{"id":2221,"date":"2005-09-09T08:34:31","date_gmt":"2005-09-09T08:34:31","guid":{"rendered":""},"modified":"2005-09-09T08:34:31","modified_gmt":"2005-09-09T08:34:31","slug":"et-brag-eller-en-klynken","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=2221","title":{"rendered":"Et brag eller en klynken"},"content":{"rendered":"
DPV<\/div>\n

Et brag eller en klynken<\/h3>\n<\/p>\n

03-09-2005 Uri Avnery fra den Israelske Fredslejr (Gush Shalom):<\/p>\n<\/p>\n

“Alting har sin stund, og enhver virksomhed under himlen har sin tid: \/ En tid til at plante, og en tid til at oprykke det plantede; \/en tid til at nedrive og en tid til at opbygge …” Pr\u00e6dikerens bog har ingen mere tro f\u00f8lgesvend end Ariel Sharon.<\/p>\n<\/p>\n

Se blot, Sharon selv oprettede bos\u00e6ttelserne i Gaza-striben, og nu har han \u00f8delagt dem med sine egne h\u00e6nder. Han skabte Likud, og nu er han – forh\u00e5bentlig – ved at begrave det.<\/p>\n<\/p>\n

For dem som beh\u00f8ver en p\u00e5mindelse: skabelsen af Likud var udelukkende Ariel Sharons pr\u00e6station.<\/p>\n<\/p>\n

I 1973, f\u00f8r Yom Kippur krigen, blev han tvunget til at forlade h\u00e6ren da de andre generaler blokerede hans vej til posten som stabschef. De afskyede ham fordi han var ub\u00e6rlig som kollega, ulydig over for sine overordnede og illoyal over for sine ligem\u00e6nd – tr\u00e6k han bevarede hele sit liv og som m\u00e5ske er typiske for ledere der aspirerer til enev\u00e6ldig magt.<\/p>\n<\/p>\n

\u00c9n af hans beundrere p\u00e5 den tid fremsatte en s\u00e6tning som blev ber\u00f8mt: “De som ikke \u00f8nsker ham som stabschef, vil f\u00e5 ham som forsvarsminister”. Sharon s\u00e5 sig om efter en kran som ville hejse ham op til den position. Eftersom han ikke fandt nogen f\u00e6rdiggjort, skabte han \u00e9n – Likud (“Samling”).<\/p>\n<\/p>\n

Ideen var simpel: foren h\u00f8jrefl\u00f8jen. Ganske vist havde de to st\u00f8rre h\u00f8jrepartier – Herut og det Liberale Parti – allerede etableret en f\u00e6lles parlamentsblok (kaldt Gahal). Men der var ogs\u00e5 to udsplittede h\u00f8jrefl\u00f8jspartier. Sharon brugte sin nye offentlige prestige og tvang dem – n\u00e6sten mod deres vilje – til at forenes.<\/p>\n<\/p>\n

Jeg spurgte ham, p\u00e5 det tidspunkt, om form\u00e5let med denne \u00f8velse, eftersom Herut og de Liberale allerede var forenede, og de to splitterpartier ikke havde noget at tilf\u00f8je. Det er n\u00f8dvendigt, sagde han til mig, at skabe det indtryk at hele h\u00f8jrefl\u00f8jen forener sig. Det vil tiltr\u00e6kke offentligheden. Ingen skulle efterlades udenfor.<\/p>\n<\/p>\n

Og det virkede virkelig. I 1969 havde Gahal-blokken kun vundet 26 (af 120) pladser i Knesset, n\u00f8jagtig det samme som fire \u00e5r f\u00f8r. Men i 1973 vandt det nye Likud allerede 39 pladser, og i 1977 blev det det regerende parti med 43 pladser.<\/p>\n<\/p>\n

Som det er hans vane, sk\u00e6ndtes Sharon med sine nye kolleger n\u00e6sten umiddelbart efter etableringen af Likud. Han forlod partiet og oprettede sit eget nye parti, Shlomzion (“Zions fred” og navnet p\u00e5 en hasmon\u00e6isk dronning). Da han tabte ynkeligt ved valgurnerne i 1977, drog han den \u00e5benbare konklusion og sluttede sig igen til Likud med lynets hast. Men Menachem Begin n\u00e6gtede at udpege ham til forsvarsminister og gav ham kun Landbrugsministeriet. “Hvis han f\u00e5r chancen, vil han omringe Knesset med sine tanks”, sagde Begin kun halvt i sp\u00f8g, og udpegede Ezer Weizman i stedet.<\/p>\n<\/p>\n

Men fire \u00e5r senere, efter at Weizman var tr\u00e5dt tilbage i forn\u00e6rmethed, blev Sharon endelig udpeget til forsvarsminister. Resten af historien er velkendt: invasionen af Libanon, Sabra og Shatila-massakren, Kahan-kommissionen, Sharons afskedigelse fra Forsvarsministe\u00acriet, Begins henvisnen, Sharons sk\u00e6nderier med premierminister Yitzhak Shamir, Sharons sk\u00e6nderier med premierminister Binyamin Netanyahu, og Netanyahus valgnederlag som efterlod Likud med ynkelige 19 pladser. Sharon overtog ruinerne og blev premierminister. Ved de sidste valg, i 2003, opn\u00e5ede han en bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig sejr: 38 pladser (hvortil Natan Sharansky lagde sine to) imod blot 19 pladser til Arbejderpartiet. Sharon blev den ubestridte leder af Likud og staten.<\/p>\n<\/p>\n

Og to og et halvt \u00e5r senere er han i en situation hvor Likud, hans skabelse, truer med at st\u00f8de ham fra magten og i hans sted s\u00e6tte en u\u00e6rlig og mislykket politiker. Hvad skete der?<\/p>\n<\/p>\n

Den umiddelbare grund er selvf\u00f8lgelig nedl\u00e6ggelsen af bos\u00e6ttelserne i Gaza-striben og den nordlige del af Vestbredden. Overfladisk set er dette i fuldst\u00e6ndig mods\u00e6tning til alt hvad Sharon st\u00e5r for. N\u00e5r alt kommer til alt, var han den der oprettede dem i begyndelsen og erkl\u00e6rede: “Hvad der g\u00e6lder for Tel Aviv, g\u00e6lder for Netzarim”. Nu har han sendt bulldozerne for at nedbryde Netzarim, hus for hus, med kamera p\u00e5. Han “forr\u00e5dte Likuds principper”, han “implementerer venstrefl\u00f8jens planer” og “river folket fra hinanden”.<\/p>\n<\/p>\n

Dette er kun delvis sandt. Sandt er det, at Sharon skabte et historisk pr\u00e6cedens ved at nedbryde j\u00f8diske bos\u00e6ttelser i det historiske land Israel. Han har opgivet h\u00f8jrefl\u00f8jsvisio\u00acnen om hele “Eretz Israel” og gjort delingen af landet til et fait accompli. Men bag venstrefl\u00f8jsfa\u00e7aden gemmer der sig en h\u00f8jrefl\u00f8jsplan: at ofre Gaza for at annektere en stor del af den meget mere vigtige Vestbred og forhindre oprettelsen af en levedygtig pal\u00e6stinensisk stat. Selv efter “tilbagetr\u00e6kningen”, er han nu ved at udvide Vestbreds-bos\u00e6ttelserne og bygge “Adskillelseshegnet”, hvis virkelige form\u00e5l er ensidigt at fastl\u00e6gge gr\u00e6nserne for et forst\u00f8rret Israel.<\/p>\n<\/p>\n

Et af Sharons store problemer er rodf\u00e6stet i hans karakter. Efter at have vundet sin store valgsejr, gjorde han sig ingen ulejlighed med at skjule sin ringeagtende holdning for sit parti og faktisk heller ikke for den brede offentlighed. De 3300 medlemmer af den magtfulde Likud centralkomit\u00e9, de fleste af dem sm\u00e5 politikere med stor appetit, f\u00f8ler (helt med rette) at han foragter dem (ogs\u00e5 helt med rette).<\/p>\n<\/p>\n

Sharon gjorde sig aldrig den ulejlighed at forklare sine motiver for at foretage Tilbagetr\u00e6k\u00acningen. Man kunne kun g\u00e6tte. De milit\u00e6re forberedelser var grundige, PR-forberedelser\u00acne var nul. Til trods for dette st\u00f8ttede den almindelige offentlighed planen, enten af loyalitet over for den demokratiske orden eller af h\u00e5b om fred, eller begge dele. Men selv dette skabte ikke en stor, brusende offentlig bev\u00e6gelse til st\u00f8tte for Tilbagetr\u00e6kningen.<\/p>\n<\/p>\n

Nu er Likud i en tilstand af opr\u00f8r. Situationen gr\u00e6nser til det absurde. Det regerende parti truer med at udst\u00f8de sin egen premierminister, selv med risikoen for at miste magten. De Knesset-medlemmer som kun vandt deres h\u00f8je positioner takket v\u00e6re Sharon, truer med at opl\u00f8se Knesset selv om de er fuldst\u00e6ndig klare over at mange af dem ikke har nogen chance for at blive genvalgt som kandidater. Hele det politiske system er i en tilstand af anarki.<\/p>\n<\/p>\n

Offentlige meningsm\u00e5linger viser et forvirret billede: I Likuds centralkomit\u00e9, den afg\u00f8rende institution, er der et stort flertal imod Sharon og for Netanyahu. Blandt Likuds medlemmer er der ogs\u00e5 et flertal imod Sharon. Men blandt Likuds v\u00e6lgere har Sharon et flertal, og blandt hele v\u00e6lgerkorpset har Sharon en dominerende f\u00f8ring over Netanyahu.<\/p>\n<\/p>\n

I denne m\u00e6rkv\u00e6rdige situation, hvad er der s\u00e5 af muligheder?<\/p>\n<\/p>\n

Mulighed 1: Sharon vil triumfere. Likuds centralkomit\u00e9 vil bestemt samles og beslutte at holde partiprim\u00e6rvalg, men i sidste \u00f8jeblik vil medlemmerne vige tilbage fra at udst\u00f8de Sharon, af frygt for at miste magt. De tusinder af partipampere hvis fede jobs stammer fra deres partitilh\u00f8rsforhold, vil foretr\u00e6kke magten med den hadede Sharon frem for at g\u00e5 i opposition med Netanyahu. Sharon vil forts\u00e6tte som premierminister indtil de regul\u00e6re valg i november 2006, med en god chance for at blive genvalgt for endnu fire \u00e5r (indtil han er 81 \u00e5r).<\/p>\n<\/p>\n

Mulighed 2: Sharon vil blive smidt ud. Centralkomit\u00e9en vil beslutte sig for tidlige prim\u00e6rvalg, Netanyahu vil blive valgt som Likuds leder. Han kan oprette en ny nationalistisk-religi\u00f8s koalition i det nuv\u00e6rende Knesset. Eller Knesset vil blive opl\u00f8st og nye valg vil finde sted med Netanyahu i spidsen for det forenede Likud. Sharon vil vende tilbage til sin g\u00e5rd. Dette ville v\u00e6re en dundrende sejr for bos\u00e6tterne, idet det ville bevise at enhver som nedl\u00e6gger bos\u00e6ttelser, beg\u00e5r politisk selvmord.<\/p>\n<\/p>\n

Mulighed 3: Det lille brag. Sharon vil tabe Likud-prim\u00e6rvalgene, Likud vil splittes i to, Sharon vil medtage omkring en tredjedel af Likuds Knesset-fraktion. Han vil oprette en ny koalition med venstrefl\u00f8jspartierne og de ortodokse partier og forts\u00e6tte med at regere. Hvis han vinder det almindelige valg i november 2006, vil han regere videre som leder af Likud B.<\/p>\n<\/p>\n

Mulighed 4: Det store Brag. Likud vil splittes som ovenfor, men Sharon vil oprette et nyt parti sammen med medlemmer af Arbejderpartiet og Shinui. Knesset vil blive opl\u00f8st, og det nye parti, ledet af Sharon, vil – som offentlige meningsm\u00e5linger nu tyder p\u00e5 – vinde en jordskredssejr. Dette er bredt kendt som “The Big Bang” (Det Store Brag).<\/p>\n<\/p>\n

Pr\u00e6sident Bush g\u00f8r alt hvad der st\u00e5r i hans magt for at lette Mulighed 1. Han arbejder h\u00e5rdt p\u00e5 at hj\u00e6lpe Sharon til at opn\u00e5 i\u00f8jnefaldende politiske succeser, s\u00e5som at m\u00f8des med Pakistans pr\u00e6sident, at byde kongen af Jordan velkommen til Jerusalem og den slags. Men det er tvivlsomt om dette virkelig vil hj\u00e6lpe Sharon over for Likuds centralko\u00acmit\u00e9.<\/p>\n<\/p>\n

Hvad fredsprocessen ang\u00e5r, ville det v\u00e6re bedre at nyvalg finder sted s\u00e5 snart som muligt, s\u00e5 man undg\u00e5r en lang mellemperiode, hvor alt er frosset, bos\u00e6ttelsesaktiviteten forts\u00e6tter, og en tredje intifada godt kan bryde ud. Man kan ikke s\u00e6tte sin lid til at amerikanerne vil forhindre en s\u00e5dan nedfrysning.<\/p>\n<\/p>\n

Men hovedinteressen for Fredslejren ligger i omordningen af hele det politiske system. I \u00e5revis nu har situationen gr\u00e6nset til det groteske: med n\u00e6ppe nogen forbindelse mellem fordelingen af meninger i den brede offentlighed, som vist ved alle meningsm\u00e5linger, og fordelingen af kr\u00e6fter i Knesset. Arbejderpartiet er et omvandrende lig, uden en f\u00e6lles filosofi, en politisk plan eller et lederskab der er v\u00e6rd at tale om. Meretz-partiet er blegt og ineffektivt. De mange v\u00e6lgere som l\u00e6nges efter fred, har ingen virkelig repr\u00e6sentation i parlamentet.<\/p>\n<\/p>\n

Landet beh\u00f8ver et politisk jordsk\u00e6lv som vil skabe dale om til bjerge og bjerge om til dale. Hvis den nuv\u00e6rende krise medf\u00f8rer en komplet \u00e6ndring i det politiske landskab, ville det v\u00e6re en velsignelse.<\/p>\n<\/p>\n

T. S. Eliot profeterede: “Dette er den m\u00e5de verden ender p\u00e5 \/ Ikke med et brag men en klynken”. Likuds sk\u00e6bne kan godt blive den omvendte: det kan ende ikke med en klynken, men med et brag.<\/p>\n<\/p>\n

[E-mail 03-09-2005 fra Gush Shalom <otherisr@actcom.co.il> <\/p>\n<\/p>\n

Oversat fra engelsk for DPV af J\u00f8rgen Nyeng.<\/p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

03-09-2005 Uri Avnery fra den Israelske Fredslejr (Gush Shalom):<\/p>\n

Et brag eller en klynken<\/p>\n

“Alting har sin stund, og enhver virksomhed under himlen har sin tid: \/ En tid til at plante, og en tid til at oprykke det plantede; \/en tid til at nedrive o L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2221"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2221"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2221\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2221"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2221"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2221"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}