{"id":2576,"date":"2006-10-01T11:45:47","date_gmt":"2006-10-01T11:45:47","guid":{"rendered":""},"modified":"2006-10-01T11:45:47","modified_gmt":"2006-10-01T11:45:47","slug":"muhammeds-svaerd","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=2576","title":{"rendered":"Muhammeds  Sv\u00e6rd"},"content":{"rendered":"<div class=\"dpv_author\">Uri Avnery, DPV<\/div>\n<h3 class=\"dpv_h3\">Muhammeds  Sv\u00e6rd <\/h3>\n<p>Af Uri Avnery<\/p>\n<\/p>\n<p>Siden den tid, hvor de romerske kejsere kastede de kristne for l\u00f8verne, har relationerne mellem kejserne og ledelserne af kirken underg\u00e5et mange forandringer.<\/p>\n<\/p>\n<p>Konstantin den Store, som blev kejser i \u00e5ret 306 &#8211; for n\u00f8jagtigt 1700 \u00e5r siden &#8211; opmuntrede ud\u00f8velsen af kristendom i kejserriget, hvilket indbefattede Pal\u00e6stina. \u00c5rhundreder senere blev kirken splittet op i en \u00f8stlig (ortodoks) og en vestlig (katolsk) del. I Vesten forlangte biskoppen af Rom, som opn\u00e5ede titel af Pave, at kejseren skulle acceptere hans overh\u00f8jhed. <\/p>\n<\/p>\n<p>Kampen mellem kejserne og paverne spillede en central rolle i europ\u00e6isk historie og delte folkene. Den b\u00f8lgede frem og tilbage. Nogle kejsere afviste eller eksluderede en pave. Nogle paver afviste eller bandlyste en kejser. En af kejserne, Henrik den 4., &#8220;gik til Canossa&#8221;, stod i tre dage barfodet i sneen foran pavens slot, indtil paven nedlod sig til at oph\u00e6ve sin bandlysning.  <\/p>\n<\/p>\n<p>Men der var tider, hvor kejserne og paverne levede i fred med hinanden. Vi er vidner til en s\u00e5dan periode i dag. Mellem den nuv\u00e6rende pave, Benedict den 16. og den nuv\u00e6rende kejser, George Bush den 2. eksisterer der en vidunderlig harmoni. Pavens tale sidste uge, som rejste en verdensomsp\u00e6ndende storm, gik godt i spand med Bush&#8217;s korstog imod &#8220;Islamofascismen&#8221; p\u00e5 baggrund af &#8220;civilisationernes sammenst\u00f8d&#8221;. <\/p>\n<\/p>\n<p>I sit foredrag ved et tysk universitet beskrev den 265. pave, hvad han ser som en stor forskel mellem kristendommen og Islam: Mens kristendommen er baseret p\u00e5 fornuft, forn\u00e6gter Islam denne. Mens de kristne ser logiken i Guds handlinger, ben\u00e6gter muslimerne, at der er nogen logik i Allahs handlinger.    <\/p>\n<\/p>\n<p>Som en j\u00f8disk ateist har jeg ikke i sinde at g\u00e5 ind i denne strid. Det ligger langt uden for min ringe evne at forst\u00e5 pavens logik. Men jeg kan ikke se gennem fingre med en passage, som ogs\u00e5 ang\u00e5r mig som israeler, som bor t\u00e6t p\u00e5 den kritiske linje i denne &#8220;civilisationernes krig&#8221;. <\/p>\n<\/p>\n<p>For at bevise manglen p\u00e5 fornuft i Islam h\u00e6vder paven, at profeten Muhammed beordrede sine efterf\u00f8lgere til at udbrede deres religion ved sv\u00e6rdet. If\u00f8lge paven er dette ufornuftigt, fordi tro f\u00f8des i sj\u00e6len, ikke i kroppen. Hvordan kan sv\u00e6rdet p\u00e5virke sj\u00e6len?  <\/p>\n<\/p>\n<p>Til st\u00f8tte for sin sag citerede paven &#8211; af alle mennesker &#8211; en byzantinsk kejser, som selvf\u00f8lgelig tilh\u00f8rte den konkurrerende \u00f8stlige kirke. I slutningen af det 14. \u00e5rhundrede fortalte kejser Manuel den 2. af Palaeologus om en debat, han havde med en unavngivet persisk muslimsk l\u00e6rd &#8211; eller s\u00e5dan sagde han i hvert fald (om den har fundet sted er tvivlsomt). I kampens hede slyngede kejseren if\u00f8lge ham selv f\u00f8lgende ord i hovedet p\u00e5 sin modstander: <\/p>\n<\/p>\n<p>&#8220;Vis mig bare hvad Muhammed bragte af nyt, og der vil du kun finde onde og umenneskelige udsagn, s\u00e5ledes som hans befaling om at sprede den tro han forkyndte, ved sv\u00e6rdet&#8221;.  <\/p>\n<\/p>\n<p>Disse ord giver anledning til tre sp\u00f8rgsm\u00e5l: a) Hvorfor sagde kejseren dem? b) Er de sande? c) Hvorfor citerede den nuv\u00e6rende pave dem? <\/p>\n<\/p>\n<p>Da Manuel den 2. skrev sin afhandling, var han leder af et d\u00f8ende kejserrige. Han overtog magten i 1391, da kun nogle f\u00e5 provinser var tilbage af det tidligere h\u00e6derkronede kejserrige. Disse var ogs\u00e5 allerede truet af Tyrkiet. <\/p>\n<\/p>\n<p>P\u00e5 det tidspunkt havde de ottomanske tyrkere n\u00e5et Donaus bredder. De havde erobret Bulgarien og det nordlige Gr\u00e6kenland, og havde to gange sl\u00e5et st\u00f8tte-h\u00e6re, som var udsendt fra Europa for at frelse det \u00f8stlige kejserd\u00f8mme. Den 29. maj 1453, kun nogle f\u00e5 \u00e5r efter Manuels d\u00f8d, faldt hans hovedstad Konstantinopel (det nuv\u00e6rende Istanbul) i tyrkernes h\u00e6nder, hvilket gjorde en ende p\u00e5 det kejserd\u00f8mme, som havde varet i mere end tusind \u00e5r.<\/p>\n<\/p>\n<p>Igennem sin regeringstid havde Manuel rejst rundt til de europ\u00e6iske hovedst\u00e6der i fors\u00f8g p\u00e5 at opdrive st\u00f8tte. Han lovede at genforene kirken. Der er ingen tvivl om, at han skrev sin religi\u00f8se afhandling for at ophidse de kristne lande imod tyrkerne og overbevise dem om, at de skulle starte et nyt korstog. Form\u00e5let var af praktisk art, teologien skulle tjene politiken. <\/p>\n<\/p>\n<p>I den betydning tjener citatet pr\u00e6cist den nuv\u00e6rende kejser, Georg Bush den 2.s, behov. Han \u00f8nsker ogs\u00e5 at forene den kristne verden imod den hovedsageligt muslimske &#8220;ondskabens akse&#8221;. Desuden banker tyrkerne igen p\u00e5 Europas d\u00f8r, denne gang fredeligt. Det er almindeligt kendt, at paven st\u00f8tter de kr\u00e6fter, som protesterer mod Tyrkiets optagelse i den Europ\u00e6iske Union.  <\/p>\n<\/p>\n<p>Er der nogen sandhed i Manuels argument?<\/p>\n<\/p>\n<p>Paven selv kastede et advarende ord ind. Som en seri\u00f8s og navnkundig teolog kunne han ikke tillade sig at forfalske skrevne tekster. Derfor indr\u00f8mmede han, at Koranen specifikt forb\u00f8d udbredelsen af troen ved magt. Han citerede den anden Sura, vers 256 (en besynderlig fejl for en pave, han mente vers 257), som siger: &#8220;Der m\u00e5 ikke v\u00e6re tvang i trosanliggender.&#8221;<\/p>\n<\/p>\n<p>Hvordan kan man ignorere et s\u00e5 utvetydigt udsagn? Paven g\u00f8r simpelthen g\u00e6ldende, at dette bud blev givet af profeten, da han var i begyndelsen af sin karriere, mens han endnu var svag og uden magt, men at senere beordrede han brugen af sv\u00e6rdet i troens tjeneste. En s\u00e5dan ordre eksisterer ikke i Koranen. Ganske vist kr\u00e6vede Mohammed brugen af sv\u00e6rdet i krigen imod fjendtlige stammer &#8211; kristne,,j\u00f8diske og andre &#8211; i Arabien, mens han var i f\u00e6rd med at bygge sin stat. Men det var en politisk handling, ikke en religi\u00f8s. Grundl\u00e6ggende en kamp for territorium, ikke for udbredelsen af troen. <\/p>\n<\/p>\n<p>Jesus sagde: &#8220;I skal kende dem p\u00e5 deres frugter.&#8221; Islams behandling af andre religioner m\u00e5 bed\u00f8mmes ud fra en enkel test: Hvordan opf\u00f8rte muslimerne sig i mere end tusind \u00e5r, da de havde magten til at &#8220;sprede troen ved sv\u00e6rdet&#8221;? <\/p>\n<\/p>\n<p>Alts\u00e5, det gjorde de netop ikke. <\/p>\n<\/p>\n<p>I mange \u00e5rhundreder regerede muslimerne over Gr\u00e6kenland. Blev gr\u00e6kerne muslimer? Pr\u00f8vede nogen at islamisere dem? Tv\u00e6rtimod indtog kristne gr\u00e6kere de h\u00f8jeste stillinger i den ottomanske administration. Bulgarerne, serberne, rum\u00e6nerne, ungarerne og andre europ\u00e6iske nationer levede p\u00e5 et eller andet tidspunkt under ottomansk herred\u00f8mme og holdt fast ved deres kristne tro. Ingen tvang dem til at blive muslimer, og de forblev alle oprigtige kristne. <\/p>\n<\/p>\n<p>Ganske vist konverterede albanerne til Islam, og det samme gjorde Bosniakkerne. Men ingen h\u00e6vder, at de gjorde dette under tvang. De indf\u00f8rte Islam for at blive foretrukket af regeringen og nyde frugterne af dette. <\/p>\n<\/p>\n<p>I 1099 erobrede korsfarerne Jerusalem og massakrerede dens muslimske og j\u00f8diske indbyggere i fl\u00e6ng, i  den \u00e6dle Jesu navn. P\u00e5 den tid, 400 \u00e5r efter muslimernes erobring af Pal\u00e6stina, udgjorde de kristne stadig flertallet i landet. Igennem denne lange periode var der ikke blevet gjort noget for at p\u00e5tvinge dem Islam.F\u00f8rst efter fordrivelsen af korsfarerne fra landet begyndte flertallet af indbyggerne at  tage det arabiske sprog og den muslimske tro til sig &#8211; og de var forf\u00e6dre til de fleste nulevende pal\u00e6stinensere. <\/p>\n<\/p>\n<p>Der er ingen som helst vidneudsagn om noget fors\u00f8g p\u00e5 at p\u00e5tvinge j\u00f8derne Islam. Som det er almindeligt kendt, havde j\u00f8derne i Spanien under muslimsk herred\u00f8mme en opblomstring, som j\u00f8derne ikke fik noget andet sted n\u00e6sten til vor tid. Digtere som Yehuda Halevy skrev p\u00e5 arabisk, det samme gjorde de fornemme Maimonider. I det muslimske Spanien var j\u00f8der ministre, digtere, videnskabsm\u00e6nd. I det muslimske Toledo arbejdede kristne, j\u00f8diske og muslimske l\u00e6rde sammen og oversatte de gamle gr\u00e6ske filosofiske og videnskabelige tekster. Det var virkelig Guldalderen. Hvordan ville dette have v\u00e6ret muligt, hvis profeten havde dekreteret &#8220;udbredelse af troen ved sv\u00e6rdet&#8221;? <\/p>\n<\/p>\n<p>Hvad der skete bagefter, er endnu mere sigende. Da katolikkerne erobrede Spanien fra muslimerne, indf\u00f8rte de et religi\u00f8st terrorregime. J\u00f8derne og muslimerne blev stillet overfor et grusomt valg: at blive kristne, at blive massakreret, eller at rejse v\u00e6k. Og hvor flygtede de hundrede tusinder af j\u00f8der, som n\u00e6gtede at opgive deres tro, hen? De blev n\u00e6sten alle modtaget med \u00e5bne arme i de muslimske lande. De sefardiske (spanske) j\u00f8der slog sig ned overalt i den muslimske verden, fra Marokko i vest til Irak i \u00f8st, fra Bulgarien (p\u00e5 det tidspunkt del af det ottomanske rige) i nord til Sudan i syd. Ingen steder blev de forfulgt. De kendte ikke til inkvisitionens tortur, k\u00e6tterb\u00e5lenes flammer, pogromerne, de frygtelige massefordrivelser, som fandt sted i n\u00e6sten alle kristne lande op til Holocaust. <\/p>\n<\/p>\n<p>Hvorfor? Fordi Islam udtrykkeligt forb\u00f8d enhver forf\u00f8lgelse af &#8220;bogens folk&#8221;. I de islamiske samfund var en s\u00e6rlig plads reserveret til j\u00f8der og kristne. De n\u00f8d ikke fuldst\u00e6ndigt lige rettigheder, men n\u00e6sten. De skulle betale en s\u00e6rlig valg-skat, men blev fritaget for milit\u00e6rtjeneste &#8211; en byttehandel, som mange j\u00f8der b\u00f8d velkommen. Det er blevet fortalt, at de muslimske herskere s\u00e5 med misbilligelse p\u00e5 ethvert fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e5 j\u00f8der til at konvertere til Islam selv med mild overtalelse &#8211; fordi det afstedkom tab af skatter. <\/p>\n<\/p>\n<p>Enhver h\u00e6derlig j\u00f8de, som kender sit folks historie, kan ikke undg\u00e5 at f\u00f8le en dyb taknemmelighed overfor Islam, som har beskyttet j\u00f8derne i halvtreds generationer, mens den kristne verden forfulgte j\u00f8derne og ofte pr\u00f8vede &#8220;ved sv\u00e6rdet&#8221; at f\u00e5 dem til at opgive deres tro.  <\/p>\n<\/p>\n<p>Historien om &#8220;udbredelse af troen ved sv\u00e6rdet&#8221; er en ond myte, en af de myter, som voksede frem i Europa gennem de store krige imod muslimerne &#8211; generobringen af Spanien ved de kristne, korstogene og tibagedrivelsen af tyrkerne, som n\u00e6sten erobrede Wien. Jeg har mistanke om, at den tyske pave \u00e6rligt tror p\u00e5 disse historier. Det betyder, at lederen af den katolske verden, som selv er en kristen teolog, ikke har gjort sig den anstrengelse at studere andre religioners historie. .<\/p>\n<\/p>\n<p>Hvorfor udtrykte han disse ord offentligt? Og hvorfor nu? <\/p>\n<\/p>\n<p>Det er ikke til at komme udenom at se dem p\u00e5 baggrund af Bush&#8217;s og hans evangeliske supporteres nye korstog, med hans slogans &#8220;Islamofascisme&#8221; og &#8220;Den globale krig mod terrorisme&#8221;  &#8211; n\u00e5r &#8220;terrorisme&#8221; er blevet et synonym for muslimer. For Bush&#8217;s r\u00e5dgivere er dette et kynisk fors\u00f8g p\u00e5 at retf\u00e6rdigg\u00f8re dominansen over verdens olieressourcer. Det er ikke f\u00f8rste gang i historien, at et religi\u00f8st kl\u00e6de er bredt ud over de n\u00f8gne \u00f8konomiske interesser. Det er ikke f\u00f8rste gang, at en r\u00f8vers krigstog bliver et korstog. <\/p>\n<p>Pavens tale indg\u00e5r i hans bestr\u00e6belser. Hvem kan forudsige de frygtelige konsekvenser?  <\/p>\n<\/p>\n<p>Uri Avnery<\/p>\n<p>23.9.06<\/p>\n<\/p>\n<p>Oversat for DPV af Dagmar Dinesen.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Siden den tid, hvor de romerske kejsere kastede de kristne for l\u00f8verne, har relationerne mellem kejserne og ledelserne af kirken underg\u00e5et mange forandringer. <a href=\"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=2576\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,202],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2576"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2576"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2576\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2576"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2576"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2576"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}