{"id":2447,"date":"2006-05-15T21:24:40","date_gmt":"2006-05-15T21:24:40","guid":{"rendered":""},"modified":"2006-05-15T21:24:40","modified_gmt":"2006-05-15T21:24:40","slug":"jerusalem-noglen-til-fred","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=2447","title":{"rendered":"JERUSALEM: N\u00f8glen til Fred"},"content":{"rendered":"
The Economist<\/div>\n

JERUSALEM: N\u00f8glen til Fred <\/h3>\n

Leder i The Economist, 12. april 2006 <\/p>\n<\/p>\n

Israel opdeler den selv-erkl\u00e6rede hovedstad, som den \u201dgenforenede\u201d i 1967.<\/p>\n

Byer med mure i deres hjerter er aldrig lykkelige steder. Jerusalem er igen ved at v\u00e6re en af disse. Fra krigen i 1948 til krigen i 1967 l\u00f8b v\u00e5benstilstandslinjen mellem Israel og Jordan gennem Jerusalem. Den adskilte det j\u00f8diske Vest fra det arabiske \u00d8st. Efter at Israel havde erobret Jerusalem i 1967, sagde Israel, at den genforenede by ville blive dets evige hovedstad.<\/p>\n

Nu er betonen og pigtr\u00e5den tilbage. Inden l\u00e6nge vil \u201dsikkerheds-barrieren\u201d, som Israel bygger inde i og rundt om den besatte Vestbred, dele dets egen hovedstad i to dele. Men som vor f\u00f8rste artikel forklarer, f\u00f8lger den nye mur ikke den gamle gr\u00e6nse: den sluger b\u00e5de de nye j\u00f8diske forst\u00e6der, som Israel har bygget i \u00d8stjerusalem siden 1967 og det meste af den arabiske by. N\u00e5r muren er f\u00e6rdig, og hvis dens porte er lukket, vil det arabiske Jerusalem blive afsk\u00e5ret fra sit opland p\u00e5 Vestbredden.<\/p>\n

Jerusalem er b\u00e5de et problem i sig selv og et symbol for den bredere konflikt. Den er et problem i sig selv, fordi arabere og j\u00f8der ikke har fundet nogen udvej hverken for at dele den eller for at opdele den. I Jerusalem har Gud og historien gjort det bitterligt h\u00e5rdt at dele. Dette er en by, hvor b\u00e5de religioner og nationalistiske interesser kolliderer. Tempelbjerget, som j\u00f8derne kalder deres helligste sted, er det samme sted, som muslimerne kalder den Oph\u00f8jede Helligdom, hvorfra Mohammed steg op til himlen ad en gylden stige.<\/p>\n

Og sk\u00f8nt verden har fundet p\u00e5 masser af fredsplaner, har intet hjulpet. De Forenede Nationers d\u00f8df\u00f8dte delingsplan fra 1947 sagde, at byen skulle v\u00e6re international. Men i 1948 foretrak Israel og Jordan at beholde de dele, de havde raget til sig i krigen. For lidt over fire \u00e5r siden skitserede Bill Clinton i sine “parametre” en plan for opdeling af byen. I stedet kom en ny slags krig i form af den nye pal\u00e6stinensiske Intifada.<\/p>\n<\/p>\n

Problemet<\/p>\n

Der bliver ingen fred i Pal\u00e6stina, f\u00f8r problemet omkring Jerusalem er l\u00f8st. Sammen med de pal\u00e6stinensiske flygtninge fra 1948 er det med rette blevet kaldt hjertet af konflikten. Men det er et hjerte som deles af forbundne tvillinger. B\u00e5de Israel og Pal\u00e6stina siger, at de ikke kan leve uden det. Derfor m\u00e5 enhver operation, som skal skille Israel fra pal\u00e6stinenserne v\u00e6re yderst f\u00f8lsom. V\u00e6rre er, at det fra begyndelsen skal udf\u00f8res i bevidstheden om, at en komplet adskillelse er umulig. I Jerusalem er Israel og Pal\u00e6stina d\u00f8mt til at v\u00e6re bundet sammen for altid. <\/p>\n

I de n\u00e6sten 40 \u00e5r, der er g\u00e5et siden 1967, har f\u00f8lsomhed ikke v\u00e6ret Israels varem\u00e6rke i Jerusalem. De fleste ortodokse j\u00f8der tilslutter sig et dogme, som forbyder j\u00f8disk adgang til Tempelbjerget indtil Udfrielsens dag. Dette har hjulpet Israel til at overlade driften af den oph\u00f8jede helligdom og dens moskeer i muslimske h\u00e6nder. Men i Jerusalem som helhed har Israels politik v\u00e6ret at forskanse sin kontrol og at skabe fakta, som ikke kan \u00e6ndres igen. Dette har medf\u00f8rt udvikling af en fysisk og demografisk geografi i byen, hvor j\u00f8der har bosat sig p\u00e5 den arabiske side af gr\u00e6nsen fra f\u00f8r 1967 og skabt overvejende j\u00f8diske kvarterer mod nord, \u00f8st og syd. <\/p>\n

P\u00e5 \u00e9t niveau har politikken virket. De um\u00e5delige fysiske forandringer g\u00f8r det umuligt at gendanne byen langs med f\u00f8r-1967-gr\u00e6nsen. Men p\u00e5 mange andre niveauer har politikken sl\u00e5et fejl. Resten af verden, inklusive Forenede Nationer og USA, siger stadig at Israels indlemmelse af byen og bos\u00e6ttelsen af j\u00f8der over den gamle gr\u00e6nse er ulovlig. Til trods for Israels undertiden sk\u00e5nselsl\u00f8se indsats for at smide arabere ud af deres hjem, har den demografiske udvikling trodset forventningerne. Siden slutningen af det 19. \u00e5rhundrede har j\u00f8der udgjort flertallet i Jerusalem, men siden 1967 er dette flertal stagneret fra 74% i den genforenede by i 1967 til ca. 67% i dag. Og til trods for alle Israels erkl\u00e6ringer er byen aldrig blevet \u201dgenforenet\u201d \u00e5ndeligt. Dens pal\u00e6stinensiske indbyggere n\u00e6gter at stemme ved kommunevalgene og insisterer p\u00e5 deres fremtid som del af et uafh\u00e6ngigt Pal\u00e6stina.<\/p>\n<\/p>\n

Lignelsen. <\/p>\n

Jerusalem er et mikrokosmos. Israel har bosat j\u00f8der i en stor del af Vestbredden, men disse bos\u00e6ttelser er ogs\u00e5 illegale. Som i Jerusalem har demografien spoleret dr\u00f8mmen om et Stor-Israel. Israels kommende regering erkender, at det m\u00e5 acceptere sn\u00e6vrere gr\u00e6nser og lade et uafh\u00e6ngigt Pal\u00e6stina rejse sig. Men ligesom i Jerusalem er den gamle f\u00f8r-1967-gr\u00e6nse i h\u00f8j grad blevet udvisket. Og chancerne for at forhandle en ny, nu da de ub\u00f8jelige islamister fra Hamas har erstattet den umulige Yasser Arafat, ligger fjernt. Derfor er israelerne kommet p\u00e5 den n\u00e6stbedste l\u00f8sning: ensidig tilbagetr\u00e6kning til gr\u00e6nser efter deres eget valg. Dette medf\u00f8rer opf\u00f8relse af en sikkerheds-barriere for at holde selvmordsbombere ude, at evakuere bos\u00e6ttelserne p\u00e5 den anden side af barrieren, at g\u00e5 i forsvarsposition og h\u00e5be det bedste.<\/p>\n

Som n\u00e6stbedste l\u00f8sning har ensidigheden sine fordele. Ved at handle alene forlod Israel Gaza. Hvis Israel nu evakuerer flere j\u00f8diske bos\u00e6ttelser p\u00e5 Vestbredden vil det v\u00e6re s\u00e5 meget bedre for udsigterne til en endelig pal\u00e6stinensisk stat. Selv om det er bedre end ingenting, s\u00e5 kan det ikke g\u00e5 i stedet for en forhandlet fred. <\/p>\n

Igen viser Jerusalem hvorfor. Israels barriere er ikke kun rejst af sikkerhedsgrunde, men ogs\u00e5 for tilegnelse af land: et fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e5 de gr\u00e6nser, Israel \u00f8nsker. Det er derfor, barrieren i tilf\u00e6ldet Jerusalem ignorerer demografien og sluger \u00d8stjerusalem. Barrieren f\u00f8lger gr\u00e6nsen for det land, Israel har tilegnet sig, men fanger hundreder tusinder af pal\u00e6stinensere p\u00e5 den israelske side. De vil blive afsk\u00e5ret fra deres br\u00f8dre p\u00e5 Vestbredden og vil m\u00e5ske i en ny Intifada blive fristet til at hj\u00e6lpe selvmordsbombere eller selv blive det. <\/p>\n

Israel er ikke alene ansvarlig for denne blindgyde. Jerusalems og Vestbreddens t\u00e5belige menneskelige geografi er blevet til over mere end et halvt \u00e5rhundrede med tabte chancer p\u00e5 begge sider, hvori den arabiske v\u00e6gring ved at komme til en overenskomst med den j\u00f8diske statsdannelse har haft sin andel. Historikere vil sk\u00e6ndes frugtesl\u00f8st til verdens ende om, hvilken part der med rette kan bebrejdes. Men det st\u00e5r klart, at ved at opdele Jerusalem p\u00e5 den m\u00e5de, Israel er i f\u00e6rd med, g\u00f8res forholdene v\u00e6rre. Det er umuligt at opn\u00e5 fred, hvis byen ikke er tilg\u00e6ngelig fra b\u00e5de \u00f8st og vest. I det mindste m\u00e5 Israel i denne periode, hvor der er relativt roligt, holde sin barriere s\u00e5 \u00e5ben som muligt. <\/p>\n

At lukke pal\u00e6stinenserne inde og afsk\u00e6re dem fra Jerusalem vil kun \u00f8ge sandsynligheden for vold. <\/p>\n<\/p>\n

http:\/\/www.economist.com\/displayStory.cfm?story_ID=6795641<\/p>\n

See this article with graphics and related items at http:\/\/www.economist.com\/opinion\/displaystory.cfm?<\/p>\n<\/p>\n

Oversat fra engelsk for DPV af Dagmar Dinesen<\/p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

JERUSALEM: N\u00f8glen til Fred
\nLeder i The Economist
\n12. april 2006 <\/p>\n

Israel opdeler den selv-erkl\u00e6rede hovedstad, som den \u201dgenforenede\u201d i 1967.
\nByer med mure i deres hjerter er aldrig lykkelige steder. Jerusalem er igen ved at v\u00e6re en af disse. Fra kr L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[207,69],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2447"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2447"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2447\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2447"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2447"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2447"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}