{"id":2237,"date":"2005-09-16T14:36:08","date_gmt":"2005-09-16T14:36:08","guid":{"rendered":""},"modified":"2005-09-16T14:36:08","modified_gmt":"2005-09-16T14:36:08","slug":"tusmorkezone-og-triste-gader","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=2237","title":{"rendered":"Tusm\u00f8rkezone og triste gader"},"content":{"rendered":"
Haaretz<\/div>\n

Tusm\u00f8rkezone og triste gader<\/h3>\n

Af Gideon Levy<\/p>\n<\/p>\n

Det burde v\u00e6re obligatorisk i skolesystemet: En \u00e5rlig studietur til Tel Rumeida. Dette er stedet, hvor enhver student i Israel – faktisk enhver borger – burde blive bragt til at afl\u00e6gge bes\u00f8g. <\/p>\n<\/p>\n

Dette er stedet, hvortil man burde bringe alle dem, der f\u00f8lte medlidenhed med bos\u00e6tterne og pr\u00e6dikede deres sag, alle de velmenende mennesker, der krummede t\u00e6er ved tanken om tilbagetr\u00e6kningens \u201dtrauma\u201d, alle dem, der var ivrige efter at tr\u00f8ste dem, der blev evakueret, alle dem, der fremkommer med indholdsl\u00f8se opfordringer til national forsoning.<\/p>\n<\/p>\n

De burde alle bringes hertil, til Tel Rumeida-kvarteret i Hebron. Det er her der burde holdes borgerretlige og sociale forel\u00e6sninger. <\/p>\n<\/p>\n

Engang boede der her omkring 500 pal\u00e6stinensiske familier. Nu er der knapt nok 50 tilbage. Hvad der foreg\u00e5r her, langt fra offentlighedens s\u00f8gelys, er ikke blot en grusom \u201doverflytning\u201d, men et terrorregime, af bos\u00e6tterne p\u00e5tvunget den h\u00e5ndfuld indbyggere, som endnu ikke er draget bort.<\/p>\n<\/p>\n

Dette er stedet hvor de opbyggede en bos\u00e6tterh\u00f8jborg, som voksede til frygtindgydende proportioner, et h\u00f8jhus opf\u00f8rt med statsligt sponsorat, nu omgivet af en veritabel sp\u00f8gelsesby, bortset fra den lille gruppe indbyggere der stadig forbliver i deres hjem trods al den terror de bliver ramt af fra jordens voldelige beherskere, disser u\u00f8nskede naboer.<\/p>\n<\/p>\n

Det er her israelske skoleb\u00f8rn burde f\u00e5 forevist den dystre side af deres land., deres stats voldelige og lovbespottende bagg\u00e5rd. <\/p>\n<\/p>\n

Milit\u00e6re barakker under hvis d\u00e6kke der findes den reneste ondskab, som bos\u00e6tterne plager deres naboer med. Der er ikke nogen anden bydel, der ligner denne.<\/p>\n<\/p>\n

Der g\u00e5r ikke en dag uden voldelige episoder, ikke en time g\u00e5r der uden at der bliver kastet sten, affald eller ekskrementer mod de skr\u00e6mte naboer, der s\u00f8ger ly i deres barrikaderede huse, hvor de er bange for blot at kigge ud ad vinduet. <\/p>\n<\/p>\n

Naboer hvis vej hjem altid er en ledelsens og \u00e6ngstelsens sti. Alt dette sker for \u00f8jnene af soldater og politi, repr\u00e6sentanter for ordensmagten, der blot passivt ser til.<\/p>\n<\/p>\n

For den gennemsnitlige, rimelige israeler er et f\u00f8rstegangsbe\u00f8g i Tel Rumeida en oplevelse, der vender op og ned p\u00e5 verdensbilledet. <\/p>\n<\/p>\n

Dette er rendestensaspektet ved bos\u00e6tterbev\u00e6gelsen, hvis ledere aldrig har undsagt det og som mange af dem endog har hyldet med gl\u00f8dende lovprisninger i de seneste uger.<\/p>\n<\/p>\n

Alle vinplanterne i haven er blevet hugget ned. Indgangen til Hashem Al-Gazas hus er blokeret af dynger af affald og spildprodukter som er blevet kastet ned af hans naboer l\u00e6ngere oppe ad bjergsiden. <\/p>\n<\/p>\n

Det er nu flere \u00e5r s&#305;den han har kunnet komme ind i sit hus fra gadesiden. Han er henvist til at benytte en uj\u00e6vn sti op ad bjergsiden, som naboerne ikke har udsigt til, skynde sig ind i huset gennem bagd\u00f8ren og h\u00e5be p\u00e5 det bedste. <\/p>\n<\/p>\n

Enhver tur uden for huset foreg\u00e5r i hast og \u00e6ngstelse. Samtale foreg\u00e5r som hvisken for at naboerne ikke skal h\u00f8re noget. Al-Gaza er formand for bydelsr\u00e5det, eller hvad der er tilbage af det. <\/p>\n<\/p>\n

Han viser sine g\u00e6ster en videooptagelse, der er fire m\u00e5neder gammel. Det er ikke en man vil kunne f\u00e5 at se p\u00e5 israelske TV-kanaler: <\/p>\n<\/p>\n

Den viser scener fra en pogrom. Vi ser en r\u00e6kke skolepiger p\u00e5 vej hjem, unge piger kl\u00e6dt i den samme skoleuniform, mens unge bos\u00e6ttere \u2013 is\u00e6r piger \u2013 ligger i baghold hver dag og venter p\u00e5 at komme til at angribe dem voldeligt.<\/p>\n<\/p>\n

Man ser skolepigerne flygte og bos\u00e6tterpigerne sparke ud efter den og kaste stem og affald mod dem. Soldaterne ser til med kedsomhed malet i ansigterne, om end man nogle gange kan se dem smile.<\/p>\n<\/p>\n

Nu ankommer mini-pogromen til Dr. Taysir Zehadis hjem. Hundreder af bos\u00e6ttere i hvide shabbat-skjorter, som passer til den festlige anledning, bryder ind og h\u00e6rger og raserer. Den desperate doktor pr\u00f8ver at tilkalde hj\u00e6lp over telefonen mens hundreder af bos\u00e6ttere omringer huset. <\/p>\n<\/p>\n

Sluttelig smadrer de l\u00e5gen og tiltvinger sig adgang til selve huset. Soldater fra Hahal-brigaden og en gruppe fra Gr\u00e6nsepolitiet ser til uden at l\u00f8fte en finger. Bos\u00e6tterne er nu inde i huset og smadrer hvad som helst de kan f\u00e5 fat i, mens doktoren ser p\u00e5 og h\u00e6st beskriver \u00f8del\u00e6ggelsen mens han taler ind i telefonr\u00f8ret. \u201dAlt er \u00f8delagt\u201d siger han stille inde fra sit hjem, som en l\u00e5ge og et jerngitter ikke kunne beskytte.<\/p>\n<\/p>\n

Efter at bos\u00e6tterne f\u00e5r afl\u00f8b for deres vrede inde i huset, skrider de smilende, p\u00e5 vej til det n\u00e6ste offer. Intet stopper dem. <\/p>\n<\/p>\n

Undtagen naboen Ayub Awawis jernd\u00f8r. D\u00f8ren giver ikke efter for deres slag og de forbliver udenfor. Imens viser kameraet \u00f8del\u00e6ggelsen i doktorens hjem. Fra solpanelerne p\u00e5 taget til potteplanterne i dagligstuen er alt smadret og spredt ad.<\/p>\n<\/p>\n

Videooptagelsen slutter og vi vender tilbage til nuet. Al-Gazas datter kommer l\u00f8bende ind i dagligstuen. <\/p>\n<\/p>\n

Hun g\u00e5r i tredje klasse, har \u201drottehaler\u201d, det er hendes anden skoledag i \u00e5r. Hun ser skr\u00e6kslagen ud. Hun krydser altid vejen i l\u00f8b. <\/p>\n<\/p>\n

I g\u00e5r l\u00f8rdag smed bos\u00e6tterne sten p\u00e5 dem. Et skolebarn blev s\u00e5ret i armen. Men i dag kom hun igennem uden at blive angrebet. <\/p>\n<\/p>\n

En lille gruppe internationale frivillige ledsager hende og hendes veninder til og fra skole hver dag.<\/p>\n<\/p>\n

Her til morgen udstedte de israelske bes\u00e6ttelsesstyrker et dekret og erkl\u00e6rede bydelen for \u201dlukket milit\u00e6rt omr\u00e5de\u201d som et modtr\u00e6k mod to amerikanske kvinder og en brite i 20\u2019erne, der kom hertil for at bo her som tapre menneskelige skjolde. <\/p>\n<\/p>\n

Bes\u00e6ttelsestyrkerne h\u00e6vder, at de er en \u201dprovokation\u201d. <\/p>\n<\/p>\n

I g\u00e5r kastede bos\u00e6tterne sten mod indbyggerne indtil kl. 9 om aftenen. Sommerferien forl\u00f8b faktisk stille og roligt. <\/p>\n<\/p>\n

Bos\u00e6tterne havde travlt med deres kamp mod tilbagetr\u00e6kningen fra Gaza. Men Al-Gaza er meget bekymret: M\u00e5ske er de vendt meget frustrerede tilbage.<\/p>\n<\/p>\n

Vi sidder i det v\u00e6relse, hvor Al-Gazas far plejede at opholde sig. Den \u00e6ldre og syge far kan ikke bo her mere., i en bygning, der kun kan n\u00e5s via stiger og stejle bakker, hvorfra en syg person ikke vil kunne flyttes i en ambulance eller f\u00e5 n\u00f8dvendigt udstyr og forsyninger undtagen ved at foretage udmattende fodrejser. <\/p>\n<\/p>\n

De fleste af husene i nabolaget er forladte. Stenhuse der engang var omgivet af yndige haver st\u00e5r tomme ligesom de fleste af husene i de dele af Hebron, som er under israelsk kontrol. Husene er tomme; beboerne fjernede alle deres ejendele og flygtede, p\u00e5 grund af frygt. Hvilket lige netop var m\u00e5let for de bos\u00e6ttere, der g\u00f8r alt for Eretz Israels skyld.<\/p>\n<\/p>\n

Baruch Marzel er naboen ovenover. Fra Marzels campingvogn, lige oppe over vore hoveder kan vi h\u00f8re en kvinde der taler i telefon. \u201dJeg er Baruchs nabo\u201d, mumler Al-Gaza med et bittert smil. Screensaveren p\u00e5 hans computer viser et rutinefoto: En bos\u00e6tterdreng p\u00e5 syv \u2013 otte \u00e5r angriber en gammel pal\u00e6stinensisk kvinde, der komme b\u00e6rende p\u00e5 nogle kurve, p\u00e5 Gross Square, der st\u00f8der op til Avraham Avinu-bydelen, mens smilende soldater ser til fra deres post.<\/p>\n<\/p>\n

Da Al-Gazas kone skulle f\u00f8de, m\u00e5tte han f\u00f8re hende ned ad den stejle bakke bag g\u00e5rdspladsen for at f\u00e5 hende ned til byen ad bagvejen. <\/p>\n<\/p>\n

Haven ved hans hus er overstr\u00f8et med skrammel som gamle vaskemaskiner, som naboerne har smidt der. Hvad vil de ikke g\u00f8re for Eretz Israel ?<\/p>\n<\/p>\n

Et familiebes\u00f8g. Vi g\u00e5r hen for at bes\u00f8ge Hashem Al-Gazas bror i huset ved siden af. <\/p>\n<\/p>\n

Man m\u00e5 tale d\u00e6mpet og holde sig t\u00e6t p\u00e5 muren, der yder en smule beskyttelse mod bos\u00e6tterne ovenover og g\u00e5 hastigt under vinplanternes d\u00e6kke. Bes\u00e6ttelsesstyrkerne har anbragt en udkigspost p\u00e5 taget af broderens hus, s\u00e5 husets ejere har naturligvis forbud mod at g\u00e5 op p\u00e5 taget.<\/p>\n<\/p>\n

Vejen til den n\u00e6rmestre nabos hus, der ligger n\u00e6rved, g\u00e5r over en stige. Man er n\u00f8dt til at klatre p\u00e5 denne skr\u00f8belige stige for at komme igennem, i skyggen af tr\u00e6erne og vinplanterne og uden for ovenoverboernes synsvidde. Vi kr\u00f8b over.<\/p>\n<\/p>\n

Broderen er ikke hjemme s\u00e5 vi g\u00e5r hen til Sharbati-familien i huset ved siden af. Wa\u2019al \u00e5bner d\u00f8ren og byder os hjerteligt velkommen. Hun har seks b\u00f8rn. Hendes mand arbejder p\u00e5 en tankstation. Bes\u00e6ttelsesstyrkerne har en post p\u00e5 hendes tag og man kan se bos\u00e6ttercampingvogne ud gennem vinduet.<\/p>\n<\/p>\n

Hun \u00e5bner aldrig vinduet i b\u00f8rnev\u00e6relset. En jernskodde beskytter vinduet. Resten af vinduerne i huset er beskyttede med et gitterv\u00e6rk og st\u00e6nger af jern . Wa\u2019al \u00e5bner vinduet et kort \u00f8jeblik for at vise os det affald som soldaterne oppe p\u00e5 posten p\u00e5 taget kaster ned p\u00e5 g\u00e5rdspladsen. Sommetider lader de ogs\u00e5 deres vand der.<\/p>\n<\/p>\n

G\u00e5rdspladsen, hvor der engang var en l\u00f8vhytte bekl\u00e6dt med druer, er nu overstr\u00f8et med tomme flasker og efterladte levninger fra bes\u00e6ttelsesstyrkernes rationer. Wa\u2019al fort\u00e6ller at hun her til morgen h\u00f8rte soldaterne pr\u00f8ve at bore hul i vandtanken oppe p\u00e5 taget. \u201dDe fleste af soldaterne er flinke\u201d, understreger hun, \u201dmen der er ogs\u00e5 altid nogle lede karle\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Hver tredje m\u00e5ned bliver enheden udskiftet. Den forrige gruppe var venligere end den nuv\u00e6rende, m\u00e5ske som f\u00f8lge af erfaringerne fra den \u00f8mt\u00e5lelige tilbagetr\u00e6kning fra Gaza.<\/p>\n<\/p>\n

Ig\u00e5r pissede de ned p\u00e5 g\u00e5rdspladsen igen. Wa\u2019al og de andre indbyggere har flere r\u00e6dselsv\u00e6kkende historier end der er plads til i denne klumme. Husets vinduer er blevet ramponerede af bes\u00e6tternes kasten med klippestykker. Husets beboere bor i halvm\u00f8rke fordi skodderne altid holdes lukkede. De h\u00e6nger vasket\u00f8jet til t\u00f8rre p\u00e5 altanen og sommetider sviner bos\u00e6tterne det til ogs\u00e5 der. I aftes lavede soldaterne oppe p\u00e5 taget megen larm.<\/p>\n<\/p>\n

Da vi g\u00e5r ud p\u00e5 g\u00e5rdspladsen, lander der et klippestykke ved siden af os, smidt ned fra bos\u00e6tterne ovenover. Ingen andre en vi bliver ophidsede. Det er rutine. Kun de registrerede beboere m\u00e5 komme ind i denne bydel og kun til fods. Ingen spontane bes\u00f8g fra venner eller sl\u00e6gtninge.<\/p>\n<\/p>\n

Vejen passerer en elektronisk kontrolppost. Hvis vaskemaskinen g\u00e5r i stykker kan man ikke tilkalde en tekniker; ej heller kan man sl\u00e6be en ny op ad den uj\u00e6vne bagvej. P\u00e5 det seneste har der ogs\u00e5 v\u00e6ret problemer med at f\u00e5 gasbeholdere igennem ved kontrolposten og med husholdningsgassen er det snart slut.<\/p>\n<\/p>\n

Sa\u2019ad-familiens hjem, det n\u00e6ste hus i r\u00e6kken er beskyttet af t\u00f8nder fyldt med cement, den slags armeringer man kun ser i krigszoner. Sayaj-familiens hus blev eksproprieret af de israelske bes\u00e6ttelsesstyrker for at tjene som et forsvarsv\u00e6rk til beskyttelses af bos\u00e6tterne. Bos\u00e6tternes huse med fire etager i beton og med gr\u00f8nne jernskodder vogter truende som et fort ovenover naboboligerne.<\/p>\n<\/p>\n

Vi g\u00e5r gennem den \u00e6ldgamle ving\u00e5rd, som str\u00e6kker sig ned ad bjergskr\u00e5ningen i retning af byens muslimske kirkeg\u00e5rd. Ving\u00e5rden ligger i ruiner, dens jord er udt\u00f8rret. Det er umuligt at dyrke den. Bos\u00e6tterne tillader det ikke. <\/p>\n<\/p>\n

Al-Gaza er ogs\u00e5 bekymret over den planlagte rutef\u00f8ring af en ny vej, der her skal bygges til bos\u00e6tterne; den vil komme til at g\u00e5 gennem denne ving\u00e5rd og den gamle kirkeg\u00e5rd. Disse planer har foruroliget alle her, men de ved at dette slag, ligesom alle deres andre slag blev afgjort for l\u00e6nge siden.<\/p>\n<\/p>\n

\u201dHerfra er det farligt at g\u00e5 videre\u201d, siger Al-Gaza. Jeg t\u00e6nker tilbage p\u00e5 de flugtstier, jeg benyttede i det belejrede Sarajevo i 1993. St\u00f8jen fra byen p\u00e5 den anden side af bes\u00e6ttelsesstyrkernes kontrolpost tager til i styrke, som for at trodse den d\u00f8delige stilhed, der indhyller omr\u00e5det under israelsk kontrol, som er blevet til en sp\u00f8gelsesby. Aktivisten Luna Ruiz sp\u00f8rger stille, hvad der ville kunne bringe de israelske medier til at d\u00e6kke den gruopv\u00e6kkende virkelighed, der hersker her.<\/p>\n<\/p>\n

\u201dHvis en af os skulle blive dr\u00e6bt, tror du s\u00e5 det ville chokere nogen i Israel ?\u201d, sp\u00f8rger hun t\u00f8rt. Hun siger, at hun er meget opskr\u00e6mt. Der er som om b\u00f8rnene p\u00e5 vejen, der f\u00f8rer til Tel Rumeida spiller russisk roulette. De krydser barfodede gaden i et sindssygt r\u00e6s. Avihai Sharon fra Shovrim Shtika (Bryd Stilheden) -organisationen, som har fungeret her et stykke tid for at beskytte indbyggerne, siger at det er m\u00e5neder siden, at hun har set noget pal\u00e6stinensisk barn, der har vovet at krydse denne \u00f8de vej, som kun er \u00e5ben for j\u00f8der.<\/p>\n<\/p>\n

En kvinde kigger med et ansp\u00e6ndt udtryk i ansigtet ud fra sin g\u00e5rdsplads. Nogle f\u00e5 g\u00e5r ad denne affolkede gade, som f\u00f8rer op fra Avraham Avinu-bydelen til Beit Hadassah. Dette er Martyrernes Gade om hvilken der blev f\u00f8rt lange og udmarvende forhandlinger med deltagelse fra den amerikanske regering med det sigte at genoprette og restaurere den. Det gik som det g\u00e5r med alle s\u00e5danne aftaler.<\/p>\n<\/p>\n

Alle d\u00f8rene i de renoverede butikker er nu l\u00e5ste og loddet fast. Det er bos\u00e6tternes v\u00e6rk og gaden er \u00f8de. Hvert andet \u00f8jeblik kommer et bos\u00e6tterbarn forbi. Hvert andet \u00f8jeblik krydser en armeret milit\u00e6rjeep gaden.<\/p>\n<\/p>\n

Gruppen p\u00e5 tre personer kommer n\u00e6rmere. \u201dHvordan g\u00e5r det?\u201d Mit navn er Mario Vargas Llosa, siger en elegant mand. Med fashionable Prada solbriller og en lige s\u00e5 fashionabel fotografvest, ser han yngre ud end han er. Ledsaget af sin fotograf-datter og Yehuda Shaul fra Shovrim Shtika er den ber\u00f8mte peruanske skribent, forfatter til \u201dByen og Hundene\u201d kommet for at se disse gader, hvor der hersker raseri og sk\u00e6ndsel.<\/p>\n<\/p>\n

Oversat fra engelsk for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen <\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n<\/p>\n<\/p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Tusm\u00f8rkezone og triste gader
\nAf Gideon Levy<\/p>\n

Det burde v\u00e6re obligatorisk i skolesystemet: En \u00e5rlig studietur til Tel Rumeida. Dette er stedet, hvor enhver student i Israel -faktisk enhver borger burde blive bragt til at afl\u00e6gge bes\u00f8g. <\/p>\n

Dette er ste L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[201,69],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2237"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2237"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2237\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2237"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2237"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2237"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}