00f8gt det belejrede pal\u00e6stinensiske lederskab, n\u00e5r andre israelere er veget tilbage for det. Han har optr\u00e5dt modigt imod Separationsmuren og sammen med pal\u00e6stinensiske, israelske og udenlandske fredsaktivister budt israelske soldater trods. Og gennem sin journalistik har han sat fokus p\u00e5 den pal\u00e6stinensiske sag og bel\u00e6rt pal\u00e6stinensiske, israelske og uden- landske observat\u00f8rer om konflikten. Af alle disse grund m\u00e5 Avnery fremh\u00e6ves som en autentisk fredsstifter.<\/p>\n<\/p>\n

Men der er en alvorlig risiko for at Pal\u00e6stina-solidaritetseb\u00e6gelserne har misforst\u00e5et Avnerys motiver og fortsat vil f\u00f8lge ham, l\u00e6ngere end dertil, hvor han bidrager til en fredelig l\u00f8sning eller en retf\u00e6rdig fremtid for pal\u00e6stinenserne. Faktisk kan dette tidspunkt meget vel v\u00e6re kommet. <\/p>\n<\/p>\n

I \u00e5rene med Oslo-processen bestr\u00e6bte Avnery sig desperat for at f\u00e5 Israel til at leve op til den angivelige fredsaftale med den pal\u00e6sti-nensiske leder Yasser Arafat. Ofte argumenterede med, at alene Arafat kunne samle pal\u00e6stinenserne og overtale dem til at g\u00e5 ind p\u00e5 den eneste fremlagte to-statsl\u00f8sning : Et stort Israel side om side med et lille Pal\u00e6stina.<\/p>\n<\/p>\n

N\u00e5r sandt skal siges var Avnerys stillingtagen ikke s\u00e5 meget forskellig fra den markant ikke-radikale Oslo-gruppes: Rabin, Peres og Yossi Beilin. Alle fire betragtede de Arafat som Pal\u00e6stinas st\u00e6rke mand, der kunne sikre Israels fremtid: Rabin h\u00e5bede, at Arafat p\u00e5 Israels vegne ville fungere som politi i de pal\u00e6stinensiske ghettoer; mens Avnery h\u00e5bede, at Arafat ville opbygge en nation, demokratisk eller af anden karakter, som kunne opfylde pal\u00e6stinensernes ambitioner om et territorium og en retf\u00e6rdig l\u00f8sning p\u00e5 flygtningeproblemet.<\/p>\n<\/p>\n

Nu, da Arafat har forladt scenen, har Avnery og Gush Shalom mistet deres grydeklare forslag til l\u00f8sning af konflikten. I dag bakker de stadig op omkring to-statsl\u00f8sningen og st\u00f8tter optagelsen af relationer til HAMAS. Ej heller har de afveget fra deres stillingtagen gennem mange p\u00e5 hovedsp\u00f8rgsm\u00e5lene – Jerusalem, gr\u00e6nserne, bos\u00e6ttelserne og flygtningene – sk\u00f8nt de ikke l\u00e6ngere har den lim, Arafat, som var tilt\u00e6nkt den rolle at f\u00e5 det hele til at h\u00e6nge sammen.<\/p>\n<\/p>\n

Uden Arafat som deres trumf har Gush Shalom ingen id\u00e9 om, hvordan de skal forholde sig til de truende problemer som opsplitning i fraktioner og potentiel borgerkrig, som Israels blanden sig i pal\u00e6stinensiske politiske processer giver st\u00f8det til. <\/p>\n<\/p>\n

De vil ej heller have noget svar, hvis stemningen i den pal\u00e6stinensiske offentlighed vender sig mod illusionen fra Oslo. Hvis pal\u00e6stinenserne ser sig om efter andre veje ud af den nuv\u00e6rende fastl\u00e5ste situation, s\u00e5dan som de er begyndt at g\u00f8re det, vil Avnery hurtigt blive til en hindring for freden, snarere end dens store fork\u00e6mper.<\/p>\n<\/p>\n

Faktisk er en s\u00e5dan udvikling n\u00e6sten sikker. Kun f\u00e5 af konfliktens indsigtsfulde observat\u00f8rer mener, at to-statsl\u00f8sningen efter retnings-linierne fra 1967 stadig er realisabel p\u00e5 grund af Israels forskansning af sine bos\u00e6ttere i Jerusalem og p\u00e5 Vestbredden, der nu udg\u00f8r n\u00e6s-ten en halv million. Selv amerikanerne har offentligt erkendt , at de fleste af bos\u00e6ttelserne ikke kan fjernes. Det er kun et sp\u00f8rgsm\u00e5l om tid, f\u00f8r pal\u00e6stinenserne n\u00e5r frem til det samme standpunkt.<\/p>\n<\/p>\n

Hvad vil Avnery og stivnakkerne i Gush Shalom g\u00f8re, n\u00e5r det sker? Hvordan vil de reagere, hvis pal\u00e6stinenserne rejser kravet om et enkelt stat for b\u00e5de israelere og pal\u00e6stinensere, for eksempel ?<\/p>\n<\/p>\n

Svaret er, at de \u201cradikale\u201d fredsaktivister vil f\u00e5 behov for hurtigt at finde frem til en anden l\u00f8sning, der kan sikre deres j\u00f8diske stat. De har ikke mange valgmuligheder:<\/p>\n<\/p>\n

* Der er Binyamin Netanyahus og Likuds \u201cforts\u00e6t bes\u00e6ttelsen\u201d-poli-<\/p>\n

tik<\/p>\n

* Der er \u201cSp\u00e6r pal\u00e6stinenserne inde og h\u00e5b p\u00e5 at de til sidst rejser bort af sig selv\u201d-politik i (h\u00e5rde) Kadima- og (bl\u00f8de) Arbejderpartiet-udgaver.<\/p>\n

* Og der er Ehud Olmerts nye Minister for Strategiske Trusler Avigdor Liebermans \u201cFordriv dem alle sammen\u201d-politik<\/p>\n<\/p>\n

Paradoksalt nok kan den sidste mulighed blive den, der bedst appellerer til de desillusionerede fredsfolk fra Gush Slalom. Lieberman har sine egne fanatiske og moderate standpunkter, afh\u00e6ngigt af hans tilh\u00f8rere og \u00f8jeblikkets realiteter. Til nogle siger han, at han \u00f8nsker alle pal\u00e6stinensere fordrevet fra Storisrael, s\u00e5 det bliver et-kun-for-j\u00f8der-land.<\/p>\n<\/p>\n

Over for andre , is\u00e6r folk fra diplomatiet, foresl\u00e5r han en formel for udveksling af territorier og befolkninger mellem Israel og pal\u00e6stinen-serne, som ville etablere en \u201cadskillelse af nationerne\u201d. Israel ville f\u00e5 bos\u00e6ttelserne tilbage mod at aflevere nogle sm\u00e5 omr\u00e5der i Israel, s\u00e5 som Den Lille Trekant der er t\u00e6t befolket med pal\u00e6stinensere.<\/p>\n<\/p>\n

En gener\u00f8s udgave af en s\u00e5dan udveksling ville – om end den var en kr\u00e6nkelse af international lov – f\u00e5 et lignende resultat i stil med Gush Shaloms fors\u00f8g p\u00e5 at skabe en fremkommelig pal\u00e6stinensisk stat side om side med Israel. Selv om det er lidet sandsynligt, at Avnery selv vil blive lokket til at sl\u00e5 ind p\u00e5 den kurs, er der en reel fare for at andre i den \u201cradikale\u201d fredslejr vil foretr\u00e6kke en s\u00e5dan l\u00f8sning frem for at opgive deres b\u00e5nd for enhver pris til den j\u00f8diske stat.<\/p>\n<\/p>\n

Men uanset hvad Avnery h\u00e6vder, er hans fredslejr ikke det eneste alternativ til det hensygnende hykleri i Peace Now. Avnery befinder sig ikke mere p\u00e5 afgrundens rand end Grossman. Den eneste afgrund Avnery kan se ned i er hans j\u00f8diske stats forsvinden. <\/p>\n<\/p>\n

Andre zionistiske j\u00f8der, i Israel og i udlandet, har tumlet med den samme slags problemstillinger som Avnery, men er begyndt at bev\u00e6ge sig i en anden retning, bort fra den to-ststatsl\u00f8sning, der er d\u00f8mt til at mislykkes og hen imod en binational stat. Nogle f\u00e5 fremtr\u00e6dende intellektuelle som Tony Judt, Meron Benvenisti og Jeff Halper er offentligt begyndt at s\u00e6tte sp\u00f8rgsm\u00e5l ved deres tilknytning til zionismen og overveje om den ikke er en del af problemet snarere end en del af l\u00f8sningen.<\/p>\n<\/p>\n

Det er de ikke alene om. Sm\u00e5 grupper af israelere, mindre end Gush Shalom siger farvel til zionismen og finder sammen omkring nye id\u00e9er om hvordan israelere og pal\u00e6stinensere kunne leve fredeligt sammen, endog inden for en enkelt stat. De omfatter Taayush, Anarkister mod Muren, Zochrot, den Israelske Komit\u00e9 mod Husnedrivninger (ICAHD), og Gush Shalom selv.<\/p>\n<\/p>\n

Avnery h\u00e5ber, at hans fredslejr kan blive det lille hjul, der presser st\u00f8rre hjul i organisationer som Peace Now i en anden retning og derved \u00e6ndrer opinionen i Israel i retning af en virkelig to-stats-l\u00f8s-ning. Som landet ligger, forekommer det at v\u00e6re h\u00f8jst usandsynligt. Men en dag kan hjul, som i dag er mindre en Gush Shaloms m\u00e5ske presse Israel i den retning, der er n\u00f8dvendig for at n\u00e5 frem til en fred.<\/p>\n<\/p>\n

Jonathan Cook er forfatter og journalist med base i Nazareth i Israel. Hans bog BLOOD AND RELIGION: The Unmasking of the Jewish and Democratic State er udgivet p\u00e5 Pluto Press<\/p>\n<\/p>\n

Oversat fra engelsk for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

David Grossmans vidt udbredte tale ved den \u00e5rlige mindeh\u00f8jtidelighed for Yitzhak Rabin tidligere i denne m\u00e5ned har fremkaldt nogle skarpe indvendinger fra kritikere mod hans \u201cfredens ord\u201d. L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,202],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2612"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2612"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2612\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2612"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2612"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2612"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}