{"id":2472,"date":"2006-06-08T23:00:31","date_gmt":"2006-06-08T23:00:31","guid":{"rendered":""},"modified":"2006-06-08T23:00:31","modified_gmt":"2006-06-08T23:00:31","slug":"postyret-omkring-israellobbyen","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=2472","title":{"rendered":"Postyret omkring Israel-lobby\u2019en"},"content":{"rendered":"
DPV<\/div>\n

Postyret omkring Israel-lobby\u2019en<\/h3>\n<\/p>\n

The New York Review of Books, vol. 53, No. 10 af Michael Massing, 22. Juni 2006<\/p>\n<\/p>\n

Ikke siden Foreign Affairs publicerede Samuel Huntington\u2019s \u201cThe Clash of Civilizations?\u201d i 1993 har et akademisk essay givet genlyd med en s\u00e5dan styrke som \u201cIsrael-Lobby\u2019en og USA\u2019s udenrigspolitik\u201d af professorerne John J. Mearsheimer fra University of Chicago og Stephen M. Walt fra Harvard Univesity\u2019s Kennedy School of Government. <\/p>\n<\/p>\n

Efter art v\u00e6re blevet publiceret i The London Review of Books og sendt ud p\u00e5 Internettet som et \u201carbejdspapir\u201d p\u00e5 Kennedy School\u2019s web site, er rapporten blevet diskuteret i caf\u00e9erne i Cairo og i redaktionskontorerne p\u00e5 Haaretz. Det er blevet kaldt \u201cildelugtende\u201d (Christopher Hitchens), \u201ctosset\u201d (Max Boot), \u201ckonspiratorisk\u201d (Anti-Defamation League), \u201cbesynderligt amat\u00f8ragtigt\u201d (Forward) og \u201cmodigt\u201d (Philip Weiss i The Nation). <\/p>\n<\/p>\n

Det har givet anledning til spekulationer over hvorfor The New York Times har ofret det s\u00e5 lidt opm\u00e6rksomhed og hvorfor The Atlantic Monthly, som oprindeligt bestilte det, har afvist det.<\/p>\n<\/p>\n

Genstand for hele denne kontrovers er to fremtr\u00e6dende medlemmer at det akademiske establishment. Mearsheimer er kandidat fra West Point, en veteran med 5 \u00e5rs tjeneste i US Air Force p\u00e5 bagen, og forfatter til tre b\u00f8ger, deriblandt \u201cThe Tragedy of Great Power Politics\u201d -\u201dStormagtspolitikkens Tragedie\u201d). <\/p>\n<\/p>\n

I 1989overtalte Mearsheimer Walt til at forlade Princeton og slutte sig til fakultetet i Chicago og de havde et n\u00e6rt samarbejde indtil 1999, da Walt skiftede til Harvards Kennedy School; han har v\u00e6ret dens dekan gennem de seneste tre \u00e5r. Sidste \u00e5r publicerede han \u201cTaming American Power: The Global response to US Primacy: The Global Reasponse to US Primacy\u201d (\u201cT\u00e6mning af den Amerikanske Magt: Det Globale svar p\u00e5 USA\u2018s Herred\u00f8mme\u201c). <\/p>\n<\/p>\n

Som titlerne p\u00e5 deres b\u00f8ger antyder, h\u00f8rer begge professorer til den \u201crealistiske\u201c skole i internationale forhold og anskuer nationale interesser som det eneste reelle grundlag for at f\u00f8re udenrigspolitik. I deres arbejdspapir (netudgaven n\u00e5r op p\u00e5 82 sider, deraf 40 sider fodnoter) argumenterer Mearsheimer og Walt for, at det vigtigste element i USA\u2019s Mellem\u00f8sten-politik har v\u00e6ret dets urokkelige st\u00f8tte til Israel og at dette ikke har v\u00e6ret i USA\u2019s bedste interesse. <\/p>\n<\/p>\n

Som de ser det, kunne \u201cden ekstraordin\u00e6re gener\u00f8sitet\u201d som USA \u00f8ser ud over Israel – de n\u00e6sten 3 milliarder dollars i direkte udenrigsbistand til Israel hvert \u00e5r, den adgang det giver Israel til \u201cf\u00f8rsteklasses\u201d v\u00e5ben som F-16 jetfly, de 32 Israel-kritiske resolutioner i FN\u2019s Sikkerhedsr\u00e5d, som, som USA har nedlagt veto imod siden 1982, den \u201cvide spillerum\u201d det har givet Israel i forholdet til de besatte omr\u00e5der – alt dette \u201ckunne m\u00e5ske v\u00e6re forst\u00e5eligt hvis Israel var af vital strategisk v\u00e6rdi eller hvis der var en overbevisende moralsk sag, der talte for fortsat opbakning fra USA\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Faktisk, skriver de \u201cer ingen af disse begrundelser overbevisende\u201d. Israel kan muligvis have haft strategisk v\u00e6rdi for USA under den kolde krig, da Sovjetunionen havde stor indflydelse i \u00c6gypten og Syrien, men den situation er for l\u00e6ngst overst\u00e5et.<\/p>\n<\/p>\n

Siden 11. September (2001,o.a.) har Israel f\u00e5et tildelt rollen som en meget vigtig allieret i krigen mod terror, men har faktisk if\u00f8lge Mearsheimer og Walt i h\u00f8jere grad v\u00e6ret en belastning; dets n\u00e6re forbindelser til USA har fungeret som et samlingspunkt for Osama bin Laden og andre antiamerikanske ekstremister. Moralsk set h\u00f8rer Israel<\/p>\n

til i kategorien \u201cdemokratier\u201d,skriver forfatterne, men det er et demokrati med meget store svagheder, der diskriminerer sine arabiske borgere og undertrykker de pal\u00e6stinensere, der har levet under dets bes\u00e6ttelse.<\/p>\n

______________________________________________________<\/p>\n<\/p>\n

Hvis hverken strategiske eller moralske overvejelser kan begrunde USA\u2019s st\u00f8tte til Israel, sp\u00f8rger Mearsheimer og Walt, hvad kan s\u00e5 ? De svarer: den \u201cIsrael-Lobby, hvis magt er uden sidestykke\u201d. Kernen i det hele er AIPAC (Den Amerikansk-Israelske Komit\u00e9 for Offentlige Anliggender), der placeres som nummer to lige efter National Rifle Association (sammen med AARP) p\u00e5 National Journals 2005-udgave af ranglisten over Washingtons mest magtfulde lobbyer.<\/p>\n<\/p>\n

AIPAC fungerer – skriver de som \u201cen de facto agent for en fremmed regering\u201d. Lobbyen ,siger de, har ogs\u00e5 forbindelse til evangeliske kristne som Tom DeLay, Jerry Falwell og Pat Robertson; til neokonservative, b\u00e5de j\u00f8diske (Paul Wolfowitz, Bernard Lewis og William Kristol) og kristne (John Bolton, William Bennett og George Will); til t\u00e6nketanke (Washington Institute for Near East Policy, American Enterprise Institute, Hudson Institute); og til kritikere i pressen som Komit\u00e9en for omhyggelig rapportering om Mellem\u00f8sten i USA.<\/p>\n<\/p>\n

Der er godt nok andre s\u00e6rinteresse-grupper, siger Mearsheimer og Walt, der har indflydelse p\u00e5 USA\u2019s udenrigspolitik, men ingen af dem<\/p>\n

har v\u00e6ret i stand til afspore den s\u00e5 meget fra hvad USA\u2019s nationale interesser ellers ville tilsige, samtidig med at de overbeviser amerikanerne om, at USA\u2019s og Israels interesser i v\u00e6sentlig grad er identiske\u201d. <\/p>\n<\/p>\n

Som resultat heraf er USA blevet en \u201cprotektor\u201d for israelsk ekspansion i de besatte omr\u00e5der \u201chvilket g\u00f8r det til medskyldig i de forbrydelser, der bliver beg\u00e5et mod pal\u00e6stinenserne. Pression fra AIPAC var ogs\u00e5 et \u201ckritisk element\u201d i USA\u2019s beslutning om at invadere Iraq, skriver de og argumenterer med, at krigen \u201cfor en stor dels vedkommende havde baggrund i \u00f8nsket om g\u00f8re Israel mere sikkert\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Endelig, h\u00e6vder professorerne, har Lobby\u2019en frembragt et klima, hvor enhver, der henleder opm\u00e6rksomheden p\u00e5 dens magt, bliver h\u00e6ngt ud som ,antisemit, et p\u00e5fund, der tager sigte p\u00e5 at undertrykke diskussionen \u201cved hj\u00e6lp af trusler\u201d. De slutter af med en opfordring til en \u201cmere \u00e5ben debat\u201d om Lobby\u2019ens indflydelse og de konsekvenser den har haft for USA rolle i verden.<\/p>\n<\/p>\n

S\u00e5danne argumenter er f\u00f8r blevet fremf\u00f8rt, men sj\u00e6ldent af s\u00e5 n\u00f8gterne medlemmer af det akademiske establishment. Og reaktionen har v\u00e6ret rasende. Mest h\u00f8jr\u00f8stet har The New York Sun v\u00e6ret med sin tophistorie 20. marts som havde overskriften \u201cDavid Duke h\u00e6vder at bakket op af en dekan fra Harvared\u201d. <\/p>\n<\/p>\n

Duke, den hvide racist, blev citeret for at kalde de to professoreres arbejdspapir for \u201cexcellent\u201d og \u201cet stort skridt fremad\u201d. \u201cDet er temmeligt tilfredsstillende\u201d, sagde Duke, \u201cat se et organ ved det fornemmeste universitet i USA melde sig p\u00e5 banen og i alt v\u00e6sentligt underbygge ethvert vigtigt synspunkt, som jeg har fremsat fra endog f\u00f8r Iraq-krigen startede\u201d. <\/p>\n<\/p>\n

\u201cHarvards Arbejdespappir om Israel betegnet som Affald\u201d af Solon, l\u00f8d en anden overskrift to dage senere. Rollen som Solon blev i dette tilf\u00e6lde indtaget af New Yorks kongresmedlem Eliot Engel, som udtalte: \u201cI betragtning af hvad der skete under Holocaust, er det sk\u00e6ndigt, at folk kan finde p\u00e5 at skrive rapporter som denne her\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Kongresmedlemmet Jerrold Nadler kaldte arbejdspapiret \u201cen forloren og uh\u00e6derlig omgang \u00e6vl, mens Marvin Kalb, som underviser p\u00e5 Kennedy School gav udtryk for utilfredshed med, \u201cat et arbejdspapir af denne standard fremkom i Kennedy School\u2019s regi\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

I Washington Postskrev Eliot A. Cohen, professor ved John Hopkins University\u2019s School of Advanced International Studies at han var \u201cen offentlig &#305;ntellektuel og en stolt j\u00f8de\u201d som stod over for at skulle fejre p\u00e5ske med sin \u00e6ldste s\u00f8n, som var<\/p>\n<\/p>\n

\t\u201cp\u00e5 orlov fra Baghdads bombearrede gader\u2026.Andre formodede<\/p>\n

Medlemmer af Lobby\u2019en har ogs\u00e5 b\u00f8rn, der g\u00f8r milit\u00e6rtjeneste.<\/p>\n

At s\u00e5 tvivl om deres eller min patriotisme er ikke udtryk for l\u00e6r-<\/p>\n

dom eller politisk stillingtagen. Det er blot, og det er utilgiveligt, <\/p>\n

fanatisme\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

David Gergen fra US News and World Report gav udtryk for at v\u00e6re chokeret over professorernes anklager og skrev, at de var \u201chelt ude af proportioner med hvad jeg personligt har v\u00e6ret vidne i det Ovale V\u00e6relse\u201d i den tid, hvor jeg arbejdede under fire pr\u00e6sidenter. \u201cJeg s\u00e5 aldrig nogen beslutning blive taget i det Ovale V\u00e6relse for at p\u00e5virke USA\u2019s udenrigspolitik i Israels fav\u00f8r p\u00e5 bekostning af USA\u2019s interesser.<\/p>\n

\u201cSom kristen\u201d, skrev han<\/p>\n<\/p>\n

\t\u201clad mig tilf\u00f8je, at det er ogs\u00e5 forkert og uberettiget at s\u00e6tte <\/p>\n

sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved loyaliteten hos de millioner af amerikanske <\/p>\n

j\u00f8der som trofast har st\u00f8ttet Israel og samtidigt utr\u00e6tteligt<\/p>\n

og gener\u00f8st arbejdet for at fremme USA\u2019s interesser, b\u00e5de her-<\/p>\n

hjemme og i udlandet. De er blandt vore bedste borgere og burde <\/p>\n

roses – ikke s\u00e6ttes i gabestokken\u201d.<\/p>\n

______________________________________________________<\/p>\n<\/p>\n

Ingen var imidlertid mere h\u00f8jr\u00f8stet end Alan Dershowitz, der er juraprofessor p\u00e5 Harvard og forfatter til bogen: \u201cThe Case for Israel\u201d. Han blev i The Sun citeret for at h\u00e6vde, at han havde bevis for at de to forfattere – Mearsheimer og Walt – havde noget af deres materiale fra neon-nazi hjemmesider. Dershowitz (som de to professorer kalder en \u201camerikansk Israel-apologet\u201d) udarbejdede i al hast en 43-siders tilbagevisning og s\u00f8rgede for at f\u00e5 den sat op p\u00e5 den samme af side Kennedy Schools web site for arbejdspapirer. \u201cSom tilh\u00e6nger af ytringsfrihed og modstander af censur p\u00e5 grundlag af politisk korrekthed\u201d, skrev han, \u201cbyder jeg seri\u00f8se, afbalancerede, objektive studier af lobbyers , herunder israelske lobbyers indflydelse indflydelse p\u00e5 USA\u2018s udenrigspolitik velkommnen\u201d. <\/p>\n<\/p>\n

Men, tilf\u00f8jede han<\/p>\n<\/p>\n

\t\u201cdenne unders\u00f8gelse er s\u00e5 fyldt med forvr\u00e6ngninger, s\u00e5 indholdstom, hvad an- <\/p>\n

g\u00e5r nyt bevismateriale, s\u00e5 tendenti\u00f8s i sin sprogbrug, s\u00e5 mangelfuld i nuance-<\/p>\n

ring og afvejning, s\u00e5 uvidenskabelig i sin tilgang, s\u00e5 bef\u00e6ngt med faktuelle <\/p>\n

fejl, som let kunne v\u00e6re blevet checket efter (men \u00e5benbart ikke blev det) og<\/p>\n

s\u00e5 afh\u00e6ngig af forudindtagne, ekstremistiske og antiamerikanske kilder, at<\/p>\n

Man m\u00e5 rejse sp\u00f8rgsm\u00e5let om hensigten: Hvad kunne f\u00e5 to velanskrevne \takademikere til at afvige s\u00e5 groft fra deres s\u00e6dvanlige standard for aka- <\/p>\n

demisk arbejde og forskning for at frembringe et \u201carbejdspapir\u201d, der bidrager \ts\u00e5, lidt til eksisterende l\u00e6rdom og er s\u00e5 let fortolkeligt for misbrug ?\u201d<\/p>\n<\/p>\n

Dershowotz fortsatte med at bem\u00e6rke, at arbejdspapirets konklusion – at amerikanske j\u00f8der s\u00e6tter Israels interesser over USA\u2019s \u201cfremkalder den uhyggelige vision om \u201cdobbelt loyalitet\u201d, en skr\u00f8ne som har hjems\u00f8gt diasporaens j\u00f8der gennem umindelige tider\u201d. Han sluttede af med at udfordre Mearsheimer og Walt til en debat.<\/p>\n<\/p>\n

Arbejdspappiret har ogs\u00e5 f\u00e5et kritik fra venstre, navnlig fra Noam Chomsky. Mens Mearsheimer og Walt \u201cfortjener anerkendelse\u201d for en stillingtagen, der helt sikkert vil fremkalde raseri og fanatiske l\u00f8gne\u201d, skrev han, var deres tese \u201cikke s\u00e6rligt\u201d overbevisende, for den ignorerede den indflydelse, som olieselskaberne har p\u00e5 den USA\u2019s politik i Persergolfen og den overs\u00e5 det omfang i hvilket USA-Israel-alliancen <\/p>\n

udf\u00f8rte \u201cen meget omfattende betjening\u201d af \u201camer&#305;kanske\/saud&#305;ske energ&#305;koncerner\u201d <\/p>\n

ved at \u201csmadre sekul\u00e6r arabisk nationalisme, som truede med at omlede ressourcer til d\u00e6kning af hjemlige behov\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

USA\u2019s politik i Mellem\u00f8sten, fremf\u00f8rte Chomsky, er ikke forskellig fra det politik i andre verdensdele og den israelske regering har hjulpet til med at implementere den ved – for eksempel – at s\u00e6tte Reagan i stand til at \u201comg\u00e5 blokeringer i Kongressen med henblik p\u00e5 at forest\u00e5 masseterror i Centralamerika\u201d. Mange ville Mearsheimers og Walts tese tiltalende, skriver han, fordi dan lader USA\u2019s regering forblive \u201cuber\u00f8rt i dens h\u00f8je oppe p\u00e5 \u00e6delmodighedens tinde, \u201cmed sine impulser, der r\u00e6kker tilbage til pr\u00e6sident Wilson, men er blevet forvr\u00e6nget af \u201cen alm\u00e6gtig kraft [i.e., Lobby\u2019en] som den ikke kan undslippe\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Rundt omkring har man h\u00f8rt man h\u00f8rt r\u00f8ster, der st\u00f8tter de to professorer. Washington Posts Richard Cohen kaldte citatet af David Dukes\u00b4 st\u00f8tte til arbejdspapiret for en McCarthy-istisk taktik og sagde, at sammenk\u00e6dningen af Mearsheimer og Walt med hadegrupper var en form for \u201cren og sk\u00e6r beskyldning med baggrund i forbindelser\u201d, som ikke p\u00e5 nogen m\u00e5de tilbageviser det argument, der fremf\u00f8res i arbejdspapiret \u201c.<\/p>\n

Cohen sagde, at han fandt selve essayet \u201cj\u00e6vnt kedeligt, en kende sjusket og ensidigt (ikke noget her om den arabiske olielobby), men ikke noget, som selv en nonchalant Avisl\u00e6ser ikke ved. Dets basale pointe – at Israels amerikanske st\u00f8tter har en um\u00e5delig stor indflydelse p\u00e5 USA\u2019s udenrigspolitik – findes der intet argument imod.\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

I en kommenter i New York Times , klagede Tony Judt over \u201cden noget hysteriske reaktion \u201c p\u00e5 arbejdspapiret i USA og den \u201cnoget kunstige tavshed i de etablerede medier\u201d.. Han s\u00e5 grunden hertil i en frygt for at puste til antisemitismen. Resultatet var en beklagelig manglende evne til at tage et meget vigtigt politikomr\u00e5de op til, overvejelse.\u201d; en form for selvcensur, som er skadelig for j\u00f8derne, skadeligt for Israel, og frem for alt skadeligt for USA. <\/p>\n<\/p>\n

Med \u00d8stasien, der dag for dag f\u00e5r st\u00f8rre betydning og mens \u201cvore klodsede fejlslagne fors\u00f8g p\u00e5 en nyordning i Mellem\u00f8sten\u201d i \u201ch\u00f8j grad kommer i fokus\u201d, skrev Judt med \u00e6tsende ironi, underg\u00e5r den strategiske debat hastige \u00e6ndringer og \u201cdet vil ikke v\u00e6re indlysende for fremtidige generationer af amerikanere, hvorfor USA\u2019s imperiale styrke og internationale omd\u00f8mme er s\u00e5 sn\u00e6vert knyttet til lille kontroversiel klientstat i Middelhavet\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Nogle af de mest interessante reaktioner kom fra Israel. Haaretz,, det liberale israelske dagblad, skrev i en lederartikel, at hvilke svagheder Mearsheimer og Walts arbejdspapir end m\u00e5tte v\u00e6re beh\u00e6ftet med, s\u00e5 ville det v\u00e6re \u201cuansvarligt\u201d at ignorere dets \u201calvorlige og foruroligende budskab\u201d. I stedet for at s\u00f8ge at styrke den israelske lobby, s\u00e5 den kan presse USA\u2019s politiske beslutningstagere til \u201cuden forbehold\u201d at st\u00f8tte Israel, hedder det i Haaretz, er det n\u00f8dvendigt, at den \u201cisraelske regering forst\u00e5r, at omverdenen ikke i al evighed vil vente p\u00e5, at Israel tr\u00e6kker sig tilbage fra de besatte omr\u00e5der; og at de meninger der er udtrykt i arbejdspapiret kunne f\u00e5 rodf\u00e6ste i amerikansk politik hvis ikke Israel hurtigt \u00e6ndrer de politiske realiteter\u201c.<\/p>\n

De to professorers essay \u201copfordrer ikke til ford\u00f8mmelse\u201d, konkluderer avisen, \u201cdet burde snarere virke som et advarselsskilt\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

2.<\/p>\n

Hystrerisk forekommer at v\u00e6re et passende ord for reaktionen p\u00e5 \u201cIsraellobby\u2019en\u201d . Dette arbejdspapir synes at have bragt alt det v\u00e6rste frem i sine kritikere, som n\u00e5r Eliot Cohen snarere end at diskutere de foreliggende problemstillinger, g\u00f8r et n ulmer ud af sin s\u00f8ns milit\u00e6rtjeneste. I The New Republic placerede Michael Oren, et ledende medlem af l\u00e6rerstaben p\u00e5 Shalem Center i Jerusalem, skylden for essayet hos den nu afd\u00f8de Edward Said og anklagede ham for at have skabt et klima i universitetsmilj\u00f8er, hvor s\u00e5danne antiisraelske synspunkter kunne blomstre.D\u00e6kningen i The Sun i s\u00e6rlig grad grov i sit fors\u00f8g p\u00e5 at sv\u00e6rte forfatternes omd\u00f8mme til og aflede opm\u00e6rksomheden fra deres id\u00e9er.<\/p>\n<\/p>\n

Det m\u00e5 imidlertid anf\u00f8res, at Israellobby\u2019en er beh\u00e6ftet med nogle alvorlige mangler og at disse mangler har bidraget til reaktionernes voldsomhed. For det f\u00f8rste har Mearsheimer og Walt beg\u00e5et nogle faktuelle fejl. Den mest eklatante er, som andre har p\u00e5peget det, at deres p\u00e5stand om, at israelsk statsborgerskab bygger p\u00e5 princippet om \u201cblodsl\u00e6gtskab\u201d. Det g\u00f8r det ikke – Israel har omkring 1,3 millioner arabiske statsborgere. Mearsheimer og Walt har \u00e5benlyst sammenblandet Israels love vedr\u00f8rende statsborgerskab med dets lov om retten til \u201cat vende hjem\u201d, som giver enhver j\u00f8de i verden ret til at sl\u00e5 sig ned i landet. Det er en flov fejltagelse, sk\u00f8nt knap nok en fatal en af slagsen – loven om at \u201cvende hjem\u201d favoriserer j\u00f8der; arabere uden for Israel har ingen s\u00e5dan privilegeret ret til at opn\u00e5 israelsk statsborgerskab. Men kritikerne har reageret skarpt, som i tilf\u00e6ldet Alan Dershowitz, der erkl\u00e6rer, at \u201cdenne l\u00f8gnagtige fremh\u00e6velse af j\u00f8disk \u2018blod\u2019 er et af den neonazistiske propagandas favoritnumre.\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Mearsheimer og Walt har ogs\u00e5 anvendt nogle citater af David Ben-Gurion slemt l\u00f8srevet fra konteksten. I en diskussion af zioni9stisk politik i Pal\u00e6stina forud for Israels oprettelse, for eksempel, lader de to, professorer Ben-Gurion sige, at \u201cefter dannelsen af en stor h\u00e6r lige efter statens oprettelse, skal vi afskaffe opdelingen (af Pal\u00e6stina, o.a.) og ekspandere til hele Pal\u00e6stina\u201d .Den klare implikation er, som Dershowitz p\u00e5viser det i sin tiltagevisning, at denne ekspansion vil blive opn\u00e5et gennem magtanvendelse. Men, siger Dershowitz, Ben-Gurion blev efterf\u00f8lgende spurgt om dette skulle opn\u00e5r \u201cgennem magtanvendelse\u201d. Nej, svarede han, det ville blive opn\u00e5et \u201cgennem gensidig forst\u00e5else og j\u00f8disk-arabisk overenskomst\u201d – en moderering, som Mearsheimer og Walt udelader.<\/p>\n<\/p>\n

Denne forvr\u00e6ngning af Ben-Gurions udtalelse forekommer i en sektion hvori Mearsheimer og Walt pr\u00e6senterer det \u201csvindende moralske argument\u201d for at st\u00f8tte Israel. Deres konklusioner er meget barske . Mens oprettelsen af Israel var et passende svar\u201d p\u00e5 en lang historie med forbrydelser mod j\u00f8der, skriver de, at denne handling \u201cmedf\u00f8rte yderligere forbrydelser mod en tredje, stort set uskyldig part: Pal\u00e6stinenserne.\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Talsm\u00e6nd for Israel h\u00e6vdede l\u00e6nge, at de 700.000 arabere, der flygtede under krigen 1947-48 gjorde det, fordi \u201cderes ledere gav dem besked p\u00e5 at g\u00f8re det\u201d skriver Mearsheimer og Walt, men israelske revisionister som Benny Morris, siger de, har vist, at de fleste af den flygtede \u201cp\u00e5 grund af frygt for, at de zionistiske styrker ville give dem el voldelig d\u00f8d\u201d. Krigen, forts\u00e6tter de, \u201cmedf\u00f8rte eksplicit aktioner med etnisk udrensning, herunder henrettelser, massakrer og voldt\u00e6gter beg\u00e5et af j\u00f8der\u201d. Israels efterf\u00f8lgende adf\u00e6rd over for araberne og pal\u00e6stinenserne har ikke v\u00e6ret mindre brutal \u201cog dementerer p\u00e5standen om en h\u00f8jere grad af moralsk adf\u00e6rd\u201d. De citerer mordene p\u00e5 hundreder af \u00e6gyptiske krigsfanger i 1956 0g 1967, gennembankningen og t\u00e6rskningen af unge mennesker under den F\u00f8rste Intifada og omdannelsen af det israelske milit\u00e6r til en \u201cdr\u00e6bermaskine\u201d under den Anden Intifada.<\/p>\n<\/p>\n

Pal\u00e6stinenserne \u201char anvendt terror mod deres israelske bes\u00e6ttere\u201d, skriver Mearsheimer og Walt og tilf\u00f8jer at \u201cvillighed til at angribe uskyldige civile er forkert\u201d. Men, skynder de sig at tilf\u00f8je, \u201ddenne adf\u00e6rd er ikke nogen overraskelse, \u201cfor pal\u00e6stinenserne tror ikke p\u00e5, at der er nogen anden m\u00e5de, hvorp\u00e5 de kan tvinge israelerne til at g\u00f8re indr\u00f8mmelser\u201d. <\/p>\n<\/p>\n

Og endvidere anvendte zionistiske organisationer, der k\u00e6mpede for staten Israels oprettelse ogs\u00e5 terror. \u201cHvis pal\u00e6stinensernes brug af terrorisme i dag er moralsk kritisabel\u201d, erkl\u00e6rer de, \u201cs\u00e5 var Israels forladen sig p\u00e5 den i fortiden det ogs\u00e5, og man kan s\u00e5ledes ikke retf\u00e6rdigg\u00f8re USA\u2019s st\u00f8tte til Israel\t med den begrundelse, at dets hidtidige adf\u00e6rd har v\u00e6ret af en moralsk h\u00f8jere standard.\u201d<\/p>\n<\/p>\n

.Dette r\u00e6sonnement forekommer ikke overbevisende. Det g\u00f8r nutidens bed\u00f8mmelse i o0verdreven grad afh\u00e6ngig af begivenhederne i 1940 og kan ogs\u00e5 bruges som retf\u00e6rdigg\u00f8relse af selvmordsbombere i dag. Der er ingen tvivl om, at israelske styrker har dr\u00e6bt mange uskyldige civile under den Anden Intifada og med rette kan ford\u00f8mmes for det.; men s\u00e5ledes at nedtone voldsanvendelsen mod Israel er b\u00e5de moralsk dubi\u00f8st og s\u00e5rbart som argument. <\/p>\n<\/p>\n

Frav\u00e6ret af en klarere og mere fyldestg\u00f8rende beretning om pal\u00e6stinensisk vold er en alvorlig mangel ved essayet. Dets tendens til at fremh\u00e6ve Israels forbrydelser mens det stort set overser modstandernes, har bekymret endog mange fredsduer. \u201cHvis man f\u00f8lger deres logik indeb\u00e6rer det, at USA skulle tillade, at Israel blev besejret\u201d, fik jeg at h\u00f8re fra Lewis Roth, administrerende underdirekt\u00f8r i Americans for Peace Now, en fremtr\u00e6dende kritiker af den israelske bes\u00e6ttelse og politik over for pal\u00e6stinenserne.\u2019<\/p>\n<\/p>\n

Benny Morris, som Mearsheimer og Walt hyppigt citerer, aff\u00e6rdigede i The New Republic deres arbejde som \u201cen travesti om den historie, som jeg har studeret og skrevet om gennem de seneste to \u00e5rtier\u201d . Han kritiserede dem, for bl. a. at overdrive Israels milit\u00e6re overlegenhed i forhold til araberne , for p\u00e5 falsk grundlag at anklage Israel for at fordrive arabere i 1948, for at nedtone paql\u00e6stine3nsiske angreb p\u00e5 civile og overse Israels generelle Accept af en to-statsl\u00f8sning fra Rabins tis og siden. (Men Morris selv forekommer at v\u00e6re i h\u00f8j grad selektiv; han ignorerer fuldst\u00e6ndigt lang historie med bos\u00e6ttelser p\u00e5 Vestbredden og andre aktiviteter i de besatte omr\u00e5der. Og han g\u00e5r let henover det israelske milit\u00e6rs drab p\u00e5 civile under den Anden Intifada).<\/p>\n<\/p>\n

Oversat fra engelsk for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen<\/p>\n<\/p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Ikke siden Foreign Affairs publicerede Samuel Huntington\u2019s \u201cThe Clash of Civilizations?\u201d i 1993 har et akademisk essay givet genlyd med en s\u00e5dan styrke som \u201cIsrael-Lobby\u2019en og USA\u2019s udenrigspolitik\u201d af professorerne John J. Mearsheimer fra University of C L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,202],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2472"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2472"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2472\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2472"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2472"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2472"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}