{"id":2429,"date":"2006-04-21T17:23:57","date_gmt":"2006-04-21T17:23:57","guid":{"rendered":""},"modified":"2006-04-21T17:23:57","modified_gmt":"2006-04-21T17:23:57","slug":"stephen-walt-og-john-mearsheimer","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=2429","title":{"rendered":"Stephen Walt og John Mearsheimer:"},"content":{"rendered":"
Democracyinaction.org<\/div>\n

Den israelske lobby<\/h3>\n<\/p>\n

af Stephen Walt og John Mearsheimer<\/p>\n<\/p>\n

To professorer fra hhv. Harvard Universitetet og Chicago Universitetet har netop offentliggjort en 81 siders unders\u00f8gelse med titlen \u201cDen israelske lobby og USA\u2019s udenrigspolitik\u201d (“The Israel Lobby and U.S. Foreign Policy”). <\/p>\n<\/p>\n

Unders\u00f8gelsen konkluderer, at \u201dden generelle amerikanske taktik i (Mellem\u00f8sten) n\u00e6sten udelukkende er et resultat af amerikansk indenrigspolitik og specielt af \u201dIsrael-lobbyens\u201d aktiviteter.<\/p>\n<\/p>\n

Forfatterne unders\u00f8ger systematisk kendsgerningerne om forholdet mellem USA og Israel og konkluderer, at Israel hverken er et strategisk aktiv eller et \u201dtvingende moralsk anliggende hvad ang\u00e5r vedvarende st\u00f8tte fra USA\u201d og de peger direkte p\u00e5 den israelske lobbys \u201devne til at lede den amerikanske udenrigspolitik s\u00e5 langt v\u00e6k fra, hvad den amerikanske nationale interesse ellers m\u00e5tte indikere, samtidig med at lobbyen overbeviser amerikanere om, at USA og Israel i bund og grund har sammenfaldende interesser.\u201d<\/p>\n<\/p>\n

Forfatterne unders\u00f8ger det totale omfang af den israelske lobbys bestr\u00e6belser, der str\u00e6kker sig fra dens intimidering af pressen, t\u00e6nketanke og den akademiske verden for at f\u00e5 dem til at fremstille et misvisende billede af Israel og til lobbyens succes mht at g\u00f8re sin indflydelse g\u00e6ldende i Kongressen og pr\u00e6sidentembedet mhp at f\u00e5 disse til at implementere Israels taktiske m\u00e5l.<\/p>\n<\/p>\n

Unders\u00f8gelsen er betydningsfuld ikke blot p.gr.a. sit indhold men ogs\u00e5 fordi den overhovedet er blevet offentliggjort. Forfatterne bem\u00e6rker i afsnittet om lobbyens intimidering af pressen: \u201dAviser trykker nu og da debatartikler, der udfordrer israelsk politik, men de fleste artikler favoriserer klart den anden side. Det er meget sv\u00e6rt at forestille sig, at noget amerikansk mainstream-medie ville offentligg\u00f8re det, vi her har skrevet.\u201d<\/p>\n<\/p>\n

http:\/\/www.democracyinaction.org\/dia\/track.jsp?key=95873097&url_num=4&url=http:\/\/ksghome.harvard.edu\/~swalt\/index.htm<\/p>\n<\/p>\n

Stephen Walt er dekan og professor i internationale studier p\u00e5 John F. Kennedy School of Government ved Harvard Universitetet. Hans seneste bog hedder “Taming American Power: The Global Response to U.S. Primacy” (W.W. Norton & Co., 2005). Iflg. universitetets hjemmeside har han tidligere arbejdet hos the Carnegie Endowment for International Peace og som g\u00e6stel\u00e6rer ved Brookings Institution. Desuden har han v\u00e6ret konsulent for Institute of Defense Analyses , the Center for Naval Analyses, og the National Defense University.<\/p>\n<\/p>\n

http:\/\/www.democracyinaction.org\/dia\/track.jsp?key=95873097&url_num=5&url=http:\/\/political-science.uchicago.edu\/faculty\/mearsheimer.html<\/p>\n

John Mearsheimer er professor i statsvidenskab og er med til at lede Program on International Security Policy ved Chicago Universitetet, hvor hans viden om sikkerhedsforhold og international politik nyder stor anseelse. Han afsluttede sin uddannelse p\u00e5 West Point i 1970 og arbejde i fem \u00e5r som officer i det amerikanske luftv\u00e5ben.<\/p>\n<\/p>\n

Begge forfattere har tidligere skrevet \u201cAn Unnecessary War\u201d. (se: http:\/\/www.democracyinaction.org\/dia\/track..jsp?key=95873097&url_num=6&url=http:\/\/johnmearsheimer.uchicago.edu\/pdfs\/A0032.pdf ) som argumenterede imod at invadere Irak. Se januar-februar 2003-udgaven af Foreign Policy Magazine.<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n

London Review of Books Vol. 28 No. 6 23.marts 2006<\/p>\n<\/p>\n

Den israelske lobby<\/p>\n<\/p>\n

John Mearsheimer og Stephen Walt <\/p>\n<\/p>\n

I de sidste mange \u00e5rtier \u2013 og specielt siden Seksdageskrigen i 1967 har udgangspunktet for amerikansk Mellem\u00f8stpolitik v\u00e6ret dets forhold til Israel. <\/p>\n<\/p>\n

Kombinationen af urokkelig st\u00f8tte til Israel og den tilsvarende bestr\u00e6belse p\u00e5 at sprede \u201ddemokrati\u201d i hele regionen har ophidset den arabiske og islamiske opinion og bragt ikke blot amerikansk men ligeledes store dele af resten af verdens sikkerhed i fare. <\/p>\n<\/p>\n

Denne situation er uden sidestykke i amerikansk politisk historie. Hvorfor har USA v\u00e6ret villig til at tilsides\u00e6tte sin egen og mange af sine allieredes sikkerhed blot for at fremme en anden stats interesser? <\/p>\n<\/p>\n

Man kunne formode, at b\u00e5ndet mellem de to lande var baseret p\u00e5 f\u00e6lles strategiske interesser eller tvingende moralske imperativer, men ingen af disse to forklaringer kan forklare det bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt h\u00f8je niveau som b\u00e5de amerikansk materiel og diplomatisk st\u00f8tte ligger p\u00e5.<\/p>\n<\/p>\n

I stedet er fremst\u00f8det for den amerikanske politiske interesse i omr\u00e5det n\u00e6sten udelukkende indenrigspolitisk betinget og specielt betinget af \u201dIsrael-lobbyen\u201d. Andre interessegrupper med specielle interesser har v\u00e6ret i stand til at dreje udenrigspolitikken i en bestemt retning, men ingen anden lobby har v\u00e6ret i stand til at omdirigere den s\u00e5 langt fra, hvad man skulle mene, den nationale interesse var, samtidig med at man overbeviser amerikanerne om, at amerikanske interesser og det andet lands interesser \u2013 i dette tilf\u00e6lde Israels \u2013 i bund og grund er sammenfaldende.<\/p>\n<\/p>\n

Siden Oktoberkrigen i 1973 har Washington givet Israel s\u00e5 megen st\u00f8tte, at st\u00f8tte til enhver anden stat svinder ind til ingenting. Israel har v\u00e6ret den st\u00f8rste \u00e5rlige modtager af direkte \u00f8konomisk og milit\u00e6r hj\u00e6lp siden 1976, og det er den stat, der sammenlagt har modtaget flest midler siden Anden Verdenskrig, et bel\u00f8b p\u00e5 ikke mindre end mere end 140 milliarder dollars (i 2004-dollars). <\/p>\n<\/p>\n

Israel modtager omkring 3 milliarder i direkte hj\u00e6lp hvert \u00e5r, ca. en femtedel af budgettet for udenlandsk bistand, og det svarer til ca. 500 dollars om \u00e5ret pr. israeler. <\/p>\n<\/p>\n

Denne rundh\u00e5ndethed er specielt i\u00f8jnefaldende, n\u00e5r man tager i betragtning, at Israel i dag er en rig industristat, som har en per capita-indkomst som mere eller mindre svarer til Sydkorea elle Spanien.<\/p>\n<\/p>\n

Andre modtagerlande f\u00e5r deres penge i kvartalsvise rater, men Israel modtager hele bevillingen ved starten af hvert finans\u00e5r og kan s\u00e5ledes tjene renter p\u00e5 den. De fleste der modtager \u00f8konomisk hj\u00e6lp til milit\u00e6re form\u00e5l, skal bruge alle midlerne i USA, mens Israel f\u00e5r lov til at bruge omkring 25% af sin tildeling p\u00e5 at subsidiere sin egen forsvarsindustri. <\/p>\n<\/p>\n

Det er det eneste modtagerland, som ikke skal redeg\u00f8re for, hvorledes hj\u00e6lpen er blevet brugt. Det g\u00f8r det i realiteten umuligt at undg\u00e5, at pengene bliver brugt til form\u00e5l, som USA er imod, for eksempel til byggeri af bos\u00e6ttelser p\u00e5 Vestbredden. Derudover har USA forsynet Israel med 3 milliarder dollars til at udvikle v\u00e5bensystemer og givet det adgang til fornemme kvalitetsv\u00e5ben som Blackhawk-helikoptere og F-16-jetfly. <\/p>\n<\/p>\n

Endelig giver USA Israel adgang til efterretninger, som dets NATO-allierede ikke m\u00e5 f\u00e5 og har vendt det blinde \u00f8je til Israels anskaffelse af atomv\u00e5ben.<\/p>\n<\/p>\n

Washington giver ogs\u00e5 Israel konsekvent diplomatisk st\u00f8tte. Siden 1982 har USA nedlagt veto imod 32 resolutionsforslag i Sikkerhedsr\u00e5det, fordi disse var kritiske over for Israel. <\/p>\n<\/p>\n

Det er flere end det samlede antal vetoer nedlagt af alle de \u00f8vrige medlemmer af Sikkerhedsr\u00e5det. Washington blokerer ligeledes arabiske staters fors\u00f8g p\u00e5 at s\u00e6tte Israels atomarsenal p\u00e5 IAEA\u2019s dagsorden. USA er redningsmanden i krigstid og tager Israels parti, n\u00e5r der skal forhandles om fred. <\/p>\n<\/p>\n

Nixon-regeringen beskyttede landet mod truslen om sovjetisk intervention og gav det flere forsyninger under Oktoberkrigen. Washington var dybt involveret i de forhandlinger, der afsluttede d\u00e9n krig, s\u00e5 vel som i den langtrukne \u201dtrin-for-trin\u201d-proces der fulgte efter, ligesom de spillede en central rolle i forhandlingerne der gik forud for og fulgte efter Osloaftalen i 1993. <\/p>\n<\/p>\n

I hvert tilf\u00e6lde var der ind imellem gnidninger mellem amerikanske og israelske embedsm\u00e6nd, men USA st\u00f8ttede konsekvent det israelske synspunkt. En amerikansk deltager ved Camp David-forhandlingerne i 2000 sagde senere: \u201dAlt for mange gange fungerede vi \u2026.. som Israels advokat.\u201d Og endelig, s\u00e5 er Bush-regeringens ambition om at \u00e6ndre Mellem\u00f8sten i det mindste delvis m\u00f8ntet p\u00e5 at forbedre Israels strategiske situation.<\/p>\n<\/p>\n

Man kunne m\u00e5ske forst\u00e5 denne us\u00e6dvanlige gener\u00f8sitet, hvis Israel havde v\u00e6ret et vigtigt strategisk aktiv, eller hvis der var en markant moralsk sag, som USA skulle bakke op bag. Men ingen af disse to forklaringer er s\u00e6rligt overbevisende. <\/p>\n<\/p>\n

Man kunne h\u00e6vde, at Israel under Den kolde krig var et aktiv. Ved at fungere som USA\u2019s stedfortr\u00e6der efter 1967, var det med til at indd\u00e6mme sovjetisk ekspansion i omr\u00e5det og p\u00e5f\u00f8rte sovjetiske klienter som Egypten og Syren ydmygende nederlag. Ind imellem hjalp det med til at beskytte andre amerikanske allierede (som f.eks. Kong Hussein af Jordan) og dets milit\u00e6re overlegenhed tvang Moskva til at bruge flere penge p\u00e5 at bakke sine egne klientstater op. Det skaffede ogs\u00e5 nyttige efterretninger om sovjetisk forsvarsevne.<\/p>\n<\/p>\n

Men det var ikke billigt at st\u00f8tte Israel, og det komplicerede Amerikas relationer til den arabiske verden. F.eks. udl\u00f8ste beslutningen under Oktoberkrigen om at give 2.2 milliarder dollars i milit\u00e6r n\u00f8dhj\u00e6lp en olieembargo fra OPEC-landenes side. Den udrettede betydelig skade p\u00e5 den vestlige verdens \u00f8konomier. <\/p>\n<\/p>\n

Trods det var Israels v\u00e6bnede styrker ikke i stand til at beskytte amerikanske interesser i omr\u00e5det. USA kunne f.eks. ikke regne med Israel, da den iranske revolution i 1979 skabte bekymring m.h.t. olieforsyningssikkerheden og var n\u00f8dt til at etablere sine egne udrykningsstyrker (RDF).<\/p>\n<\/p>\n

Den f\u00f8rste golfkrig afsl\u00f8rede, i hvor h\u00f8j grad Israel var ved at blive en strategisk byrde. USA kunne ikke benytte israelske baser uden at spr\u00e6nge den anti-irakiske koalition, og var n\u00f8dt til at omdirigere resurser (f.eks. Patriot-missil-batterier) for at forhindre, at Tel Aviv gjorde noget, som kunne skade alliancen mod Saddam Hussein. <\/p>\n<\/p>\n

Historien gentog sig i 2003: selv om Israel var ivrig efter, at USA skulle angribe Irak, kunne USA ikke bede landet om hj\u00e6lp uden at udl\u00f8se arabisk modstand. S\u00e5 Israel forblev p\u00e5 sidelinjen endnu engang.<\/p>\n<\/p>\n

Fra \u201990erne og frem, og endnu mere efter 11. september, har USA retf\u00e6rdiggjort st\u00f8tten ved at h\u00e6vde, at begge stater er truede af terroristgrupper, som stammer fra den arabiske og muslimske verden samt af \u201dslyngelstaterne\u201d, der bakker op om disse grupper og som er ude efter at f\u00e5 fat i masse\u00f8del\u00e6ggelsesv\u00e5ben. <\/p>\n<\/p>\n

Dette betyder nu, at ikke blot burde Washington give Israel frie h\u00e6nder i forhold til at tage sig af pal\u00e6stinenserne og ikke presse landet til at g\u00f8re indr\u00f8mmelser f\u00f8r alle pal\u00e6stinensiske terrorister er sat i f\u00e6ngsel eller d\u00f8de, men ogs\u00e5 at USA burde g\u00e5 efter lande som Iran og Syrien. <\/p>\n<\/p>\n

Israel ses s\u00e5ledes som en meget vigtig allieret i krigen mod terror, fordi dets fjender ogs\u00e5 er USA\u2019s fjender. I virkeligheden er Israel en belastning i krigen mod terror og det bredere fokus p\u00e5 at gribe problemet med slyngelstater an.<\/p>\n<\/p>\n

\u201cTerrorisme\u201d er ikke en enkelt modstander, men en taktik, som en meget omfattende r\u00e6kke af politiske grupper bruger. De terroristorganisationer, der truer Israel, truer ikke USA, undtagen n\u00e5r USA intervenerer mod dem (som i Libanon i 1982). <\/p>\n<\/p>\n

Derudover er pal\u00e6stinensisk terrorisme ikke tilf\u00e6ldig vold rettet imod Israel eller \u201dVesten\u201d. Det er stort set et svar p\u00e5 Israels langvarige felttog med henblik p\u00e5 at kolonisere Vestbredden og Gazastriben.<\/p>\n<\/p>\n

Hvad der er endnu vigtigere: at sige at Israel og USA er forenede af en terrortrusel de har til f\u00e6lles er en bagvendt slutning: USA har et terrorismeprobem hovedsagelig fordi det er s\u00e5 t\u00e6t forbundet med Israel, ikke omvendt. USA’s st\u00f8tte til Israel er ikke den eneste kilde til anti-amerikansk terrorisme, men den er vigtig, og den g\u00f8r, at det bliver sv\u00e6rere at vinde krigen mod terror. <\/p>\n<\/p>\n

Der er ingen tvivl om, at mange al-Qaida-ledere, inklusive Osama Bin Laden, er motiverede af Israels tilstedev\u00e6relse i Jerusalem og af pal\u00e6stinensernes vanskelige stilling. Ubetinget st\u00f8tte til Israel g\u00f8r det nemmere for ekstremister at samle udbredt st\u00f8tte og at tr\u00e6kke tilh\u00e6ngere til sig.<\/p>\n<\/p>\n

Hvad ang\u00e5r s\u00e5kaldte \u201cslyngelstater\u201d i Mellem\u00f8sten, s\u00e5 udg\u00f8r de ikke nogen meget alvorlig trusel mod vitale amerikanske interesser, undtagen for s\u00e5 vidt som de er en trusel mod Israel. <\/p>\n<\/p>\n

Selvom disse stater f\u00e5r atomv\u00e5ben \u2013 hvilket er klart u\u00f8nskeligt \u2013 s\u00e5 vil hverken USA eller Israel kunne afpresses, fordi den afpressende part ikke kunne f\u00f8re sin trusel ud i livet uden selv at blive udsat for kraftig geng\u00e6ldelse. <\/p>\n<\/p>\n

Faren for, at terrorister skulle f\u00e5 fat i atommateriale, er ligeledes fjern, idet en slyngelstat aldrig ville kunne v\u00e6re sikker p\u00e5, at leveringen ville g\u00e5 up\u00e5agtet hen eller at den ikke senere ville blive givet skylden og straffet. Forholdet til Israel g\u00f8r det faktisk mere besv\u00e6rligt for USA at forhandle med disse stater. Israels atomarsenal er en af grundene til, at dets naboer \u00f8nsker atomv\u00e5ben, og at true dem med at skifte deres regimer ud g\u00f8r blot \u00f8nsket endnu st\u00f8rre.<\/p>\n<\/p>\n

En sidste grund til at s\u00e6tte sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved Israels strategiske v\u00e6rdi er, at det ikke opf\u00f8rer sig som loyal allieret. Israelske embedsm\u00e6nd ignorerer tit og ofte amerikanske anmodninger og l\u00f8ber fra aftaler og l\u00f8fter (inklusiv l\u00f8fter om at holde inde med at bygge bos\u00e6ttelser og at holde inde med \u201dm\u00e5lrettede snigmord\u201d p\u00e5 pal\u00e6stinensiske ledere). <\/p>\n<\/p>\n

Israel har skaffet f\u00f8lsom milit\u00e6rteknologi til potentielle rivaler som Kina, i hvad Udenrigsministeriets generalinspekt\u00f8r kaldte \u201det systematisk og voksende m\u00f8nster af uautoriserede overf\u00f8rsler\u201d. Israel udf\u00f8rer sammenlignet med alle andre allierede ligeledes if\u00f8lge rigsrevisorerne (General Accounting Office\/GAO) \u201dden mest aggressive spionagevirksomhed mod USA\u201d. Ud over Jonathan Pollard-sagen \u2013 Jonathan Pollard videregav store m\u00e6ngder klassificeret materiale i starten af 1980erne (som det efter sigende videregav til Sovjetunionen til geng\u00e6ld for flere udrejsevisa til sovjetiske j\u00f8der) \u2013 br\u00f8d en ny strid ud i 2004, da det blev afsl\u00f8ret, at en central embedsmand i Pentagon, Larry Franklin, havde videregivet klassificerede oplysninger til en israelsk diplomat. <\/p>\n<\/p>\n

Israel er n\u00e6ppe det eneste land, der spionerer imod USA, men den vilje landet udviser med hensyn til at spionere imod dets vigtigste velynder og beskytter, drager yderligere dets strategiske v\u00e6rdi i tvivl.<\/p>\n<\/p>\n

Israels strategiske v\u00e6rdi er ikke det eneste sp\u00f8rgsm\u00e5l. Dets tilh\u00e6ngere h\u00e6vder ligeledes, at det fortjener ubetinget st\u00f8tte, fordi det er svagt og omgivet af fjender; det er demokratisk; det j\u00f8diske folk har v\u00e6ret udsat for forbrydelser i fortiden og har derfor gjort sig fortjent til en speciel behandling; og Israels opf\u00f8rsel har moralsk set v\u00e6ret bedre i forhold til dets modstanderes. <\/p>\n<\/p>\n

Hvis man kigger disse argumenter n\u00e6rmere efter i s\u00f8mmene, s\u00e5 er ingen af disse argumenter overbevisende. Der er st\u00e6rke moralske argumenter for at st\u00f8tte Israels eksistens, men den er ikke i fare. Hvis man ser objektivt p\u00e5 det, s\u00e5 giver dets tidligere og nuv\u00e6rende opf\u00f8rsel ikke noget moralsk grundlag for at give dem f\u00f8rsteprioritet i forhold til pal\u00e6stinenserne.<\/p>\n<\/p>\n

Israel bliver ofte fremstillet som David der er oppe imod Goliath, men den omvendte situation kommer faktisk sandheden n\u00e6rmere. I modstrid med den udbredte opfattelse havde zionisterne st\u00f8rre, bedre udstyrede og bedre anf\u00f8rte styrker i Uafh\u00e6ngighedskrigen i 1947-49, og De Israelske Forsvarsstyrker (IDF) vandt hurtige og nemme sejre mod Egypten i 1956 og mod Egypten, Jordan og Syrien i 1967 \u2013 alt sammen f\u00f8r USA\u2019s massive st\u00f8tte begyndte at str\u00f8mme. I dag er Israel den st\u00e6rkeste milit\u00e6rmagt i Mellem\u00f8sten. <\/p>\n<\/p>\n

Dets konventionelle styrker er dets naboers langt overlegne, og Israel er den eneste stat i omr\u00e5det, som har atomv\u00e5ben. Egypten og Jordan har underskrevet fredstraktater med Israel, og Saudi Arabien har tilbudt at g\u00f8re liges\u00e5. Syrien har mistet sin sovjetiske protektor, Irak er blevet \u00f8delagt af tre katastrofale krige, og Iran er hundredevis af kilometer v\u00e6k. Pal\u00e6stinenserne har knapt nok en effektiv politistyrke endsige en h\u00e6r, der kunne udg\u00f8re en trusel for Israel. If\u00f8lge en vurdering fra 2005 udarbejdet p\u00e5 Tel Avivs Universitets Jaffee Centeret for Strategiske Studier, s\u00e5 er \u201dden strategiske balance s\u00e5 afgjort i Israels fav\u00f8r. <\/p>\n<\/p>\n

Israel er fortsat med at udvide den kvalitative kl\u00f8ft, der er mellem dets egen milit\u00e6re form\u00e5en og afskr\u00e6kkelsesevne og dets naboers.\u201d. Hvis et tungtvejende motiv bestod i at bakke op om underhunden, s\u00e5 ville USA st\u00f8tte Israels modstandere.<\/p>\n<\/p>\n

At Israel er medlem af kredsen af demokratiske lande, og at det er omringet af fjendtlige diktaturstater, kan ikke forklare det niveau, den nuv\u00e6rende st\u00f8tte ligger p\u00e5: der er mange demokratier rundt i verden, men ingen som modtager den samme rundh\u00e5ndede st\u00f8tte. USA har f\u00f8r styrtet demokratiske regeringer og st\u00f8ttet diktatorer, n\u00e5r det kunne fremme landets egne interesser \u2013 det har gode relationer med flere diktaturer i dag.<\/p>\n<\/p>\n

Nogle aspekter af det israelske demokrati er i modstrid med amerikanske kernev\u00e6rdier. Modsat USA, hvor mennesker formodes at v\u00e6re ligeberettigede uanset race, religion eller etnisk tilh\u00f8rsforhold, s\u00e5 blev Israel udtrykkeligt grundlagt som en j\u00f8disk stat og indf\u00f8dsret er baseret p\u00e5 princippet om blodsl\u00e6gtskab. Det er s\u00e5ledes ikke overraskende, at 1,3 millioner arabere bliver behandlet som andenklasses-borgere, eller at en ny israelsk regeringskommission konstaterede, at Israel opf\u00f8rer sig p\u00e5 en \u201dfors\u00f8mmelig og diskriminerende\u201d m\u00e5de over for dem. <\/p>\n<\/p>\n

Landets demokratiske status bliver yderligere undergravet af, at det n\u00e6gter at give pal\u00e6stinenserne deres egen levedygtige stat eller fulde politiske rettigheder.<\/p>\n<\/p>\n

Et tredie motiv er historien om j\u00f8disk lidelse i den kristne, vestlige verden, specielt under holocaust. Fordi j\u00f8der i hundredevis af \u00e5r blev forfulgt og kun kunne f\u00f8le sig sikre i et j\u00f8disk hjemland, tror mange mennesker nu, at Israel har fortjent en speciel behandling af USA. At landet blev skabt, var uden tvivl en passende reaktion p\u00e5 de mange vidnesbyrd om forbrydelser mod j\u00f8der, men det skabte ligeledes nye forbrydelser mod en stort set uskyldig tredje part: pal\u00e6stinenserne.<\/p>\n<\/p>\n

Dette var Israels f\u00f8rste ledere helt klare over. David Ben-Gurion fortalte Nahum Goldmann, pr\u00e6sidenten for Den J\u00f8diske Verdenskongres:<\/p>\n<\/p>\n

Hvis jeg var arabisk leder, ville jeg aldrig nogen sinde forhandle med Israel. Det er helt naturligt: vi har taget deres land \u2026. Vi kommer fra Israel, men for to tusinde \u00e5r siden, og hvad betyder det for dem? Der har v\u00e6ret anti-semitisme, nazisterne, Hitler, Auschwitz, men var det deres skyld? De ser kun \u00e9n ting: vi er kommet her og har stj\u00e5let deres land. Hvorfor skulle de acceptere det?<\/p>\n<\/p>\n

Siden da har israelske ledere gentagne gange fors\u00f8gt at afvise pal\u00e6stinensernes nationale ambitioner. Da hun var premierminister, kom Golda Meir med den ber\u00f8mte bem\u00e6rkning om, at \u201dder er ikke noget som hedder en pal\u00e6stinenser.\u201d Presset fra voldelige ekstremister og befolkningstilv\u00e6ksten blandt pal\u00e6stinenserne har tvunget efterf\u00f8lgende israelske ledere til at tr\u00e6kke sig tilbage fra Gazastriben og overveje andre territoriale kompromisser, men selv ikke Yitzhak Rabin var villig til at tilbyde pal\u00e6stinenserne en levedygtig stat. <\/p>\n<\/p>\n

Ehud Barak foregav at komme med et gener\u00f8st tilbud ved Camp David, men dette ville blot have givet dem en r\u00e6kke afv\u00e6bnede bantustans under de facto-kontrol af Israel. Det j\u00f8diske folks tragiske historie forpligter ikke USA til at hj\u00e6lpe Israel, lige meget hvad det foretager sig.<\/p>\n<\/p>\n

Israels tilh\u00e6ngere skildrer det ogs\u00e5 som et land, der hele tiden har s\u00f8gt at stifte fred og har vist stor tilbageholdenhed, selv n\u00e5r det blev provokeret. Derimod siges araberne at have handlet med stor ondskab. Men i virkeligheden er det sv\u00e6rt at se forskel p\u00e5 Israels og dets modstanderes generalieblade. Ben Gurion indr\u00f8mmede, at de f\u00f8rste zionister langt fra opf\u00f8rte sig menneskek\u00e6rligt overfor de pal\u00e6stinensiske arabere, der gjorde modstand overfor den uretm\u00e6ssige indtr\u00e6ngning \u2013 hvilket n\u00e6ppe er overraskende, n\u00e5r man tager i betragtning, at zionisterne pr\u00f8vede at skabe deres egen stat p\u00e5 arabisk jord. Ligeledes indgik der etnisk udrensning i skabelsen af Israel i 1947-48, inklusiv henrettelser, massakrer og voldt\u00e6gter foretaget af j\u00f8der, og Israels efterf\u00f8lgende adf\u00e6rd har ofte v\u00e6ret brutal, hvilket g\u00f8r ethvert krav p\u00e5 moralsk overlegenhed til skamme. <\/p>\n<\/p>\n

For eksempel dr\u00e6bte israelske sikkerhedsstyrker mellem 1949 og 1956 mellem 2700 og 5000 arabiske infiltratorer, hvoraf langt det st\u00f8rste flertal var ubev\u00e6bnede. De israelske forsvarsstyrker myrdede hundredevis af \u00e6gyptiske krigsfanger i b\u00e5de 1956-krigen og 1967-krigen, mens de i 1967 fordrev mellem 100.000 og 260.000 pal\u00e6stinensere fra Vestbredden, som Israel lige havde erobret. Endvidere fordrev de 80.000 syrere fra Golanh\u00f8jderne.<\/p>\n<\/p>\n

Under den f\u00f8rste intifada uddelte IDF knipler til sine tropper og opmuntrede dem til at br\u00e6kke knoglerne p\u00e5 pal\u00e6stinensiske demonstranter. Den svenske afdeling af Red Barnet anslog at \u201d23.600 til 29.900 b\u00f8rn i de f\u00f8rste to \u00e5r af intifadaen havde brug for l\u00e6gebehandling for prygleskader.\u201d N\u00e6sten en trediedel af dem var ti \u00e5r eller derunder. Reaktionen p\u00e5 den anden intifada var endnu mere voldelig, hvilket fik Ha\u2019aretz til at erkl\u00e6re at \u201dIDF er ved at udvikle sig til en dr\u00e6bermaskine, hvis effektivitet er respektindgydende men chokerende.\u201d IDF affyrede over en million kugler i de f\u00f8rste par dage af opstanden. <\/p>\n<\/p>\n

Siden da har Israel dr\u00e6bt 3,4 pal\u00e6stinesere for hver israeler, der er blevet dr\u00e6bt. St\u00f8rstedelen har v\u00e6ret uskyldige tilskuere; forholdet mellem pal\u00e6stinensiske og israelske b\u00f8rn der er blevet dr\u00e6bt er endda h\u00f8jere (5.7:1). Det er ligeledes v\u00e6rd at huske, at zionisterne benyttede sig af terroristbomber for at f\u00e5 briterne til at forlade Pal\u00e6stina, og at Yitzhak Shamir, som engang var terrorist men senere blev premierminister, erkl\u00e6rede, at \u201dhverken j\u00f8disk etik eller j\u00f8disk tradition kan diskvalificere terrorisme som kampmiddel.\u201d<\/p>\n<\/p>\n

At pal\u00e6stinenserne er tyet til terrorisme er forkert, men det er ikke overraskende. Pal\u00e6stinenserne mener ikke, at de har nogen anden m\u00e5de, hvorp\u00e5 de kan tvinge Israel til at g\u00f8re indr\u00f8mmelser. Som Ehud Barak engang indr\u00f8mmede, s\u00e5 ville han, hvis han var blevet f\u00f8dt som pal\u00e6stinenser, \u201dhave sluttet sig til en terroristorganisation.\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

S\u00e5 hvis hverken strategiske eller moralske argumenter kan forklare, hvorfor America st\u00f8tter Israel, hvordan skal vi s\u00e5 forklare det?<\/p>\n<\/p>\n

Forklaringen er den uforlignelige magt, som Israel-lobbyen har. Vi bruger her \u201dlobbyen\u201d som en forkortelse for den l\u00f8se koalition af enkeltindivider og organisationer, som arbejder aktivt for at styre USA\u2019s udenrigspolitik i en pro-israelsk retning. Det skal ikke forst\u00e5s s\u00e5dan, at \u201dlobbyen\u201d er en samlet bev\u00e6gelse med et centralt lederskab, eller at enkeltindivider indenfor bev\u00e6gelsen ikke er uenige om bestemte emner. <\/p>\n<\/p>\n

Ikke alle amerikanske j\u00f8der er en del af lobbyen, fordi Israel ikke er et meget vigtigt sp\u00f8rgsm\u00e5l for mange af dem. For eksempel sagde omkring 36 % af amerikanske j\u00f8der i en unders\u00f8gelse fra 2004, at de var enten \u201dikke meget\u201d eller \u201dslet ikke\u201d f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt knyttede til Israel<\/p>\n<\/p>\n

J\u00f8diske amerikanere er ogs\u00e5 uenige om specifik israelsk politik. Mange af n\u00f8gleorganisationerne i lobbyen, som f.eks. the American-Israel Public Affairs Committee (AIPAC) og the Conference of Presidents of Major Jewish Organisations, ledes af hardlinere, som s\u00e6dvanligvis st\u00f8tter Likuds ekspansionistiske politik, inklusiv dets fjendtlige indstilling over for Oslo-fredsprocessen. Men st\u00f8rstedelen af amerikanske j\u00f8der er mere tilb\u00f8jelige til at g\u00f8re indr\u00f8mmelser overfor pal\u00e6stinenserne, og nogle f\u00e5 grupper \u2013 s\u00e5 som Jewish Voice for Peace \u2013 anbefaler kraftigt s\u00e5danne skridt. P\u00e5 trods af disse uenigheder, g\u00e5r b\u00e5de moderate og hardlinere ind for at give fast st\u00f8tte til Israel.<\/p>\n<\/p>\n

Ikke overraskende konsulterer j\u00f8diske ledere ofte israelske embedsm\u00e6nd for at v\u00e6re sikre p\u00e5 at deres handlinger fremmer israelske m\u00e5l. Som en aktivist fra en st\u00f8rre j\u00f8disk organisation skrev: \u201cDet er rutine for os at sige: \u201cDette er vor politik i en bestemt sag, men vi m\u00e5 unders\u00f8ge, hvad israelerne t\u00e6nker.\u201d Vi som et f\u00e6llesskab g\u00f8r det hele tiden.\u201d Der er en st\u00e6rk uvilje imod at kritisere israelsk politik, og at l\u00e6gge pres p\u00e5 Israel anses for at v\u00e6re udelukket. Edgar Bronfman senior, formanden for World Jewish Congress blev beskyldt for forr\u00e6deri, da han skrev et brev til pr\u00e6sident Bush midt i 2003, hvori han tilskyndede ham til at overtale Israel til at bremse opf\u00f8relsen af det kontroversielle sikkerhedshegn. Hans kritikere sagde at \u201cdet for formanden for World Jewish Congress ville v\u00e6re uanst\u00e6ndigt p\u00e5 et hvilken som helst tidspunkt at drive lobbyvirksomhed over for USA’s pr\u00e6sident med henblik p\u00e5 at modarbejde den israelske regerings politik\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

P\u00e5 samme m\u00e5de, da formanden for the Israel Policy Forum, Seymour Reich, i november 2005 r\u00e5dede Condoleezza Rice til at bede Israel gen\u00e5bne en farlig gr\u00e6nseovergang i Gaza, blev denne handling ford\u00f8mt som \u201cuansvarlig\u201d. \u201cDer er\u201d, sagde hans kritikere, \u201cfor den j\u00f8diske mainstream absolut ingen grund til aktivt at modarbejde Israels sikkerhedspolitik\u201d. Ramt af disse angreb bekendtgjorde Reich derefter, at \u201cordet \u201cpres\u201d findes ikke i min ordbog, n\u00e5r det g\u00e6lder Israel\u201d. <\/p>\n<\/p>\n

J\u00f8diske amerikanere har stiftet en imponerende r\u00e6kke organisationer med henblik p\u00e5 at skaffe sig indflydelse p\u00e5 amerikansk udenrigspolitik. Af disse er AIPAC den mest magtfulde og bedst kendte. I 1997 bad magasinet Fortune medlemmer af kongressen og deres personale at udf\u00e6rdige en liste over de mest magtfulde lobbyer i Washington. AIPAC rangerede som nr. 2 efter American Association of Retired People (AARP), men f\u00f8r America\u2019s Union Movement (AFL-CIO) og the National Rifle Association. En national dagbladsunders\u00f8gelse i marts 2005 n\u00e5ede til en lignende konklusion, idet den placerede AIPAC p\u00e5 andenpladsen (sammen med AARP) i Washingtons \u201cf\u00f8rende styrker\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Lobbyen omfatter ogs\u00e5 prominente kristne evangelikere som Gary Bauer, Jerry Falwell, Ralph Reed og Pat Robertson, s\u00e5 vel som Dick Armey og Tom DeLay, den tidligere flertalsleder i Repr\u00e6sentanternes Hus. Alle disse tror p\u00e5, at Israels genf\u00f8delse er opfyldelsen af bibelske profetier, og de st\u00f8tter Lobbyens ekspansionistiske dagsorden. At handle anderledes, tror de, ville v\u00e6re imod Guds vilje. Neokonservative ikke-j\u00f8der som John Bolton, Robert Bartley, den tidligere avisudgiver fra Wall Street, William Bennett, den tidligere undervisningsminister, Jeane Kirkpatrick, den tidligere FN ambassad\u00f8r, og den indflydelsesrige redakt\u00f8r George Will er ogs\u00e5 urokkelige st\u00f8tter. <\/p>\n<\/p>\n

USA’s regeringsform giver p\u00e5 mange m\u00e5der aktivister mulighed for at skaffe sig indflydelse p\u00e5 den politiske proces. Interessegrupper kan drive lobbyvirksomhed overfor valgte repr\u00e6sentanter og medlemmer af den ud\u00f8vende magt. De kan skaffe bidrag til politiske kampagner, stemme ved valg, pr\u00f8ve p\u00e5 at forme den politiske meningsdannelse o.s.v. De har uforholdsm\u00e6ssig stor indflydelse n\u00e5r de er engagerede i en sag, som hovedparten af befolkningen ikke bekymrer sig om. Politikere vil tendere til at tillempe sig efter dem, som bekymrer sig om sagen, selv om de kun er f\u00e5, idet de vil regne med, at resten af befolkningen ikke vil straffe dem for at g\u00f8re dette. <\/p>\n<\/p>\n

I dens grundl\u00e6ggende virksomhed er den israelske lobby ikke forskellig fra landbrugslobbyen, st\u00e5l- eller tekstilarbejderes fagforeninger, eller andre etniske lobbyer. <\/p>\n

Der er intet forkert i, at amerikanske j\u00f8der og deres kristne forbundsf\u00e6ller fors\u00f8ger p\u00e5 at p\u00e5virke USA’s politik: Lobbyens aktiviteter er ikke konspiration af samme slags som skildret i Zion\u2019s Vises protokoller. For st\u00f8rstedelen g\u00f8r de personer og grupper, som den udg\u00f8res af, kun det samme som andre specielle interessegrupper, men de g\u00f8r det meget bedre. I mods\u00e6tning hertil er pro-arabiske interessegrupper svage, i det omfang de overhovedet eksisterer, hvilket g\u00f8r den israelske lobbys opgave tilsvarende nemmere. <\/p>\n<\/p>\n

Lobbyen forf\u00f8lger to hovedstrategier. For det f\u00f8rste ud\u00f8ver den sin betydningsfulde indflydelse i Washington, hvor den l\u00e6gger pres p\u00e5 b\u00e5de Kongressen og det ud\u00f8vende embedsapparat. Hvad end en individuel lovgivers eller politikers egne synspunkter m\u00e5tte v\u00e6re, fors\u00f8ger Lobbyen at g\u00f8re st\u00f8tte til Israel til det \u201csmarte” valg. For det andet str\u00e6ber den efter, at Israel i den offentlige meningsudveksling stilles i et positivt lys, ved at gentage myter omkring dets grundl\u00e6ggelse og ved at st\u00f8tte dets synspunkter i politiske debatter. M\u00e5let er at undg\u00e5 at kritiske kommentarer bliver h\u00f8rt p\u00e5 en fair m\u00e5de i den politiske arena. At kontrollere debatten er absolut n\u00f8dvendigt for at garantere USA-st\u00f8tte, fordi oprigtig diskussion af USA-Israel relationer m\u00e5ske kunne forlede amerikanerne til at foretr\u00e6kke en anden politik. <\/p>\n<\/p>\n

En hj\u00f8rnesten i Lobbyens effektivitet er dens indflydelse p\u00e5 Kongressen, hvor Israel er s\u00e5 godt som immun overfor kritik. Dette er i sig selv bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, fordi Kongressen sj\u00e6ldent viger tilbage for kontroversielle problemer. Hvad ang\u00e5r Israel tier potentielle kritikere imidlertid. En grund til dette er, at nogle n\u00f8glemedlemmer er kristne zionister som Dick Armey, som i september 2002 sagde: \u201cMin f\u00f8rste prioritet i udenrigspolitisk henseende er at beskytte Israel.\u201d Man kunne hertil mene, at f\u00f8rste prioritet for en hvilken som helst kongresmand burde v\u00e6re at beskytte Amerika. Der er ogs\u00e5 j\u00f8diske senatorer og kongresm\u00e6nd, som arbejder for at sikre, at USA’s udenrigspolitik st\u00f8tter Israels interesser.<\/p>\n<\/p>\n

En anden kilde til magt for Lobbyen er dens brug af proisraelske embedsm\u00e6nd tilknyttet Kongressen. Som Morris Arnitay, en tidligere formand for AIPAC, engang indr\u00f8mmede: \u201cder er en masse fyre p\u00e5 det arbejdende niveau heroppe p\u00e5 Capitol Hill, som tilf\u00e6ldigvis er j\u00f8diske, som er villige til at se p\u00e5 bestemte sager ud fra deres j\u00f8diske tilh\u00f8rsforhold. De er alle fyre, som er i en position, hvor de kan tr\u00e6ffe beslutninger indenfor disse omr\u00e5der for de senatorer\u2026. Man kan f\u00e5 en frygtelig masse gjort p\u00e5 stabsniveau.\u201d<\/p>\n<\/p>\n

AIPAC selv udvikler imidlertid k\u00e6rnen af Lobbyens indflydelse i Kongressen. Dens succes afh\u00e6nger af dens evne til at bel\u00f8nne lovgivere og kandidater til Kongressen, som st\u00f8tter dens dagsorden og til at straffe dem som s\u00e6tter sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn. Penge er afg\u00f8rende i forbindelse med valg i USA (som skandalen omkring lobbyisten Jack Abramoffs lyssky handlinger minder os om), og AIPAC forsikrer sine venner, at de f\u00e5r st\u00e6rk finansiel st\u00f8tte fra de mange proisraelske aktive politiske komiteer. Enhver, som opfattes som fjendtlig overfor Israel, kan v\u00e6re sikker p\u00e5, at AIPAC vil yde kampagne-st\u00f8tte til hans eller hendes politiske modstandere. AIPAC organiserer ogs\u00e5 brevskrivnings-kampagner og opmuntrer avis-udgivere til at st\u00f8tte pro-israelske kandidater. <\/p>\n<\/p>\n

Der er ingen tvivl om effekten af denne taktik. Her er et eksempel: Ved valgene i 1984 hjalp AIPAC med at sl\u00e5 senator Charles Percy fra Illinois, som if\u00f8lge et prominent Lobby-medlem havde \u201coptr\u00e5dt uf\u00f8lsomt og endog fjendtligt overfor vores sag\u201d. Thomas Dine, formanden for AIPAC p\u00e5 den tid, forklarede, hvad der skete: \u201cAlle j\u00f8derne i Amerika, fra kyst til kyst, slog sig sammen for at fortr\u00e6nge Percy. Og de amerikanske politikere \u2013 de som bekl\u00e6der offentlige positioner nu, og de som str\u00e6ber efter at komme til det \u2013 forstod budskabet.\u201d<\/p>\n<\/p>\n

AIPACs indflydelse p\u00e5 Capiton Hill str\u00e6kker sig endnu videre. If\u00f8lge Douglas Bloomfield, en tidligere ansat i AIPAC, \u201cer det almindeligt for medlemmer af Kongressen og deres personale at henvende sig til AIPAC, n\u00e5r de har brug for information, f\u00f8r de henvender sig til Kongressens bibliotek, Kongressens forskningsservice, udvalgspersonale eller forvaltningseksperter. Hvad vigtigere er: han bem\u00e6rker, at AIPAC ofte bliver kontaktet i forbindelse med udkast til taler, lovgivningsarbejde, r\u00e5d om taktik, udf\u00f8relse af unders\u00f8gelser, samling af medsponsorer og s\u00e6rlige afstemninger<\/p>\n<\/p>\n

Resultatet er, at AIPAC, en de facto agent for en fremmed regering, holder Kongressen i et kv\u00e6lertag med det resultat, at USA’s politik overfor Israel ikke debatteres der, selv om denne politik har v\u00e6sentlige konsekvenser for hele verden. Med andre ord, den lovgivende magt er fast forpligtet til at st\u00f8tte Israel. Som en tidligere demokratisk senator, Ernest Hollings, bem\u00e6rkede da han forlod Kongressen: \u201cHer kan man ikke have en anden politik vedr\u00f8rende Israel end hvad AIPAC udtrykker\u201d. Eller som Ariel Sharon engang fortalte et amerikansk publikum: \u201cN\u00e5r folk sp\u00f8rger mig, hvordan de kan st\u00f8tte Israel, s\u00e5 siger jeg til dem: \u201cSt\u00f8t AIPAC.\u201d\u201d<\/p>\n<\/p>\n

Takket v\u00e6re den indflydelse j\u00f8diske v\u00e6lgere har p\u00e5 valgene til pr\u00e6sidentembedet, har Lobbyen ogs\u00e5 en betydningsfuld indflydelse p\u00e5 den ud\u00f8vende magt. Sk\u00f8nt de udg\u00f8r mindre end 3 procent af befolkningen, giver de store kampagnebidrag til kandidater fra begge partier. Washington Post vurderede engang, at demokratiske pr\u00e6sidentkandidater \u201cer afh\u00e6ngige af j\u00f8diske st\u00f8tter, som skaffer s\u00e5 meget som 60% af pengene\u201d. Og fordi j\u00f8diske v\u00e6lgere har h\u00f8je procenter for stemmeafgivning og er koncentreret i n\u00f8glestater som Californien, Florida, Illinois, New York og Pennsylvania, str\u00e6kker kandidater til pr\u00e6sidentposten sig langt for ikke at st\u00f8de dem fra sig. <\/p>\n<\/p>\n

N\u00f8gleorganisationer i Lobbyen arbejder for at sikre, at kritikere af Israel ikke f\u00e5r vigtige udenrigspolitiske opgaver. Jimmy Carter \u00f8nskede at g\u00f8re George Ball til sin udenrigsminister, men vidste at Ball blev betragtet som v\u00e6rende kritisk overfor Israel, og at Lobbyen ville s\u00e6tte sig imod udn\u00e6vnelsen. S\u00e5ledes bliver alle, som str\u00e6ber efter at blive politikere, opmuntret til at blive en \u00e5benlys st\u00f8tte for Israel. Det er derfor, folk som kritiserer Israel offentligt er blevet en truet art i udenrigspolitiske kredse.<\/p>\n<\/p>\n

Da Howard Dean opfordrede USA til at handle mere afbalanceret i den arabisk-israelske konflikt, beskyldte senator Joseph Lieberman ham for at forr\u00e5de Israel og sagde, at hans udtalelse var \u201cuansvarlig\u201d. Praktisk talt alle ledende Demokrater i huset skrev under p\u00e5 et brev, som kritiserede Deans bem\u00e6rkninger. The Chicago Jewish Star rapporterede om anonyme angreb, som uden s\u00e6rlige beviser advarede imod at Dean p\u00e5 en eller anden m\u00e5de ville v\u00e6re d\u00e5rlig for Israel, og som tilstoppede e-mail indbakkerne hos j\u00f8diske ledere i hele landet, <\/p>\n<\/p>\n

Denne bekymring var absurd. Dean er faktisk ganske h\u00f8geagtig med hensyn til Israel: <\/p>\n

Hans medkampagneleder var en tidligere AIPAC formand, og Dean sagde, at hans synspunkter p\u00e5 Mellem\u00f8sten falder mere sammen med AIPACs end med nogle af de mere moderates fra Americans for Peace Now. Han havde bare foresl\u00e5et at \u201cbringe parterne sammen\u201d, Washington skulle agere som en \u00e6rlig m\u00e6gler. Dette er n\u00e6ppe en radikal id\u00e9, men Lobbyen tolererer ikke upartiskhed. <\/p>\n<\/p>\n

Under Clinton-regeringen blev politiken for Mellem\u00f8sten i det store hele skabt af embedsm\u00e6nd med t\u00e6tte b\u00e5nd til Israel eller til prominente pro-Israel organisationer, blandt andre Martin Indyk, den tidligere vicedirekt\u00f8r for forskning i AIPAC og medstifter af det pro-israelske Washington Institute for Near East Policy (WINEP). Dennis Ross, som sluttede sig til WINEP efter at have forladt regeringen i 2001, og Aaron Miller, som har boet i Israel og ofte bes\u00f8ger landet. Disse m\u00e6nd var Clintons n\u00e6rmeste r\u00e5dgivere ved Camp David-forhandlingerne i juli 2000. Sk\u00f8nt alle tre st\u00f8ttede Oslo fredsprocessen og gik ind for dannelsen af en pal\u00e6stinensisk stat, s\u00e5 gjorde de det kun inden for de rammer, som kunne accepteres af Israel. Den amerikanske delegation fik sine stikord fra Ehud Barak, samordnede sine forhandlingspositioner med Israel p\u00e5 forh\u00e5nd, og fremsatte ingen uafh\u00e6ngige forslag. Ikke overraskende beklagede de pal\u00e6stinensiske forhandlere sig over, at de \u201cforhandlede med to israelske hold \u2013 det ene under et israelsk flag, og det andet under et amerikansk flag\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Situationen er endda mere udpr\u00e6get i Bush-regeringen, hvis medlemmer omfatter s\u00e5 gl\u00f8dende fork\u00e6mpere for den israelske sag som Elliot Abrams, John Bolton, Douglas Feith, I.Lewis (\u201cScooter\u201d) Libby, Richard Perle, Paul Wolfowitz og David Wurmser. Som vi skal se, har disse embedsm\u00e6nd konsekvent skubbet p\u00e5 for at fremme den politik, som b\u00e5de Israel og organisationer i Lobbyen foretr\u00e6kker. <\/p>\n<\/p>\n

Lobbyen \u00f8nsker ikke en \u00e5ben debat selvf\u00f8lgelig, fordi det kunne f\u00e5 amerikanere til at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l til det niveau for st\u00f8tte til Israel, som de foreskriver. Derfor arbejder proisraelske organisationer h\u00e5rdt for at f\u00e5 indflydelse p\u00e5 de institutioner, som har st\u00f8rst betydning med hensyn til at forme den offentlige mening. Lobbyens perspektiv er fremherskende i de f\u00f8rende medier: Journalisten Eric Alterman skriver, at debatten blandt Mellem\u00f8st-eksperter er domineret af folk, som ikke kan t\u00e6nke sig at kritisere Israel. Han anf\u00f8rer en liste p\u00e5 61 \u201credakt\u00f8rer og kommentatorer, som man kan regne med, vil st\u00f8tte Israel automatisk og betingelsesl\u00f8st\u201d. Omvendt har han fundet bare fem eksperter, som til stadighed kritiserer israelske aktioner eller st\u00f8tter arabiske positioner. Nogle aviser bruger lejlighedsvis g\u00e6stekommentatorer, som s\u00e6tter sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved israelsk politik, men balancen i opinionen er klart i den anden sides fav\u00f8r. Det er sv\u00e6rt at forestille sig, at noget mainstream medium udgivet i USA ville offentligg\u00f8re det vi her har skrevet.<\/p>\n<\/p>\n

\u201cShamir, Sharon, Bibi \u2013 hvad end de fyre \u00f8nsker, er helt fint for mig\u201d, bem\u00e6rkede Robert Bartley engang. Hans avis, the Wall Street Journal, publicerer sammen med andre prominente aviser som the Chicago Sun-Times og the Washington Times regelm\u00e6ssigt ledende artikler, som st\u00f8tter Israel st\u00e6rkt. Magasiner som Commentary, the New Republic og the Weekly Standard forsvarer Israel ved enhver lejlighed. <\/p>\n<\/p>\n

Redaktionel ensidighed findes ogs\u00e5 i aviser som the New York Times, som lejlighedsvis kritiserer israelsk politik og sommetider indr\u00f8mmer, at pal\u00e6stinenserne har berettiget grund til klage, men som ikke er upartiske. I sine memoirer indr\u00f8mmer avisens tidligere chefredakt\u00f8r Max Frankel den uheldige indflydelse, hans egen holdning har haft p\u00e5 hans redaktionelle beslutninger: \u201cJeg var langt dybere hengiven overfor Israel, end jeg vovede at sige \u2026.. Styrket af mit kendskab til Israel og mine venskaber der, skrev jeg selv de fleste af vore Mellem\u00f8st-kommentarer. Som flere arabiske end j\u00f8diske l\u00e6sere mente, skrev jeg dem fra et pro-israelsk perspektiv\u201d. <\/p>\n<\/p>\n

Nyhedsrapporter er mere upartiske, delvis fordi reportere str\u00e6ber efter at v\u00e6re objektive, men ogs\u00e5 fordi det er vanskeligt at d\u00e6kke begivenheder i de besatte omr\u00e5der uden at erkende Israels handlinger p\u00e5 stedet. For at afskr\u00e6kke ubelejlige rapporteringer organiserer Lobbyen brevskrivningskampagner, demonstrationer og boycot af nyhedskanaler, hvis indhold den finder anti-israelsk. En CNN-chef har sagt, at han sommetider f\u00e5r 6000 emails, som beklager sig over et indslag, p\u00e5 en enkelt dag. I maj 2003 organiserede den pro-israelske Committee for Accurate Middle East Reporting in America (CAMERA) demonstrationer udenfor National Public Radio\u2019s stationer i 33 byer. Den pr\u00f8vede ogs\u00e5 at overtale bidragydere til at tilbageholde st\u00f8tte til NPR, indtil dens d\u00e6kning af Mellem\u00f8sten bliver mere forst\u00e5ende overfor Israel. Bostons NPR station, WBUR, mistede angiveligt mere end 1 million dollars i st\u00f8tte som et resultat af disse bestr\u00e6belser. Yderligere pres mod NPR er kommet fra Israels venner i Kongressen, som har bedt om en intern revision af NPRs d\u00e6kning af Mellem\u00f8sten s\u00e5vel som mere tilsyn.<\/p>\n<\/p>\n

Den israelske side dominerer ogs\u00e5 de t\u00e6nketanke, som spiller en vigtig rolle med hensyn til at skabe offentlig debat s\u00e5vel som egentlig politik. Lobbyen oprettede sin egen t\u00e6nketank i 1985, da Martin Indyk hjalp med at grundl\u00e6gge WINEP. Sk\u00f8nt WINEP underspiller sin forbindelse med Israel, idet den i stedet p\u00e5st\u00e5r at arbejde for et \u201cbalanceret og realistisk\u201d perspektiv p\u00e5 Melle\u00f8st-anliggender, s\u00e5 er den kapitalm\u00e6ssigt st\u00f8ttet og drevet af personer, som er dybt forpligtet overfor at fremme Israels dagsorden. <\/p>\n<\/p>\n

Lobbyens indflydelse str\u00e6kker sig imidlertid langt ud over WINEP. Igennem de sidste 25 \u00e5r har pro-israelske kr\u00e6fter skaffet sig indflydelse p\u00e5 ledelsen i the American Enterprise Institute, the Brookings Institution, the Center for Security Policy, the Foreign Policy Research Institute, the Heritage Foundation, the Hudson Institute, the Institute for Foreign Policy Analysis og the Jewish Institute for National Security Affairs (JINSA). Disse t\u00e6nketanke besk\u00e6ftiger meget f\u00e5, om overhovedet nogle, kritikere af USA’s st\u00f8tte til Israel. <\/p>\n<\/p>\n

Tag for eksempel the Brookings Institution. I mange \u00e5r var dens senior ekspert vedr\u00f8rende Mellem\u00f8sten William Quandt, tidligere National Security embedsmand med et velfortjent ry for upartiskhed. I dag dirigeres Brookings\u2019s d\u00e6kning gennem the Saban Center for Middle East Studies, som er financieret af Haim Saban, en israelsk-amerikansk forretningsmand og gl\u00f8dende zionist. Centrets direkt\u00f8r er den allestedsn\u00e6rv\u00e6rende Martin Indyk. Hvad der engang var et ikke partitilknyttet institut er nu en del af det pro-israelske kor.<\/p>\n<\/p>\n

Der hvor Lobbyen har haft den st\u00f8rste vanskelighed er i sine fors\u00f8g p\u00e5 at kv\u00e6le debatten p\u00e5 universiteterne. I 1990erne, da Oslo fredsprocessen var undervejs, var der kun mild kritik af Israel, men den blev st\u00e6rkere ved Oslo\u2019s sammenbrud og ved Sharons overtagelse af magten. Den blev ganske h\u00f8jr\u00f8stet, da IDF genbesatte Vestbredden i for\u00e5ret 2002 og anvendte massiv magt for at undertrykke den anden Intifada. <\/p>\n<\/p>\n

Lobbyen satte sig straks i bev\u00e6gelse for at \u201ctage universiteterne tilbage\u201d. Nye grupper opstod, som the Caravan for Democracy, som bragte israelske talere til amerikanske colleges. Etablerede grupper som the Jewish Council for Public Affairs og Hillel tr\u00e5dte ind. En ny gruppe the Israel on Campus Coalition, blev dannet for at koordinere de mange grupper, som nu fors\u00f8gte at tale Israels sag. Endelig mere end tredoblede AIPAC sine programmer til overv\u00e5gning af universitets-aktiviteter og til tr\u00e6ning af unge talsm\u00e6nd for mest muligt at for\u00f8ge antallet af studerende p\u00e5 universiteterne, som kunne involveres i den nationale pro-Israel bestr\u00e6belse. <\/p>\n<\/p>\n

Lobbyen overv\u00e5ger ogs\u00e5 hvad professorer skriver og hvordan de underviser. I september 2002 etablerede Martin Kramer og Daniel Pipes, to passionerede pro-Israel neokonservative, en internetside (Campus Watch) som offentliggjorde sagsakter vedr\u00f8rende mist\u00e6nkelige akademikere og opmuntrede studenter til at rapportere ytringer eller opf\u00f8rsel, som kunne anses for at v\u00e6re fjendtlige mod Israel. Dette \u00e5benlyse fors\u00f8g p\u00e5 at blackliste og true videnskabsfolk fremkaldte en skarp reaktion, og Pipes og Kramer fjernede senere sagsakterne, men internetsiden inviterer stadig studerende til at rapportere om \u201canti-Israel\u201d aktiviteter.<\/p>\n<\/p>\n

Grupper inden for Lobbyen l\u00e6gger pres p\u00e5 s\u00e6rlige akademikere og universiteter. Columbia har v\u00e6ret et hyppigt m\u00e5l, utvivlsomt p\u00e5 grund af, at afd\u00f8de Edward Said var med i dets fakultet. \u201cMan kan v\u00e6re sikker p\u00e5, at et hvilket som helst udsagn, som st\u00f8tter det pal\u00e6stinensiske folk, fra den fremragende litteraturkritiker Edward Said vil udl\u00f8se hundreder af emails, breve og jounalistiske redeg\u00f8relser, som opfordrer os til at undsige Said og til enten at sanktionere mod ham eller fyre ham\u201d, fortalte Jonathan Cole, tidligere rektor p\u00e5 Columbia. Da Columbia hyrede historikeren Rashid Khalidi fra Chicago, skete det samme. Det var et problem, Princeton ogs\u00e5 stod overfor nogle f\u00e5 \u00e5r senere, da det overvejede at \u201cfri\u201d til Khalidi for at f\u00e5 ham v\u00e6k fra Columbia. <\/p>\n<\/p>\n

En klassisk illustration af bestr\u00e6belserne for at overv\u00e5ge universitetsverdenen viste sig mod slutningen af 2004, da David projektet producerede en film, som p\u00e5stod at fakultetsmedlemmer fra Columbias Mellem\u00f8stprogram var antisemitiske og truede j\u00f8diske studerende, som gik i brechen for Israel. Columbia blev voldsomt kritiseret, men en fakultetskomit\u00e9, som blev udpeget til at unders\u00f8ge anklagerne, fandt intet bevis for antisemitisme, og den eneste h\u00e6ndelse, som fandtes v\u00e6rd at notere, var at en professor havde \u201csvaret ophidset\u201d p\u00e5 en studerendes sp\u00f8rgsm\u00e5l. Komiteen p\u00e5viste ogs\u00e5, at de p\u00e5g\u00e6ldende akademikere selv havde v\u00e6ret m\u00e5l for en \u00e5benlys trusselskampagne.<\/p>\n<\/p>\n

Det m\u00e5ske mest foruroligende aspekt ved alt dettte er de bestr\u00e6belser, som j\u00f8diske grupper har gjort for at presse Kongressen til at etablere mekanismer til overv\u00e5gning af, hvad universitetsl\u00e6rere siger. Hvis det lykkes for dem at f\u00e5 dette vedtaget, vil universiteter der bed\u00f8mmes til at have en anti-israelsk tilb\u00f8jelighed blive udelukket fra f\u00f8deral finansiering. Deres bestr\u00e6belser har endnu ikke b\u00e5ret frugt, men de viser hvor vigtigt det er at kontrollere debatten.<\/p>\n<\/p>\n

En r\u00e6kke j\u00f8diske filantroper har for nylig oprettet programmer for Israel-studier (udover de i forvejen omkring 130 programmer for j\u00f8diske studier, der allerede eksisterer) for at for\u00f8ge antallet af Israel-venlige undervisere p\u00e5 universiteterne. I maj 2003 bekendtgjorde New York University (NYU) oprettelsen af Taub-centret for Israel-studier; lignende programmer er blevet indf\u00f8rt p\u00e5 Berkley, Brandeis og Emory. Akademiske administratorer fremh\u00e6ver deres p\u00e6dagogiske v\u00e6rdi, men sandheden er, at form\u00e5let med dem i vid udstr\u00e6kning er at fremstille Israel i et gunstigt lys. Fred Laffer, der er leder af Taub Foundation siger lige ud, at hans fond finansierede centret p\u00e5 NYU for at hj\u00e6lpe med til at modvirke det \u2019arabiske (sic !) synspunkt\u2019, som han mener er fremherskende i NYU\u2019s Mellem\u00f8st-programmer.<\/p>\n<\/p>\n

Ingen diskussion af Lobby\u2019en ville v\u00e6re d\u00e6kkende uden en unders\u00f8gelse af et af dens mest virkningsfulde virkemidler: Anklagen anti-semitisme. Enhver der kritiserer Israels handlinger eller argumenterer med, at pro-israelske grupper har en betydelig indflydelse p\u00e5 USA\u2019s Mellem\u00f8sten-politik \u2013 en indflydelse som AIPAC \u00e5benlyst proklamerer \u2013 vil med stor sandsynlighed blive stemplet som anti-semit. Faktisk forholder det sig s\u00e5dan, at enhver, som blot h\u00e6vder, at der findes en Israel-Lobby risikerer at blive anklaget for anti-semitisme sk\u00f8nt de israelske medier refererer til USA\u2019s \u2019j\u00f8diske Lobby\u2019. Med andre ord praler Lobby\u2019en f\u00f8rst med sin indflydelse og angriber derefter enhver, der henleder opm\u00e6rksomheden p\u00e5 denne indflydelse. Det er en meget effektiv taktik: Anti-semitisme er noget, som ingen \u00f8nsker at blive anklaget for.<\/p>\n<\/p>\n

Europ\u00e6erne har v\u00e6ret mere villige end amerikanerne til at kritisere Israels politik, hvilket nogle tilskriver en genopblussen af anti-semitismen i Europa. Vi \u201dn\u00e6rmer os et punkt\u201d, sagde USA\u2019s EU-ambassad\u00f8r i begyndelsen af 2004, \u201dhvor det ser lige s\u00e5 slemt ud som i 1930\u2019erne\u201d. At m\u00e5le graden af anti-semitisme er en kompliceret sag, men v\u00e6gten af vidnesbyrd peger i modsat retning. I for\u00e5ret 2004, da anklager om europ\u00e6isk anti-semitisme f\u00f8g gennem luften i USA, viste af hinanden uafh\u00e6ngige unders\u00f8gelser af den offentlige opinion i Europa foretaget af de i USA hjemmeh\u00f8rende Anti-Defamation League og Pew Research Center for the People and the Press, at anti-semitismen faktisk var vigende. I 1930\u2019erne derimod var anti-semitismen ikke blot vidt udbredt blandt europ\u00e6ere i alle samfundslag, men blev ogs\u00e5 anset for at v\u00e6re ganske stueren.<\/p>\n<\/p>\n

Lobby\u2019en og dens venner fremstiller ofte Frankrig som det mest anti-semitiske land i Europa. Men i 2003 udtalte lederen af det j\u00f8diske samfund i Frankrig, at \u201dFrankrig er ikke mere anti-semitisk end USA\u201d. If\u00f8lge en nylig artikel i Ha\u2019aretz har det franske politi rapporteret, at anti-semitiske episoder er aftaget med n\u00e6sten 50% i 2005; og det sk\u00f8nt Frankrig har den st\u00f8rste muslimske befolkning i Europa. Og endelig, da en fransk j\u00f8de i sidste m\u00e5ned blev myrdet af en muslimsk bande i Paris, str\u00f8mmede titusinder af demonstranter ud i gaderne for at ford\u00f8mme anti-semitismen. Jacques Chirac og Dominique de Villepin deltog begge i en mindegudstjeneste for ofret for at vise deres solidaritet.<\/p>\n<\/p>\n

Ingen vil ben\u00e6gte, at der findes anti-semitisme blandt Europ\u00e6iske muslimer, en del af den fremprovokeret af Israels adf\u00e6rd over for pal\u00e6stinenserne og en del \u00e5benlyst racistisk. Men det er en anden sag, som ikke har meget at g\u00f8re med hvorvidt Europa er eller ikke er som Europa i 1930\u2019erne. Ej heller vil nogen ben\u00e6gte, at der stadig findes nogle ind\u00e6dt anti-semitiske indf\u00f8dte europ\u00e6ere (ligesom i USA) men de er f\u00e5 og deres synspunkterr afvises af europ\u00e6ernes store flertal.<\/p>\n<\/p>\n

Israels apologeter h\u00e6vder, n\u00e5r de bliver presset til at komme ud over de rene p\u00e5stande, at der findes en \u2019ny anti-semitisme\u2019, som de s\u00e6tter lig med kritik af Israel. Med andre ord \u2013 kritiser israelsk politik \u2013 og du er pr. definition anti-semit. Da synoden i Church of England for nylig stemte for frig\u00f8relse fra \u00f8konomiske interesser i Caterpillar Inc fordi det producerer de bulldozere, som israelerne anvender til nedrivning af pal\u00e6stinensiske boliger, klagede overrabbineren over, at dette ville \u201df\u00e5 de mest ugunstige f\u00f8lgevirkninger for ………. j\u00f8disk-kristne relationer i Storbritanien\u201d, mens rabbi Tony Bayfield, leder af Reformbev\u00e6gelsen sagde: \u201dDer er et klart problem med anti-zionistiske \u2013 til anti-semitisme gr\u00e6nsende \u2013 holdninger, der skyder op blandt gr\u00e6sr\u00f8dderne og endog p\u00e5 mellemniveau i Kirken\u201d. Men Kirken var blot skyldig i at protestere mod den israelske regerings politik. <\/p>\n<\/p>\n

Kritikere bliver ogs\u00e5 anklaget for at stille urimelige krav til Israel og s\u00e6tte sp\u00f8rgsm\u00e5l ved dets ret til at eksistere. Men ogs\u00e5 disse anklager er forlorne. Vestlige kritikere af Israel drager n\u00e6ppe nogensinde dets ret til at eksistere i tvivl: De s\u00e6tter sp\u00f8rgsm\u00e5l ved dets adf\u00e6rd over for pal\u00e6stinenserne, s\u00e5dan som israelere selv g\u00f8r det. Ej heller bliver Israel udsat for nogen urimelig bed\u00f8mmelse. Israels behandling af pal\u00e6stinenserne fremkalder kritik fordi den er i modstrid med bredt accepterede opfattelser af Menneskerettighederne, international lov og med principperne for national selvbestemmelse. Og det er langt fra den eneste stat, der er blevet stillet over for skarp kritik med disse begrundelser.<\/p>\n<\/p>\n

I efter\u00e5ret 2001, og is\u00e6r for\u00e5ret 2002, pr\u00f8vede Bush-regeringen at afsv\u00e6kke anti-amerikanske f\u00f8lelser i den arabiske verden og underminere st\u00f8tten til terroristiske grupperinger som al-Qaida ved at bremse Israels ekspansionistiske politik i de besatte momr\u00e5der og sl\u00e5 til lyd for oprettelsen af en pal\u00e6stinensisk stat. Bush havde meget betydelige overtalelsesmidler til sin r\u00e5dighed. Han kunne have truet med at sk\u00e6re ned p\u00e5 den \u00f8konomiske og diplomatiske st\u00f8tte til Israel og det amerikanske folk ville n\u00e6sten helt sikkert have st\u00f8ttet ham. En holdningsunders\u00f8gelse fra maj 2003 viste, at mere end 60% af amerikanerne var villige til at tilbageholde st\u00f8tte hvis Israel modsatte sig USA\u2019s pression for at f\u00e5 konflikten afsluttet, og dette tal kom helt op p\u00e5 70% blandt de \u2019politisk aktive\u2019. Faktisk mente 73%, at USA ikke skulle tage parti for nogen af parterne.<\/p>\n<\/p>\n

Og dog undlod den amerikanske regering at \u00e6ndre Israels politik og Washington endte med at slutte op bag Israel. Som tiden gik antog den ogs\u00e5 Israels egen retf\u00e6rdigg\u00f8relse af den f\u00f8rte politik, s\u00e5 den amerikanske diskurs begyndte at blive en efterabning af Israels. I februar 2003 opsummerede en overskrift i Washington Post situationen: \u2019Bush og Sharon har en n\u00e6sten sammenfaldende Mellem\u00f8st-politik\u2019. Hoved\u00e5rsagen til dette holdningsskift var Lobby\u2019en.<\/p>\n<\/p>\n

Denne historie tog sin begyndelse i slutningen af september 2001, da Bush begyndte at opfordre Sharon til at vise tilbageholdenhed i de besatte omr\u00e5der. Han pressede ogs\u00e5 Sharon til at lade Israels udenrigsminister Shimon Peres m\u00f8des med Yasser Arafat, sk\u00f8nt han – Bush \u2013 var yderst kritisk over for Arafats lederskab. Bush sagde endog offentligt, at han gik ind for oprettelsen af en pal\u00e6stinensisk stat. Foruroliget anklagede Sharon ham for at pr\u00f8ve \u201dat behage araberne p\u00e5 vores bekostning\u201d og advarede om, at Israel \u201dikke vil blive noget Tjekkoslovakiet\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Det forlyder, at Bush blev rasende over at blive sammenlignet med Chamberlain og det Hvide Hus\u2019s pressesekret\u00e6r kaldte Sharons bem\u00e6rkninger for \u2019uacceptable\u2019. Sharon fremkom med en proforma undskyldning, men gik hurtigt sammen med Lobby\u2019en om at overbevise den amerikanske regering og det amerikanske folk om, at USA og Israel stod over for en f\u00e6lles trussel fra terrorismen. Israelske talsm\u00e6nd og repr\u00e6sentanter for Lobby\u2019en insisterede p\u00e5, at der ikke var nogen virkelig forskel p\u00e5 mellem Arafat og Osama bin Laden: USA og Israel , sagde de, burde isolere pal\u00e6stinensernes valgte leder og intet have at g\u00f8re med ham.<\/p>\n<\/p>\n

Lobby\u2019en gik ogs\u00e5 i gang med at bearbejde Kongressen. 16. november sendte 89 senatorer Bush et brev hvori de roste ham for at afsl\u00e5 at m\u00f8des med Arafat men ogs\u00e5 kr\u00e6vede, at USA ikke skulle holde Israel tilbage fra at \u00f8ve geng\u00e6ld mod pal\u00e6stinenserne; regeringen,skrev de, skulle offentligt give tilkende, at den sluttede op bag Israel. If\u00f8lge New York Times \u2019fremkom\u2019 brevet fra et m\u00f8de to uger tidligere mellem \u2019ledere fra det j\u00f8diske samfund i USA og senatorer i n\u00f8glepositioner\u2019 med den tilf\u00f8jelse, at AIPAC var \u201ds\u00e6rligt aktiv med r\u00e5dgivning i forbindelse med brevet\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

I slutningen af november havde relationerne mellem Tel Aviv og Washington bedret sig betydeligt.<\/p>\n

Dette skyldtes delvist Lobby\u2019ens indsats, men ogs\u00e5 USA\u2019s indledende sejr i Afghanistan, men ogs\u00e5 opfattelsen af et mindsket behov for arabisk st\u00f8tte i h\u00e5ndteringen af opg\u00f8ret med al-Qaida. Sharon bes\u00f8gte det Hvide Hus i begyndelsern af december og havde et venskabeligt m\u00f8de med Bush.<\/p>\n<\/p>\n

I april 2002 opstod der igen problemer, efter at det israelske milit\u00e6r igangsatte Operation Defensive Shield og p\u00e5ny overtog kontrollen med praktisk talt alle de vigtigste omr\u00e5der p\u00e5 Vestbredden. Bush vidste, at Israels adf\u00e6rd ville skade USA\u2019s image i den muslimske verden og undergrave krigen mod terrorisme, s\u00e5 han forlangte, at Sharon stoppede angrebene og p\u00e5begyndte en tilbagetr\u00e6kning. Han understregede dette budskab to dage senere med at sige, at han \u00f8nskede at Israel skulle \u2019tr\u00e6kke sig tilbage uden forsinkelser\u2019. Og 7. april sagde Condeleezza Rice, Bushs dav\u00e6rende Nationale Sikkerhedsr\u00e5dgiver, til journalister: \u201dUden forsinkelser\u201d betyder \u2019uden forsinkelser\u2019. Det betyder NU\u201d. Samme dag tog Colin Powelll til Mellem\u00f8sten for at overtale alle parter til at stoppe kampene og indg\u00e5 i forhandlinger.<\/p>\n<\/p>\n

Israel og Lobby\u2019en gik ufort\u00f8vet i aktion. Israel-venlige embedsm\u00e6nd i vicep\u00e6sidentens kontor og Pentagon s\u00e5 vel som neo-konservative eksperter som Robert Kagan og William Kristol gjorde det hedt for Powell. De anklagede ham endog for \u201dpraktisk talt at have afskaffet skelnen mellem terrorister og dem, der bek\u00e6mper terrorister\u201d. Bush selv blev udsat for pression fra j\u00f8diske ledere og Kristne Evangelister. Tom DeLay og Dick Armey var s\u00e6rligt \u00e5benhjertige om behovet for at st\u00f8tte Israel og DeLay og Senatets minoritetsleder Trent Lott aflagde bes\u00f8g i det Hvide Hus og advarede mod en tilbagetr\u00e6kning.<\/p>\n<\/p>\n

Det f\u00f8rste tegn p\u00e5, at Bush var ved at give efter kom 11. april \u2013 en uge efter at han gav Sharon besked p\u00e5 at tr\u00e6kke sine styrker tilbage \u2013 da det Hvide Hus\u2019s pressesekret\u00e6r sagde, at pr\u00e6sidenten mente, at Sharon var \u2019en fredens mand\u2019. Bush gentog offenrtligt denne udtalelse ved Powells hjemkomst fra sin fejlslagne mission og fortalte journalisterne, at Sharon havde reageret tilfredsstillende p\u00e5 hans opfordring til fuld og \u00f8jeblikkelig tilbagetr\u00e6kning. Sharon havde ikke foretaget sig noget i den retning, men Bush var ikke l\u00e6ngere indstillet p\u00e5 at g\u00f8re det til genstand for diskussion.<\/p>\n<\/p>\n

I mellemtiden bev\u00e6gede Kongressen sig ogs\u00e5 i retning af at st\u00f8tte Sharon. 2. maj underkendte den regeringens indvendinger og vedtog to resolutioner, der bekr\u00e6ftede st\u00f8tten til Israel. (Afstem-ningstallene i Senatet var 94 \u2013 2 i Israels favor; i Repr\u00e6sentanternes Hus 352 \u2013 21.) Begge resolitioner fastslog, at USA \u201dst\u00e5r solidarisk sammen med Israel\u201d og at de to lande med ordene fra den resolution, der blev vedtaget i Repr\u00e6sentanternes Hus \u201dnu var deltagere i en f\u00e6lles kamp mod terrorismen\u201d. Den samme resolution ford\u00f8mte ogs\u00e5 \u201dYasser Arafats p\u00e5g\u00e5ende st\u00f8tte til og koor-dinering af terror\u201d, der blev fremstillet som en central del af terrorproblemet. Begge resolutioner blev udarbejdet med st\u00f8tte fra Lobby\u2019en. Nogle f\u00e5 dage senere erkl\u00e6rede en Kongres-delegation best\u00e5ende af medlemmer fra begge partier, at Sharon burde modst\u00e5 pression fra USA om at forhandle med Arafat. 9. maj m\u00f8dtes et underudvalg for bevillinger i Repr\u00e6sentanternes Hus for at overveje at give Israel ekstra $ 200.000.000 til kampen mod terrorisme. Powell var modstander af forslaget, men Lobby\u2019en bakkede det op og Powell tabte. Sagt med f\u00e5 ord, Sharon og Lobby\u2019en sloges med USA\u2019s pr\u00e6sident og vandt. Hemi Shalev, journalist ved den israelske avis Ma\u2019ariv berettede, at Sharons r\u00e5dgivere \u201dikke kunne skjule deres tilfredssstillelse over Powells fiasko. Sharon s\u00e5 det hvide af pr\u00e6sident Bushs \u00f8jne pralede de \u2013 og pr\u00e6sidenten blinkede f\u00f8rst\u201d. Men det var Israels fork\u00e6mpere i USA, som spillede hovedrollen i sejren over Bush.<\/p>\n<\/p>\n

Situationen har kun \u00e6ndret sig lidt siden da. Bush-regeringen afviste nogensinde igen at have noget at g\u00f8re med Arafat. Efter hans d\u00f8d hilste den den ny pal\u00e6stinensiske leder Mamoud Abbas velkommen, men har kun gjort lidt for at st\u00f8tte ham. Sharon fortsatte med at udvikle sin plan for at p\u00e5tvinge pal\u00e6stinenserne en ensidig l\u00f8sning af konflkikten, p\u00e5 grundlag af \u201dtilbagetr\u00e6kningen\u201d fra Gaza og i forl\u00e6ngelse deraf fortsat ekspansion p\u00e5 Vestbredden. Ved at afsl\u00e5 at forhandle med Abbas og g\u00f8re det umuligt for ham at opn\u00e5 konkrete fremskridt for det pal\u00e6stinensiske folk, bidrog Sharons strategi direkte til Hamas\u2019s valgsejr. Med Hamas som regeringsparti har Israel endnu en undskyldning for ikke at forhandle. USA\u2019s regering har st\u00f8ttet Sharons skridt (og hans efterf\u00f8lger Ehud Olmerts). Bush har endog sagt god for ensidig israelsk annekteringer i de besatte omr\u00e5der og dermed fuldst\u00e6ndigt \u00e6ndret den fastlagte politik under alle pr\u00e6sidenter siden Lyndon Johnson.<\/p>\n<\/p>\n

Talsm\u00e6nd for USA er fremkommet med mild kritik af nogle f\u00e5 israelske aktioner men har kun gjort lidt for at hj\u00e6lpe med til oprettelsen af en fremkommelig pal\u00e6stinensisk stat. Sharon \u201dhar snoet Bush om sin lillefinger\u201d, sagde den tidligere nationale sikkerhedsr\u00e5dgiver Brent Scowcroft i oktober 2004. Hvis Bush pr\u00f8ver at distancere USA fra Israel eller blot kritisere Israels handlinger i de besatte omr\u00e5der er han sikker p\u00e5 at blive m\u00f8de med forbitrelse fra Lobby\u2019en og dens h\u00e5ndlangere i Kongressen. Demokratiske pr\u00e6sidentkandidater indser, at s\u00e5dan er de kendsgerninger de m\u00e5 leve med, hvilket er grunden til at John Kerry gik meget langt for at vise ubetinget st\u00f8tte til Israel i 2004 og til at Hillary Clinton g\u00f8r det samme idag.<\/p>\n<\/p>\n

At opretholde USA\u2019s st\u00f8tte til Israel er v\u00e6sentlig for Lobby\u2019en, men dens ambitioner r\u00e6kker videre. Den \u00f8nsker ogs\u00e5, at USA skal st\u00f8tte Israel i at forblive den dominerende magt i regionen. Den israelske regering og pro-israelske grupper i USA har samarbejdet om at udforme regeringens politik over for Iraq, Syrien og Iran s\u00e5vel som dens stort anlagte plan for en ny samfundsorden i Mellem\u00f8sten.<\/p>\n<\/p>\n

Pression fra Lobby\u2019en var ikke den eneste bev\u00e6ggrund bag beslutningen om at angribe Iraq i marts 2003, men den var afg\u00f8rende. Nogle amerikanere mener, at det var en krig om olie, men der er n\u00e6ppe noget direkte vidnesbyrd, der kan underst\u00f8tte denne p\u00e5stand. I stedet var beslutningen i vid udstr\u00e6kning motiveret af \u00f8nsket om at \u00f8ge Israels sikkerhed. If\u00f8lge Philip Zelikow, forhenv\u00e6rende medlem af pr\u00e6sidentens r\u00e5dgivende r\u00e5d for udenrigsefterretninger, generaldirekt\u00f8r for 11\/9-Kommissionen og nu r\u00e5dgiver for Condoleezza Rice var \u2019den virkelige trussel\u2019 i forbindelse med Iraq ikke en trussel mod USA. Den \u2019uudtalte trussel\u2019 var \u2019truslen mod Israel\u2019, fortalte Zelikow en forsamling p\u00e5 University of Virginia i september 2002. \u201dDen amerikanske regering\u201d, tilf\u00f8jede han, \u201d\u00f8nsker ikke p\u00e5 det retoriske plan at g\u00f8re for meget ud af det, for det er ik-ke let at f\u00e5 befolkningen til at godtage det\u201d. <\/p>\n<\/p>\n

16. august 2002, 11 dage f\u00f8r Dick Cheney \u00e5bnede kampagnen for en krig med en krigerisk tale for Veteranerne fra Fremmede Krige, rapporterede Washiongton Post, at \u201dIsrael opfordrer amerikanske embedsm\u00e6nd til ikke at sinke et milit\u00e6rt slag mod Iraqs Saddam Hussein\u201d. P\u00e5 dette tidspunkt havde strategisk koordination mellem Israel og USA, if\u00f8lge Sharon, n\u00e5et \u201det omfang uden fortilf\u00e6lde\u201d og Israels efterretningstjeneste havde overladt Washington en r\u00e6kke alarmerende rapporter om Iraqs programmer for masse\u00f8del\u00e6ggelsesv\u00e5ben. Som en pensioneret israelsk general udtrykte det, \u201disraelsk efterretningstjeneste deltog fuldt ud i udarbejdelsen af det billede, der blev fremlagt for USA\u2019s og Storbritaniens efterretningstjenester vedr\u00f8rende Iraqs ikke-konventionelle kapacitet\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

De israelske ledere blev temmelig desperate da Bush besluttede at s\u00f8ge Sikkerhedsr\u00e5dets godkendelse af krigen mod Iraq og endnu mere bekymrede da Saddam gik med til at lade FN\u2019s v\u00e5beninspekt\u00f8rer vende tilbage. \u201dKampagnen mod Saddam Hussein er en n\u00f8dvendighed\u201d, fortalte Shimon Peres i september 2003 journalisterne.\u201dInspektioner og inspekt\u00f8rer er gode nok, n\u00e5r der er tale om anst\u00e6ndige mennesker. Men uh\u00e6derlige personer kan let smyge sig uden om inspektioner og inspekt\u00f8rer\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Samtidig skrev Ehud Barak i en kommentar til en lederartikel i New York Times at \u201dden st\u00f8rste fare lige nu er frav\u00e6ret af handling\u201d. Hans forg\u00e6nger som premierminister, Binyamin Netanyahu, skrev en lignende artikel i Wall Street Journal med titlen: \u201dProcessen med at omstyrte Hussein\u201d. \u201dIdag er intet mindre end at fjerne hans regime tilstr\u00e6kkeligt\u201d, erkl\u00e6rede han. Jeg tror jeg taler for et overv\u00e6ldende flertal af israelere ved at sl\u00e5 til lyd for et pr\u00e6ventivt angreb mod Saddams regime\u201d. Eller som Ha\u2019aretz rapporterede i februar 2003 \u201ddet milit\u00e6re og politiske lederskab t\u00f8rster efter krig i Iraq\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Som Netanyahu antydede, var \u00f8nsket om krig imidlertid ikke begr\u00e6nset til Israels ledere. Bortset fra Kuwait, som Saddam invaderede i 1990, var Israel det eneste land i verden, hvor b\u00e5de politikerne og offentligheden gik ind for krig. Som journalisten Gideon Levy dengang bem\u00e6rkede: \u201dIsrael er det eneste land i verden hvis ledere uden forbehold st\u00f8tter krigen og hvor man ikke h\u00f8rer nogen alternativ opfattelse\u201d. Faktisk var israelerne s\u00e5 krigsliderlige, at deres allierede i USA gav dem besked p\u00e5 at l\u00e6gge en d\u00e6mper p\u00e5 retorikken, ellers ville det komme til at se ud som om krigen blev udk\u00e6mpet p\u00e5 Israels vegne.<\/p>\n<\/p>\n

I USA var den drivende kraft bag krigen en lille gruppe neo-konservative med mange forbindelser til Likud. Men ledere fra Lobby\u2019ens st\u00f8rste organisationer lod deres stemme h\u00f8re i kampagnen. \u201dDa Pr\u00e6sident Bush fors\u00f8gte…….at s\u00e6lge krigen i Iraq\u201d, berettede The Forward, \u201dforsvarede USA\u2019s vigtigste j\u00f8diske organisationer ham en bloc. I udtalelse efter udtalelse understregede ledere fra det j\u00f8diske samfund behovet for at befri verden for Saddam Hussein og hans masse\u00f8del\u00e6ggelsesv\u00e5ben\u201d. I lederartiklen hedder det videre at \u201dbekymringen for Israels sikkerhed spillede med rette en rolle i de st\u00f8rste j\u00f8diske gruppers overvejelser\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Omend de neo-konservative og Lobby\u2019ens ledere var ivrige efter at invadere Iraq, var det bredere j\u00f8diske samfund i USA det ikke. Lige efter at krigen var startet rapporterede Samuel Freedman at \u201den bearbejdelse af landsd\u00e6kkende meningsunders\u00f8gelser foretaget af Pew Research Center, viser at j\u00f8der i mindre grad end befolkningen i sin helhed st\u00f8tter Iraq-krigen, henholdsvis 52% og 62%\u201d. Det ville klart nok v\u00e6re misvisende at placere ansvaret for krigen mod Iraq hos en \u2019j\u00f8disk indflydelse\u2019. Det forholdt sig snarere s\u00e5dan, at krigen i vid udstr\u00e6kning skyldes indflydelse fra Lobby\u2019en, is\u00e6r fra de neo-konservative lobbyister.<\/p>\n<\/p>\n

De neo-konservative havde v\u00e6ret besluttet p\u00e5 at styrte Saddam endnu f\u00f8r Bush blev pr\u00e6sident. De vakte r\u00f8re i 1998 ved at publicere et \u00e5bent brev til Clinton med en opfordring til at fjerne Saddam fra magten. Underskriverne, af hvilke mange havde n\u00e6re forbindelser til pro-israelske grupper som JINSA eller WINEP og som i ders r\u00e6kker talte Elliot Abrams, John Bolton, Douglas Feith, William Kristol, Bernard Lewis, Donald Rumsfeld, Richard Perle og Paul Wolfowitz havde kun ringe besv\u00e6r med at overtale Clinton-regeringen til at overtage den generale m\u00e5ls\u00e6tning om at fjerne Saddam. Men de kunne ikke \u2019s\u00e6lge\u2019 en krig som midlet til at opn\u00e5 dette m\u00e5l. De havde i Bush-rege-ringen f\u00f8rste m\u00e5neder ikke mere succes med at moibilisere entusiasme for at invadere Iraq. De beh\u00f8vede hj\u00e6lp til at n\u00e5 dette m\u00e5l. Den hj\u00e6lp kom 11. september. Lige pr\u00e6cist begivenhederne den dag fik Bush og Cheney til at l\u00e6gge kursen om og blive st\u00e6rke fortalere for en pr\u00e6ventiv krig.<\/p>\n<\/p>\n

P\u00e5 et m\u00f8de af afg\u00f8rende betydning med Bush i Camp David 15. september gik Wolfowitz ind for at angribe Iraq f\u00f8r Afghanistan sk\u00f8nt der ikke var noget bel\u00e6g for at Saddam var involveret i angrebe- ne p\u00e5 USA og man vidste, at bin Laden befandt sig i Afghanistan. Bush afviste hans forslag og valgte at g\u00e5 efter Afghanistan i stedet, men krig mod Iraq blev nu anset for en seri\u00f8s mulighed og 21. november gav pr\u00e6sidenten milit\u00e6re planl\u00e6ggere ordre til at udarbejde konkrete planer for en invasion.<\/p>\n<\/p>\n

Andre neo-konservative arbejdede imens i magtens korridorer. Vi kender endnu ikke den fulde historie,men forskere som Bernard Lewis fra Princeton og Fouad Ajami fra John Hopkins siges at have spillet en vigtig rolle i at overbevise Cheney om, at krig var den bedste mulighed, omend neo-konservative i hans stab – Eric Edelman, John Hannah og Scooter Libby, Cheneys stabschef og en af de mest magtfulde personer i regeringen \u2013 ogs\u00e5 havde deres andel. I begyndelsen af 2002 havde Cheney f\u00e5et overtalt Bush\u00b8og med Bush og Cheney ombord var krigen uundg\u00e5elig.<\/p>\n<\/p>\n

Uden for regeringen spildte neo-konservative eksperter ikke nogen tid i opbygningen af historien om, at en invasion af Iraq var v\u00e6sentlig for at vinde krigen mod terrorisme. Deres bestr\u00e6belser tog dels sigte p\u00e5 at opretholde presset p\u00e5 Bush og dels p\u00e5 at overvinde modstanden mod krigen inden for og uden for regeringen. 20. september publicerede en gruppe af fremtr\u00e6dende neo-konservative og deres allierede endnu et \u00e5bent brev: \u201dSelv hvis der ikke er vidnesbyrd, der direkte forbinder Iraq med angrebet (11. september 2001, o.a.)\u201d, hed det, \u201dm\u00e5 enhver stratregi, der tager sigte p\u00e5 at udrydde terrorismen og dens sponsorer omfatte en beslutsom bestr\u00e6belse p\u00e5 at fjerne Saddam Hussein fra magten i Iraq\u201d. Brevfet mindede ogs\u00e5 Bush om, at \u201dIsrael har v\u00e6ret og forbliver USA\u2019s mest trofaste allierede imod den internationale terrorisme\u201d. I 1. oktober-udgaven af Weekly Standard opfordrede Robert Kagan og William Kristol til en udskiftning af regimet i Iraq s\u00e5 snart Taleban var besejret. Samme dag argumenterede Charles Krauthammer i Washington Post for, at n\u00e5r USA var blevet f\u00e6rdig med Afghanistan, skulle Syrien tages under behandling og dern\u00e6st Iran og Iraq: \u201dKrigen mod terrorisme vil slutte i Bagdad, n\u00e5r vi har gjort det af med et af \u201dverdens farligste terrorregimer\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Dette blev begyndelsen p\u00e5 en uoph\u00f8rlig pr-kampagne for at vinde st\u00f8tte til en invasion af Iraq, der som et afg\u00f8rende element havde manipuleringen af efterretninger p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de, at Saddam udgjorde en overh\u00e6ngende trussel. F. eks. pressede Libby CIA-analytikere for at finde vidnesbyrd til st\u00f8tte for krigsplanen og hjalp til med at udarbejde Colin Powells nu miskrediterede briefing af FN\u2019s Sikkerhedsr\u00e5d. I Pentagon fik Gruppen for Evaluering af Kontra-Terrorpolitik til opgave at finde frem til forbindelser mellem al-Qaida og Iraq. Som efterretningstjenesten formodentligt havde overset. Gruppens to n\u00f8glepersoner var David Wurmser, en neo-konservativ h\u00f8g og Michael Maloof, en libanesisk amerikaner med n\u00e6re forbindelser til Richard Perle. <\/p>\n<\/p>\n

En anden gruppe i Pentagon, det s\u00e5kaldte Kontor for Specielle Planer fik i opdrag at finde frem til vidnesbyrd, der kunne bruges til at s\u00e6lge krigen. I spidsen stod Abram Shulsky, en neo-konservativ med \u00e5relange forbindelser til Wolfowitz og i dens stab var der folk rekrutteret fra pro-israelske t\u00e6n-ket\u00e6nke. Begge disse organisationer blev oprettet efter 9\/11 og rapporterede direkte til Douglas Feith.<\/p>\n<\/p>\n

Ligesom praktisk talt alle andre neo-konservative er Feith dybt engageret i forhold til Israel. Han har ogs\u00e5 gennem lang tid haft forbindelser til Likud. Han skrev artikler i 1990\u2019erne til st\u00f8tte for bo-s\u00e6ttelserne og argumenterede for at Israel skulle beholde de besatte omr\u00e5der. Og – vigtigere \u2013skrev han i juni 1996 sammen med Perle og Wurmser for Netanyahu, der netop var blevet premierminister, den ber\u00f8mte Clean Break Rapport. Blandt andet anbefalede den, at Netanyahu skulle \u201dkoncenrtere sig om at f\u00e5 Saddam Hussein fjernet fra magten i Iraq \u2013 et vigtigt strategisk m\u00e5l for Israel i sig selv\u201d. Den opfordrede ogs\u00e5 Israel til at tage skridt til f\u00e5 etableret en ny orden i hele Mellem\u00f8sten. Netanyahu fulgte ikke deres r\u00e5d, men Feith, Perle og Wurmser gik snart i gang med at tilskynde Bush-regeringen til at efterstr\u00e6be denne samme m\u00e5ls\u00e6tning. Klummeskriveren Akiva Eldar fra Ha\u2019aretz advarede om at Feith og Perle \u201dbalancerer p\u00e5 en tynd snor mellem loyalitet i forhold til amerikanske regeringer og…..israelske interesser\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Wolfowitz er lige s\u00e5 engageret i forhold til Israel. The Forward beskrev ham engang som \u201dden mest h\u00f8geagtige pro-israelske stemme i regeringen\u201d og udpegede ham i 2002 som den f\u00f8rste blandt 50 fremtr\u00e6dende personligheder som \u201dbevidst og ih\u00e6rdigt har arbejdet for j\u00f8disk aktivisme\u201d. Omtrent samtidigt tildelte JINSA Wolfowitz sin Henry M. Jackson Distinguished Service Award for at have fremmet det st\u00e6rke partnerskab mellem Israel og USA; og Jerusalem Post beskrev ham som \u201dhengivent pro-israelsk\u201d og k\u00e5rede ham som \u201d\u00c5rets Mand \u201d i 2003.<\/p>\n<\/p>\n

Til slut er det p\u00e5 sin plads med nogle f\u00e5 ord om de neo-konservatives f\u00f8rkrigs-st\u00f8tte til Ahmed Chalabi, den skrupell\u00f8se eksiliraker, som stod i spidsen for den Irakiske Nationalkongres (INC). De st\u00f8ttede Chalabi fordi han havde etabkleret n\u00e6re forbindelser med j\u00f8diske grupper i USA og havde forpligtet sig til at fremme udviklingen af gode forbindelseer med Israel, n\u00e5r han kom til magten. Det var lige netop det, som pro-israelske tilh\u00e6ngere af et regimeskifte \u00f8nskede at h\u00f8re. Matthew Berger pr\u00e6senterede essensen af den handel, der blev indg\u00e5et i Jewish Journal: \u201dINC ans\u00e5 forbedrede forhold (til Israel,o..a.) som vejen frem til at nyde godt af j\u00f8disk indflydelse i Washington og Jerusalem og skaffe sig for\u00f8get st\u00f8tte til sin sag. De j\u00f8diske grupper p\u00e5 deres side s\u00e5 en mulighed for at for at berede vejen for bedre relationer mellem Israel og Iraq hvis og n\u00e5r INC bliver inviolveret i udskiftningen af Saddam Husseins regime\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

I betragtning af de neokonservatives hengivenhed for Israel, deres tvangsforestillinger omkring Irak og deres indflydelse p\u00e5 Bush-administrationen, er det ikke overraskende, at mange amerikanere havde mistanke om, at krigen var designet til at fremme israelske interesser. I marts sidste \u00e5r erkendte Barry Jacobs fra den amerikansk-j\u00f8diske komit\u00e9 at troen p\u00e5, at Israel og de neokonservative havde konspireret for at f\u00e5 USA i krig i Irak, var vidt udbredt i efterretningskredse. Alligevel var det f\u00e5, som ville sige dette offentligt, og de fleste af dem, som gjorde det \u2013 inclusive senator Ernest Hollings og kongresrepr\u00e6sentant James Moran, blev ford\u00f8mt for at have rejst problemet. Michael Kinsley skrev i slutningen af 2002, at \u201dmangelen p\u00e5 offentlig diskussion om Israels rolle \u2026\u2026 er den legendariske elefant i lokalet.\u201d Grunden til ulysten til at tale om det, bem\u00e6rkede han, var frygten for at blive stemplet som antisemit. Der er kun lidt tvivl om, at Israel og Lobbyen var n\u00f8gle-faktorer i beslutningen om at g\u00e5 i krig. Det er en beslutning, som USA h\u00f8jst sandsynligt ikke ville have taget uden deres bestr\u00e6belser. Og krigen i sig selv var kun t\u00e6nkt at skulle blive f\u00f8rste skridt. En forside-overskrift i Wall Street Journal kort efter krigens begyndelse siger alt: \u201dPr\u00e6sidentens dr\u00f8m: at udskifte ikke bare et regime, men en region: Et pro-USA og demokratisk omr\u00e5de er et m\u00e5l, som har israelske og neokonservative r\u00f8dder.\u201d<\/p>\n<\/p>\n

Pro-israelske kr\u00e6fter har l\u00e6nge v\u00e6ret interesseret i at f\u00e5 USA’s milit\u00e6r mere direkte involveret i Mellem\u00f8sten. Men de havde begr\u00e6nset succes under den kolde krig, fordi Amerika handlede som en off-shore balancer i regionen. De fleste styrker bestemt for Mellem\u00f8sten, f.eks. den hurtige indsatsstyrke (the Rapid Deployment Force) holdt lav profil og holdt sig i sikkerhed. Ideen var at spille lokale magter ud imod hinanden, hvilket er grunden til, at Reagan-administrationen st\u00f8ttede Saddam imod det revolution\u00e6re Iran i Iran-Irakkrigen- for at opretholde en balance til fordel for USA. <\/p>\n<\/p>\n

Denne politik \u00e6ndredes efter den f\u00f8rste Golfkrig, da Clinton-administrationen antog en strategi med \u201ddobbelt indd\u00e6mning\u201d. Betydelige USA-styrker skulle stationeres i regionen for at d\u00e6mme op for b\u00e5de Iran og Irak i stedet for at den ene skulle bruges til at d\u00e6mme op for den anden. Ophavsmanden til denne dobbelte indd\u00e6mning var ingen ringere end Martin Indyk, som f\u00f8rst skitserede strategien i WINEP (The Washington Institute for Near East Policy) og senere implementerede den, da han var leder af Near East and South Asian Affairs i det Nationale Sikkerhedsr\u00e5d. <\/p>\n<\/p>\n

I midten af 1990erne var der temmelig megen utilfredshed med dobbelt indd\u00e6mning, fordi den gjorde USA til d\u00f8dsfjende af to lande, som hadede hinanden, og fordi den tvang Washington til at b\u00e6re byrderne ved at indd\u00e6mme begge. Men det var en strategi, som Lobbyen foretrak og arbejdede aktivt i Kongressen for at bevare. Presset af AIPAC og andre pro-israelske kr\u00e6fter strammede Clinton politiken op i for\u00e5ret 1995 ved at iv\u00e6rks\u00e6tte en \u00f8konomisk embargo mod Iran. Men AIPAC og de andre \u00f8nskede mere. Resultatet var loven om Sanktioner mod Iran og Libyen fra 1996, som iv\u00e6rksatte sanktioner mod ethvert udenlandsk selskab, som investerede mere end 40 millioner dollars til udvikling af oliereserver i Iran eller Libyen. Som Ze\u2019ef Schiff, den milit\u00e6re korrespondent ved Ha\u2019aretz skrev p\u00e5 denne tid: \u201dIsrael er kun et spinkelt element i den store plan, men man b\u00f8r ikke konkludere, at det ikke kan \u00f8ve indflydelse\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026..\u201d<\/p>\n<\/p>\n

I de senere 1990\u2019ere h\u00e6vdede de neokonservative imidlertid, at den dobbelte indd\u00e6mning ikke var nok, og at et regimeskifte i Irak var absolut n\u00f8dvendigt. Ved at v\u00e6lte Saddam og g\u00f8re Irak til et levende demokrati, sagde de, ville USA udl\u00f8se en vidtr\u00e6kkende forandringsproces over hele Mellem\u00f8sten. Den samme tankegang var tydelig i en rapport kaldet \u201dClean Break\u201d, som de neokonservative skrev til Netanyahu. I 2002, da invasionen af Irak var i st\u00f8beskeen, var regional forandring en trossag i neokonservative kredse.<\/p>\n<\/p>\n

Charles Krauthammer beskriver denne store plan som en opfindelse af Natan Sharansky, men israelere over hele det politiske spektrum troede p\u00e5, at hvis man v\u00e6ltede Saddam Husseien ville det \u00e6ndre Mellem\u00f8sten til Israels fordel. Aluf Benn rapporterede i Ha\u2019aretz den 17. februar 2003: <\/p>\n

\u201d Senior IDF-officerer og folk t\u00e6t p\u00e5 Premierminister Ariel Sharon, f.eks. national sikkerhedsr\u00e5dgiver Ephraim Halevy, maler et rosenr\u00f8dt billede af den vidunderlige fremtid, Israel kan forvente efter krigen. De forestiller sig en domino-effekt, s\u00e5ledes at efter Saddam Husseins fald falder Israels andre fjender\u2026. Sammen med disse ledere forsvinder terror og masse\u00f8del\u00e6ggelses-v\u00e5ben.\u201d <\/p>\n<\/p>\n

Da Bagdad faldt i midten af april 2003, begyndte Sharon og hans l\u00f8jtnanter at opfordre Washington til at angribe Damascus. Den 16. april opfordrede Sharon i et interview i Yedioth Ahronoth USA til at l\u00e6gge \u201dmeget h\u00e5rdt\u201d pres p\u00e5 Syrien, mens Shaul Mofaz, hans forsvarsminister, i et interview i Ma\u2019ariv sagde: \u201dVi har en lang liste af sager, som vi har t\u00e6nkt at tage op med syrerne, og det ville v\u00e6re passende, at det kunne ske gennem amerikanerne.\u201d Ephraim Halevy fortalte en forsamling i WINEP, at det nu var vigtigt for USA at g\u00e5 h\u00e5rdt til Syrien, og Washington Post rapporterede, at Israel \u201dfyrede op under kampagnen\u201d mod Syrien ved at bidrage til de amerikanske efterretningsrapporter om den syriske pr\u00e6sident Bashar Assads handlinger. <\/p>\n<\/p>\n

Prominente medlemmer af Lobbyen brugte de samme argumenter. Wolfowitz erkl\u00e6rede at \u201dder m\u00e5 ske et regimeskifte i Syrien\u201d, og Richard Perle fortalte en journalist, at \u201den kort besked, en besked p\u00e5 to ord\u201d kunne overgives til andre fjendtlige regimer i Mellem\u00f8sten: \u201dYou\u2019re next.\u201d (Du er den n\u00e6ste). I begyndelsen af april udgav WINEP en to-parti rapport, som fastslog, at Syrien \u201dikke skulle overse beskeden om, at lande som efterligner Saddams hensynsl\u00f8se, uansvarlige og udfordrende opf\u00f8rsel, kunne ende med at dele hans sk\u00e6bne.\u201d Den 15. april skrev Yossi Klein Halevi en artikel i Los Angeles Times med titlen: \u201dN\u00e6ste: l\u00e6g pres p\u00e5 Syrien\u201d, mens Zev Chafets den f\u00f8lgende dag skrev en artikel til New York Daily News med titlen: \u201dDet terrorvenlige Syrien har ogs\u00e5 brug for en forandring.\u201d For ikke at st\u00e5 tilbage for dem skrev Lawrence Kaplan i the New Republic den 21. april, at Assad var en alvorlig trussel mod Amerika. <\/p>\n<\/p>\n

P\u00e5 Capitol Hill havde kongresmanden Eliot Engel genfremsat lovforslaget \u201dthe Syria Accountability and Lebanese Sovereignty Restoration Act.\u201d Det truede med sanktioner mod Syrien hvis det ikke trak sig tilbage fra Libanon, opgav masse\u00f8del\u00e6ggelsesv\u00e5ben og holdt op med at st\u00f8tte terrorisme. Det kr\u00e6vede ogs\u00e5 af Syrien og Libanon at de skulle tage konkrete skridt til at slutte fred med Israel. Denne lovgivning blev st\u00e6rkt st\u00f8ttet af Lobbyen \u2013 s\u00e6rligt af AIPAC \u2013 og if\u00f8lge Jewish Telegraph Agencty st\u00f8ttet af \u201dnogle af Israels bedste venner i Kongressen.\u201d Bush-regeringen f\u00f8lte ikke den store entusiasme for den, men den anti-syriske lov blev vedtaget med overv\u00e6ldende flertal (398 mod 4 i Repr\u00e6sentanternes Hus, 89 mod 4 i Senatet), og Bush underskrev loven den 12. december 2003.<\/p>\n<\/p>\n

Regeringen var selv delt med hensyn til at indse visdommen i at angribe Syrien. Sk\u00f8nt de neokonservative var ivrige efter at f\u00e5 en kamp med Damascus, var CIA og Udenrigsministeriet imod ideen. Og selv efter at Bush havde underskrevet den nye lov, understregede han, at han ikke ville forhaste sig med at implementere den. Hans ambivalens er forst\u00e5elig. For det f\u00f8rste havde den syriske regering ikke bare meddelt vigtige efterretninger om al-Qaida siden 9\/11: den havde ogs\u00e5 advaret Washington om et planlagt terroristangreb i Golfen og givet CIAs forh\u00f8rsledere adgang til Mohammed Zammar, en mand, som man p\u00e5stod havde hvervet nogle af flykaprerne fra 9\/11. At angribe Assad-regimet ville bringe disse v\u00e6rdifulde forbindelser i fare, og derved underminere den bredere krig mod terrorisme. <\/p>\n<\/p>\n

For det andet havde Syrien ikke v\u00e6ret p\u00e5 kant med Washington f\u00f8r Irak-krigen (det havde endda stemt for FN-resolution 1441), og var ikke selv nogen trussel mod de Forenede Stater. At spille h\u00e5rdt ud mod Syrien ville f\u00e5 USA til at ligne en b\u00f8lle med en um\u00e6ttelig appetit p\u00e5 at straffe <\/p>\n

arabiske stater. For det tredje: at s\u00e6tte Syrien p\u00e5 hitlisten ville anspore Syrien til at skabe problemer i Irak. Selv om man skulle \u00f8nske at l\u00e6gge pres, var det klogt at afslutte opgaven i Irak f\u00f8rst. Alligevel insisterede Kongressen p\u00e5 at l\u00e6gge pres p\u00e5 Damascus, mest som f\u00f8lge af pres fra israelske repr\u00e6sentanter og grupper som AIPAC. Hvis der ikke havde v\u00e6ret en Lobby, s\u00e5 havde der ikke v\u00e6ret nogen Syria Accountability Act, og USA’s politik mod Damascus ville have v\u00e6ret mere p\u00e5 linie med de nationale interesser. <\/p>\n<\/p>\n

Israelere tenderer imod at beskrive enhver trussel i de kraftigste termer, men Iran ses i vide kredse som deres farligste fjende, fordi det er t\u00e6ttest p\u00e5 at opn\u00e5 atomv\u00e5ben. Faktisk betragter alle israelere et islamisk land i Mellem\u00f8sten med atomv\u00e5ben som en trussel mod deres eksistens. \u201cIrak er et problem \u2026\u2026. Men du m\u00e5 forst\u00e5, hvis du sp\u00f8rger mig, at Iran er farligere end Irak,\u201d bem\u00e6rkede forsvarsministeren Binyamin Ben-Eliezer en m\u00e5ned f\u00f8r Irak-krigen. <\/p>\n<\/p>\n

Sharon begyndte med at skubbe til USA for en konfrontation med Iran i november 2002 i et interview i the Times. Idet han beskrev Iran som centrum for verdensterror og som et land, der er opsat p\u00e5 at f\u00e5 atomv\u00e5ben, erkl\u00e6rede han at Bush-administrationen burde skrue bissen p\u00e5 overfor Iran \u201cdagen efter\u201d, det havde erobret Irak. I slutningen af april 2003 rapporterede Ha\u2019aretz at den israelske ambassad\u00f8r i Washington opfordrede til regimeskifte i Iran. Afs\u00e6ttelsen af Saddam, bem\u00e6rkede han, var \u201cikke nok.\u201d Som han sagde: \u201cAmerika m\u00e5 g\u00f8re jobbet f\u00e6rdigt. Vi har stadig store trusler af den st\u00f8rrelsesorden, fra Syrien og fra Iran\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

De neokonservative spildte heller ikke tiden i sagen om regimeskifte i Teheran. Den 6. Maj sponsorerede AEI (American Enterprise Institute for Public Policy Research) sammen med Fonden til Forsvar for Demokratier og Hudson-instituttet, begge fork\u00e6mpere for Israel, en heldagskonference om Iran. Talerne var alle st\u00e6rkt pro-israelske og mange opfordrede USA til at erstatte det iranske regime med et demokrati. Som s\u00e6dvanligt rejste en byge af artikler af prominente neokonservative sp\u00f8rgsm\u00e5let om at komme efter Iran. \u201cBefrielsen af Irak var det f\u00f8rste store slag for Mellem\u00f8stens fremtid\u2026\u2026..Men det n\u00e6ste store slag \u2013 ikke et milit\u00e6rt slag, h\u00e5ber vi \u2013 vil blive for Iran,\u201d skrev William Kristol i the Weekly Standard den 12. maj. <\/p>\n<\/p>\n

Administrationen har svaret p\u00e5 Lobbyens pression ved at arbejde ih\u00e6rdigt p\u00e5 at skyde Irans atomprogram ned. Men Washington har haft meget lidt succes, og Iran synes besluttet p\u00e5 at skabe et atomarsenal. Som resultat har Lobbyen intensiveret sin pression. Avisartikler ved siden af ledere og andre artikler advarer nu om overh\u00e6ngende fare fra et atombev\u00e6bnet Iran, advarer mod enhver eftergivenhed overfor et \u201cterroristregime\u201d, og antyder muligheden for en pr\u00e6ventiv aktion, hvis diplomatiske bestr\u00e6belser sl\u00e5r fejl. Lobbyen pr\u00f8ver at f\u00e5 Kongressen til at godkende the Iran Freedom Support Act, som ville udvide eksisterende sanktioner. Israelske repr\u00e6sentanter advarer ogs\u00e5 om, at de m\u00e5ske m\u00e5 foretage en forebyggende handling, hvis Iran skulle forts\u00e6tte ad atomvejen, trusler som delvis har til hensigt at fastholde Washingtons opm\u00e6rksomhed p\u00e5 sagen. <\/p>\n<\/p>\n

Man kunne argumentere for, at Israel og Lobbyen ikke har haft megen indflydelse p\u00e5 politiken mod Iran, fordi USA har sine egne grunde til at afholde Iran fra at betr\u00e6de atomvejen. Der er nogen sandhed i dette, men Irans atomare ambitioner frembyder ikke nogen direkte trussel mod USA. Hvis Washington kunne leve med et atombev\u00e6bnet Sovjetunionen, et atombev\u00e6bnet Kina og endda et atombev\u00e6bnet Nordkorea, kan det ogs\u00e5 leve med et atombev\u00e6bnet Iran. Og det er derfor Lobbyen m\u00e5 opreholde et konstant pres mod politikerne for at konfrontere Teheran. Iran og USA ville n\u00e6ppe v\u00e6re allierede, hvis Lobbyen ikke eksisterede, men USA’s politik ville v\u00e6re mere afd\u00e6mpet, og pr\u00e6ventiv krig ville ikke komme p\u00e5 tale.<\/p>\n<\/p>\n

Det er ikke overraskende, at Israel og dets amerikanske st\u00f8tter \u00f8nsker, at USA skal tage h\u00e5nd om en hvilken som helst trussel mod Israels sikkerhed. Hvis deres bestr\u00e6belser for at sk\u00e6rpe USA’s politik lykkes, vil Israels fjender blive sv\u00e6kket eller overvundet, Israel vil f\u00e5 frie h\u00e6nder overfor pal\u00e6stinenserne, og USA vil g\u00f8re det meste af arbejdet med at k\u00e6mpe, d\u00f8, genopbygge og betale. Men selvom det ikke lykkes USA at \u00e6ndre Mellem\u00f8sten, og selvom USA befinder sig i konflikt med en stadig mere radikaliseret arabisk og islamisk verden, s\u00e5 vil Israel klare sig, beskyttet af verdens eneste supermagt. Dette er ikke et perfekt resultat ud fra Lobbyens synspunkt, men at distancere sig eller at bruge sin indflydelse p\u00e5 at tvinge Israel til at slutte fred med pal\u00e6stinenserne er indlysende at foretr\u00e6kke for Washington.<\/p>\n<\/p>\n

Kan Lobbyens indflydelse begr\u00e6nses? Man ville gerne tro det i betragtning af sammenbruddet i Irak, det indlysende behov for at genopbygge Amerikas image i den arabiske og islamiske verden og de nylige afsl\u00f8ringer af, at folk fra AIPAC har overgivet regeringshemmeligheder til Israel. Man kunne ogs\u00e5 tro, at Arafats d\u00f8d og valget af den mere moderate Mahmoud Abbas ville give Washington anledning til at ud\u00f8ve et energisk og upartisk pres for en fredsaftale. Kort sagt, der er rigelig grund for ledere til at distancere sig fra Lobbyen og udvikle en Mellem\u00f8st-politik, som er mere i overensstemmelse med USA’s bredere interesser. Is\u00e6r brugen af den amerikanske magt til at opn\u00e5 en retf\u00e6rdig fred mellem Israel og pal\u00e6stinenserne ville hj\u00e6lpe til at fremme demokrati i regionen. <\/p>\n<\/p>\n

Men dette vil ikke ske \u2013 i hvert fald ikke snart. AIPAC og dets allierede (inclusive de kristne zionister) har ikke nogen seri\u00f8se modstandere i lobbyverdenen. De ved, at det er blevet mere vanskeligt at arbejde for Israels sag i dag, og de svarer med at ans\u00e6tte flere folk og udvide deres aktiviteter. Desuden er amerikanske politikere utroligt f\u00f8lsomme i forhold til kampagne-bidrag og andre former for politisk pres, og st\u00f8rre adgang til medierne er egnet til at f\u00e5 dem til at blive ved med at have sympati for Israel, ligegyldigt hvad Israel g\u00f8r. <\/p>\n<\/p>\n

Lobbyens indflydelse for\u00e5rsager problemer p\u00e5 flere fronter. Den for\u00f8ger den fare for terrorisme, som alle stater m\u00e5 se i \u00f8jnene, ogs\u00e5 Amerikas europ\u00e6iske allierede. Den har gjort det umuligt at afslutte den israelsk-pal\u00e6stinensiske konflikt, en situation som giver ekstremister et st\u00e6rkt rekrutteringsgrundlag, for\u00f8ger udbudet af potentielle terrorister og sympatis\u00f8rer og bidrager til islamisk radikalisme i Europa og Asien. <\/p>\n<\/p>\n

Det er ligeledes bekymrende, at Lobbyens kampagne for et regimeskifte i Iran og Syrien kunne f\u00e5 USA til at angribe disse lande med potentielt katastrofale virkninger. Vi har ikke brug for endnu et Irak. Som et minimum g\u00f8r Lobbyens fjendtlighed mod Syrien og Iran det n\u00e6sten umuligt for Washington at inddrage dem i kampen imod al-Qaida og det irakiske opr\u00f8r, hvor deres hj\u00e6lp er h\u00f8jst p\u00e5kr\u00e6vet. <\/p>\n<\/p>\n

Der er ogs\u00e5 en moralsk dimension her. Takket v\u00e6re Lobbyen har USA de facto sat Israel i stand til at ekspandere i de besatte omr\u00e5der og er blevet medskyldig i de forbrydelser, som er beg\u00e5et mod pal\u00e6stinenserne. Denne situation undergraver Washingtons anstrengelser for at igangs\u00e6tte demokrati i andre lande og f\u00e5r det til at virke hyklerisk, n\u00e5r USA presser andre stater til at respektere menneskerettighederne. USA’s anstrengelser for at begr\u00e6nse udbredelsen af atomv\u00e5ben virker ogs\u00e5 hyklerisk p\u00e5 grund af dets vilje til at acceptere Israels atomarsenal, hvilket kun opmuntrer Iran og andre til at s\u00f8ge en lignende udrustning. <\/p>\n<\/p>\n

Desuden er Lobbyens kampagne for at undertrykke debat om Israel usundt for demokratiet. At bringe skeptikere til tavshed ved at organisere sorte lister og boykotter \u2013 eller ved at beskylde kritikere for at v\u00e6re antisemitter \u2013 undertrykker princippet om \u00e5ben debat, som demokratiet afh\u00e6nger af. Kongressens manglende evne til at skabe en reel debat om disse vigtige sp\u00f8rgsm\u00e5l h\u00e6mmer hele den demokratiske udviklingsproces. Israels st\u00f8tter skulle have frihed til at arbejde for deres sag og svare dem der er uenige med dem, men fors\u00f8g p\u00e5 at l\u00e6gge b\u00e5nd p\u00e5 debatten ved at skr\u00e6mme b\u00f8r ford\u00f8mmes fra alle sider. <\/p>\n<\/p>\n

Endelig har Lobbyens indflydelse v\u00e6ret d\u00e5rligt for Israel. Dens evne til at overtale Washington til at st\u00f8tte en ekspansionistisk dagsorden har afholdt Israel fra at gribe muligheder \u2013 inclusive en fredsaftale med Syrien og en \u00f8jeblikkelig og fuld implementering af Oslo-aftalerne \u2013 som ville have reddet israelske liv og indskr\u00e6nket antallet af pal\u00e6stinensiske ekstremister. At n\u00e6gte pal\u00e6stinenserne deres legitime politiske rettigheder har sandelig ikke gjort Israel mere sikkert, og den langvarige kampagne for at dr\u00e6be eller marginalisere en generation af pal\u00e6stinensiske ledere har styrket ekstremistiske grupper som Hamas, og reduceret antallet af pal\u00e6stinensiske ledere som ville v\u00e6re villige til at acceptere en fair aftale og f\u00e5 den til at virke. Israel selv ville formodentlig v\u00e6re bedre stillet, hvis Lobbyen var mindre magtfuld og USA’s politik mere upartisk. <\/p>\n<\/p>\n

Der er imidlertid et glimt af h\u00e5b. Sk\u00f8nt Lobbyen stadig har en overv\u00e6ldende styrke, s\u00e5 bliver de uheldige virkninger af dens indflydelse stadig sv\u00e6rere at skjule. Magtfulde stater kan opretholde en fejlagtig politik i nogen tid, men realiteterne kan ikke skjules i l\u00e6ngden. Hvad der er n\u00f8dvendigt er en \u00e6rlig diskussion af Lobbyens indflydelse og en mere \u00e5ben debat om USA’s interesser i denne vitale region. Israels trivsel er en af disse interesser, men dets fortsatte bes\u00e6ttelse af Vestbredden og dets bredere regionale dagsorden er ikke. \u00c5ben debat vil afsl\u00f8re gr\u00e6nserne for det strategiske og moralske i ensidig USA-st\u00f8tte og vil kunne bev\u00e6ge USA til en position, som er mere i overensstemmelse med dets egne nationale interesser, med interesserne for de andre stater i regionen, og desuden med Israels langtr\u00e6kkende interesser.<\/p>\n<\/p>\n

Unders\u00f8gelsen kan for \u00f8jeblikket l\u00e6ses p\u00e5 http:\/\/www.democracyinaction.org\/dia\/track.jsp?key=95873097&url_num=2&url=http:\/\/ksgnotes1.harvard.edu\/Research\/wpaper.nsf\/rwp\/RWP06-011\/$File\/rwp_06_011_walt.pdf hvor det ligger som et \u201darbejdspapir\u201d med fyldige fodnoter eller p\u00e5 http:\/\/www.democracyinaction.org\/dia\/track.jsp?key=95873097&url_num=3&url=http:\/\/www.lrb.co.uk\/v28\/n06\/print\/mear01_.html, der er en kortere version, der er blevet udgivet i London Review of Books. (Det er denne udgave, der her er oversat).<\/p>\n<\/p>\n

Oversat fra engelsk af Karl Aage Angri Jacobsen, Ulla Lundberg og Dagmar Dinesen <\/p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Den israelske lobby<\/p>\n

af Stephen Walt og John Mearsheimer<\/p>\n

To professorer fra hhv. Harvard Universitetet og Chicago Universitetet har netop offentliggjort en 81 siders unders\u00f8gelse med titlen \u201cDen israelske lobby og U. S. A.\u2019s udenrigspolitik\u201d (“The Is L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,202],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2429"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2429"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2429\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2429"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2429"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2429"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}