{"id":2157,"date":"2005-07-17T14:09:28","date_gmt":"2005-07-17T14:09:28","guid":{"rendered":""},"modified":"2005-07-17T14:09:28","modified_gmt":"2005-07-17T14:09:28","slug":"faelles-skaebne-faelles-trodsighed","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=2157","title":{"rendered":"F\u00e6lles sk\u00e6bne \u2013 f\u00e6lles trodsighed"},"content":{"rendered":"<div class=\"dpv_author\">Jordan Times<\/div>\n<h3 class=\"dpv_h3\">F\u00e6lles sk\u00e6bne \u2013 f\u00e6lles trodsighed<\/h3>\n<\/p>\n<p>Af Ramzy Baroud<\/p>\n<\/p>\n<p>Man siger, at s\u00e5fremt man ikke l\u00e6rer af historien, s\u00e5 er man d\u00f8mt til at gentage den. At dette er sandt, kan man konstatere ved at sammenligne den sk\u00e6bne, der er overg\u00e5et de amerikanske indianere og det pal\u00e6stinensiske folk. <\/p>\n<\/p>\n<p>Den beslutsomhed og den trods som g\u00f8r sig g\u00e6ldende for begge gruppers vedkommende, og det under meget alvorlige forhold, t\u00e5ler ingen sammenligning med andre. Ligeledes forekommer den mishandling og ensartetheden b\u00e5de hvad ang\u00e5r den taktik og de principper, som bliver anvendt af den indtr\u00e6ngende fjende, uhyggelig.<\/p>\n<\/p>\n<p>Lad os tage et kort historisk tilbageblik.<\/p>\n<\/p>\n<p>Hvad ang\u00e5r USA\u2019s arv i forhold til landets oprindelige indbyggere, har f\u00e5 vel udtrykt det s\u00e5 ligefremt som USA\u2019s 26. pr\u00e6sident, Theodore Roosevelt. I sin beretning \u201dVestens erobring\u201d omtaler Roosevelt \u201dudbredelsen af engelsktalende folkeslag over verdens ubeboede og \u00f8de omr\u00e5der\u201d. <\/p>\n<\/p>\n<p>Han skriver: \u201dDe europ\u00e6iske kolonister flyttede til ubeboede og \u00f8de omr\u00e5der \u2026 landet ejes faktisk ikke af nogen \u2026 Kolonisten smider ikke nogen v\u00e6k fra landet. Sandheden er, at indianerne aldrig har haft nogen ret til jorden.\u201d<\/p>\n<\/p>\n<p>Den tidligere israelske premierminister Golda Meir h\u00e6vdede det samme, da hun i et interview med British Sunday Times d. 15. juni 1969 erkl\u00e6rede: <\/p>\n<\/p>\n<p>\u201dDer eksisterede ikke noget som hed pal\u00e6stinensere. Det var ikke s\u00e5dan, at der var et pal\u00e6stinensisk folk i Pal\u00e6stina, som betragtede sig selv som et pal\u00e6stinensisk folk, og vi s\u00e5 kom og smed dem ud og tog deres land fra dem. De eksisterede ikke.\u201d<\/p>\n<\/p>\n<p>Sk\u00f8nt de amerikanske indianere og pal\u00e6stinenserne begge fra \u00e6ldgammel tid var deres landes oprindelige indbyggere, var dette kun af liden eller ingen relevans for de fremmede kolonister. Hvad der virkelig var af betydning var \u201d\u00c5benbar sk\u00e6bne\u201d; hvad der virkelig bet\u00f8d noget var \u201dzionismen\u201d.<\/p>\n<\/p>\n<p>Roosevelt forts\u00e6tter: \u201dVerden ville efter al sandsynlighed ikke have bev\u00e6get sig fremad overhovedet, hvis det ikke havde v\u00e6ret for fortr\u00e6ngningen af eller det at vi oversv\u00f8mmede de vilde og barbariske folkeslag. <\/p>\n<\/p>\n<p>Dette skete som en konsekvens af bev\u00e6bnede kolonier i fremmede lande \u2013 kolonier af de racer, som holder \u00e5renes sk\u00e6bne i deres h\u00e6nder.\u201d<\/p>\n<\/p>\n<p>I midten af fyrrerne bekendtgjorde David Ben-Gurion, at Israel var ved at indf\u00f8re et system, som bestod af \u201daggressivt forsvar. <\/p>\n<\/p>\n<p>Efter ethvert arabisk angreb m\u00e5 vi svare h\u00e5rdt igen: \u00f8del\u00e6gge stedet eller fordrive beboerne samtidig med, at vi overtager stedet.\u201d<\/p>\n<\/p>\n<p>N\u00e6sten en million pal\u00e6stinensere blev fordrevet fra deres land efter den brutale tilintetg\u00f8relse af 418 landsbyer og byer samt mordet p\u00e5 tusindvis af pal\u00e6stinensere. De spredtes i alle retninger, for det meste til fods for at g\u00f8re plads til \u201ddet udvalgte folk\u201d. De slog sig ned i flygtningelejre, som stadig eksisterer den dag i dag.<\/p>\n<\/p>\n<p>Ben Gurion trak sig tilbage i 1963, fire \u00e5r f\u00f8r Israel invaderede resten af Pal\u00e6stina, Vestbredden, Gaza og \u00d8stjerusalem. Dette skabte endnu engang tragedie, fordrivelse \u2013 baseret p\u00e5 staten Israels h\u00e5b om at kunne blive en rent j\u00f8disk stat. <\/p>\n<\/p>\n<p>Israel lod h\u00e5nt om international lov som kr\u00e6vede, at de pal\u00e6stinensiske flygtninge fik ret til at vende hjem. I stedet indf\u00f8rte man kort efter statens oprettelse i 1948 en lov, som udelukkende gav j\u00f8der lov til at vende tilbage. Hvem som helst af den j\u00f8diske race i hele verden fik og f\u00e5r stadig lov til at komme til Pal\u00e6stina, f\u00e5r statsborgerskab og f\u00e5r gratis lov til at bo p\u00e5 noget jord, som ikke er hans, p\u00e5 et sted som ikke er hans.<\/p>\n<\/p>\n<p>Midt i al denne \u201dciviliserende\u201d vildskab og tyveri af land, har b\u00e5de USA og Israel v\u00e6ret i stand til at overbevise sig selv om, at den m\u00e5de de behandlede deres ofre p\u00e5, faktisk var human og civiliseret. <\/p>\n<\/p>\n<p>\u201dIngen anden erobrings- eller koloniseringsmagt har nogen sinde behandlet uciviliserede jordejere med s\u00e5 stor gener\u00f8sitet som USA har,\u201d sagde Roosevelt.<\/p>\n<\/p>\n<p>Den 2. april 2002 angreb Israel flygtningelejren i Jenin i to uger, mens det internationale samfund tav helt stille og i disse uger brutaliserede og terroriserede hundreder af israelske tanks, amerikanske Apache-helikoptere og tusinder af soldater de 13.000 indbyggere i den knapt en kvadratkilometer store lejr. <\/p>\n<\/p>\n<p>Indbyggerne i lejren k\u00e6mpede s\u00e5 langt, de kunne komme med hjemmelavet spr\u00e6ngstof, k\u00f8kkenknive og nogle f\u00e5 kugler. De k\u00e6mpede og n\u00e6gtede at give op fordi de vidste, at dette nederlag ville blive deres sidste. <\/p>\n<\/p>\n<p>Da invasionen var slut, l\u00e5 dusinvis af pal\u00e6stinensiske lig tilbage i Jenins gader for der at r\u00e5dne op, idet israelerne n\u00e6gtede at lade R\u00f8de Kors komme ind i lejren og evakuere de d\u00f8de. Alle indbyggerne i lejren blev tvunget til at r\u00f8mme den og n\u00e6sten 2000 hjem blev \u00f8delagt eller alvorligt beskadigede af israelske tanks, bulldozere og luftangreb.<\/p>\n<\/p>\n<p>Her er hvad en bulldozerf\u00f8rer, kendt som \u201dKurdi Bear\u201d fortalte i sin vidneforklaring om, hvad der skete i lejren og som han berettede om det til den israelske avis Yediot Ahronot: \u201dMange mennesker var inde i de huse, som vi begyndte at \u00f8del\u00e6gge. De kunne ikke komme ud af husene, mens vi arbejdede p\u00e5 dem. <\/p>\n<\/p>\n<p>Jeg havde det fedt med hvert eneste hus, der blev revet ned, for jeg vidste, at de ikke havde noget imod at d\u00f8, men at de bekymrede sig for deres hjem. N\u00e5r man \u00f8delagde \u00e9t hus, s\u00e5 begravede man 40 til 50 mennesker i generationer. <\/p>\n<\/p>\n<p>Hvis der er noget, jeg er \u00e6rgerlig over, s\u00e5 er det over, at jeg ikke rev hele lejren ned. S\u00e5dan t\u00e6nkte jeg i Jenin. Jeg var hamrende ligeglad. Hvis jeg havde f\u00e5et tre uger, s\u00e5 havde jeg haft det meget sjovere. Alts\u00e5, hvis de ville lade mig rive hele lejren ned. Jeg har ingen medlidenhed.\u201d<\/p>\n<\/p>\n<p>Lad mig lige gentage, hvad Roosevelt sagde om den m\u00e5de, hans h\u00e6re opf\u00f8rte sig p\u00e5: \u201dIngen anden erobrings- eller koloniseringsmagt har nogen sinde behandlet vilde jordejere med s\u00e5 stor gener\u00f8sitet som USA har.\u201d <\/p>\n<\/p>\n<p>Hans ord genl\u00f8d, da den israelske h\u00e6rleder general Didi, som havde det overordnede ansvar for invasionen i Jenin i april 2002, sagde, at den israelske h\u00e6r havde opf\u00f8rt sig \u201dsom den mest moralske h\u00e6r i verden og den mest forsigtige h\u00e6r i verden.\u201d<\/p>\n<\/p>\n<p>Lad mig slutte med disse fremragende ord fra the Grand Council of American Indians i 1927: \u201dVi vil hellere v\u00e6re fri for den hvide mand end v\u00e6re integrerede. Vi \u00f8nsker ikke nogen andel i systemet; vi \u00f8nsker frihed til at opdrage vores b\u00f8rn i vores religion, skikke, til at kunne g\u00e5 p\u00e5 jagt og fiske og leve i fred. <\/p>\n<\/p>\n<p>Vi \u00f8nsker at v\u00e6re os selv. Vi \u00f8nsker beholde vores arv, thi vi er ejerne af dette land og h\u00f8rer hjemme her.<\/p>\n<\/p>\n<p>Den hvide mand siger, at der er frihed og retf\u00e6rdighed for alle. Vi har v\u00e6ret udsat for deres \u201dfrihed og retf\u00e6rdighed\u201d og det er grunden til, at vi n\u00e6sten er blevet udslettede. Dette vil vi aldrig glemme\u201d.<\/p>\n<\/p>\n<p>F\u00f8lelserne hos Abdelrazik Abu al Hayjah, den pal\u00e6stinensiske administrator for flygtningelejren i Jenin, som udviste samme trodsighed, er de samme: <\/p>\n<\/p>\n<p>\u201dHvis de \u00f8del\u00e6gger lejren mange gange, s\u00e5 vil indbyggerne i Jenin genopbygge den, for hver gag bliver folkets mod og beslutsomhed intensiveret. Jo mere israelerne brutaliserer pal\u00e6stinenserne, jo st\u00e6rkere bliver deres modstand. <\/p>\n<\/p>\n<p>Israel kan ikke l\u00f8se dets problemer med magt. De bliver n\u00f8dt til at forst\u00e5, at pal\u00e6stinensernes s\u00f8gen efter frihed ikke kan stoppes. Det er en del af menneskers natur at g\u00f8re modstand for at genvinde deres frihed.<\/p>\n<\/p>\n<p>\u201dIndbyggerne i Jenin hader ikke israelere fordi deres navne er anderledes eller fordi deres sprog er et andet. De hader dem heller ikke, fordi de har noget imod deres religion, men fordi de er en bes\u00e6ttelsesmagt, og s\u00e5 l\u00e6nge de er det, vil modstanden forts\u00e6tte. Den pal\u00e6stinensiske modstand vil best\u00e5, s\u00e5 l\u00e6nge bes\u00e6ttelsen best\u00e5r.\u201d<\/p>\n<\/p>\n<p>Jordan Times 23. juni 2005<\/p>\n<\/p>\n<p>Forfatteren er rutineret arabisk-amerikansk journalist og chefredakt\u00f8r p\u00e5 palestinechronicle.com. Denne artikel er et uddrag fra hans nye bog som hedder \u201dA force to be Reckoned With: Writings on the Second Palestinian Uprising. Han har stillet den til r\u00e5dighed for The Jordan Times.<\/p>\n<\/p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Man siger, at s\u00e5fremt man ikke l\u00e6rer af historien, s\u00e5 er man d\u00f8mt til at gentage den. At dette er sandt, kan man konstatere ved at sammenligne den sk\u00e6bne, der er overg\u00e5et de amerikanske indianere og det pal\u00e6stinensiske folk. Den beslutsomhed og den trods <a href=\"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=2157\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[201,69],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2157"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2157"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2157\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2157"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2157"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2157"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}