{"id":2436,"date":"2006-04-29T12:13:24","date_gmt":"2006-04-29T12:13:24","guid":{"rendered":""},"modified":"2006-04-29T12:13:24","modified_gmt":"2006-04-29T12:13:24","slug":"vi-har-ingen-filmindustri-fordi-vi-ikke-har-noget-land","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=2436","title":{"rendered":"Vi har ingen filmindustri, fordi vi ikke har noget land"},"content":{"rendered":"
The Guardian<\/div>\n

Vi har ingen filmindustri, fordi vi ikke har noget land<\/h3>\n<\/p>\n

Af Xan Brooks, The Guardian d. 12 april 2006<\/p>\n<\/p>\n

Elia Suleiman sender mig en e- mail med sit telefonnummer og beder mig om at ringe til ham midt p\u00e5 dagen ang. et interview. <\/p>\n

Dette lyder enkelt nok. Der er bar det, at jeg ikke ved, hvor hans hjem er, eller hvilken tidszone det er i, og i min forvirring ender det med, jeg ringer til ham en time for tidligt, \u201d \u00c5h \u201d, siger han, “du troede formodentlig jeg var i Ramallah. \u201d Elia Suleiman er en pal\u00e6stinensisk film- skaber, som bor i Frankrig. Hans film laves med europ\u00e6iske midler og israelsk st\u00f8tte. <\/p>\n<\/p>\n

I den henseende har han meget tilf\u00e6lles med andre pal\u00e6stinensiske film \u2013 skabere. <\/p>\n<\/p>\n

I denne uge udsendes Hany Abu- Assad\u00b4s Oscar – nominerede ” Paradise Now “( Paradis nu ). Senere i denne m\u00e5ned er Londons Pal\u00e6stina – filmfestival v\u00e6rt for en sp\u00e6ndende r\u00e6kke af forevisninger, kortfilm og dokumentarfilm, som s\u00e6tter fokus p\u00e5 livet i de israelsk – besatte omr\u00e5der. Men medens kun f\u00e5 vil s\u00e6tte sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved den kunstneriske side i disse film, er deres nationale identitet et vanskeligt tema.<\/p>\n<\/p>\n

I 2002 afviste Hollywood Suleiman som Oscar-deltager med den begrundelse, at “Pal\u00e6stina ikke er et land.” Da akademiet slugte kamelen i \u00e5r og nominerede Paradise Now som en pal\u00e6stinensisk film, var den israelske presse hurtig til at r\u00e5be frispark. Dette var ikke en “pal\u00e6stinensisk film “, h\u00e6vdede de, men ” en europ\u00e6isk co- produktion af en arabisk – israelsk instrukt\u00f8r.”<\/p>\n<\/p>\n

Selvom den er blevet feteret af kritikkerne og af offentligheden, s\u00e5 forbliver pal\u00e6stinensisk film en kultur i eksil uden hjem. ” Lad mig fort\u00e6lle om den pal\u00e6stinensiske filmindustri, ” udtaler skuespiller – instrukt\u00f8r Mohammed Bakri, som lavede dokumentarfilmen Jenin, Jenin efter nedrivningen af flygtningelejren. ” Meget enkelt, vi har ikke nogen. Vi har nogle meget talentfulde film – skabere, men det er s\u00e5 det. Vi har ingen filmskoler, og vi har ingen studier. Vi har ingen infrastruktur, fordi vi ikke har noget land. “<\/p>\n<\/p>\n

S\u00e5dan som det lyder, har de ikke noget distributions – netv\u00e6rk, heller. “Der er en biograf i Ramallah , og ingen nogen andre steder, ” udtaler Bakri. ” Og dette er m\u00e5ske det st\u00f8rste problem. Vi n\u00e5r ikke ud til de folk, vi taler om. For mig er det meget smertefuldt, for det er jo indlysende, at jeg \u00f8nsker, at mit folk skal se mine film. ” Ironien er klar : Bes\u00f8gende p\u00e5 den pal\u00e6stinensiske filmfestival i London har haft st\u00f8rre adgang til pal\u00e6stinensiske film end flertallet af pal\u00e6stinensere.<\/p>\n<\/p>\n

S\u00e5 hvordan forklarer man stigningen i pal\u00e6stinensisk filmproduktion ? Omar al -Qattan, bosiddende instrukt\u00f8r og fordeler i London, beskriver nogle forhold, som er skabt af modgang og koblet sammen af en fl\u00f8j og en b\u00f8n. Alligevel kan resultatet v\u00e6re overraskende varieret og omfatter alt, lige fra video dagb\u00f8ger til prangende co -produktioner, fra drama, s\u00e5 som Rashid Mashrawis bitters\u00f8de ” Waiting ” ( Venten ) til dokumentarer som Jenin, Jenin eller den rystende ” Arnas b\u00f8rn “, i hvilken en flok dukkeagtige flygtningeb\u00f8rn ender som d\u00f8dsd\u00f8mte, lasede militanter.<\/p>\n<\/p>\n

” Selvf\u00f8lgelig er der mange problemer,” indr\u00f8mmer Qattan. Uden et \u00e6gte marked og en \u00e6gte professionel base, er det meget vanskeligt at kalde dette en “filmindustri ” som s\u00e5dan. Og alligevel, p\u00e5 trods heraf, bliver der lavet film. “<\/p>\n<\/p>\n

S\u00e5dan var det ikke altid. I flg. Nurit Gertz, filmprofessor ved Tel Aviv Universit eksisterede pal\u00e6stinensisk filmindustri ikke effektivt mellem 1948 og 1967. Derefter fungerede den fra en midlertidig base i Libanon. Det var f\u00f8rst sent i 1980, at den fandt fodf\u00e6ste p\u00e5 hjemlig grund med udsendelsen af Michel Khleifi\u00b4s pionerprojekt. ” Wedding in Galilee”, Bryllup i Galil\u00e6a.<\/p>\n<\/p>\n

“Den konstante kamp for pal\u00e6stinensisk film har v\u00e6ret at finde en balance mellem det<\/p>\n

personlige og det politiske,” udtaler Gertz. “De film , der kom fra Libanon, pr\u00f8vede at beskrive pal\u00e6stinenserne som et forenet folk stillet overfor et forenet trauma. Der var ingen plads for individuelle, menneskelige historier. Men instrukt\u00f8rer som Michel Khleifi og Elia Suleiman er anderledes. Det interessante er, at det drejer sig om m\u00e6nd, som voksede op i Israel og har muligheden for et mere varieret syn p\u00e5 det pal\u00e6stinensiske samfund. De repr\u00e6senterer ikke bare en side af historien. “<\/p>\n<\/p>\n

Og alligevel her er vi ude i vanskeligt terr\u00e6n . Hvad Gertz beskriver som komplekst, opfatter andre som kompromitterende. Man p\u00e5st\u00e5r f. eks, at den internationale succes hos folk i eksil s\u00e5 som Suleiman, i hvert fald delvis skyldes deres villighed til at samarbejde med bes\u00e6tteren – hvad enten det drejer sig om at bemande deres film med j\u00f8disk- israelske talenter eller at acceptere st\u00f8tte fra den israelske regering.<\/p>\n<\/p>\n

Al- Qattan advarer imod at se disse to opfattelser under et. “Jeg ville ikke have noget problem med at arbejde sammen med en israelsk producent ,” udtaler han. Men jage ville aldrig tage imod penge fra en stat, som jeg anser for racistisk og diskriminerende. Det er en sag om principper. N\u00e5r du tager imod penge fra en regering , som ikke anerkender din eksistens, kompromitterer du automatisk dig selv.<\/p>\n<\/p>\n

Jeg fortalte Suleiman om denne diskussion og forventede et vredt forsvar, en eksplosion af harme. I virkeligheden var han helt optimistisk ved tanken. ” Selvf\u00f8lgelig er det en farlig ting at g\u00f8re,” udtaler han. “Hvis man modtager penge fra israelerne, g\u00e5r man rent faktisk i seng med Mefisto. De vil bede dig om at deltage i deres festivals. De vil pr\u00f8ve at forvr\u00e6nge dine ord, og annektere dine film. Der f\u00f8lger altid forpligtelser med. ” <\/p>\n<\/p>\n

“Hvis du kan slippe for at g\u00f8re det, s\u00e5 er det selvf\u00f8lgelig bedre for dit helbred og bedre for din sj\u00e6l.” S\u00e5 hvorfor g\u00f8re det ? “Fordi pal\u00e6stinenserne betaler skat. Mit argument var, at dette var vores skattepenge, og vi fik ikke noget ud af det. S\u00e5 jeg r\u00e5df\u00f8rte mig med et hold af advokater, og vi satte en sag sammen. ” <\/p>\n<\/p>\n

Man kunne mene, at Suleiman var bannerf\u00f8rer I 1995 blev han den f\u00f8rste pal\u00e6stinenser der med succes fik penge ud af statens filmfond til sin debut- film ” Chronicle of Disappearence ” (En historie om en forsvinden). Til geng\u00e6ld for sit besv\u00e6r blev han angrebet fra alle sider. De israelske myndigheder hadede filmen, som de beskrev som “et sammensurium, ikke en film. “<\/p>\n

Pal\u00e6stinenserne misfortolkede slutscenen, som viste instrukt\u00f8rens for\u00e6lder slumre foran det israelske flag, og stemplede han som forr\u00e6der. <\/p>\n<\/p>\n

“Araberne hadede min film,” erindrer Suleiman. “De opfattede den scene med flaget som en komplet overgivelse til status quo. De fattede ikke ironien, at mine for\u00e6ldre sad og snorkede. ” Sagen n\u00e5ede et h\u00f8jdepunkt, hvor han blev inviteret til en festival i Tunis. “De buede af filmen og fik mig sparket ud af festivalen. De spyttede p\u00e5 jorden , n\u00e5r jeg gik forbi. Jeg h\u00f8rte, at jeg var blevet sat p\u00e5 en d\u00f8dsliste. S\u00e5 ja, det var en vanskelig tid for mig. “<\/p>\n<\/p>\n

I \u00e5rene efter er fremgangsm\u00e5den imidlertid blevet mere accepteret. Paradise Now ophidsede mange israelere med beretningen om et par selvmordsbombere, men udsendelsen af filmen var underskrevet af statens filmfond, og dets producenter er t\u00e6t p\u00e5 at underskrive en aftale med israelsk fjernsyn. <\/p>\n

“Jeg afviser totalt anklagen om, at jeg samarbejder med fjenden,” udtaler Amir Harel, dens israelsk- j\u00f8diske producent. “Vi lever sammen her, og vi m\u00e5 l\u00e6re at dele dette sted. Mange af os har fundet en m\u00e5de at arbejde p\u00e5 og v\u00e6re i fred.”<\/p>\n<\/p>\n

Set ud fra den mest positive vinkel, peger “Paradise Now ” i retning af en harmonisk ny retning for israelsk – pal\u00e6stinensisk samarbejde – i det meste s\u00e5 langt som den hjemlige film scene r\u00e6kker. “For det f\u00f8rste mener jeg, at vi m\u00e5ske er mere naturligt liberale og progressive end andre samfundslag ,” udtaler Harel. ” I den henseende er vi ikke anderledes end kunstnere andre steder fra.<\/p>\n<\/p>\n

Men det afg\u00f8rende er, at ingen af os er religi\u00f8se. Religionens genf\u00e6rd, hos begge parter, er meget farligt, s\u00e6rligt n\u00e5r det spiller en rolle i politik. Det faktum, at alle, der arbejde p\u00e5 Paradise Now, ikke var religi\u00f8se, bidrog til en f\u00f8lelse af forst\u00e5else og tolerance. <\/p>\n<\/p>\n

Den israelske presse insisterer p\u00e5, at Paradise Now en europ\u00e6isk co- produktion. P\u00e5 dette \u00e5rs Golden Globes blev den beskrevet som en ” pal\u00e6stinensisk film. “Ved at omg\u00e5 emnet omtalte Oscar -komiteen den som en film fra “fra det Pal\u00e6stinensiske Selvstyre.” Alligevel tvivler Harel ikke p\u00e5, hvor filmen kommer fra. <\/p>\n<\/p>\n

“Jeg h\u00e5ber, at vi en dag kan knytte Paradise Now til et h\u00e5ndgribeligt land,” udtaler han. Indtil da, bliver man n\u00f8dt til at holde sig til instrukt\u00f8rens egen definition ; det er det, som er i hans hjerte, der t\u00e6ller. Hvis instrukt\u00f8ren definerer sig selv som pal\u00e6stinensisk, s\u00e5 er filmen ogs\u00e5 pal\u00e6stinensisk.” <\/p>\n<\/p>\n

Oversat fra engelsk for DPV af Birthe H\u00f8je Christensen<\/p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Vi har ingen filmindustri, fordi vi ikke har noget land \u201d<\/p>\n

Af Xan Brooks<\/p>\n

The Guardian d. 12 april 2006<\/p>\n

Elia Suleiman sender mig en e- mail med sit telefonnummer og beder mig om at ringe til ham midt p\u00e5 dagen ang. et interview. Dette lyder enkelt L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[201,69],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2436"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2436"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2436\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2436"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2436"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2436"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}