{"id":2331,"date":"2006-01-10T12:16:43","date_gmt":"2006-01-10T12:16:43","guid":{"rendered":""},"modified":"2006-01-10T12:16:43","modified_gmt":"2006-01-10T12:16:43","slug":"uden-nogen-palaestinensisk-stat-i-sigte-bliver-hjaelp-et-tilbehor-til-besaettelsen","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=2331","title":{"rendered":"Uden nogen pal\u00e6stinensisk stat i sigte bliver hj\u00e6lp et tilbeh\u00f8r til bes\u00e6ttelsen"},"content":{"rendered":"
The Guardian<\/div>\n

Uden nogen pal\u00e6stinensisk stat i sigte bliver hj\u00e6lp et tilbeh\u00f8r til bes\u00e6ttelsen<\/h3>\n<\/p>\n

Israelsk politik er grund\u00e5rsagen til n\u00f8d i de besatte territorier, men donorer bidrager uden at im\u00f8deg\u00e5 den<\/p>\n<\/p>\n

af Ghada Karmi, The Guardian L\u00f8rdag den 31. december 2005<\/p>\n<\/p>\n

Denne m\u00e5ned har set en opblussen af aktivitet p\u00e5 h\u00f8jt niveau for at finansiere pal\u00e6stinenserne under bes\u00e6ttelse. En konference af investorer i den private sektor fandt sted i London for at diskutere veje til at ophj\u00e6lpe den pal\u00e6stinensiske \u00f8konomi. <\/p>\n<\/p>\n

Den fulgte efter G7-finansministrenes m\u00f8de i begyndelsen af december som lovede sin st\u00f8tte med begrundelsen at “\u00f8konomisk udvikling af Vestbredden og Gaza er et uundv\u00e6rligt element i en vedvarende fred i regionen”. <\/p>\n<\/p>\n

Og i sommers lovede G8-topm\u00f8det i Gleneagles den Pal\u00e6stinensiske Myndighed 3 mia. $ \u00e5rligt i tre \u00e5r. N\u00e6ste marts vil donorlandene beslutte deres tildelinger til Den Pal\u00e6stinensiske Myndighed<\/p>\n<\/p>\n

Det lyder godt. Men vil disse donorer stoppe op for at overveje at Israels bes\u00e6ttelse af Pal\u00e6stina er berammet til at forts\u00e6tte s\u00e5 l\u00e6nge de stadig er parat til at underskrive den? <\/p>\n

Pal\u00e6stinensernes skr\u00e6kkelige behov for hj\u00e6lp er indiskutabelt: Den Pal\u00e6stinensiske Myndighed er praktisk taget bankerot og har anmodet om en umiddelbar indspr\u00f8jtning p\u00e5 200 mio. $, blot til basistjenester, mellem nu og n\u00e6ste februar. Men humanit\u00e6r hj\u00e6lp alene vil ikke l\u00f8se problemet.<\/p>\n<\/p>\n

At arbejde i Ramallah, som jeg har gjort, g\u00f8r dette sk\u00e6rende klart. Kidnapningen af hj\u00e6lpearbejderen Kate Burton og hendes for\u00e6ldre i Gaza denne uge er en skarp p\u00e5mindelse om den politiske sammenh\u00e6ng af hj\u00e6lp. Normalt n\u00e5r international hj\u00e6lp pal\u00e6stinenserne direkte, men ogs\u00e5 gennem myriader af internationale NGO’er. <\/p>\n<\/p>\n

Der er tykt af dem p\u00e5 grundniveau i Pal\u00e6stina: det blev estimeret i 2003 at der var 38 i Ramallah alene og 60 i alt, foruden 80 pal\u00e6stinensiske NGO’er finansieret af dem. Forholdet mellem finansi\u00f8rer og NGO’er her er komplekst og potentielt tvingende. <\/p>\n<\/p>\n

Der er konsekvenser for de dygtigste og bedst uddannede pal\u00e6stinensere som nu arbejder for disse NGO’er, mere og mere fjernt fra de mindre heldige i deres eget samfund, p\u00e5 projekter som ikke n\u00f8dvendigvis reflekterer lokale prioriteter.<\/p>\n<\/p>\n

Behovet for fornyet finansiering n\u00f8dsager ofte NGO’er til at udforme deres dagsordener efter donorernes, sommetider i mods\u00e6tning til deres egne meninger. I 2004 for eksempel, insisterede US Agenturet for International Udvikling p\u00e5 at pal\u00e6stinensiske NGO’er skulle love ikke at st\u00f8tte nogen med “terroristiske forbindelser” som betingelse for yderligere finansiering. <\/p>\n<\/p>\n

Mere direkte truede EU i sidste uge med at tr\u00e6kke al finansiering tilbage hvis militante grupper fik lov til at deltage i kommende pal\u00e6stinensiske valg. Mere raffinerede former for pres er ogs\u00e5 almindelige og vil uundg\u00e5eligt p\u00e5virke den politiske beslutningsproces.<\/p>\n<\/p>\n

Jeg fandt at Ramallah vrimlede med godg\u00f8rere af alle nationaliteter. At v\u00e6re rare over for pal\u00e6stinensere er nu en stor industri, oprindelig udkl\u00e6kket af Oslo-aftalen fra 1993. P\u00e5 det tidspunkt troede det internationale samfund at dette ville f\u00f8re til fremkomsten af en uafh\u00e6ngig pal\u00e6stinensisk stat. <\/p>\n<\/p>\n

International hj\u00e6lp str\u00f8mmede ind for at underst\u00f8tte den nyf\u00f8dte Pal\u00e6stinensiske Myndighed i at opbygge den infrastruktur som var skadet af \u00e5rtiers israelsk bes\u00e6ttelse. Fra 1995 og videre blev 7 mia. $ brugt p\u00e5 denne foretagsomhed, og mere blev lovet efter evakueringen af Gaza i august sidste \u00e5r.<\/p>\n<\/p>\n

Til grund for denne hj\u00e6lp l\u00e5 den antagelse at en to-stats-l\u00f8sning var det \u00f8nskede m\u00e5l, og at pal\u00e6stinenserne ville beh\u00f8ve hj\u00e6lp til at forberede tilstanden som stat. S\u00e5ledes blev indtil 2000 megen hj\u00e6lp rettet mod statsopbyggende projekter og s\u00e5danne der fremmede et “positivt klima” for fredsforhandlinger. <\/p>\n<\/p>\n

Den anden intifada som br\u00f8d ud i 2000 standsede denne proces. Donorer blev tvunget til at skifte fra statsopbygning til n\u00f8dhj\u00e6lp der nu bel\u00f8ber sig til 1 mia. $ \u00e5rligt. EU og medlemsstaterne b\u00e6rer hovedparten af denne finansielle byrde. <\/p>\n<\/p>\n

USA medvirker ogs\u00e5, men meget mindre end det g\u00f8r til Israel. Siden 2002 er det de arabiske stater der har reddet Den Pal\u00e6stinensiske Myndighed fra sammenbrud. Den meste hj\u00e6lp er til humanit\u00e6r n\u00f8dhj\u00e6lp og genopbygning af grundl\u00e6ggende infrastruktur \u00f8delagt af israelske milit\u00e6re angreb.<\/p>\n<\/p>\n

Pal\u00e6stinenserne er i dag de st\u00f8rste modtagere af fremmed hj\u00e6lp i verden pr. hoved. If\u00f8lge Verdensbankens rapport 2004 lider de under “den v\u00e6rste \u00f8konomiske depression i moderne historie”. 75 % er forarmede, og arbejdsl\u00f8shedstallene er 60-70 % i Gaza og 30-40 % i Vestbredden. Uden hj\u00e6lp udefra ville den pal\u00e6stinensiske infrastruktur og basistjenester ikke overleve. Pal\u00e6stinenserne er blevet ber\u00f8vet deres landbrugsjord og industri og har f\u00e5et deres handel \u00f8delagt af Israels indelukkelsesregime. <\/p>\n<\/p>\n

De har f\u00e6rre jobs i Israel som har planer om at holde op med at anvende pal\u00e6stinensisk arbejdskraft i 2008. De har praktisk taget ingen uafh\u00e6ngige kilder til livets ophold tilbage.<\/p>\n<\/p>\n

Donorerne kender godt \u00e5rsagerne til denne desperate situation. Ved en konference i Ramallah i juli sidste \u00e5r indr\u00f8mmede Verdensbankens repr\u00e6sentant, Nigel Roberts, lige ud at Israels bes\u00e6ttelse var problemet. <\/p>\n<\/p>\n

Alligevel forts\u00e6tter finansieringen som om for hele verden pal\u00e6stinenserne ikke var ofre for en bevidst israelsk politik, men for en eller anden naturkatastrofe. I sammenh\u00e6ngen med en bes\u00e6ttelse som fratager pal\u00e6stinenserne deres land og ressourcer, holder dem indesp\u00e6rrede i ghettoer, og kontrollerer ethvert aspekt af deres liv, hvad burde s\u00e5 v\u00e6re rationalet for international hj\u00e6lp? <\/p>\n<\/p>\n

Uden tvivl er n\u00f8dhj\u00e6lp vital for pal\u00e6stinensisk overlevelse og kan ikke let tr\u00e6kkes tilbage. Men b\u00f8r der ikke ogs\u00e5 g\u00f8res noget ved grund\u00e5rsagen, den israelske bes\u00e6ttelse? Ellers bliver hj\u00e6lpen blot et tilbeh\u00f8r til bes\u00e6ttelsen.<\/p>\n<\/p>\n

Ved blot at betale uden protest befrier donorerne faktisk Israel for dets forpligtelser i henhold til international lov. Som bes\u00e6ttelsesmagten m\u00e5 Israel levere assistance og tjenester til den pal\u00e6stinensiske befolkning. Som h\u00f8je kontraherende deltagere i Geneve-konventionen er donorerne forpligtet til at sikre Israels overholdelse af loven. <\/p>\n<\/p>\n

Intet af dette er sket. I stedet har international hj\u00e6lp gjort bes\u00e6ttelsen omkostningsfri. Den har endog beriget Israels \u00f8konomi: if\u00f8lge FN’s Konference om Handel og Udvikling s\u00e5 flyder for hver dollar der produceres i de besatte territorier 45 cent tilbage til Israel.<\/p>\n<\/p>\n

Bortset fra den nylige EU-kritik af Israels politik i arabisk Jerusalem, som blev hurtigt dysset ned, har donorerne ikke gjort alvorlige anstrengelser for at im\u00f8deg\u00e5 Israels handlinger, ikke engang s\u00e5 langt som at kr\u00e6ve kompensation for dets \u00f8del\u00e6ggelse af pal\u00e6stinensiske projekter de har finansieret. Tv\u00e6rtimod er processen med at forberede pal\u00e6stinenserne til en “statsdannelse” efter vestlig stil accelereret. <\/p>\n<\/p>\n

Fremmedfinansierede projekter til “demokratisering”, “reform”, kapacitetsopbygning” og andre importerede modeord er fordoblet. I frav\u00e6ret af en pal\u00e6stinensisk stat eller ethvert h\u00e5b om \u00e9n bliver dette til en \u00f8velse i kynisme. Donorernes anstrengelser for at sikre at de pal\u00e6stinensiske sikkerhedstjenester kan k\u00e6mpe mod “terrorisme” (dvs. modstand mod bes\u00e6ttelse), mens Israels h\u00e6r frit myrder pal\u00e6stinensere, bomber dem og nedbryder deres hjem, er umoralske.<\/p>\n<\/p>\n

Ved at fokusere p\u00e5 virkningerne af bes\u00e6ttelsen frem for at afslutte den har donorerne gjort konflikten til et kapl\u00f8b om social\u00f8konomisk overlevelse. Men at distancere pal\u00e6stinenserne fra deres nationale kamp kan kun hj\u00e6lpe Israel med at p\u00e5tvinge dem dets endelige betingelser. <\/p>\n<\/p>\n

Hvis dette ikke skal ske, s\u00e5 m\u00e5 donorerne l\u00f8se deres dilemma: ikke at overlade pal\u00e6stinenserne til deres sk\u00e6bne, og ikke at im\u00f8deg\u00e5 Israel, er uforeneligt. At g\u00f8re front mod b\u00f8llen er et moralsk bud og i sidste ende den eneste praktiske vej fremad.<\/p>\n<\/p>\n

Ghada Karmi var informationskonsulent hos Den Pal\u00e6stinensiske Myndighed baseret i Ramallah.<\/p>\n<\/p>\n

[Fra: http:\/\/www.guardian.co.uk\/israel\/Story\/0,2763,1675792,00.html]<\/p>\n<\/p>\n

Oversat fra engelsk for DPV af J\u00f8rgen Nyeng<\/p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Israelsk politik er grund\u00e5rsagen til n\u00f8d i de besatte territorier, men donorer bidrager uden at im\u00f8deg\u00e5 den<\/p>\n

Ghada Karmi, The Guardian L\u00f8rdag den 31. december 2005<\/p>\n

Denne m\u00e5ned har set en opblussen af aktivitet p\u00e5 h\u00f8jt niveau for at finansiere pal\u00e6sti L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,401,102],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2331"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2331"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2331\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2331"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2331"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2331"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}