{"id":2325,"date":"2006-01-09T17:19:45","date_gmt":"2006-01-09T17:19:45","guid":{"rendered":""},"modified":"2006-01-09T17:19:45","modified_gmt":"2006-01-09T17:19:45","slug":"de-ydmyger-os-som-var-vi-dyr-beretninger-fra-det-ny-checkpoint-i-qalandiya","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=2325","title":{"rendered":"\u201dDe ydmyger os som var vi dyr\u201d \u2013 Beretninger fra det ny checkpoint i Qalandiya"},"content":{"rendered":"<div class=\"dpv_author\">Anti-Apartheid Wall Campaign<\/div>\n<h3 class=\"dpv_h3\">&#8211; De ydmyger os som var vi dyr<\/h3>\n<p>\u2013 beretninger fra det ny checkpoint i Qalandiya<\/p>\n<p>Community Voice, Palestinian Grassroot Anti-Apartheid Wall Campaign, 5. januar 2006 <\/p>\n<\/p>\n<p>Det enorme og monumentale checkpoint, der af bes\u00e6ttelsesstyrkerne er blevet bygget ved Qalandiya er et af de vigtigste checkpoints for kontrollen af pal\u00e6stinensisk trafik og bev\u00e6gelser. <\/p>\n<p>Det blev \u00e5bnet i december 2005 og skabte elendighed, frustration og mest af alt ydmygelse af de tusinder af pal\u00e6stinensere, som hver dag kommer igennem p\u00e5 vej til arbejde, uddannelsesinsitutioner, basale tjenesteydelser og familiebes\u00f8g. <\/p>\n<\/p>\n<p>Et bredt udsnit af pal\u00e6stinensere, der er n\u00f8dt til at komme gennem checkpointet, fortalte om deres oplevelser og forklarede hvorledes den sk\u00e6rpede bes\u00e6ttelse g\u00f8r livet uudholdeligt.<\/p>\n<\/p>\n<p>Deema Abu Hyaia, Sabreen Abu Hyala, Dalal al Halawani og Siham al Halwani, gymnasieelever fra Ahed-skolen i al-Ram, er alle 12 \u2013 13 \u00e5r gamle. <\/p>\n<p>\u201dNu ankommer vi til checkpointet kl. 6 om morgenen og sommetider kl. 5:3o am. Der er altid mange mennesker om morgenen. De lader os vente en time p\u00e5 at komme ind i den f\u00f8rste r\u00e6kke svingd\u00f8re. Disse d\u00f8re er blokerede og vi kan ikke komme igennem med mindre der er gr\u00f8nt lys\u201d. <\/p>\n<\/p>\n<p>\u201dN\u00e5r vi starter kontrolproceduren, er vi n\u00f8dt til at g\u00e5 gennem porte med r\u00f8ngten-apparater. Vi skal anbringe vores tasker p\u00e5 et bord til r\u00f8ngten-kontrol. Det er lige som, n\u00e5r man skal til Jordan. F\u00f8rst giver vi dem d\u00e5bsattesten. S\u00e5 r\u00e5ber de til os, at vi skal komme ud til den n\u00e6ste kontrolprocedure. Vi er for unge og har endnu ikke ID-kort, s\u00e5 vi kan ikke komme igennem uden d\u00e5bsattesten. En gang havde Sabreen, s\u00e5 de sendte hende tilbage. De er l\u00f8gnere. Hver gang bekendtg\u00f8r de, at de nye installationer, der er blevet bygget, vil g\u00f8re det lettere at rejse, men de g\u00f8r livet mere besv\u00e6rligt\u201d.<\/p>\n<\/p>\n<p>En af pigerne fortsatte:<\/p>\n<p>\u201dJeg er altid meget bange, n\u00e5r jeg er i gang med kontrolproceduren. Jeg er bange for, at nogle af mine ting vil f\u00e5 alarmen til at ringe, is\u00e6r efter at jeg s\u00e5 en dreng blive tvunget til at tage sine underbukser af. <\/p>\n<p>Mens han var i r\u00f8ngten-porten, ringede det mange gange, s\u00e5 soldaterne sagde til ham, at han skulle tage sin jakke og underbukser af. Til sidst viste det sig, at det var noget p\u00e5 hans underbukser, der fik sensorerne til at sl\u00e5 alarmen til. Det er meget ydmygende.<\/p>\n<p>Jeg kan ikke tage mit t\u00f8j af foran folk og soldaterne.<\/p>\n<\/p>\n<p> Muhammed Maher, 20 \u00e5r, student ved al-Quds Open University i Ramallah, fort\u00e6ller: \u201dHver dag kommer jeg igennem ved Qlandiya og venter hver dag mindst 2 timer, f\u00f8r det bliver min tur. Mange gange v\u00e6lger de ikke den k\u00f8, hvor jeg st\u00e5r og venter. Der er i alt 5 k\u00f8er og man kan v\u00e6re heldig at stille sig i den kl\u00f8, de f\u00f8rst g\u00e5r i gang med. Det er som om man er p\u00e5 rejse til et andet land eller fra en havn. Det er virkelig en frygtelig oplevelse. Kontrolproceduren varer 15 \u2013 20 minutter. F\u00f8rst putter jeg mit ID-kort ind i et lille hul, s\u00e5 r\u00e5ber de til mig, at jeg skal g\u00e5 hen til kropsvisitation. Jeg skal tage min jakke og livrem af og putte alle metalgenstande og min taske til side og g\u00e5 et andet sted hen for at blive scannet med r\u00f8ngten-str\u00e5ler\u201d.<\/p>\n<\/p>\n<p>\u201dDet er den samme slags maskineri, som de bruger p\u00e5 broen ved gr\u00e6nseovergangen til Jordan, hvis du nogen siden har set det. En gang ringede maskinen mens jeg var ved at blive unders\u00f8gt. Det var skr\u00e6kkeligt at skulle igennem en gang til. Jeg sp\u00f8rger mig selv, hvad liver er v\u00e6rd, n\u00e5r jeg hver dag skal gennemg\u00e5 dette. Sommetider pr\u00f8ver jeg at komme igennem ved Surda (et checkpoint nord for Ramallah halvanden times k\u00f8rsel fra Qlandiya og som snart ikke l\u00e6ngere vil v\u00e6re tilg\u00e6ngeligt fra Qalandiya). Men det er tre til fire gange dyrere end at komme igennem ved Qalandiya og det kr\u00e6ver meget lang tid\u201d.<\/p>\n<\/p>\n<p>\u201dBes\u00e6ttelsesmagten anbringer en rose uden for checkpointet. Det er noget underligt noget, jeg ved ikke Hvad det skal symbolisere. Man ved ikke hvad man skal g\u00f8re, n\u00e5r man ser den. Jeg kunne godt t\u00e6nke mig at fl\u00e5 den i stykker. De tvinger dig ud i denne elendighed og ydmygende situation og s\u00e5 konfronterer de dig med denne rode. Den er ikke udtryk for vores h\u00e5b \u2013 den st\u00e5r for alt det, der er til skade for vores forh\u00e5bninger\u201d.<\/p>\n<\/p>\n<p>Ahmed Ayyesh, 27 \u00e5r og fra Biddu: \u201dJeg arbejder i Ramallah. Jeg er tvunget til at passere gennem det ny checkpoint hver dag. Siden starten p\u00e5 den anden Intifada begyndte jeg at komme meget  sent p\u00e5 arbejde, s\u00e5 jeg besluttede jeg mig for at bo i Ramallah, s\u00e5 jeg ikke risikerede at miste mit job. Hver tredje dag tager jeg hjem for at bes\u00f8ge min familie og vaske mit t\u00f8j\u201d.<\/p>\n<\/p>\n<p>\u201dTil slut skete der det, at den pal\u00e6stinensiske modstandsbev\u00e6gelse dr\u00e6bte en af soldaterne ved checkpointet ved Qalandiya. De lukkede det helt ned og jeg kunne ikke se min familie i tre uger. I g\u00e5r besluttede jeg at bes\u00f8ge dem. Da jeg kom til det ny bef\u00e6stede checkpoint i Qalandiya fik jeg et chok\u201d.<\/p>\n<\/p>\n<p>\u201dDet er lige som at skulle til et andet land, det er lige som Broen (til Jordan). Der er mange mennesker, der st\u00e5r og venter, soldater r\u00e5ber over h\u00f8jtalere. Det skaber en frygtelig atmosf\u00e6re. De lukkede for alle linierne og 600 personer ventede p\u00e5, at der skulle blive gr\u00f8nt lys. Til sidst var de en boks, der fungerede mens de andre forblev lukkede. Jeg ventede i over en time p\u00e5, at det skulle blive min tur \u2013 men forg\u00e6ves. Man kan h\u00f8re soldater der bruger h\u00f8jtalere og taler i munden p\u00e5 hinanden. Man kan ikke forst\u00e5, hvad de siger. Dertil kommer, at du ikke kan se dem. Det larmer og er til at blive syg af\u201d.<\/p>\n<\/p>\n<p>\u201dPludselig blev soldaterne irriterede  og begyndte at r\u00e5be til os at vi skulle forlade kl\u00f8erne og g\u00e5 hen i ventesalen. Jeg ventede endnu 40 minutter og tog s\u00e5 tilbage til Ramallah. Hvad der er en endnu mere afskyelig provokation er den rose, de planter ved siden af det bef\u00e6stede checkpoint. De behandler os som dyr og s\u00e5 viser de os roser!\u201d.<\/p>\n<\/p>\n<p>Oversat fra engelsk for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen<\/p>\n<\/p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>&#8211; De ydmyger os som var vi dyr Beretninger fra det ny checkpoint i Qalandiya Community Voice, Palestinian Grassroot Anti-Apartheid Wall Campaign, 5. januar 2006 <\/p>\n<p>Det enorme og monumentale checkpoint, der af bes\u00e6ttelsesstyrkerne er blevet bygget ved Qal <a href=\"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=2325\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,202],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2325"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2325"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2325\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2325"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2325"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2325"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}