{"id":2474,"date":"2006-06-17T13:51:25","date_gmt":"2006-06-17T13:51:25","guid":{"rendered":""},"modified":"2006-06-17T13:51:25","modified_gmt":"2006-06-17T13:51:25","slug":"balladen-om-israellobbyen","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=2474","title":{"rendered":"Balladen om Israel-lobby\u2019en"},"content":{"rendered":"
The New York Review of Books<\/div>\n

Balladen omkring Israel-lobby\u2019en<\/h3>\n

The New York Review of Books, vol. 53, No. 10<\/p>\n

af Michael Massing, 8. Juni 2006<\/p>\n

Ikke siden Foreign Affairs publicerede Samuel Huntington\u2019s “The Clash of Civilizations?” i 1993 har et akademisk essay givet genlyd med en s\u00e5dan styrke som “Israel-Lobby\u2019en og USA\u2019s udenrigspolitik” af professorerne John J. Mearsheimer fra University of Chicago og Stephen M. Walt fra Harvard University\u2019s Kennedy School of Government. <\/p>\n

Efter at v\u00e6re blevet publiceret i The London Review of Books og sendt ud p\u00e5 Internettet som et “arbejdspapir” p\u00e5 Kennedy School\u2019s web site, er rapporten blevet diskuteret i caf\u00e9erne i Cairo og i redaktionskontorerne p\u00e5 Haaretz. Det er blevet kaldt “ildelugtende” (Christopher Hitchens), “tosset” (Max Boot), “konspiratorisk” (Anti-Defamation League), “besynderligt amat\u00f8ragtigt” (Forward) og “modigt” (Philip Weiss i The Nation). <\/p>\n

Det har givet anledning til spekulationer over hvorfor The New York Times har ofret det s\u00e5 lidt opm\u00e6rksomhed og hvorfor The Atlantic Monthly, som oprindeligt bestilte det, har afvist det.<\/p>\n

Genstand for hele denne kontrovers er to fremtr\u00e6dende medlemmer af det akademiske establishment. Mearsheimer er kandidat fra West Point, veteran med 5 \u00e5rs tjeneste i US Air Force p\u00e5 bagen og forfatter til tre b\u00f8ger, deriblandt “The Tragedy of Great Power Politics” – “Stormagtspolitikkens Tragedie”). <\/p>\n

I 1989 overtalte Mearsheimer Walt til at forlade Princeton og slutte sig til fakultetet i Chicago, og de havde et n\u00e6rt samarbejde indtil 1999, da Walt skiftede til Harvards Kennedy School; han har v\u00e6ret dens dekan gennem de seneste tre \u00e5r. Sidste \u00e5r publicerede han “Taming American Power: The Global response to US Primacy” (“T\u00e6mning af den Amerikanske Magt: Det Globale svar p\u00e5 USA\u2018s Herred\u00f8mme”). <\/p>\n

Som titlerne p\u00e5 deres b\u00f8ger antyder, h\u00f8rer begge professorer til den “realistiske” skole i internationale forhold og anskuer nationale interesser som det eneste reelle grundlag for at f\u00f8re udenrigspolitik. I deres arbejdspapir (netudgaven n\u00e5r op p\u00e5 82 sider, deraf 40 sider fodnoter) argumenterer Mearsheimer og Walt for, at det vigtigste element i USA\u2019s Mellem\u00f8sten-politik har v\u00e6ret dets urokkelige st\u00f8tte til Israel, og at dette ikke har v\u00e6ret i USA\u2019s bedste interesse. <\/p>\n

Som de ser det, kunne “den ekstraordin\u00e6re gener\u00f8sitet” som USA \u00f8ser ud over Israel – de n\u00e6sten 3 milliarder dollars i direkte udenrigsbistand til Israel hvert \u00e5r, den adgang det giver Israel til “f\u00f8rsteklasses” v\u00e5ben som F-16 jetfly, de 32 Israel-kritiske resolutioner i FN\u2019s Sikkerhedsr\u00e5d, som USA har nedlagt veto imod siden 1982, det “vide spillerum” det har givet Israel i forholdet til de besatte omr\u00e5der – alt dette “kunne m\u00e5ske v\u00e6re forst\u00e5eligt hvis Israel var af vital strategisk v\u00e6rdi, eller hvis der var en overbevisende moralsk sag, der talte for fortsat opbakning fra USA”.<\/p>\n

Faktisk, skriver de “er ingen af disse begrundelser overbevisende”. Israel kan muligvis have haft strategisk v\u00e6rdi for USA under den kolde krig, da Sovjetunionen havde stor indflydelse i \u00c6gypten og Syrien, men den situation er for l\u00e6ngst overst\u00e5et.<\/p>\n

Siden 11. September (2001,o.a.) har Israel f\u00e5et tildelt rollen som en meget vigtig allieret i krigen mod terror, men har faktisk if\u00f8lge Mearsheimer og Walt i h\u00f8jere grad v\u00e6ret en belastning; dets n\u00e6re forbindelser til USA har fungeret som et samlingspunkt for Osama bin Laden og andre antiamerikanske ekstremister. Moralsk set h\u00f8rer Israel til i kategorien “demokratier”, skriver forfatterne, men det er et demokrati med meget store svagheder, der diskriminerer sine arabiske borgere og undertrykker de pal\u00e6stinensere, der har levet under dets bes\u00e6ttelse.<\/p>\n

Hvis hverken strategiske eller moralske overvejelser kan begrunde USA\u2019s st\u00f8tte til Israel, sp\u00f8rger Mearsheimer og Walt, hvad kan s\u00e5? De svarer: den “Israel-Lobby, hvis magt er uden sidestykke”. Kernen i det hele er AIPAC (Den Amerikansk-Israelske Komit\u00e9 for Offentlige Anliggender), der placeres som nummer to lige efter National Rifle Association (sammen med AARP) p\u00e5 National Journals 2005-udgave af ranglisten over Washingtons mest magtfulde lobbyer.<\/p>\n

AIPAC fungerer – skriver de som “en de facto agent for en fremmed regering”. Lobbyen, siger de, har ogs\u00e5 forbindelse til evangeliske kristne som Tom DeLay, Jerry Falwell og Pat Robertson; til neokonservative, b\u00e5de j\u00f8diske (Paul Wolfowitz, Bernard Lewis og William Kristol) og kristne (John Bolton, William Bennett og George Will); til t\u00e6nketanke (Washington Institute for Near East Policy, American Enterprise Institute, Hudson Institute); og til kritikere i pressen som Komit\u00e9en for omhyggelig rapportering om Mellem\u00f8sten i USA.<\/p>\n

Der er godt nok andre s\u00e6rinteresse-grupper, siger Mearsheimer og Walt, der har indflydelse p\u00e5 USA\u2019s udenrigspolitik, men ingen af dem “har v\u00e6ret i stand til at afspore den s\u00e5 meget fra hvad USA\u2019s nationale interesser ellers ville tilsige, samtidig med at de overbeviser amerikanerne om, at USA\u2019s og Israels interesser i v\u00e6sentlig grad er identiske”. <\/p>\n

Som resultat heraf er USA blevet en “protektor” for israelsk ekspansion i de besatte omr\u00e5der “hvilket g\u00f8r det til medskyldig i de forbrydelser, der bliver beg\u00e5et mod pal\u00e6stinenserne”. Pression fra AIPAC var ogs\u00e5 et “kritisk element” i USA\u2019s beslutning om at invadere Iraq, skriver de og argumenterer med, at krigen “for en stor dels vedkommende havde baggrund i \u00f8nsket om g\u00f8re Israel mere sikkert”.<\/p>\n

Endelig, h\u00e6vder professorerne, har Lobby\u2019en frembragt et klima, hvor enhver, der henleder opm\u00e6rksomheden p\u00e5 dens magt, bliver h\u00e6ngt ud som antisemit, et p\u00e5fund, der tager sigte p\u00e5 at undertrykke diskussionen “ved hj\u00e6lp af trusler”. De slutter af med en opfordring til en “mere \u00e5ben debat” om Lobby\u2019ens indflydelse og de konsekvenser den har haft for USA rolle i verden.<\/p>\n

S\u00e5danne argumenter er f\u00f8r blevet fremf\u00f8rt, men sj\u00e6ldent af s\u00e5 n\u00f8gterne medlemmer af det akademiske establishment. Og reaktionen har v\u00e6ret rasende. Mest h\u00f8jr\u00f8stet har The New York Sun v\u00e6ret med sin tophistorie 20. Marts, som havde overskriften: “David Duke h\u00e6vder at han bakkes op af en dekan fra Harvard”. <\/p>\n

Duke, den hvide racist, blev citeret for at kalde de to professorers arbejdspapir for “excellent” og “et stort skridt fremad”. “Det er temmeligt tilfredsstillende”, sagde Duke, “at se et organ ved det fornemste universitet i USA melde sig p\u00e5 banen og i alt v\u00e6sentligt underbygge ethvert vigtigt synspunkt, som jeg har fremsat fra endog f\u00f8r Iraq-krigen startede”. <\/p>\n

“Harvards Arbejdspapir om Israel betegnet som Affald af Solon”, l\u00f8d en anden overskrift to dage senere. Rollen som Solon blev i dette tilf\u00e6lde indtaget af New Yorks kongresmedlem Eliot Engel, som udtalte: “I betragtning af hvad der skete under Holocaust, er det sk\u00e6ndigt, at folk kan finde p\u00e5 at skrive rapporter som denne her”.<\/p>\n

Kongresmedlemmet Jerrold Nadler kaldte arbejdspapiret “en forloren og uh\u00e6derlig omgang \u00e6vl, mens Marvin Kalb, som underviser p\u00e5 Kennedy School, gav udtryk for utilfredshed med, “at et arbejdspapir af denne standard fremkom i Kennedy School\u2019s regi”.<\/p>\n

I Washington Post skrev Eliot A. Cohen, professor ved John Hopkins University\u2019s School of Advanced International Studies, at han var \u201cen offentlig \u00fdntellektuel og en stolt j\u00f8de\u201d som stod over for at skulle fejre p\u00e5ske med sin \u00e6ldste s\u00f8n, som var <\/p>\n

“p\u00e5 orlov fra Baghdads bombearrede gader\u2026.Andre formodede medlemmer af Lobby\u2019en har ogs\u00e5 b\u00f8rn, der g\u00f8r milit\u00e6rtjeneste.At s\u00e5 tvivl om deres eller min patriotisme er ikke udtryk for l\u00e6rdom eller politisk stillingtagen. Det er blot, og det er utilgiveligt, fanatisme”.<\/p>\n

David Gergen fra US News and World Report gav udtryk for at v\u00e6re chokeret over professorernes anklager og skrev, at de var “helt ude af proportioner med hvad jeg personligt har v\u00e6ret vidne til i det Ovale V\u00e6relse” i den tid, hvor jeg arbejdede under fire pr\u00e6sidenter. “Jeg s\u00e5 aldrig nogen beslutning blive taget i det Ovale V\u00e6relse for at p\u00e5virke USA\u2019s udenrigspolitik i Israels fav\u00f8r p\u00e5 bekostning af USA\u2019s interesser”. “Som kristen”, skrev han <\/p>\n

“lad mig tilf\u00f8je, at det er ogs\u00e5 forkert og uberettiget at s\u00e6tte sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved loyaliteten hos de millioner af amerikanske j\u00f8der, som trofast har st\u00f8ttet Israel og samtidigt utr\u00e6tteligt og gener\u00f8st arbejdet for at fremme USA\u2019s interesser, b\u00e5de herhjemme og i udlandet. De er blandt vore bedste borgere og burde roses – ikke s\u00e6ttes i gabestokken”.<\/p>\n

Ingen var imidlertid mere h\u00f8jr\u00f8stet end Alan Dershowitz, der er juraprofessor p\u00e5 Harvard og forfatter til bogen: “The Case for Israel”. Han blev i The Sun citeret for at h\u00e6vde, at han havde bevis for at de to forfattere – Mearsheimer og Walt – havde noget af deres materiale fra neo-nazi hjemmesider. Dershowitz (som de to professorer kalder en “amerikansk Israel-apologet”) udarbejdede i al hast en 43-siders tilbagevisning og s\u00f8rgede for at f\u00e5 den sat op p\u00e5 den samme side af Kennedy Schools web site for arbejdspapirer. “Som tilh\u00e6nger af ytringsfrihed og modstander af censur p\u00e5 grundlag af politisk korrekthed”, skrev han, “byder jeg seri\u00f8se, afbalancerede, objektive studier af lobbyers, herunder israelske lobbyers indflydelse p\u00e5 USA\u2018s udenrigspolitik velkommnen”. <\/p>\n

Men, tilf\u00f8jede han: <\/p>\n

“denne unders\u00f8gelse er s\u00e5 fyldt med forvr\u00e6ngninger, s\u00e5 indholdstom, hvad ang\u00e5r nyt bevismateriale, s\u00e5 tendenti\u00f8s i sin sprogbrug, s\u00e5 mangelfuld i nuancering og afvejning, s\u00e5 uvidenskabelig i sin tilgang, s\u00e5 bef\u00e6ngt med faktuelle fejl, som let kunne v\u00e6re blevet checket efter (men \u00e5benbart ikke blev det) og s\u00e5 afh\u00e6ngig af forudindtagne, ekstremistiske og antiamerikanske kilder, at man m\u00e5 rejse sp\u00f8rgsm\u00e5let om hensigten: Hvad kunne f\u00e5 to velanskrevne akademikere til at afvige s\u00e5 groft fra deres s\u00e6dvanlige standard for akademisk arbejde og forskning for at frembringe et “arbejdspapir”, der bidrager s\u00e5 lidt til eksisterende l\u00e6rdom og er s\u00e5 let fortolkeligt for misbrug ?”<\/p>\n

Dershowitz fortsatte med at bem\u00e6rke, at arbejdspapirets konklusion – at amerikanske j\u00f8der s\u00e6tter Israels interesser over USA\u2019s – “fremkalder den uhyggelige vision om “dobbelt loyalitet”, en skr\u00f8ne som har hjems\u00f8gt diasporaens j\u00f8der gennem umindelige tider”. Han sluttede af med at udfordre Mearsheimer og Walt til en debat.<\/p>\n

Arbejdspapiret har ogs\u00e5 f\u00e5et kritik fra venstre, navnlig fra Noam Chomsky. Mens Mearsheimer og Walt “fortjener anerkendelse” for en stillingtagen, der helt sikkert vil fremkalde raseri og fanatiske l\u00f8gne”, skrev han, var deres tese “ikke s\u00e6rligt” overbevisende, for den ignorerede den indflydelse, som olieselskaberne har p\u00e5 USA\u2019s politik i Persergolfen, og den overs\u00e5 det omfang i hvilket USA-Israel-alliancen udf\u00f8rte \u201cen meget omfattende betjening\u201d af \u201camer\u00fdkanske\/saud\u00fdske energ\u00fdkoncerner\u201d ved at “smadre sekul\u00e6r arabisk nationalisme, som truede med at omlede ressourcer til d\u00e6kning af hjemlige behov”. USA\u2019s politik i Mellem\u00f8sten, fremf\u00f8rte Chomsky, er ikke forskellig fra dets politik i andre verdensdele, og den israelske regering har hjulpet til med at implementere den ved – for eksempel – at s\u00e6tte Reagan i stand til at “omg\u00e5 blokeringer i Kongressen med henblik p\u00e5 at forest\u00e5 masseterror i Centralamerika”. Mange ville finde Mearsheimers og Walts tese tiltalende, skriver han, fordi den lader USA\u2019s regering forblive “uber\u00f8rt oppe p\u00e5 dens h\u00f8je \u00e6delmodigheds tinde”, med dens impulser, der r\u00e6kker tilbage til pr\u00e6sident Wilson, men er blevet forvr\u00e6nget af “en alm\u00e6gtig kraft [i.e., Lobby\u2019en] som den ikke kan undslippe”.<\/p>\n

Rundt omkring har man h\u00f8rt r\u00f8ster, der st\u00f8tter de to professorer. Washington Posts Richard Cohen kaldte citatet af David Dukes\u00b4 st\u00f8tte til arbejdspapiret for en McCarthy-istisk taktik og sagde, at sammenk\u00e6dningen af Mearsheimer og Walt med hadegrupper var en form for “ren og sk\u00e6r beskyldning med baggrund i forbindelser”, som ikke p\u00e5 nogen m\u00e5de tilbageviser det argument, der fremf\u00f8res i arbejdspapiret “. Cohen sagde, at han fandt selve essayet “j\u00e6vnt kedeligt, en kende sjusket og ensidigt (ikke noget her om den arabiske olielobby), men ikke noget, som selv en nonchalant avisl\u00e6ser ikke ved. Dets basale pointe – at Israels amerikanske st\u00f8tter har en um\u00e5delig stor indflydelse p\u00e5 USA\u2019s udenrigspolitik – findes der intet argument imod.”.<\/p>\n

I en kommenter i New York Times , klagede Tony Judt over “den noget hysteriske reaktion ” p\u00e5 arbejdspapiret i USA og den “noget kunstige tavshed i de etablerede medier”.. Han s\u00e5 grunden hertil i en frygt for at puste til antisemitismen. Resultatet var “en beklagelig manglende evne til at tage et meget vigtigt politikomr\u00e5de op til overvejelse”, en form for selvcensur, som er skadelig for j\u00f8derne, skadelig for Israel, og frem for alt skadelig for USA. Med \u00d8stasien, der dag for dag f\u00e5r st\u00f8rre betydning, mens “vore klodsede fejlslagne fors\u00f8g p\u00e5 en nyordning i Mellem\u00f8sten” i “h\u00f8j grad kommer i fokus”, skrev Judt med \u00e6tsende ironi, underg\u00e5r den strategiske debat hastige \u00e6ndringer og “det vil ikke v\u00e6re indlysende for fremtidige generationer af amerikanere, hvorfor USA\u2019s imperiale styrke og internationale omd\u00f8mme er s\u00e5 sn\u00e6vert knyttet til en lille kontroversiel klientstat i Middelhavet”.<\/p>\n

Nogle af de mest interessante reaktioner kom fra Israel. Haaretz, det liberale israelske dagblad, skrev i en lederartikel, at hvilke svagheder Mearsheimer og Walts arbejdspapir end m\u00e5tte v\u00e6re beh\u00e6ftet med, s\u00e5 ville det v\u00e6re “uansvarligt” at ignorere dets “alvorlige og foruroligende budskab”. I stedet for at s\u00f8ge at styrke den israelske lobby, s\u00e5 den kan presse USA\u2019s politiske beslutningstagere til “uden forbehold” at st\u00f8tte Israel, hedder det i Haaretz, er det n\u00f8dvendigt, at den “israelske regering forst\u00e5r, at omverdenen ikke i al evighed vil vente p\u00e5, at Israel tr\u00e6kker sig tilbage fra de besatte omr\u00e5der; og at de meninger der er udtrykt i arbejdspapiret kunne f\u00e5 rodf\u00e6ste i amerikansk politik hvis ikke Israel hurtigt \u00e6ndrer de politiske realiteter”.<\/p>\n

De to professorers essay “opfordrer ikke til ford\u00f8mmelse”, konkluderer avisen, “det burde snarere virke som et advarselsskilt”.<\/p>\n

2.<\/p>\n

Hysterisk forekommer at v\u00e6re et passende ord for reaktionen p\u00e5 “Israel-lobby\u2019en”. Dette arbejdspapir synes at have bragt alt det v\u00e6rste frem i sine kritikere, som n\u00e5r Eliot Cohen snarere end at diskutere de foreliggende problemstillinger, g\u00f8r et nummer ud af sin s\u00f8ns milit\u00e6rtjeneste. I The New Republic placerede Michael Oren, et ledende medlem af l\u00e6rerstaben p\u00e5 Shalem Center i Jerusalem, skylden for essayet hos den nu afd\u00f8de Edward Said og anklagede ham for at have skabt et klima i universitetsmilj\u00f8er, hvor s\u00e5danne antiisraelske synspunkter kunne blomstre. D\u00e6kningen i The Sun er i s\u00e6rlig grad grov i sit fors\u00f8g p\u00e5 at sv\u00e6rte forfatternes omd\u00f8mme til og aflede opm\u00e6rksomheden fra deres id\u00e9er.<\/p>\n

Det m\u00e5 imidlertid anf\u00f8res, at “Israel-lobby\u2019en” er beh\u00e6ftet med nogle alvorlige mangler, og at disse mangler har bidraget til reaktionernes voldsomhed. For det f\u00f8rste har Mearsheimer og Walt beg\u00e5et nogle faktuelle fejl. Den mest eklatante er, som andre har p\u00e5peget det, deres p\u00e5stand om at israelsk statsborgerskab bygger p\u00e5 princippet om “blodsl\u00e6gtskab”. Det g\u00f8r det ikke – Israel har omkring 1,3 millioner arabiske statsborgere. Mearsheimer og Walt har \u00e5benlyst sammenblandet Israels love vedr\u00f8rende statsborgerskab med dets lov om retten til “at vende hjem”, som giver enhver j\u00f8de i verden ret til at sl\u00e5 sig ned i landet. Det er en flov fejltagelse, sk\u00f8nt knap nok en fatal en af slagsen – loven om at “vende hjem” favoriserer j\u00f8der. Arabere uden for Israel har ingen s\u00e5dan privilegeret ret til at opn\u00e5 israelsk statsborgerskab. Men kritikerne har reageret skarpt, som i tilf\u00e6ldet Alan Dershowitz, der erkl\u00e6rer, at “denne l\u00f8gnagtige fremh\u00e6velse af j\u00f8disk \u2018blod\u2019 er et af den neonazistiske propagandas favoritnumre.”<\/p>\n

Mearsheimer og Walt har ogs\u00e5 anvendt nogle citater af David Ben-Gurion slemt l\u00f8srevet fra konteksten. I en diskussion af zionistisk politik i Pal\u00e6stina forud for Israels oprettelse, for eksempel, lader de to professorer Ben-Gurion sige, at “efter dannelsen af en stor h\u00e6r lige efter statens oprettelse, skal vi afskaffe opdelingen (af Pal\u00e6stina, o.a.) og ekspandere til hele Pal\u00e6stina”. Den klare implikation er, som Dershowitz p\u00e5viser det i sin tiltagevisning, at denne ekspansion vil blive opn\u00e5et gennem magtanvendelse. Men, siger Dershowitz, Ben-Gurion blev efterf\u00f8lgende spurgt om dette skulle opn\u00e5s “gennem magtanvendelse”. Nej, svarede han, det ville blive opn\u00e5et “gennem gensidig forst\u00e5else og j\u00f8disk-arabisk overenskomst” – en moderering, som Mearsheimer og Walt udelader.<\/p>\n

Denne forvr\u00e6ngning af Ben-Gurions udtalelse forekommer i en sektion, hvori Mearsheimer og Walt pr\u00e6senterer det “svindende moralske argument” for at st\u00f8tte Israel. Deres konklusioner er meget barske. Mens oprettelsen af Israel var “et passende svar” p\u00e5 en lang historie med forbrydelser mod j\u00f8der, skriver de, at denne handling “medf\u00f8rte yderligere forbrydelser mod en tredje, stort set uskyldig part: Pal\u00e6stinenserne.”<\/p>\n

Talsm\u00e6nd for Israel h\u00e6vdede l\u00e6nge, at de 700.000 arabere, der flygtede under krigen 1947-48 gjorde det, fordi “deres ledere gav dem besked p\u00e5 at g\u00f8re det” skriver Mearsheimer og Walt, men israelske revisionister som Benny Morris, siger de, har vist, at de fleste af dem flygtede “p\u00e5 grund af frygt for, at de zionistiske styrker ville give dem en voldelig d\u00f8d”. Krigen, forts\u00e6tter de, “medf\u00f8rte eksplicit aktioner med etnisk udrensning, herunder henrettelser, massakrer og voldt\u00e6gter beg\u00e5et af j\u00f8der”. Israels efterf\u00f8lgende adf\u00e6rd over for araberne og pal\u00e6stinenserne har ikke v\u00e6ret mindre brutal “og dementerer p\u00e5standen om en h\u00f8jere grad af moralsk adf\u00e6rd”. De anf\u00f8rer mordene p\u00e5 hundreder af \u00e6gyptiske krigsfanger i 1956 og 1967, gennembankningen af unge mennesker under den F\u00f8rste Intifada og omdannelsen af det israelske milit\u00e6r til en “dr\u00e6bermaskine” under den Anden Intifada.<\/p>\n

Pal\u00e6stinenserne “har anvendt terror mod deres israelske bes\u00e6ttere”, skriver Mearsheimer og Walt og tilf\u00f8jer at “villighed til at angribe uskyldige civile er forkert”. Men, skynder de sig at tilf\u00f8je: “denne adf\u00e6rd er ikke nogen overraskelse, for pal\u00e6stinenserne tror ikke p\u00e5, at der er nogen anden m\u00e5de, hvorp\u00e5 de kan tvinge israelerne til at g\u00f8re indr\u00f8mmelser”. <\/p>\n

Og endvidere anvendte zionistiske organisationer, der k\u00e6mpede for staten Israels oprettelse, ogs\u00e5 terror. “Hvis pal\u00e6stinensernes brug af terrorisme i dag er moralsk kritisabel”, erkl\u00e6rer de, “s\u00e5 var Israels forladen sig p\u00e5 den i fortiden det ogs\u00e5, og man kan s\u00e5ledes ikke retf\u00e6rdigg\u00f8re USA\u2019s st\u00f8tte til Israel med den begrundelse, at dets hidtidige adf\u00e6rd har v\u00e6ret af en moralsk h\u00f8jere standard.”<\/p>\n

Dette r\u00e6sonnement forekommer ikke overbevisende. Det g\u00f8r nutidens bed\u00f8mmelse i overdreven grad afh\u00e6ngig af begivenhederne i 1940 og kan ogs\u00e5 bruges som retf\u00e6rdigg\u00f8relse af selvmordsbombere i dag. Der er ingen tvivl om, at israelske styrker har dr\u00e6bt mange uskyldige civile under den Anden Intifada og med rette kan ford\u00f8mmes for det. Men s\u00e5ledes at nedtone voldsanvendelsen mod Israel er b\u00e5de moralsk dubi\u00f8st og s\u00e5rbart som argument. <\/p>\n

Frav\u00e6ret af en klarere og mere fyldestg\u00f8rende beretning om pal\u00e6stinensisk vold er en alvorlig mangel ved essayet. Dets tendens til at fremh\u00e6ve Israels forbrydelser, mens det stort set overser modstandernes, har bekymret endog mange fredsduer. “Hvis man f\u00f8lger deres logik indeb\u00e6rer det, at USA skulle tillade, at Israel blev besejret”, fik jeg at h\u00f8re fra Lewis Roth, administrerende underdirekt\u00f8r i Americans for Peace Now, en fremtr\u00e6dende kritiker af den israelske bes\u00e6ttelse og politik over for pal\u00e6stinenserne.\u2019<\/p>\n

Benny Morris, som Mearsheimer og Walt hyppigt citerer, aff\u00e6rdigede i The New Republic deres arbejde som “en travesti om den historie, som jeg har studeret og skrevet om gennem de seneste to \u00e5rtier”. Han kritiserede dem for bl.a. at overdrive Israels milit\u00e6re overlegenhed i forhold til araberne , for p\u00e5 falsk grundlag at anklage Israel for at fordrive arabere i 1948, for at nedtone pal\u00e6stinensiske angreb p\u00e5 civile og overse Israels generelle accept af en to-statsl\u00f8sning fra Rabins tid og siden. (Men Morris selv forekommer at v\u00e6re i h\u00f8j grad selektiv; han ignorerer fuldst\u00e6ndigt Israels lange historie med bos\u00e6ttelser p\u00e5 Vestbredden og andre aktiviteter i de besatte omr\u00e5der. Og han g\u00e5r let henover det israelske milit\u00e6rs drab p\u00e5 civile under den Anden Intifada).<\/p>\n

Et andet problem i Mearsheimer og Walts essay er dets tynde dokumentation. I deres fors\u00f8g p\u00e5 at demonstrere lobbyens negative indflydelse s\u00f8rger de ikke for ordentlige beviser for deres beskyldninger. De h\u00e6vder for eksempel, at AIPAC “holder USAs Kongres i et kv\u00e6lertag”, som et resultat af “dens evne til at bel\u00f8nne lovgivere og kandidater til Kongressen for at f\u00e5 dem til at st\u00f8tte dens dagsorden, og til at straffe dem, som g\u00f8r indsigelse mod den”. Alligevel anf\u00f8rer de kun eet eksempel: AIPACs andel i, at senatoren fra Illinois Charles Percy blev sl\u00e5et i 1984, fordi han kritiserede Israel. Ikke nok med, at dette eksempel er mere end tyve \u00e5r gammelt, men det kommer fra et praleri p\u00e5 to s\u00e6tninger fra en tidligere AIPAC-ansat om, hvordan organisationen klarede at fordrive Percy. Ingen detaljer angives om, hvad Percy gjorde for at tiltr\u00e6kke sig AIPACs opm\u00e6rksomhed, hvad AIPAC gjorde for at sl\u00e5 ham, eller hvad Percy selv har at sige om sagen. Som med praktisk talt alle deres beskyldninger, henholder forfatterne sig til offentliggjorte beretninger og har ikke interviewet hverken lobbyisterne, deres st\u00f8tter eller deres kritikere. <\/p>\n

P\u00e5 samme m\u00e5de n\u00e5r Mearsheimer og Walt frems\u00e6tter deres p\u00e5stand om, at den israelske lobby skubbede USA ind i Irakkrigen, s\u00e5 st\u00f8tter de sig p\u00e5 flere forskellige mindre beviser: et citat fra Philip Zelikow, et tidligere medlem af pr\u00e6sidentens Foreign Intelligence Advisory Board (r\u00e5dgivende r\u00e5d for udenrigsefterretninger) om, hvordan den virkelige trussel fra Irak ikke var rettet imod USA men imod Israel; kommentarer fra tidligere premierministre Ehud Barak og Benjamin Netanyahu, som opfordrede Bush-regeringen til at handle imod Irak; en melding i Haaretz om, at det israelske “milit\u00e6re og politiske lederskab l\u00e6nges efter krig i Irak”; en leder i the Forward, som g\u00f8r opm\u00e6rksom p\u00e5, at USAs ledende j\u00f8diske organisationer st\u00f8ttede krigen; og den opbakning som neokonservative som Paul Wolfowitz og Richard Perle og eksperter som Bernard Lewis ydede regeringen, da den fors\u00f8gte at vinde offentlig st\u00f8tte til krigen. Fra den slags materiale konkluderer de: “Der er kun lidt tvivl om, at Israel og lobbyen var n\u00f8glefaktorer i at tilvejebringe beslutningen om krig.” <\/p>\n

M\u00e5ske er det rigtigt, men der er fremsat mange andre forklaringer p\u00e5 regeringens handling: fordrivelse af et regime, som man ans\u00e5 for at v\u00e6re en trussel mod USAs interesser, hvoraf beskyttelse af Israel var een; at v\u00e6lte en tyran, som brutalt havde undertrykt sit folk; at bef\u00e6ste USAs magt i regionen med et \u00f8je p\u00e5 sikring af olieleverancerne i Saudiarabien s\u00e5 vel som i Irak; og at igangs\u00e6tte en demokratiseringsproces som, i hvert fald i neokonservative fantasier, ville forvandle Mellem\u00f8sten. I lyset af disse andre forklaringer kunne der f\u00f8res en langt mere fuldst\u00e6ndig diskussion med rigelige kilder end den ene, som forfatterne pr\u00e6senterer for at f\u00e5 deres sag til at virke overbevisende.[1] <\/p>\n

Alt i alt giver manglen p\u00e5 f\u00f8rsteh\u00e5nds unders\u00f8gelse i “The Israel Lobby” en andenh\u00e5nds f\u00f8lelse. Mearsheimer og Walt tilvejebringer meget lidt forst\u00e5else af, hvordan AIPAC og andre lobbyist-grupper arbejder, hvordan de s\u00f8ger at skaffe sig indflydelse p\u00e5 politik, og hvad folk i regeringen har at sige om dem. Forfatterne synes at have konkluderet, at i betragtning af det f\u00f8lsomme emne ville kun f\u00e5 tale rent ud om det. I virkeligheden er mange mennesker lede og kede af lobbyen og ivrige efter at forklare hvorfor (sk\u00f8nt ofte ikke officielt). F\u00f8derale kampagne-dokumenter udg\u00f8r en anden vigtig kilde til oplysninger, som forfatterne har overset. Gennem s\u00e5danne kilder er det muligt at p\u00e5vise, at Mearsheimer og Walt har helt ret i deres centrale pointe med hensyn til den israelske lobby og den negative effekt, den har haft p\u00e5 USAs politik.<\/p>\n

3.<\/p>\n

Enhver diskussion af AIPACs aktiviteter m\u00e5 begynde med den politiske konference, som den sponsorerer hvert \u00e5r i Washington, en kombination af forretningsshow, selskabelig sammenkomst og hollywoodsk ekstravagance, som synes skabt til at vise AIPACs nationale magt. S\u00f8ndag den 5. marts 2006 startede dette \u00e5rs samling med at fem tusinde pro-Israel aktivister fra hele landet samledes i the Washington Convention Center. I de n\u00e6ste tre dage lyttede de til taler, sad i paneler, sludrede ved receptioner og s\u00e5 en bog blive signeret af Nathan Sharansky. Forsamlingen omfattede mere end tusind college- og high school-studerende, som var mobiliseret gennem AIPACs ambiti\u00f8se universitets-st\u00f8tteprogram. Blandt talerne var et udsnit af Washingtons politiske establishment\u2014John Bolton, Newt Gingrich, senatorerne Evan Bayh og Susan Collins, flertalsindpisker i Repr\u00e6sentanternes Hus Roy Blunt\u2014s\u00e5 vel som tre israelske kandidater til premierministerposten (som talte via satellit fra Israel, hvor de var i valgkamp). P\u00e5 adskillige k\u00e6mpem\u00e6ssige sk\u00e6rme rundt omkring i hallen vistes skiftende klip af Adolf Hitler i gang med at ford\u00f8mme j\u00f8derne og den iranske pr\u00e6sident Mahmoud Ahmadinejad i gang med at true med tilintetg\u00f8relse af Israel. Showet klingede ud i et efter-Holocaust-l\u00f8fte: “Aldrig igen”.<\/p>\n

Den n\u00e6ste dag gik deltagere i konferencen til Capitol Hill for at lobbye for AIPAC’s f\u00f8rste prioritet med hensyn til lovgivning: the Palestinian Anti-Terrorism Act af 2006. Udkastet var blevet til ved AIPAC’s hj\u00e6lp efter Hamas’s nylige valgsejr. Lovforslaget angav s\u00e5 mange restriktioner p\u00e5 st\u00f8tte til og kontakter med det Pal\u00e6stinensiske Selvstyre, som selv den israelske regering, som s\u00f8gte mere fleksibilitet, havde udtrykt nogen uvilje imod.[2] Alligevel havde lovforslaget allerede mere end to hundrede forslagsstillere i Repr\u00e6sentanternes Hus. For at understrege hensigten holdt st\u00f8tter af AIPAC m\u00f8der i mere end 450 kontorer i Kongressen. Ved middagen den aften opl\u00e6ste AIPACs direct\u00f8r Howard Kohr, som han g\u00f8r hvert \u00e5r, listen over standspersoner, som var til stede. Den omfattede et flertal af Senatet, en fjerdel af Repr\u00e6sentanternes Hus, mere end halvtreds ambassad\u00f8rer og dusinvis af embedsm\u00e6nd fra administrationen. Opl\u00e6sningen af navnene tog 27 minutter ialt. Hvert navn blev hilst med et bifaldsbr\u00f8l, det h\u00f8jeste gik til Joe Lieberman.<\/p>\n

Konferencen sluttede n\u00e6ste dag med en tale af vicepr\u00e6sident Dick Cheney. Han brugte lejligheden til at overlevere regeringens hidtil strengeste advarsel til Irans regering, idet han lovede, at den ville blive stillet overfor “meningsfulde konsekvenser”, hvis den fortsatte med at str\u00e6be efter atomteknologi. “Vi tilslutter os, at andre nationer sender dette regime en klar besked: Vi vil ikke tillade Iran at have atomv\u00e5ben,” erkl\u00e6rede Cheney under stort bifald. For de trofaste tilh\u00e6ngere af AIPAC rangerer Cheney som en sand amerikansk helt.<\/p>\n

For mange amerikanske j\u00f8der er Cheney selvf\u00f8lgelig ikke sagen. I de fleste sp\u00f8rgsm\u00e5l er j\u00f8der ganske liberale, og sagen Israel er ingen undtagelse. J.J. Goldberg, udgiveren af the Forward, bem\u00e6rker at opinionsunders\u00f8gelser konsekvent viser, at “et flertal af amerikanske j\u00f8der st\u00f8tter oprettelsen af en pal\u00e6stinensisk stat, og at et markant flertal st\u00f8tter afst\u00e5else af en betydelig del af Vestbredden og tilbagetr\u00e6kning fra bos\u00e6ttelserne”. <\/p>\n<\/p>\n

AIPAC h\u00e6vder at repr\u00e6sentere de fleste fra det j\u00f8diske samfund. Dens hovedbestyrelse har et par hundrede medlemmer, som repr\u00e6senterer et bredt udsnit af amerikansk j\u00f8disk opinion, fra fredsbev\u00e6gelsen Americans for Peace Now til den militant h\u00f8jreorienterede Zionist Organization of America. Fire gange om \u00e5ret m\u00f8des denne gruppe for at fastl\u00e6gge AIPACs politik. If\u00f8lge adskillige tidligere AIPAC-repr\u00e6sentanter, som jeg har talt med, har hovedbestyrelsen imidlertid kun lidt reel magt. Magten ligger mere hos de halvtreds medlemmer af forretningsudvalget, som ikke er valgt efter hvordan de repr\u00e6senterer AIPACs medlemmer, men efter hvor mange penge de giver og skaffer. <\/p>\n

Derfor er forretningsudvalget fyldt med virksomhedsadvokater, Wall Street investorer, forretningsdrivende og arvinger til familieformuer. Indenfor selve bestyrelsen er magten koncentreret i en ekstremt rig undergruppe, kendt som “the minyan club”. Og indenfor den gruppe er fire medlemmer dominerende: Robert Asher, en pensioneret forhandler af belysningstilbeh\u00f8r i Chicago, Edward Levy, en direkt\u00f8r i byggebranchen fra Detroit, Mayer “Bubba” Mitchell, forhandler af byggematerialer i Mobile, Alabama og Larry Weinberg, som er i byggebranchen i Los Angeles (og tidligere ejer af Portland Trail Blazers). Asher, Levy og Mitchell er trofaste republikanere, Weinberg er en “Scoop” Jackson demokrat, som har bev\u00e6get sig mod h\u00f8jre gennem \u00e5rene. <\/p>\n

The “Gang of Four,” (“Firebanden”) som disse m\u00e6nd kaldes, deler ikke den interesse for at skaffe fred i Mellem\u00f8sten, som er udbredt i en stor del af det j\u00f8diske samfund. De g\u00e5r snarere efter at holde Israel st\u00e6rkt, pal\u00e6stinenserne svage, og USA fra at ud\u00f8ve pres p\u00e5 Israel. AIPAC’s direkt\u00f8r Howard Kohr er en konservativ republikaner, som l\u00e6nge har adlydt Firebandens befalinger. I mange \u00e5r var Steven Rosen, AIPAC’s direkt\u00f8r for udenrigspolitiske anliggender, den ledende kraft i staben med hensyn til at f\u00f8re Firebandens pro-Likud overbevisninger ud i den praktiske politik, som AIPAC kunne fremme i Kongressen. (I 2005 forlod Rosen og hans kollega analytiker Keith Weissman organisationen. Snart efter blev de af forbundsmyndighederne anklaget for at have modtaget klassificeret nationalt sikkerheds-materiale og udleveret det til fremmede (israelske) embedsm\u00e6nd). <\/p>\n

AIPACs forsvarere fremh\u00e6ver gerne, at dens succes kan forklares med dens evne til at udnytte de muligheder, der er for organisationer i det demokratiske Amerika. Til en vis grad er dette sandt. AIPAC har et formidabelt netv\u00e6rk af tilh\u00e6ngere rundt omkring i USA. Dens 100.000 medlemmer (op til 60 procent fra de sidste fem \u00e5r) ledes af AIPACs ni regionale kontorer, dens ti andre kontorer og dens mere end hundrede ansatte i Washington, en yderst professionel gruppe, som inkluderer lobbyister, unders\u00f8gere, analytikere, organisatorer og skribenter, godt hjulpet af et enormt \u00e5rligt budget p\u00e5 47 millioner dollars. AIPACs stab er ber\u00f8mt p\u00e5 Capitol Hill for dens dygtighed til at samle de nyeste informationer om mellem\u00f8stlige anliggender og forme dem til letford\u00f8jelige og omhyggeligt vinklede politiske redeg\u00f8relser, som mange kongresansatte er blevet afh\u00e6ngige af. <\/p>\n

Et s\u00e5dant udsagn overser imidlertid n\u00f8gleelementet i AIPACs succes: penge. AIPAC i sig selv er ikke en politisk aktionsenhed. Snarere skaffer den informationer ved at vurdere v\u00e6lgeroplysninger og offentlige udtalelser til organisationer, som giver penge til kandidater. AIPAC hj\u00e6lper dem til at afg\u00f8re, hvem Israels venner er i henhold til AIPACs kriterier. Centret for Ansvarlig Politik, en ikke-partibundet gruppe, som analyserer politiske bidrag, opregner en komplet liste p\u00e5 36 pro-israelske politiske foreninger, som tilsammen bidrog med 3.14 millioner dollars til kandidater ved valget i 2004. Proisaelske donorer giver derudover mange millioner. I de sidste fire \u00e5r har Robert Asher for eksempel sammen med sine forskellige sl\u00e6gtninge (et almindeligt p\u00e5fund for at f\u00e5 s\u00e5 h\u00f8je bidrag som muligt) givet 148.000 dollars, for det meste i bel\u00f8b p\u00e5 1000 eller 2000 dollars til forskellige kandidater.<\/p>\n

Et tidligere AIPAC stabsmedlem beskrev for mig, hvordan systemet arbejder. En kandidat kan f.eks. kontakte AIPAC og udtrykke st\u00e6rke sympatier med Israel. AIPAC pointerer, at det ikke st\u00f8tter kandidater, men vil tilbyde at introducere ham til folk, som g\u00f8r. En eller anden med tilknytning til AIPAC vil blive udpeget som kontaktperson for kandidaten. Checks p\u00e5 500 dollars eller 1.000 dollars fra proisraelske donorer vil blive bundtet sammen og stillet til r\u00e5dighed for kandidaten med en klar angivelse af donorernes politiske synspunkter. (Alt dette er helt lovligt.) Desuden vil indsamlingsm\u00f8der blive organiseret i forskellige byer. Ofte kommer kandidaterne fra stater med forsvindende sm\u00e5 j\u00f8diske befolkninger. <\/p>\n

Et stabsmedlem fra Kongressen fortalte mig om et tilf\u00e6lde med en demokratisk kandidat fra en Mountainsstat, som var ivrig efter at drage nytte af proisraelske penge. Han kom i kontakt med AIPAC, som knyttede ham til en software forretningsmand fra Manhattan, som var ivrig efter at bev\u00e6ge sig op i AIPACs organisation. Forretningsmanden holdt en indsamlingsreception i sin lejlighed p\u00e5 Upper West Side, og kandidaten kom derfra med 15.000 dollars. Da der i hans stat kun var et lille marked for st\u00f8tteindsamlinger i presse og fjernsyn, viste denne sum sig at blive en vigtig faktor i et kapl\u00f8b, som han vandt knebent. Kongresmanden blev s\u00e5ledes et af hundreder af medlemmer, som man kunne regne med ville stemme, som AIPAC \u00f8nskede det. (Stabsmedlemmet fortalte mig navnet p\u00e5 kongresmanden, men bad mig tilbageholde det for at spare ham for skammen).<\/p>\n

Omvendt kan kandidater, som udfordrer AIPAC finde, at deres kilde til st\u00f8tte pludselig er udt\u00f8rret. To tilf\u00e6lde, som er kendt offentligt, er Repr\u00e6sentanterne Cynthia McKinney fra Georgia og Earl Hilliard fra Alabama, begge afroamerikanere. I 2002 (midtvejsvalg o.a.) blev det p\u00e5st\u00e5et, at McKinney og Hilliard havde fremsat udtalelser eller taget kritisk stilling til Israel, og deres prim\u00e6re opponenter modtog store pro-israelske bel\u00f8b. Begge kandidater havde begr\u00e6nset offentlig st\u00f8tte og endte med at tabe. Sager som disse dukker sj\u00e6ldent op: en kandidats stillingtagen til Israel er sj\u00e6ldent nok i sig selv til at medf\u00f8re nederlag. Men det kan have en meget stor effekt p\u00e5 fremskaffelsen af \u00f8konomiske midler. (McKinney blev genvalgt til Kongressen i 2004).<\/p>\n

Da Adlai Stevenson III i 1981 havde forladt Senatet, besluttede han at stille op til valget til Guvern\u00f8r i Illinois. I slutningen af 1970erne havde Stevenson fremsat et \u00e6ndringsforslag til et forslag til bevillingslov i Senatet. \u00c6ndringsforslaget ville have sk\u00e5ret st\u00f8tten fra USA til Israel ned med 200 millioner dollars, indtil Pr\u00e6sidenten kunne garantere, at Israels bos\u00e6ttelsespolitik var overensstemmende med USAs politik. \u00c6ndringsforslaget faldt, men, som Stevenson fortalte mig, “den israelske lobby satte bommen ned. Pengestr\u00f8mmen t\u00f8rrede ud.” Han fortalte mig, at hans kampagne blev demoraliseret, og meningsm\u00e5lingerne faldt. Til slut var kampen s\u00e5 t\u00e6t, at den blev afgjort af Illinois’ H\u00f8jesteret til fordel for hans modstander, Jim Thompson. Tabet af st\u00f8tte var afg\u00f8rende, sagde Stevenson. <\/p>\n

Sager som disse “indtr\u00e6ffer n\u00e6sten en gang om \u00e5ret”, sagde en demokratisk kongresmand (som bad om ikke at blive n\u00e6vnt ved navn). Idet han understregede, at Israel “aldrig er det eneste”, som for\u00e5rsager et nederlag, fortsatte han med at give en liste over politikere, som havde m\u00e5ttet undg\u00e6lde, fordi de havde udfordret AIPAC. S\u00e5ledes Tony Beilenson i Los Angeles fordi han havde \u00f8nsket at omdirigere en procent af al USAs st\u00f8tte til udlandet – inklusive st\u00f8tte til Israel – for at hj\u00e6lpe t\u00f8rkeofre i Afrika, John Bryant fra Texas for at fors\u00f8ge at tilbageholde st\u00f8tte med henblik p\u00e5 at protestere over Israels bos\u00e6ttelsespolitik og James Moran fra Virginia, som kunne konstatere, at hans forventede valgst\u00f8tte faldt med flere ti tusinder dollars, efter at han ved at bym\u00f8de i 2003 havde sagt, at Irak-krigen ikke ville v\u00e6re blevet udk\u00e6mpet, hvis det ikke havde v\u00e6ret for den st\u00e6rke st\u00f8tte fra det j\u00f8diske samfund. (B\u00e5de Bryant og Moran vandt alligevel).<\/p>\n

I \u00e5r retter proisraelske kr\u00e6fter deres skyts mod Senator Lincoln Chafee fra Rhode Island, som er republikaner. Chafee har nogle gange taget stilling p\u00e5 en m\u00e5de, som g\u00e5r imod AIPACs holdninger, inklusive en stemmeafgivning mod Syria Accountability Act, et lovforslag, som forberedte USAs sanktioner imod Syrien. Hans udfordrer i det republikanske prim\u00e6rvalg, Stephen Laffey, har indtaget en st\u00e6rkt proisraelsk holdning, og han har allerede modtaget 5.000 dollars (det tilladte maksimum) fra den proisraelske Washington Political Action Committee (PAC). I en nylig rapport n\u00e6vnte the Forward, at en advokat og pro-Israel aktivist ved navn Norman Orodenker var i gang med at forberede udsendelse af et brev til andre pro-Israel PACs, som roser Laffeys livslange dokumenterede st\u00f8tte til Israel. <\/p>\n

Dog f\u00e5r demokrater stadig de fleste af de proisraelske dollars. Blandt AIPACs mest standhaftige st\u00f8tter i Kongressen er s\u00e5 velkendte liberale som Nancy Pelosi, Henry Waxman, Jerrold Nadler og Howard Berman. Steny Hoyer, Kongressens minoritets-indpisker, er s\u00e5 p\u00e5lidelig, at “han kunne lige s\u00e5 godt v\u00e6re p\u00e5 AIPACs l\u00f8nningsliste,” fortalte en kongres-ansat mig. Hillary Clinton er lige s\u00e5 driftssikker. Mens hun stadig fors\u00f8ger at nedtone sin erkl\u00e6ring fra 1998 om st\u00f8tte til en pal\u00e6stinensisk stat og det kys, hun gav Suha Arafat i 1999, har Clinton fors\u00f8gt at kompensere ved at stemme efter AIPACs \u00f8nske i n\u00e6sten enhver sag. I den nuv\u00e6rende valgperiode har hun modtaget 80.000 dollars i pro-israelske penge – mere end nogen anden kandidat.<\/p>\n

Delvis som et resultat af s\u00e5danne ydelser, siger en Capitol Hill – ansat: “Vi kan regne med over halvdelen af Repr\u00e6sentanternes Hus – 250 til 300 medlemmer, som refleksm\u00e6ssigt g\u00f8r, hvad AIPAC \u00f8nsker.”<\/p>\n<\/p>\n

4.<\/p>\n<\/p>\n

Det som AIPAC \u00f8nsker, kan opsummeres meget kortfattet : Et st\u00e6rkt Israel, som frit kan bes\u00e6tte det omr\u00e5de, det v\u00e6lger ; sv\u00e6kkede pal\u00e6stinensere ; og ubetinget st\u00f8tte til Israel fra USA. AIPAC er skeptisk overfor forhandlinger og fredsaftaler, sammen med anstrengelserne fra de israelske duer, pal\u00e6stinenserne og de amerikanere, der g\u00e5r ind for dem. I 1980 erne , da Israel udvidede deres tilstedev\u00e6relse aggressivt p\u00e5 Vestbredden, havde AIPAC et meget n\u00e6rt forhold til den israelske regering, s\u00e6rligt Likud lederen Yitzhak Shamir. Det \u00e6ndredes hurtigt i 1992 med valget af Labors Yitzhak Rabin. Ved et bes\u00f8g i Washington hurtigt efter magtovertagelsen, advarede han AIPAC om at have venskabelige b\u00e5nd til Likud . Nu skulle organisationen ikke l\u00e6ngere st\u00e5 som Jerusalems fortaler i Washington, udtalte Rabin.<\/p>\n<\/p>\n

Da Rabin og Arafat underskrev Oslo – aftalerne i 1993, godkendte AIPAC dem officielt, men – som kontrast til dets tydelige st\u00f8tte til Likuds politik – forblev det i det store og hele tavs. Da de opfattede pal\u00e6stinenserne som terrorister, som man ikke kunne stole p\u00e5, ledte lobbyen efter en udvej til at sv\u00e6kke aftalerne p\u00e5 en snedig m\u00e5de. Den fandt en i sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvor den amerikanske ambassade i Israel skulle placeres. Bortset fra to lande i verden ( Costa Rica og El Salvador), havde USA sin ambassade, ikke i Jerusalem men i Tel Aviv, i anerkendelse af Jerusalems omstridte status. Under Oslo forhandlingerne skulle byens endelige sk\u00e6bne tages op gennem forhandlinger, som man havde fastlagt til at begynde i maj 1996 og afsluttes tre \u00e5r senere. <\/p>\n<\/p>\n

Men pro – Israel aktivister i kongressen var ikke interesserede i at vente. De fik en uventet opmuntring tidligt i 1995, da Republikanerne blev styrende i Parlamentet. Den nye formand – Newt Gingrich – som ledte efter m\u00e5der, han kunne kanalisere j\u00f8diske penge og stemmer v\u00e6k fra Demokraterne – meddelte under et bes\u00f8g i Jerusalem i januar, at han ville st\u00f8tte overflytningen af den amerikanske ambassade til Jerusalem. I Senatet udtalte Bob Dole, som aldrig havde vist st\u00f8rre interesse for Israel, men som arbejdede p\u00e5 at udfordre Bill Clinton som pr\u00e6sident, p\u00e5 dette \u00e5rs politiske konference, at han ville st\u00f8tte en lovgivning, som foreslog overflytningen. Han fik st\u00e5ende bifald.<\/p>\n<\/p>\n

B\u00e5de Rabin og Bill Clinton var imod at flytte ambassaden. De vidste, at et s\u00e5dan trin kunne spr\u00e6nge fredsprocessen ved at ophidse den arabiske verden. Men for AIPAC og dets allierede var det netop pointen. I oktober 1995 gik ambassade – forslaget ang. Jerusalem glat igennem begge kamre i Kongressen. Forslaget fik stemmer nok til at flytte ambassaden til Jerusalem i 1999, med mindre pr\u00e6sidenten forlangte et frafald af nationale sikkerhedsgrunde. Da han ikke havde lyst til at udfordre AIPAC, lod Bill Clinton forslaget oph\u00f8je til lov uden at underskrive det.<\/p>\n<\/p>\n

Som forventet kom der kraftige protester fra alle arabiske hovedsteder. Clinton forlangte frafaldet p\u00e5 beh\u00f8rig vis, s\u00e5 der ikke blev nogen overflytning, men hvert halve \u00e5r skulle hans administration sende en rapport til Kongressen , som skulle forklare, hvordan den im\u00f8dekom loven. Og medlemmer af Kongressen, som var ivrige efter at demonstrere deres st\u00f8tte til Israel, fortsatte med at frembringe en str\u00f8m af beslutninger og breve, som kr\u00e6vede at ambassaden blev flyttet. Presset p\u00e5 Oslo aftalerne var intenst.<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

Det blev endnu st\u00f8rre, da Hillary Clinton besluttede at stille op til Senatet i New York. Da hun \u00f8nskede at stille det altoverskyggende j\u00f8diske lovforslag for retten, erkl\u00e6rede hun allerede fra starten Jerusalem som ” den evige og udelelige hovedstad i Israel, ” og under resten af forl\u00f8bet talte hun og hendes republikanske modstander Rick Lazio i synagoger og i foredrag om, hvem der ville v\u00e6re den hurtigste til at flytte ambassaden til Jerusalem.<\/p>\n<\/p>\n

P\u00e5 det tidspunkt var Bill Clinton optaget af Camp David fredsforhandlingerne. Hver gang temaet om ambassade – flytningen blev omtalt i nyhederne, protesterede pal\u00e6stinenserne, og USA\u00b4s rolle som m\u00e6gler blev undermineret. “Jeg var ikke glad for deres iver efter at flytte ambassaden, ” husker Dennis Ross, Clintons hovedforhandler. Efter hans opfattelse havde den israelske lobby til syvende og sidst ingen succes – ambassaden blev aldrig flyttet – men det halv\u00e5rlige behov for at frafalde forslaget og rapportere til kongressen ” lagde en byrde p\u00e5 os. Det tog en masse af vores tid. “<\/p>\n<\/p>\n

Sent i \u00e5r 2000, da intifadaen begyndte, fortalte den tidligere Clinton- r\u00e5dgiver mig, var der tilf\u00e6lde, hvor Israel brugte, hvad mange syntes, for voldsomme midler, s\u00e5 som at br\u00e6kke benene p\u00e5 unge pal\u00e6stinensere, og derved forv\u00e6rre konflikten. Men hvis embedsm\u00e6ndene i administrationen havde sagt noget, der skulle sl\u00e5 an som ” moralsk ligev\u00e6gt, ” bem\u00e6rkede <\/p>\n

Han, “ville vi have f\u00e5et p\u00e5tale fra Kongressen, medierne og interessegrupper.” Efter et stykke tid, fortsatte han, begyndte embedsm\u00e6ndene at v\u00e6gre sig ved at sige noget, som kunne v\u00e6re kontroversielt p\u00e5 hjemmebane, og som kunne f\u00f8re til selvcensur i tale og handling. <\/p>\n<\/p>\n

Der var mange politiske initiativer, hvor vi skulle overveje, hvordan visse hjemlige valgkredse ville reagere. Der var en f\u00f8lelse af at afveje, hvilke omkostninger det ville have offentligt at l\u00e6gge pres p\u00e5 Israel. Som denne embedsmand fremh\u00e6ver, mens AIPAC fokuserer mest p\u00e5 sin indflydelse i Kongressen er dem, der st\u00e5r frem, oftere st\u00f8ttet af Konferencen af Ledere for de store Amerikanske J\u00f8diske Organisationer. Denne gruppe er langt mindre kendt end AIPAC, men n\u00e6sten lige s\u00e5 m\u00e6gtig.<\/p>\n<\/p>\n

Da den udg\u00f8r overhovederne af mere end halvtreds amerikanske, j\u00f8diske organisationer, har konferencen til hensigt at repr\u00e6sentere den kollektive stemme i det amerikanske, j\u00f8diske f\u00e6llesskab, der som bekendt har en tendens til at v\u00e6re mere bl\u00f8dagtig ang. mellem\u00f8stlige forhold.<\/p>\n<\/p>\n

I praksis, er organisationen imidlertid styret af dens ledende vice-formand, Malcolm Hoenlein, som l\u00e6nge har v\u00e6ret t\u00e6t p\u00e5 bos\u00e6tter-bev\u00e6gelsen ; I adskillige \u00e5r i midten af 1990 erne tjente han som forbindelsesled for de \u00e5rlige st\u00f8ttemiddage, som blev afholdt i New York for Bet El, en militant bos\u00e6ttelse n\u00e6r ved Ramallah. I sine tyve \u00e5r ved konferencen, har Hoenlein brugt den til at sikre, at Israel har ret til at udf\u00f8re – hvilken politik det v\u00e6lger incl. at udvide sin tilstedev\u00e6relse p\u00e5 Vestbredden uden nogen indblanding fra USA. Under Clinton \u00e5rene, var Konferencen af Ledere en entusiastisk deltager i kampagnen for at flytte den amerikanske ambassade til Jerusalem.<\/p>\n<\/p>\n

Alle de meddelelser, der str\u00f8mmer ud fra Kongressen, sender et meget klart budskab. Som et kongresmedlem udtalte det : <\/p>\n

Vi er s\u00e5 forudsigelige, s\u00e5 underst\u00f8ttende, s\u00e5 fordomsfri overfor Israels handlinger, at i det lange l\u00f8b har vi distanceret os til den arabiske verden. Vi har vedtaget et hvilket som helst antal beslutninger, som g\u00f8r det klart, at vi ikke \u00f8nskede, at Clinton eller Bush skulle l\u00e6gge pres p\u00e5 Israel mht. bos\u00e6ttelser eller forhandlinger. Hvis vi vedtog en beslutning, som fuldst\u00e6ndigt omfattede K\u00f8replanen, ville det g\u00f8re en enorm forskel i den arabiske verden, og det ville hj\u00e6lpe til med at underminere terroristerne. Men man ville aldrig f\u00e5 et lovforslag som dette gennem de internationale relationer eller tilsvarende komiteer. Kongressen ville aldrig vedtage et lovforslag, som p\u00e5 nogen m\u00e5de var kritisk overfor noget, Israel har gjort. <\/p>\n<\/p>\n

Jeg spurgte kongresmedlemmet, om han var villig til at st\u00e5 frem. Han sagde nej.<\/p>\n<\/p>\n

5.<\/p>\n

Det politiske landskab i Israel skifter hurtigt, og sammen med det udfordringerne, som den israelske lobby st\u00e5r overfor. Kademas fremgang og skiftet v\u00e6k fra Likud har givet ny kraft til de tre hovedgrupper, som repr\u00e6senterer Amerikas mildere stemte fork\u00e6mpere : Amerikanere for Fred Nu, Brit Tzedek og det Politiske Forum for Israel ( IPF ). Politisk set repr\u00e6senterer mere trofast amerikanske j\u00f8ders synspunkter, end AIPAC g\u00f8r, men de har langt mindre indflydelse, delvis fordi de ikke skaffer penge. Tidligere var IPF\u00b4s \u00e5rlige middage rolige sammenkomster i sammenligning med AIPAC\u00b4s , men p\u00e5 den sidste i juni dukkede Ehud Olmert op, og han sp\u00f8gte over, hvor m\u00e6rkeligt det var for en gammel Likud \u00b4er som ham at v\u00e6re der. <\/p>\n

Han snakkede om “en ny politik”, som skulle bringe ” fred og sikkerhed til os selv og til pal\u00e6stinenserne,” som, “skal bo langs med Staten Israel i deres egen uafh\u00e6ngige stat.” <\/p>\n

P\u00e5 trods af den slags udtalelser, mener nogle liberale kommentatorer i Israel og USA, at Israel ikke har til hensigt at overgive nok omr\u00e5de og herred\u00f8mme over en arbejdsdygtig stat til pal\u00e6stinenserne. Men hvis det lykkedes for Israel at tr\u00e6kke sig tilbage bag et sikkerheds hegn og tillod s\u00e5dan en stat at blive til noget, hvad var der s\u00e5 tilbage for AIPAC at g\u00f8re ?<\/p>\n

Masser. Samtidigt med den plejer sin traditionelle interesse for Israel, har lobbyen de seneste \u00e5r st\u00f8dt udvidet sin mission og blevet en st\u00e6rk kraft i det udvidede netv\u00e6rk af nationale sikkerhedsgrupper og ledere, som har udnyttet d. 11 september, krigen mod terror og Israel som basis for at s\u00f8ge en mere aggressiv holdning fra USA i verden.<\/p>\n

Dette er s\u00e6rligt tydeligt i AIPAC\u00b4s arbejde i Iran. Siden midt i 1990\u00b4erne har AIPAC brugt meget af sin energi p\u00e5 at advare mod Irans udvikling af atomv\u00e5ben, til at ford\u00f8mme mullaherne i Teheran og til at s\u00f8ge at f\u00e5 dem omstyrtet. Mearsheimer og Walt l\u00e6gger stor v\u00e6gt p\u00e5 lobbyens st\u00f8tte til krigen i Irak , men AIPAC\u00b4s arbejde ang. Iran har haft langt st\u00f8rre virkning i Washington ( kraftigt st\u00f8ttet af den aggressive retorik og handlinger fra pr\u00e6sident Ahmadinejad ).<\/p>\n

Det Netv\u00e6rk, som AIPAC er knyttet til, skal det siges, er ikke ude p\u00e5 at skabe intrige eller ballade ; dets forskellige dele og medlemmer arbejder uafh\u00e6ngigt og tager ofte beslutninger p\u00e5 kant med hinanden. Det ville dog v\u00e6re dumt at ignorere den virkelige m\u00e5de, som deres aktiviteter pr\u00f8ver at styrke hinanden p\u00e5, n\u00e5r de agiterer for en mere muskul\u00f8s amerikansk tilstedev\u00e6relse i Mellem\u00f8sten og derudover. <\/p>\n

En n\u00f8glefunktion i netv\u00e6rket er Washington Instituttet for N\u00e6r\u00f8stens Politik. AIPAC hjalp til med at skabe denne t\u00e6nketank i 1985 med Martin Indyk, AIPAC\u00b4s research- direkt\u00f8r som sin f\u00f8rste direkt\u00f8r. I dag er Washington Instituttet fuldst\u00e6ndigt uafh\u00e6ngigt af AIPAC, og der er en del forskellighed blandt dets medlemmer ( Dennis Ross er en af dem ). Gennemg\u00e5ende afspejler dets politik dog AIPAC\u00b4s .Dets ud\u00f8vende direkt\u00f8r, Robert Satloff er nykonservativ<\/p>\n

med h\u00f8geagtige synspunkter ang. Mellem\u00f8sten.<\/p>\n

Dets vicedirekt\u00f8r for research, Patrick Clawson har v\u00e6ret en ledende fortaler for regime skifte i Iran og for en USA konfrontation med Teheran om dets atomprogram. AIPAC beskriver ham som en ekspert p\u00e5 sin Webside ). Raymond Tanter en videnskabsmand, der er tilknyttet instituttet, har forsvaret the Mek, eller folkets Mujaheddin, en skyggegruppe af iranske guerillaer, som \u00f8nsker at omstyrte styret i Teheran ( og som forsvarsministeriet anser for terrorister). Medlemmer af Washington Instituttets panel af r\u00e5dgivere omfatter Paul Wolfowitz, Richard Perle, James Woolsey, Jeane Kirkpatrick, Mort Zuckerman og Max Kampelman ; dets eneste vigtigste kilde til midler er Larry Weinberg , en af AIPAC\u00b4s Gruppe p\u00e5 Fire og hans kone Barbi. <\/p>\n

Kampelman, Kirkpatrick, Perle og Woolsey er ogs\u00e5 med i det det r\u00e5dgivende organ for det j\u00f8diske institut for Nationale Sikkerhedsaff\u00e6rer ( JINSA ), som iflg. deres web – side s\u00f8ger <\/p>\n

” at informere den amerikanske forsvars og udenrigs – gruppe om den vigtige rolle Israel kan spille og spiller i at st\u00f8tte demokratiske interesser i Middelhavsomr\u00e5det og i Mellem\u00f8sten. ” For At beskrive deres program mere enkelt, s\u00f8ger JINSA at uddanne ikke j\u00f8diske medlemmer fra Pentagon for at understrege Israels v\u00e6rdi for USA. Omkring halvdelen af dets 56 medlemmer er amerikanske generaler og admiraler.<\/p>\n

Andre medlemmer indbefatter Stephen Solarz , som, mens han var kongresmedlem i New York, arbejdede utr\u00e6tteligt for Israel; Eric Cantor, den eneste j\u00f8diske republikaner i parlamentet, som i 2002 blev udn\u00e6vnt til den vigtigste vice r\u00e5dgiver for det fortsatte, delvise republikanske program, som skulle lokke dollars til Israel fra Demokraterne; og endelig Stephen Bryen, en neokonservativ, som gjorde tjeneste under Richard Perle i Ronald Reagans Pentagon, og som nu arbejder for forsvarstjenesten.<\/p>\n<\/p>\n

Oversat fra engelsk for DPV af Dagmar Dinesen, Birthe H. Christensen og Karl Aage Angri Jacobsen<\/p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

(fuld version)
\nThe New York Review of Books, vol. 53, No. 10
\naf Michael Massing, 8. Juni 2006
\nIkke siden Foreign Affairs publicerede Samuel Huntington\u2019s “The Clash of Civilizations?” i 1993 har et akademisk essay givet genlyd med en s\u00e5dan styrke som ” L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,202],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2474"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2474"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2474\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2474"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2474"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2474"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}