{"id":2250,"date":"2005-09-30T23:47:14","date_gmt":"2005-09-30T23:47:14","guid":{"rendered":""},"modified":"2005-09-30T23:47:14","modified_gmt":"2005-09-30T23:47:14","slug":"slas-for-retfaerdighed-i-jeres-eget-land-sa-stotter-i-os-palaestinensere","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=2250","title":{"rendered":"Sl\u00e5s for retf\u00e6rdighed i jeres eget land, s\u00e5 st\u00f8tter I os pal\u00e6stinensere"},"content":{"rendered":"
Prolet\u00e4ren<\/div>\n

Sl\u00e5s for retf\u00e6rdighed i jeres eget land, s\u00e5 st\u00f8tter I ospal\u00e6stinensere<\/b><\/p>\n

Interview med PFLP’s f\u00e6ngsledegeneralsekret\u00e6r Ahmad Saadat:<\/p>\n

I januar 2002 blev AhmadSaadat, generalsekret\u00e6r for Folkefronten for Pal\u00e6stinas befrielse (PFLP),arresteret af den Pal\u00e6stinensiske Administration. Arrestationen skete efterordre fra Israel og USA. \u00c5rsagen var at PFLP, som et direkte svar p\u00e5 Israelsmord p\u00e5 PFLP’s dav\u00e6rende generalsekret\u00e6r Abu Ali Mustafa i september 2001,havde henrettet den israelske minister Rehevam Ze’evi, som \u00e5bent talte for enfordrivelse af alle pal\u00e6stinensere.<\/b><\/p>\n

Prolet\u00e4ren har truffetAhmad Saadat i f\u00e6ngslet. I interviewet taler han bl.a. om Israels tilbagetr\u00e6kningfra Gaza, samarbejdet med islamisterne og den verdensomsp\u00e6ndende kamp modimperialismen.<\/b><\/p>\n

 <\/p>\n

Fort\u00e6l om PFLP!<\/b><\/p>\n

‑ PFLP er en enest\u00e5endeorganisation i Pal\u00e6stina, siger Ahmed Saadat. Vi er en marxistisk organisationsom forener den pal\u00e6stinensiske befrielseskamp med kamp mod imperialismen i denarabiske verden og international solidaritet. Den f\u00f8rste handler om kampen herog nu, den anden angiver vor langsigtede strategi for befrielsen af hele Pal\u00e6stina.<\/p>\n

‑ Det f\u00f8rste punktindbefatter afslutning af bes\u00e6ttelsen af Vestbredden ‑ inklusive \u00d8stjerusalem‑ og Gaza samt flygtningenes ret til at vende tilbage, som er fastlagt iFN’s resolution 194 fra 1948. Dette ser vi som f\u00f8rste skridt p\u00e5 vejen mod envarig fred og oprettelsen af en demokratisk stat i hele Pal\u00e6stina med ligerettigheder for alle, uanset nationalitet, religion, klasse eller k\u00f8n. <\/p>\n

‑ Vi mener ogs\u00e5 atkun en socialistisk stat kan garantere disse rettigheder. Se f.eks. p\u00e5 Sverige.Til trods for at det er et udviklet land, hvor der formelt r\u00e5der lighed, findesder store forskelle mellem mennesker p\u00e5 grund af klasse, k\u00f8n og etnisk tilh\u00f8rsforhold. <\/p>\n

‑ En tostatsl\u00f8sningkan aldrig fungere. Det blev pr\u00f8vet i Sydafrika ‑ og mislykkedes. IIsrael bor allerede nu to og en halv million pal\u00e6stinensere; n\u00e5r flygtningenevender tilbage, bliver de mere end fem millioner. Israel kan ikke v\u00e6re en statfor j\u00f8der, n\u00e5r en stor del af befolkningen er pal\u00e6stinensere. Desuden findesogs\u00e5 andre nationaliteter i Israel. Derfor m\u00e5 m\u00e5let for vores kamp v\u00e6re endemokratisk stat med lige rettigheder for alle.<\/p>\n

 <\/p>\n

Hvordan ser du p\u00e5 dennuv\u00e6rende politiske situation i Pal\u00e6stina?<\/b><\/p>\n

‑ For at forst\u00e5 dennuv\u00e6rende politiske situation m\u00e5 man g\u00e5 tilbage til Oslo-aftalen.Oslo-aftalen er ikke en aftale for fred. Det er en aftale for samarbejde medIsrael. Den handlede n\u00e6sten udelukkende om at skabe sikkerhed for Israel, udenat l\u00f8se nogen af det pal\u00e6stinensiske folks problemer. CampDavid-forhandlingerne \u00e5r 2000 var i samme \u00e5nd. <\/p>\n

‑ Den anden intifadabeviste at Oslo-processen ikke kunne fungere. Siden dengang har vi endog set"K\u00f8replanen for fred" som er Bush’s opfindelse. George W. Bush n\u00e6gterpal\u00e6stinenserne al ret til modstand, men giver Israel ret til at ud\u00f8ve sinterror mod pal\u00e6stinenserne. Ogs\u00e5 K\u00f8replanen bygger p\u00e5 samme koncept somOslo-aftalen. Pal\u00e6stinenserne skal holde op med at k\u00e6mpe, uden at f\u00e5 nogetsom helst til geng\u00e6ld.<\/p>\n

‑ Nu tales ogs\u00e5 omSharon-planen, om "disengagement". Denne plan har to dele. Den f\u00f8rstedel er tilbagetr\u00e6kningen fra Gaza. Dette er noget Israel har planlagt l\u00e6nge,allerede f\u00f8r Oslo-aftalen. Det koster helt enkelt for meget at holde Gazabesat. 7500 bos\u00e6ttere beskyttes af flere tusind soldater. Israel vil fortsatkontrollere havet, luftrummet og gr\u00e6nserne.<\/p>\n

‑ Trods dette er retr\u00e6tenet politisk nederlag for Israel, som er kommet i stand takket v\u00e6re pal\u00e6stinensernesmodstandskamp. Sharon fors\u00f8ger at fremstille retr\u00e6ten som en sejr. Han vil ogs\u00e5anvende retr\u00e6ten til at kunne gennemtvinge den anden del af sin plan. Denne delhandler om at fremtvinge \u00e6ndringer i K\u00f8replanen til Israels fordel, forts\u00e6ttemurbyggeriet og for\u00f8ge bos\u00e6ttelserne p\u00e5 Vestbredden.<\/p>\n

‑ PFLP har en anden l\u00f8sningp\u00e5 problemerne. Der findes mange FN-resolutioner som st\u00f8tter pal\u00e6stinensernesrettigheder. F.eks. fastsl\u00e5r b\u00e5de resolution 184 og resolution 337 det pal\u00e6stinensiskefolks ret til en selvst\u00e6ndig stat, og adskillige resolutioner ford\u00f8mmer bos\u00e6ttelserneog anneksionen af \u00d8stjerusalem.<\/p>\n

‑ Vi kr\u00e6ver atFN-resolutionerne skal implementeres, i stedet for USA’s diktat. Vi kan ikkeforhandle om disse resolutioner. En l\u00f8sning af konflikten m\u00e5 baseres p\u00e5international ret, ikke p\u00e5 Israels sikkerhedskrav. Der kr\u00e6ves kamp b\u00e5de i Pal\u00e6stinaog internationalt for at f\u00e5 st\u00f8tte til disse tilsyneladende indlysende sager.Bush st\u00f8tter byggeriet af den ulovlige mur og har sagt, at man ikke kanforlange at bos\u00e6tterne skal flytte. Dette betyder i praksis at Jerusalem ikkeskal v\u00e6re til for pal\u00e6stinenserne, for hele \u00d8stjerusalem er omringet af bos\u00e6ttelser.Der kan aldrig blive nogen fred s\u00e5 l\u00e6nge bos\u00e6ttelserne eksisterer! <\/p>\n

‑ Inden for det pal\u00e6stinensiskesamfund findes forskellige opfattelser om hvordan kampen for vore nationalerettigheder skal f\u00f8res. Den pal\u00e6stinensiske administration fors\u00f8ger at l\u00f8seproblemerne gennem forhandlinger med Israel. Vi mener at dette er en farlig vej.Den kan ikke give virkelig fred, men leder til en opgivelse af vore rettighedersom nation. Kampen mod Israel m\u00e5 forts\u00e6tte. Vi har ogs\u00e5 behov for at udviklevore internationale kontakter. For at l\u00f8se konflikten beh\u00f8ves en internationalplan baseret p\u00e5 FN-resolutioner.<\/p>\n

‑ Vi pal\u00e6stinenserem\u00e5 l\u00f8se vore interne problemer og komme overens om hvordan kampen skal f\u00f8resvidere. Enten g\u00f8r vi dette ved at sl\u00e5s med hverandre, eller ogs\u00e5 m\u00e5 viudskrive valg. Valg til parlamentet og valg inden for PLO p\u00e5 alle niveauer. P\u00e5den m\u00e5de kan PLO genopbygges, og det pal\u00e6stinensiske folk f\u00e5r mulighed forselv at v\u00e6lge retning for sin modstandskamp.<\/p>\n

 <\/p>\n

Hvilke politiskehovedretninger ser du inden for det pal\u00e6stinensiske samfund? <\/b><\/p>\n

‑ Der findes trehovedretninger. Den f\u00f8rste er den som repr\u00e6senteres af lederskabet inden forFatah-bev\u00e6gelsen, og som jeg vil karakterisere som comprador-bourgeoisietsretning. Som vi allerede har talt om, bygger dets politiske id\u00e9 p\u00e5kompromis’er med Israel. Det har etableret et system som v\u00e6sentligt f\u00f8lgerUSA’s og Israels vilje og er en del i USA’s plan for at omskabe Mellem\u00f8stenefter sine egne interesser.<\/p>\n

‑ Den andenhovedretning udg\u00f8res af venstrefl\u00f8jen. Venstrefl\u00f8jens vision er en sekul\u00e6rstat med politisk og \u00f8konomisk demokrati. Det pal\u00e6stinensiske samfunds \u00f8konomim\u00e5 bygges p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de at den kan underst\u00f8tte og blive en del afbefrielseskampen. Venstrefl\u00f8jens vision bygger p\u00e5 respekt for alle menneskers fri- og rettigheder.<\/p>\n

‑ Den tredjehovedretning er den nygamle islamiske retning. P\u00e5 det \u00f8konomoske omr\u00e5de erden nyliberal. Islamisterne har ingen respekt for menneskers frihed, og politiskvil de f\u00f8re os mange \u00e5r tilbage i tiden. Vi har rigelige erfaringer med deressystem andre steder i verden, f.eks. i Iran, Sudan og Afghanistan.<\/p>\n

‑ Eksemplet Iranviser at islamismen ikke form\u00e5r at l\u00f8se samfundets problemer. Iran er intetdemokrati. Kun islamister f\u00e5r tilladelse til at stille op til valgene ogudtrykke deres synspunkter. De nationale minoriteter ‑ deriblandt araberne‑ savner alle rettigheder. Dog m\u00e5 det siges at Iran trods alt modst\u00e5rimperialismen. Men med sin mangel p\u00e5 demokrati kan landet ikke v\u00e6re en p\u00e5lideligallieret i den antiimperialistiske kamp.<\/p>\n

‑ B\u00e5de venstrefl\u00f8jenog islamisterne g\u00e5r ind for kamp mod imperialismen. P\u00e5 grund af dette er detmuligt at opbygge en enhedsfront med islamisterne. En s\u00e5dan front kan dog kun v\u00e6remulig, hvis vi kan enes om at respektere menneskers grundl\u00e6ggende fri- ogrettigheder. Det er n\u00f8dvendigt, men meget sv\u00e6rt, at f\u00f8re diskussioner medislamisterne. I de senere \u00e5r synes visse islamistiske partier at have \u00e6ndretderes indstilling til demokratiet. Eksempelvis presser det muslimske broderskabp\u00e5 for valg i \u00c6gypten. Men hidtil er denne nye indstilling ikke blevet afpr\u00f8veti praksis.<\/p>\n

‑ Internationalt beh\u00f8vesen bred diskussion med de islamiske bev\u00e6gelser. Situationen her i Pal\u00e6stina erlidt anderledes. I kampens skygge bliver en enhed mellem venstrefl\u00f8jen ogislamisterne b\u00e5de \u00f8nskv\u00e6rdig og mulig, endog inden for en snarlig fremtid.<\/p>\n

 <\/p>\n

Hvad mener du om deeurop\u00e6iske landes rolle i Pal\u00e6stina-sp\u00f8rgsm\u00e5let?  Kan de nuv\u00e6rende forhandlinger resultere i noget positivtfor pal\u00e6stinenserne?<\/b><\/p>\n

‑ De fleste lande iverden st\u00f8tter kravet om at Israels bes\u00e6ttelse af Vestbredden og Gaza skal oph\u00f8re.S\u00e5ledes ogs\u00e5 EU-landene, ligesom Rusland. Det er egentlig kun USA og Israelsom v\u00e6grer sig. Men EU s\u00f8ger at l\u00f8se problemet hen over hovedet p\u00e5 os pal\u00e6stinensere.De vil at vi skal acceptere K\u00f8replanen for fred og oph\u00f8re med vor kamp. Detkan vi aldrig g\u00f8re. Det er kun med kamp at vi kan vinde vore rettigheder.<\/p>\n

‑ Lad mig forklarehvad jeg mener. Inden 1967 erkendte ingen det pal\u00e6stinensiske folksrettigheder. I FN-resolution 242 fra november 1967 fasts\u00e6ttes at Israel m\u00e5forlade de nyligt besatte omr\u00e5der. P\u00e5 den tid ans\u00e5s Pal\u00e6stina-sp\u00f8rgsm\u00e5letimidlertid for et menneskeligt problem, ikke et politisk. I 1974, efter syv \u00e5rspal\u00e6stinensisk kamp, gives PLO observat\u00f8rstatus i FN, og verden erkender‑ i al fald formelt ‑ pal\u00e6stinensernes ret til selvbestemmelse.<\/p>\n

‑ Inden den f\u00f8rsteintifada var der ingen som talte om en pal\u00e6stinensisk stat. Erkendelsen afvores ret til en stat er et resultat af vores kamp. Den anden intifada gav ostilbagetr\u00e6kningen fra Gaza-striben.<\/p>\n

‑ Hvad har vi f\u00e5etgennem forhandlinger med Israel? Under Oslo-\u00e5rene havde vi myndighed i dele afVestbredden og Gaza-striben, men disse omr\u00e5der besattes direkte da intifadaenbr\u00f8d ud. Oslo-aftalen er mislykket, eftersom den ikke gav det pal\u00e6stinensiskefolk hvad det beh\u00f8ver. Hver fremtidig fredsaftale m\u00e5 tilbyde mere end hvadOslo-aftalen gjorde. Men K\u00f8replanen er endnu d\u00e5rligere end Oslo, den erdirekte dikteret af USA!<\/p>\n

‑ Vi har egentlig kunto ting at v\u00e6lge imellem. Enten accepterer vi det som tilbydes os: Et omr\u00e5demindre end det som blev okkuperet i 1967, uden Jerusalem, uden at flygtningene f\u00e5rlov at vende tilbage, og at Pal\u00e6stina-sp\u00f8rgsm\u00e5let dermed begraves og slettesfra den politiske dagsorden. Eller ogs\u00e5 forts\u00e6tter vi befrielseskampen. Vi haringen andre valg.<\/p>\n

‑ Alligevel findesder positive ting i den nuv\u00e6rende situation. Vores kamp har tvunget verden tilat tage stilling. Vore fremskridt i den anden intifada var sm\u00e5, men vi kanbygge videre p\u00e5 dem. Man m\u00e5 huske p\u00e5 at det som er opn\u00e5et, det er opn\u00e5etgennem kamp. Vi forventer os kun sm\u00e5 fremskridt p\u00e5 kort sigt, p\u00e5 trods af atvi har store m\u00e5l. Det pal\u00e6stinensiske folk vil aldrig give op.<\/p>\n

 <\/p>\n

Hvordan p\u00e5virker kampeni Iraq og det \u00f8vrige Mellem\u00f8sten situationen i Pal\u00e6stina?<\/b><\/p>\n

‑ Vores kamp erintimt forbundet med den antiimperialistiske kamp i resten af den arabiskeverden. Is\u00e6r har modstanden i Iraq stor betydning for os. En af USA’s vigtigstegrunde til Iraq-krigen var at man s\u00f8gte at beskytte Israel. Hvert nederlag forimperialismen, i Iraq og andetsteds, er i tilsvarende grad en sejr for os. Vortm\u00e5l kan kun n\u00e5s hvis de arabiske masser forener sig i kamp modUSA-imperialismen og dens planer her i regionen. I Iraq har man indsat en"regering" som er afh\u00e6ngig af USA for sin overlevelse. I Libanon fors\u00f8gerUSA at styrke sine positioner p\u00e5 Syriens bekostning. Det pal\u00e6stinensiske folkvil man p\u00e5tvinge sin "K\u00f8replan for fred".<\/p>\n

‑ Alt dette er deleaf USA’s plan for Mellem\u00f8sten. Den har til form\u00e5l at sikre kontrollen overolien i regionen. Man anvender sig af betegnelser som "demokrati","reformer" og "kamp mod terrorismen" for at retf\u00e6rdigg\u00f8resine ambitioner. Med "terrorisme" menes helt enkelt al kamp modUSA-imperialismen. Paroler som "demokratiske reformer" sigter p\u00e5 at\u00e6ndre styret i de arabiske lande. Disse regeringer har i dag en teknokratisk ogdelvis feudal karakter. USA vil sikre sig regeringer som underordner sig detspolitiske program, som bygger p\u00e5 afregulering af \u00f8konomien og kontrol overolieressourcerne.<\/p>\n

‑ Israels rolle er atv\u00e6re imperialismens vagthund i Mellem\u00f8sten. Derfor er det ogs\u00e5 af stor v\u00e6gtfor USA at f\u00e5 etableret regeringer i de arabiske lande som er venligtindstillet over for Israel. Dette er en del af hvad de nu g\u00f8r i Iraq. Hvismodstanden kan v\u00e6lte det amerikanske projekt i Iraq, f\u00f8rst da har vimuligheder for at n\u00e5 virkeligt store resultater med kampen her i Pal\u00e6stina.Alment g\u00e6lder det, at n\u00e5r den internationale bev\u00e6gelse mod imperialismen harfremgang, s\u00e5 \u00f8ges ogs\u00e5 vore muligheder.<\/p>\n

 <\/p>\n

Hvilke taktiske opgaverst\u00e5r den pal\u00e6stinensiske befrielseskamp overfor?<\/b><\/p>\n

‑ For virkelig atkunne udvikle kampen m\u00e5 vi g\u00e5 ud fra hvad vi har. Vi m\u00e5 opbygge en \u00f8konomisom er indrettet p\u00e5 at st\u00f8tte modstanden. For at f\u00e5 international bistand m\u00e5ttevi underkaste os USA’s krav og lade den pal\u00e6stinensiske administration fungeresom politi for Israel. Dette er en udvikling som naturligvis kun gavner Israel.<\/p>\n

‑ I dagens situation,under okkupationen, er det sv\u00e6rt at tale om nogen egentlig pal\u00e6stinensiskindustri. Inden den pal\u00e6stinensiske administration kom til, baseredes den \u00f8konomiskeudvikling i de i 1967 besatte omr\u00e5der p\u00e5 ikke-statslige, ofte ideelleorganisationer og foreninger. Det er p\u00e5 en s\u00e5dan basis at virkelig udviklingaf vort samfund kan blive mulig under de nuv\u00e6rende omst\u00e6ndigheder. Vortsamfund m\u00e5 skaffe det som det enkelte individ beh\u00f8ver for at tilfredsstillesine daglige behov og for at sl\u00e5s mod okkupationen.<\/p>\n

‑ Under den f\u00f8rsteintifada opn\u00e5edes dele af dette. Israelske varer blev boykottet og erstattetmed lokal produktion i landsbyer og samfund. Vi beskyttede den hjemlige industriog jordbruget som den \u00f8konomiske basis for vor modstandskamp. Vi organiseredesygepleje og rehabilitering p\u00e5 ideel basis.<\/p>\n

‑ Dette er de m\u00e5dersom et fattigt folk kan arbejde p\u00e5 for at bek\u00e6mpe en m\u00e6gtig bes\u00e6ttelsesmagt.Vi kan ikke forlade os p\u00e5 bistand udefra, som til stor del styres af politiskehensyn. Da Bush f.eks. begyndte at tale om at \u00e6ndre det pal\u00e6stinensiskelederskab, standsede pengestr\u00f8mmen i den internationale bistand til Pal\u00e6stina.I dag m\u00e5 pal\u00e6stinensiske organisationer som s\u00f8ger international bistandskriftligt forpligte sig til ikke at st\u00f8tte "terrorisme". P\u00e5 en s\u00e5dangrund kan vi ikke bygge vores \u00f8konomi!<\/p>\n

‑ Alt hvad jeg harsagt nu g\u00e6lder naturligvis situationen under den nuv\u00e6rende bes\u00e6ttelse. For atvi skal kunne tale om virkelig udvikling, m\u00e5 bes\u00e6ttelsen oph\u00f8re.<\/p>\n

 <\/p>\n

Hvordan ser du p\u00e5kampen mod muren? Hvilket potentiale har den ikke-voldelige taktik som blevanvendt i landsbyer som Budrus, Biddu og Bil’in?<\/b><\/p>\n

‑ Al modstand, uansetform, er god. Det m\u00e5ske mest positive i kampen mod muren er at protesterneinvolverer hele samfund. Det er n\u00f8dvendigt med en folkelig kamp mod bes\u00e6ttelsen.Man kan dog ikke adskille denne form for modstand fra andre former. Hvilken formmodstanden tager p\u00e5 forskellige steder, beror p\u00e5 situationen lokalt. Allekampformer beh\u00f8ves.<\/p>\n

Den nuv\u00e6rende kamp modmuren vil ikke kunne l\u00f8se vore problemer. Men den har en vigtig funktion ved atdemonstrere at en eller anden "forhandlingsl\u00f8sning" ikke kan fungere.Vi kan aldrig g\u00e5 p\u00e5 kompromis med kravet om en afslutning p\u00e5 okkupationen afVestbredden og Gaza. Den ‑ ligesom muren ‑ strider mod internationallov. Vi kan forhandle om en tidsplan for at oph\u00e6ve okkupationen, men ikke omokkupationen som s\u00e5dan.<\/p>\n

‑ Dette skal ikketolkes som at vi er imod forhandlinger i almindelighed. Hvad vi vender os imod,er en l\u00f8sning der alene er baseret p\u00e5 kompromis’er. Enhver s\u00e5dan l\u00f8sning vil‑ under de faktiske styrkeforhold ‑ v\u00e6re til Israels fordel. Vitaler for en international konference i FN-regi om l\u00f8sningen p\u00e5 konflikten ogskabelsen af en pal\u00e6stinensisk stat. Derimod er vi imod de forhandlinger som f\u00f8resmed Israel og den s\u00e5kaldte "kvartet". Internationale sp\u00f8rgsm\u00e5l l\u00f8sesi FN, ikke af nogen selvudn\u00e6vnt gruppe af stater. S\u00e5dan er det med Vestsahara,s\u00e5dan var det med Rhodesia mm. Hvorfor skulle Pal\u00e6stina v\u00e6re en undtagelse?Hvad det drejer sig om, er at USA fors\u00f8ger at g\u00e5 udenom FN og skabe eninternational orden blot baseret p\u00e5 dets egen dominans.<\/p>\n

 <\/p>\n

Hvordan p\u00e5virkerklasseforholdene inden for det pal\u00e6stinensiske samfund befrielseskampen?<\/b><\/p>\n

‑ Jeg vil begynde medat pointere at vi har et bourgeoisi i Pal\u00e6stina. Fatah-ledelsen udg\u00f8r etbureaukratisk bourgeoisi. Efter skabelsen af den Pal\u00e6stinensiske Administrationgik denne fra at v\u00e6re leder for PLO til at v\u00e6re leder for hele det pal\u00e6stinensiskesamfund. Den personlige vinding for dens ledere viser sig p\u00e5 mange m\u00e5der, ikkemindst gennem de abnorme sikkerhedsarrangementer som omgiver ledelsen for denPal\u00e6stinensiske Administration og gennem den udbredte korruption. Det pal\u00e6stinensiskebourgeoisi er \u00f8konomisk knyttet til det israelske gennem de mangesamarbejdsprojekter mellem den Pal\u00e6stinensiske Administration og Israel.<\/p>\n

‑ Det israelskebourgeoisi har interesse i at dets pal\u00e6stinensiske klassebr\u00f8dre skal lede detpal\u00e6stinensiske folk, at de skal have magt, penge og medindflydelse. P\u00e5 grundaf den specielle situation som r\u00e5der her, kan man egentlig ikke tale om etrigtigt bourgeoisi. Snarere om en samling tyve som handler for egen vindingsskyld. De har penge, magt VIP-kort og fri bev\u00e6gelighed gennem de israelskevejsp\u00e6rringer.<\/p>\n

‑ Det som jeg harsagt, g\u00e6lder ikke hele Fatah-bev\u00e6gelsen, men dens \u00f8verste lag. Den folkeligedel af Fatah st\u00e5r i dag uden politisk ledelse. Dette l\u00e6gger grunden til denkonflikt inden for bev\u00e6gelsen som er blevet stadig mere tydelig i de senere \u00e5r.<\/p>\n

‑ I den nuv\u00e6rendesituation er det umuligt at adskille klassekampen og den nationale kamp. Afdette f\u00f8lger at hvis den nationale kamp skal have fremgang, s\u00e5 m\u00e5 den ledesaf venstrefl\u00f8jen. Dette er ikke bare noget vi siger eller \u00f8nsker, det erobjektive fakta. For at kunne udfylde denne rolle m\u00e5 venstrefl\u00f8jen skabe sigen god teori <\/p>\n

‑ PFLP er den enestehelt igennem marxistiske organisation i Pal\u00e6stina. De andrevenstreorganisationer kan ses som delvis marxistiske, delvis socialdemokratiske.En del af dem deler visioner med det pal\u00e6stinensiske bourgeoisi og har ingendel i den v\u00e6bnede kamp. De grupper som ikke tager del i kampen, fjerner sig letfra virkeligheden, for i stedet at s\u00e6tte deres lid til id\u00e9er som f.eks. Gen\u00e8ve-initiativet.PFLP er faktisk den eneste organisation som ved hvad den vil og har en tydeligterkl\u00e6ret m\u00e5ls\u00e6tning. Fatah og det Pal\u00e6stinensiske Folkeparti (PPP) taler omen stat inden for 1967-gr\u00e6nserne. DFLP sv\u00e6ver ogs\u00e5 p\u00e5 m\u00e5let n\u00e5r det g\u00e6lderdisse ting. Man h\u00e6vder flygtningenes ret til at vende tilbage, men uden atspecificere om man mener til hele Pal\u00e6stina eller blot til Vestbredden og Gaza.<\/p>\n

‑ Som marxistiskorganisation m\u00e5 PFLP fastsl\u00e5 det teoretiske grundlag og give en kamp-dagsordenfor venstrefl\u00f8jen. Kampen m\u00e5 placeres i en international og historisk sammenh\u00e6ngog knyttes til vore strategiske m\u00e5ls\u00e6tninger.<\/p>\n

 <\/p>\n

Mener PFLP at den v\u00e6bnedekamp skal begr\u00e6nses til 1967-omr\u00e5derne eller f\u00f8res inden for hele Pal\u00e6stina?<\/b><\/p>\n

‑ Alle pal\u00e6stinensiskegrupperinger h\u00e6vder vores ret til at angribe soldater og bos\u00e6ttere. S\u00e5 kanman sp\u00f8rge om kun de israelere som bor p\u00e5 Vestbredden og i Gaza-striben er bos\u00e6ttere,eller om ikke alle egentlig er det. Vi h\u00e6vder at hele Israel er en kolonialstat, og at vi derfor har ret til at k\u00e6mpe ogs\u00e5 i 1948-omr\u00e5derne. I den nuv\u00e6rendesituation bygger vores v\u00e6bnede taktik dog p\u00e5 kun at angribe soldater og bos\u00e6tterep\u00e5 Vestbredden og i Gaza.<\/p>\n

‑ Under den senesteintifada er Israels vold tr\u00e6ngt ind i hver del af vort samfund. I visse tilf\u00e6ldehar vi derfor anset det for rigtigt ogs\u00e5 at gennemf\u00f8re v\u00e6bnede operationerinde i 1948-omr\u00e5derne som svar p\u00e5 de lidelser og de forbrydelser som bes\u00e6ttelsesmagtenhar udsat os for. De dr\u00e6ber os endog i vore egne hjem; hvorfor skulle s\u00e5 ikkevi have ret til at f\u00f8re vores forsvarskamp overalt?<\/p>\n

‑ PFLP’s aktionerinde i 1948-omr\u00e5derne har dog v\u00e6ret f\u00e5, og har udelukkende v\u00e6ret advarslereller svar p\u00e5 Israels angreb. I alt fire aktioner, hvoraf to har v\u00e6ret rettetmod soldater og de \u00f8vrige to mod bos\u00e6ttere. Og hotellet hvor Ze’evi blev dr\u00e6bt,l\u00e5 faktisk inden for 1967-gr\u00e6nserne.<\/p>\n

‑ Kampen i Pal\u00e6stinaer meget kompleks. Den er n\u00e6rt besl\u00e6gtet med irl\u00e6ndernes og baskernes kamp.Russeren som flyttede hertil i g\u00e5r, har alle rettigheder, samtidig med atmillioner af pal\u00e6stinensere som har boet her hele deres liv, savner til og medden mest grundl\u00e6ggende beskyttelse.<\/p>\n

 <\/p>\n

Til slut: Hvad vil dugerne sige til Pal\u00e6stina-vennerne i Sverige? Hvordan kan vi st\u00f8ttebefrielseskampen?<\/b> <\/p>\n

‑ Mit budskab er detsamme til alle folk i verden: Vi f\u00f8rer alle den samme kamp mod imperialismen.Den bedste m\u00e5de I kan st\u00f8tte os p\u00e5 er ved at sl\u00e5s for lighed og retf\u00e6rdighedi jeres egne hjemlande. Vort m\u00e5l er at bygge en ny verden som ikke kender nogenulighed mellem mennesker, hvor udbytning ikke eksisterer. Hvis folket i Sverigeenes i kamp mod imperialismen, s\u00e5 er det en uvurderlig st\u00f8tte for os. Det ersv\u00e6rt for folket i et land at n\u00e5 sine antiimperialistiske m\u00e5l, hvis man ikkeforenes med andre folk i f\u00e6lles kamp. P\u00e5 den m\u00e5de er hver fremgang for denantiimperialistiske bev\u00e6gelse en fremgang for os i Pal\u00e6stina, ligesom ogs\u00e5for alle andre folk som sl\u00e5s for deres frihed.<\/p>\n

‑ N\u00e5r nukapitalismen har skabt en stat som terroriserer og undertrykker folkene i heleverden, s\u00e5 m\u00e5 ogs\u00e5 vi forenes i en verdensomfattende kamp mod imperialismen.Kun s\u00e5ledes kan vi alle n\u00e5 vore m\u00e5l.<\/p>\n

 <\/p>\n

[Erik D., Prolet\u00e4ren37, 13-09-2005]Oversat fra svensk for DPV af J\u00f8rgen Nyeng<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Interview med PFLP’s f\u00e6ngslede generalsekret\u00e6r Ahmad Saadat L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[201,69],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2250"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2250"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2250\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2250"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2250"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2250"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}