{"id":2426,"date":"2006-04-16T14:16:18","date_gmt":"2006-04-16T14:16:18","guid":{"rendered":""},"modified":"2006-04-16T14:16:18","modified_gmt":"2006-04-16T14:16:18","slug":"anc-en-inspiration-for-palaestinenserne","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=2426","title":{"rendered":"ANC: En inspiration for pal\u00e6stinenserne"},"content":{"rendered":"
DPV<\/div>\n

ANC: En inspiration for pal\u00e6stinenserne <\/h3>\n<\/p>\n

Af Bangani Ngeleza og Adri Nieuwhof, The Electronioc Intifada 9. april 2006 <\/p>\n<\/p>\n

28. marts skrev Rifat Odeh Kassis I sit indl\u00e6g \u201cFATAH\u2019s tid forbi\u201d, at en ny og anderledes politisk struktur skal opbygges for at repr\u00e6sentere det pal\u00e6stinensiske folk overalt. <\/p>\n<\/p>\n

\u201dEn struktur, som vil reorganisere den pal\u00e6stinensiske kamp for at opfylde dens m\u00e5ls\u00e6tning\u201d. Som svar herp\u00e5 vil vi analysere South African National Congress(ANC)\u2019s historie om kampen for frihed og demokrati for at inspirere pal\u00e6stinenserne til at udforske nye strategier. Den information, der er tilg\u00e6ngelig p\u00e5 ANC\u2019s hjemmeside har v\u00e6ret til megen nytte under skrivningen af denne artikel.(1)<\/p>\n<\/p>\n

ANC dannes i 1912<\/p>\n

Afrikanske kongeriger k\u00e6mpede mod de hvide hollandske boere og britiske bos\u00e6ttere om land og kv\u00e6g i over 230 \u00e5r. I 1860 sendte Storbrittanien store h\u00e6rstyrker med heste og moderne v\u00e5ben for at forst\u00e6rke kontrollen over Sydafrika. <\/p>\n<\/p>\n

Omkring 1900 havde briterne brudt de afrikanske konged\u00f8mmers magt. I 1910 overlod Storbrittanien magten til boerne og de britiske bos\u00e6ttere. Den Sydafrikanske Union, som kun anerkendte hvide menneskers rettigheder, blev dermed dannet.<\/p>\n<\/p>\n

Sorte sydafrikanere m\u00e5tte finde frem til nye former for forsvar af deres jord og deres frihed. I 1911 opfordrede Pixley ka Isaka Seme afrikanerne til at glemme fortidens uenigheder og g\u00e5 sammen i en national organisation. Han sagde: \u201dVi er et folk. Denne splittelse, disse jalousier er grunden til alle vores genvordigheder i dag\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

8. januar 1912 forsamledes repr\u00e6sentanter for folkelige og kirkelige organisationer i Bloemfontein og dannede African National Congress (ANC). ANC erkl\u00e6rede som sit m\u00e5l at samle alle afrikanere som et folk og forsvare deres rettigheder og frihed.<\/p>\n<\/p>\n

Mellem 1912 og 1948 havde ANC en velvillig holdning til dialog. P\u00e5 den tid troede ANC p\u00e5 en humanistisk indstilling hos hvide sydafrikanere. De troede p\u00e5 muligheden af at n\u00e5 frem til en retf\u00e6rdig afg\u00f8relse gennem overtalelse. <\/p>\n<\/p>\n

Denne tiltro blev afkr\u00e6ftet af et racistisk regime, som fremturede med sin politik, der tog sigte p\u00e5 at fratage de sorte sydafrikanere deres ejendom. <\/p>\n<\/p>\n

Denne str\u00e6ben efter en l\u00f8sning gennem dialog opgav ANC aldrig, men den blev senere suppleret med andre strategier, der havde til form\u00e5l at s\u00e6tte regimet under pres for at f\u00e5 det til forhandlingsbordet. Dialogen blev s\u00e5ledes ANC\u2019s f\u00f8rste grundpille under befrielseskampen.<\/p>\n<\/p>\n

Ny energi fra ungdommen<\/p>\n

Med tiltagende angreb p\u00e5 sorte menneskers rettigheder og efter at apartheid var blevet erkl\u00e6ret som den statslige politik begyndte blandt andre ANC\u2019s Youth League under ledelse af, blandt andre, Nelson Mandela, Walter Sisulu og Oliver Tambo inden for ANC at agitere for en \u00e6ndret strategi. De s\u00e5 behovet for en mere militant reaktion fra ANC\u2019s side.<\/p>\n<\/p>\n

ANC\u2019s Youth League udarbejdede et Program for Akt&#305;on(2) der opfordrede til strejker, boykotter og ulydighed. Det blev vedtaget af ANC i 1949, \u00e5ret efter at Nationalpartiet kom til magten. Ulydighedskampagnen var en af de f\u00f8rste st\u00f8rre kampagner, der blev organiseret for at g\u00f8re modstand mod apartheiden.<\/p>\n<\/p>\n

Med Ulydighedskampagnen\u201d opstod der en massernes modstandsbev\u00e6gelse mod apartheid. Form\u00e5let med apartheid var at adskille racerne fuldst\u00e6ndigt ved hj\u00e6lp af love der omfattede stramme paslove og tvungne forflytninger af befolkningsgrupper. \u201dIkke-europ\u00e6ere\u201d gik gennem indgangsd\u00f8re, der var m\u00e6rkede med skilte med teksten \u201dKun europ\u00e6ere\u201d og kr\u00e6vede at blive betjent ved \u201dKun for hvide\u201d-skranker p\u00e5 postkontorerne.<\/p>\n<\/p>\n

Sorte Afrikanere overtr\u00e5dte paslovene og indere, farvede og hvide \u201dfrivillige\u201d bev\u00e6gede sig ind i afrikanske townships uden tilladelse. Succesen med Ulydighedskampagnen opmuntrede til yderligere kampagner imod apartheidlovene.<\/p>\n<\/p>\n

Apartheidregeringen pr\u00f8vede at stoppe Ulydighedskampagnen ved at forbyde lederne at deltage i m\u00f8der og bev\u00e6ge sig frit, og ved at vedtage nye love, der skulle forhindre offentlig ulydighed. Imidlertid havde kampagnen allerede gjort store fremskridt. <\/p>\n<\/p>\n

Den bevirkede et t\u00e6ttere samarbejde mellem ANC og South African Indian Congress (SAIC), fik deres medlemstal til at svulme op og f\u00f8rte til dannelsen af nye organisationer.<\/p>\n<\/p>\n

Alle organisationerne m\u00f8dtes for at organisere en konference for alle befolkningsgrupper i Sydafrika. Den fremlagde de folkelige krav om det Sydafrika, de \u00f8nskede. <\/p>\n<\/p>\n

P\u00e5 Folkekongressen i Kliptown 26. juni 1955 vedtog man det Frihedscharter(3)der var udtryk for de folkelige krav.<\/p>\n<\/p>\n

Anti-pas kampagner blev p\u00e5 ny taget i brug i 1960. 21. marts blev folk bedt om at lade deres pas blive hjemme og forsamles p\u00e5 politistationer for at blive arresteret. <\/p>\n<\/p>\n

I Sharpeville \u00e5bnede politiet ild mod en ubev\u00e6bnet og fredelig skare, dr\u00e6bte 69 og s\u00e5rede 186. Det blev afslutningen p\u00e5 et \u00e5rti med fredelige protester. ANC og Pan African Congress (PAC) blev forbudt og tusinder af aktivister blev arresteret.<\/p>\n<\/p>\n

I 1960 dannedes Umkhonto We Sizwe(4), den v\u00e6bnede gren af ANC. Dens hovedm\u00e5l var at angribe symboler p\u00e5 undertrykkelsen, ikke personer. Fra 1960 \u2013 n\u00e6sten 50 \u00e5r efter ANC\u2019s dannelse \u2013 indtil dens integration i Sydafrikas Nationale Forsvar i 1994, var v\u00e6bnet modstand den anden grundpille i ANC\u2019s befrielseskamp.<\/p>\n<\/p>\n

Massemobilisering<\/p>\n

De to grundpiller, dialog og v\u00e6bnet modstand bidrog til apartheidens oph\u00f8r, men langt den mest betydningsfulde var massemobiliseringen, den tredje grundpille. <\/p>\n<\/p>\n

De tidlige ANC- kampagner som Ulydighedskampagnen imod uretf\u00e6rdige love i1950\u2019erne blev bel\u00e6rt af den analyse, at det er de undertrykte masser selv, der bestemmer, hvilken retning deres befrielseskamp skal sl\u00e5 ind p\u00e5. H\u00f8jdepunktet i massemobiliseringen var dannelsen af den Demokratiske Massebev\u00e6gelse (MDM) i 80\u2019erne. <\/p>\n<\/p>\n

Denne bev\u00e6gelse blev dannet for at udfylde et tomrum, der opstod med forbuddet mod politisk aktivitet og politiske grupperinger, herunder ANC.<\/p>\n<\/p>\n

MDM samlede alle grupperinger, som var modstandere af apartheid, blandt dem fagforeninger, studenterorganisationer, NGO\u2019er, borgerlige og akademiske grupperinger, sympatiserende kredse inden for erhvervslivet etc… Disse samledes alle under Den Forenede Demokratiske Front(UDF)\u2019s banner. <\/p>\n<\/p>\n

En af de kampagner, der blev organiseret var kampagnen for at samle en million underskrifter til ford\u00f8mmelse af apartheid i 1984. To \u00e5r senere fandt den st\u00f8rste \u201dBliv-hjemme\u201d-aktion i Sydafrikas historie sted. Andre aktioner var bl.a. en huslejeboykot i Soweto og en to-dages strejke i protest mod udelukkelsen af sorte mennesker fra parlamentariske valg.<\/p>\n<\/p>\n

Der er nogle f\u00e5 eksempler p\u00e5 hvordan MDM opretholdt en international boykotkamp, som var det st\u00f8rste incitament til en overv\u00e6ldende reaktion, som medf\u00f8rte en vidtfavnende boykot af Sydafrika.<\/p>\n<\/p>\n

International pression og solidaritet<\/p>\n

Med opfordringer til kampagner for international solidaritet og st\u00f8tte fra resten af verden var den fjerde grundpille i kampen en kendsgerning. <\/p>\n<\/p>\n

Allerede i 1959 bad Albert Luthuli, ANC\u2019s dav\u00e6rende formand, det britiske folk om at boykotte Sydafrika, da han udtalte: \u201d…ikke-hvide sydafrikanere har besvaret de angreb, der er blevet rettet mod dem ved at sende deputationer og freml\u00e6gge krav til myndighederne……Da disse tiln\u00e6rmelser viste sig resultatl\u00f8se gik de over til passiv modstand og siden boykot\u201d(5).<\/p>\n<\/p>\n

Fra dette tidspunkt og fremover udsendte ANC delegationer for at henvende sig til det internationale samfund med budskabet om behovet for at f\u00e5 isoleret Sydafrika. <\/p>\n<\/p>\n

I 1962 udsendte Albert Luthuli og Martin Luther King i USA en appel mod apartheid. Opfordringen til international pression i form af boykotter, sanktioner og frig\u00f8relse fra \u00f8konomiske interesser i Sydafrika blev en vigtig fjerde grundpille i ANC\u2019s kamp for demokrati.<\/p>\n<\/p>\n

Den internationale pression tog til i styrke og i 1969 bel\u00f8b tilbagebetalingen af amerikanske bankers kreditl\u00e5n sig til $ 40 mio., som blev opsagt, da institutioner og enkeltpersoner h\u00e6vede $ 23 mio. i de ber\u00f8rte banker. <\/p>\n<\/p>\n

I 1973 blev l\u00e5n p\u00e5 omkring $ 70 mio. hos et konsortium af amerikanske og europ\u00e6iske banker opsagt. Denne udvikling fortsatte og Sydafrika dekreterede i 1985 et stop for afbetaling p\u00e5 g\u00e6lden p\u00e5 grund af kapitalflugt.<\/p>\n<\/p>\n

Virkningen af opfordringer til boykot, sanktioner og frig\u00f8relse fra \u00f8konomiske interesser er ofte \u00e5rtier om at vise sig, men n\u00e5r f\u00f8rst resultaterne kan ses, fungerer de som en \u201dlavine\u201d hvis slutresultat er det undertrykkende regimes undergang.<\/p>\n<\/p>\n

Succesen med opfordringer til international isolation af Sydafrika skyldtes delvis den aktivitet, der blev udfoldet af sydafrikanere i eksilet. De arbejdede utr\u00e6tteligt for at f\u00e5 h\u00f8jnet bevidsthedsniveauet i det internationale samfund om de grusomheder, der blev beg\u00e5et af apartheidregimet. <\/p>\n<\/p>\n

Magten ligger i visionen<\/p>\n

Frihedscharteret udtrykker i klart sprog visionen om det sydafrikanske folks fremtid. Det erkl\u00e6rer: \u201dVi, Sydafrikas folk erkl\u00e6rer for at hele vort land og alverden skal vide det: At Sydafrika tilh\u00f8rer alle som bor i det, sorte som hvide , og at ingen regering kan g\u00f8re krav p\u00e5 myndighed med mindre den baserer sin politik p\u00e5 hele folkets \u00f8nsker; at vort folk er blevet ber\u00f8vet sin umistelige ret til jord, frihed og fred af en regeringsform, der bygger p\u00e5 uretf\u00e6rdighed og ulighed; at vort land aldrig vil blive velst\u00e5ende og eller frit f\u00f8r alle vore borgere lever i broderskab, nyder lige rettigheder og muligheder; at kun en demokratisk stat, der baserer sig p\u00e5 hele folkets vilje kan sikre alle deres umistelige ret uden skelnen til hudfarve, race, k\u00f8n eller religi\u00f8s overbevisning. Og derfor vedtager vi, Sydafrikas folk, sorte og hvide i lighedens navn dette Frihedscharter. Og vi forpligter os til at str\u00e6be i f\u00e6llesskab uden at miste hverken styrke eller mod indtil de her n\u00e6vnte demokratiske \u00e6ndringer er indf\u00f8rt.<\/p>\n<\/p>\n

I 1958 holdt ANC\u2019s formand Albert Luthuli en tale med overskriften: \u201dVor vision er et Demokratisk Samfund\u201d. Han sagde: \u201dEr denne vision om et demokratisk samfund i Sydafrika en vision, der kan blive til virkelighed? Eller er den blot et fatamorgana? <\/p>\n<\/p>\n

Jeg siger, at den er en vision der kan g\u00f8res til virkelighed. For det ligger i menneskets natur at t\u00f8rste efter og k\u00e6mpe for frihed. Kimen til frihed findes i hvert enkelt individ, i enhver, som er et menneskeligt v\u00e6sen. <\/p>\n<\/p>\n

Faktisk er menneskehedens historie en historie om mennesket, der k\u00e6mper for og str\u00e6ber efter frihed. Selve toppunktet af menneskelig form\u00e5en er visselig frihed og ikke slaveri. Ethvert menneskeligt v\u00e6sen k\u00e6mper for at n\u00e5 det toppunkt.(6)<\/p>\n<\/p>\n

Han havde ret.<\/p>\n<\/p>\n

Bangani Ngeleza og Adri Nieuwhof er uafh\u00e6ngige konsulenter og menneskerettighedsadvokater fra henholdsvis Sydafrika og Holland.<\/p>\n<\/p>\n

Fodnoter<\/p>\n<\/p>\n

1.\tUmzabalazo: A History of the African National Congress<\/p>\n<\/p>\n

2.\tProgramme of Action: Statemant of Policy vedtaget p\u00e5 ANC\u2019s \u00e5rlige Konference (Decembre 17th 1949)<\/p>\n<\/p>\n

3.\tThe Freedom Charter, vedtaget p\u00e5 Folkekongressen, Kliptown (June 26th 1955)<\/p>\n<\/p>\n

4.\tManifesto of Umkhonto we Sizwe, pjece udgivet efter ordre fra Umkhonto we Sizwe (Decembre 16th 1961)<\/p>\n<\/p>\n

5.\tUdtalelse af Albert Luthuli (sammen med Dr. G.M. Naicker og Peter Brown), der opfordrer det britiske folk til at boykotte Sydafrika<\/p>\n<\/p>\n

6.\tVor vision er et demokratisk samfund, Tale ved et offentligt m\u00f8de organiseret af South African Congress (SAC) i Johannesburg i 1958. Luthuli blev eefter denne tale ramt af forbud mod politisk aktivitet.<\/p>\n<\/p>\n

Oversat fra engelsk for DPV af Karl \u00c5ge Angri Jacobsen<\/p>\n<\/p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

28. marts skrev Rifat Odeh Kassis I sit indl\u00e6g \u201cFATAH\u2019s tid forbi\u201d, at en ny og anderledes politisk struktur skal opbygges for at repr\u00e6sentere det pal\u00e6stinensiske folk overalt. \u201dEn struktur, som vil reorganisere den pal\u00e6stinensiske kamp for at opfylde den L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,202],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2426"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2426"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2426\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2426"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2426"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2426"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}