{"id":2019,"date":"2005-03-29T23:20:54","date_gmt":"2005-03-29T23:20:54","guid":{"rendered":""},"modified":"2005-03-29T23:20:54","modified_gmt":"2005-03-29T23:20:54","slug":"jordansk-diplomati-galt-afmarcheret-i-forhold-til-palaestina-syrien-og-iraq","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=2019","title":{"rendered":"JORDANSK DIPLOMATI GALT AFMARCHERET I FORHOLD TIL PAL\u00c6STINA, SYRIEN OG IRAQ"},"content":{"rendered":"
Electronic Intifada<\/div>\n

JORDANSK DIPLOMATI GALT AFMARCHERET I FORHOLD TIL PAL\u00c6STINA, SYRIEN OG IRAK<\/h3>\n<\/p>\n

Hasan Abu Nimah, The Electronic Intifada, 23. marts 2005<\/p>\n<\/p>\n

I de seneste uger har Jordan rodet sig ud i kriser med dets naboer Irak og Syrien og er blevet genstand for barsk kritik p\u00e5 grund af det initiativ, som det lancerede for at modificere den Arabiske Ligas fredsinitiativ over for Israel. <\/p>\n<\/p>\n

I mere end 40 \u00e5r som jordansk diplomat har jeg oplevet mange situationer, hvor Jordan blev kritiseret. Det var mit job at forklare Jordans stillingtagen og forsvare den, n\u00e5r den blev forvr\u00e6nget. <\/p>\n<\/p>\n

For at forst\u00e5, hvordan det kom dertil og finde ud af, hvorledes vi kan genoprette de gode relationer og det omd\u00f8mme, som Jordan burde nyde godt af, er det n\u00f8dvendigt at vi foretager en objektiv vurdering af nyligt indtrufne begivenheder og aktioner, herunder fejltrin beg\u00e5et af jordanske diplomater.<\/p>\n<\/p>\n

Irak har anklaget Jordan for at st\u00f8tte terrorisme og starte en krise, der endte med at diplomatiske udsendinge blev trukket tilbage. Af alle anklager, der nogensinde kunne rettes mod Jordan, er st\u00f8tte til nogen som helst form for vold den allersidste. <\/p>\n<\/p>\n

Irakere er blevet opr\u00f8rte over, at den selvmordsbomber, der dr\u00e6bte mere end hundrede irakere i Hila tilsyneladende var jordaner. Selv hvis dette er tilf\u00e6ldet, er det \u00e5benbart for enhver, der kender Jordan og dets historiske stillingtagen gennem tiderne, at hverken den jordanske regering eller det jordanske folk, ville tillade en s\u00e5dan afskyelig forbrydelse beg\u00e5et af noget individ.<\/p>\n<\/p>\n

Damaskus blev irriteret fordi Jordans udenrigsminister Habi Mulki sluttede op i det kor, der kr\u00e6vede af Syrien, at det skulle efterleve FN\u2019s Sikkerhedsr\u00e5ds resolution nr. 1559, som kr\u00e6ver alle fremmede tropper ud af Libanon. Syrien ville muligvis ikke v\u00e6re blevet s\u00e5 opbragt, hvis denne opfordring var forekommet i den rette sammenh\u00e6ng og samtidig og specifikt havde kr\u00e6vet efterlevelse af FN-resolutioner if\u00f8lge hvilke Israel er forpligtet til at bringe sin bes\u00e6ttelse og kolonisering af syrisk og pal\u00e6stinensisk territorium til oph\u00f8r. <\/p>\n<\/p>\n

P\u00e5 et tidspunkt, da Syrien f\u00f8ler sig truet, burde Jordan spille en afbalancerende rolle og insistere p\u00e5, at alle FN-resolutioner skal respekteres uden dobbeltmoral. Opfattelsen, som det ikke kan have v\u00e6ret regeringens (den jordanske, red.) hensigt at give omverdenen, blev at Jordan valgte side mod Syrien i en situation da Syrien allerede f\u00f8lte sig udsat for belejring.<\/p>\n<\/p>\n

I denne allerede forgiftede atmosf\u00e6re fremkom der rapporter under forberedelserne af det arabiske topm\u00f8de i Algier om, at Jordan var udfarende med henblik p\u00e5 en ny stillingtagen i den arabisk-israelske konflikt. Det blev p\u00e5st\u00e5et at Jordan foreslog at \u00e6ndre det arabiske initiativ, der blev s\u00f8sat p\u00e5 topm\u00f8det i Beirut i 2002. <\/p>\n<\/p>\n

Det mest alarmerende aspekt ved denne version om en ny holdning var, blev det forst\u00e5et, at de arabiske stater skulle \u201dsimplificere\u201d initiativet ved at tilbyde Israel total fred og normalisering uden at afvente, at Israel trak sig tilbage fra noget besat territorium. <\/p>\n<\/p>\n

Den fjendtlige reaktion, som disse rapporter bevirkede fra regeringer og medier forud for topm\u00f8det, var helt igennem forudsigelig p\u00e5 baggrund af den intense vrede over Israels endel\u00f8se grusomheder og fortsatte territorielle ekspansion og da Jordan ankom til topm\u00f8det, var det allerede i defensiven. <\/p>\n<\/p>\n

Hvad der var behov for at redde situationen var dygtigt og aktivt diplomati og det var ulykkeligvis p\u00e5 det punkt at det jordanske diplomati kom til kort.<\/p>\n<\/p>\n

I stedet for at fremkomme med en klar udtalelse der gjorde rede for n\u00f8jagtigt hvad det jordanske initiativ handlede om, hvilke nye elementer det bragte p\u00e5 bane og vigtigst af alt hvad det ikke handlede om, bekr\u00e6ftede udenrigsministeren, at de jordanske id\u00e9er ikke var forskellige fra det tidligere arabiske initiativ. <\/p>\n<\/p>\n

Hvis det forholder sig s\u00e5ledes, skylder han ogs\u00e5 en overbevisende forklaring p\u00e5, hvorfor der overhovedet var behov for et nyt initiativ. Derefter sagde han, at problemet var, at det arabiske initiativ fra 2002 var fire sider langt og eftersom det ikke havde nogen stor gennemslagskraft., var der behov for noget kortere og lettere kommunikerbart.<\/p>\n<\/p>\n

Siden krigen i 1967 er der m\u00f8jsommeligt og med stort besv\u00e6r blevet opbygget en international enighed om en l\u00f8sning, der beror p\u00e5 blot tre ord: Land for fred. Israel formodedes at acceptere denne formel p\u00e5 1991-konferencen i Madrid., men Israels svar har i hovedsagen v\u00e6ret at tiltage sig mere land og at bygge flere bos\u00e6ttelser. <\/p>\n<\/p>\n

FN\u2019s Sikkerhedsr\u00e5ds Resolution 242, hvori land-for-fred-formlen blev nedskrevet, fylder blot en halv side. Skal vi nu tro p\u00e5, at de 38 \u00e5r, der er forl\u00f8bet har v\u00e6ret for kort tid til at Israel kunne f\u00e5 den l\u00e6st ? Og hvad med the Road Map ? Dette dokument, der blev foresl\u00e5et af Kvartetten og accepteret af s\u00e5vel pal\u00e6stinenserne som Jordan, fylder blot nogle f\u00e5 sider og refererer udtrykkeligt til det arabiske 2002-initiativ.<\/p>\n<\/p>\n

Men alligevel har Israels svar v\u00e6ret at g\u00f8re dokumentet l\u00e6ngere -gennem tilf\u00f8jelse af 100 \u201dforbehold\u201d (siden reduceret til 14) som g\u00f8r det indholdsl\u00f8st. Israel protesterede endog mod nogen henvisning til det arabiske initiativ, hvilket betyder, at det ikke s\u00f8ger at f\u00e5 noget f\u00f8jet til initiativet, men helt og holdent at slippe af med det. <\/p>\n<\/p>\n

Hvis vi indtager holdninger, der mangler enhver form for trov\u00e6rdighed vil vi blive anklaget for at foregive at v\u00e6re t\u00e5ber for at d\u00e6kke over ondsindede planer, og det fortjener vort land ikke.<\/p>\n<\/p>\n

N\u00e5r alt kom til at viste det sig umuligt at s\u00e6lge den id\u00e9, at hvis Israel blev bel\u00f8nnet p\u00e5 forh\u00e5nd vil det pludseligt \u00e5bne op for vejen til fred, r\u00f8mme de besatte territorier og retablere de arabiske rettigheder, som det har tr\u00e5dt under fode gennem \u00e5rtier. <\/p>\n<\/p>\n

Den Arabiske Ligas generalsekret\u00e6r Amr Moussa gav udtryk for flertallets holdning, da han forkastede den id\u00e9 at \u201daraberne vil give indr\u00f8mmelser og endog g\u00e5 ind for en normalisering uden at f\u00e5 noget konkret til geng\u00e6ld\u201d. Han tilf\u00f8jede, at \u201dder skulle v\u00e6re tale om forpligtelse over for forpligtelse\u201d og \u201dDet fraviger vi ikke med een millimeter\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Efter langtrukne forhandlinger rapporterede Ha\u2019aretz d. 22. marts at \u201ddet blev besluttet, at resolutionen vil g\u00f8re det klart, at normalisering af relationerne i forhold til Israel ikke vil ske f\u00f8r Israel tr\u00e6kker sig tilbage til 1967-gr\u00e6nserne og der oprettes en pal\u00e6stinensisk stat\u201d.<\/p>\n<\/p>\n

Mulki sagde som reaktion p\u00e5 sit fejlslagne fors\u00f8g p\u00e5 at overbevise sine ministerkollegaer om, at de burde st\u00f8tte hans linie, if\u00f8lge rapporter fra m\u00f8det: \u201dAraberne er ikke gode til at l\u00e6se historien og de ledes af deres f\u00f8lelser, ikke af fornuften\u201d. <\/p>\n<\/p>\n

Hvis det forholder sig s\u00e5ledes kan man undre sig over hvad der skulle v\u00e6re det rimelige, ikke-f\u00f8lelsesm\u00e6ssige svar p\u00e5 Israels bekendtg\u00f8relse, samtidig med det arabiske topm\u00f8de, om at det planl\u00e6gger at bygge endnu 3.500 boliger i Vestbreds-bos\u00e6ttelsen Ma\u2019ale Adunim? Var dette en israelsk bestr\u00e6belse p\u00e5 at st\u00f8tte moderate kr\u00e6fter p\u00e5 det arabiske topm\u00f8de? <\/p>\n<\/p>\n

Mere sandsynligt forholder det sig s\u00e5dan , at Israel er ligeglad fordi det ikke afst\u00e5r fra at bygge bos\u00e6ttelser bare fordi der ikke er nogen ambassad\u00f8r fra Oman eller Marokko i Tel Aviv.<\/p>\n<\/p>\n

Jordan har en central rolle at spille med at bringe fred til Mellem\u00f8sten og har f\u00f8rt an med sit eksempel. Det har altid udm\u00e6rket sig ved konsekvens, moderation og en uoph\u00f8rlig fastholden af kravet om en retf\u00e6rdig og varig fred. <\/p>\n<\/p>\n

Da Jordan magtfuldt og korrekt argumenterede mod Israels apartheidmur i de besatte territorier ved den Internationale Domstol i Haag sidste \u00e5r, vandt det fortjent respekt og indflydelse. Vi skal opretholde en korrekt, v\u00e6rdig og uforf\u00e6rdet efterlevelse af disse principper og v\u00e6re et eksempel i Mellem\u00f8sten.<\/p>\n<\/p>\n

Ej heller b\u00f8r n\u00e5r vi, som i de seneste uger har h\u00f8rt s\u00e5 mange smertende og uretf\u00e6rdige ord sagt om vort land, skjule vore hoveder i sandet. Vort lands sikkerhed og interesser i sidste ende b\u00f8r have forrang frem for artigheder, som kunne afholde os fra at p\u00e5pege n\u00e5r vore officielle talsm\u00e6nd i den grad svigter. Der kan ikke v\u00e6re tvivl om, at Jordan fortjener bedre.<\/p>\n<\/p>\n

Hasan Abu Nimah har tidligere v\u00e6ret jordansk ambassad\u00f8r i Italien, Portugal, Belgien, Holland, Luxembourg og ved FNi New York og var medlem af den f\u00e6lles jordansk-pal\u00e6stienesiske delegation ved fredsdr\u00f8ftelserne i New York 1991-\u201992. <\/p>\n<\/p>\n

En version af denne artikel blev f\u00f8rst bragt i The Jordan Times.<\/p>\n<\/p>\n

Overs\u00e6ttelse fra engelsk: Karl Aage Angri Jacobsen<\/p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

JORDANSK DIPLOMATI GALT AFMARCHERET I FORHOLD TIL PAL\u00c6STINA, SYRIEN OG IRAK<\/p>\n

Hasan Abu Nimah, The Electronic Intifada, 23. marts 2005<\/p>\n

I de seneste uger har Jordan rodet sig ud i kriser med dets naboer Irak og Syrien og er blevet genstand for barsk L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2019"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2019"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2019\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2019"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2019"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2019"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}