{"id":1796,"date":"2004-08-26T20:50:55","date_gmt":"2004-08-26T20:50:55","guid":{"rendered":""},"modified":"2004-08-26T20:50:55","modified_gmt":"2004-08-26T20:50:55","slug":"geneve-aftalenen-losning","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=1796","title":{"rendered":"Geneve aftalen – en l\u00f8sning?"},"content":{"rendered":"
ICCO Holland, Pal\u00e6stina Orientering<\/div>\n

Geneve-overenskomsten \u2013 en l\u00f8sning? <\/h3>\n<\/p>\n

Mange politikere og gr\u00e6srodsfolk har lovprist den s\u00e5kaldte Geneve-overenskomst som en ny og bedre k\u00f8replan for fred mellem Israel og pal\u00e6stinenserne. Det advarer denne artikel imod. <\/p>\n<\/p>\n

Geneve-overenskomsten (The Geneva Accord) blev pr\u00e6senteret for offentligheden ved en ceremoni den 1. december 2003 som en fuldst\u00e6ndig, omend uofficiel plan for en afslutning p\u00e5 konflikten mellem Israel og pal\u00e6stinenserne. Dens arkitekter er den tidligere israelske minister Yossi Beilin (Arbejderpartiet) og tidligere minister i PA (Palestinian Authority) og medlem af PLO\u2019s eksekutivkomit\u00e9 Yasser Abed Rabbo. Til forskel fra mange andre fredsplaner byder Geneve-overenskomsten p\u00e5 et detaljeret forslag til l\u00f8sning af de f\u00f8lsomme \u201dfinal status\u201d emner, der deler Israel og pal\u00e6stinenserne, s\u00e5 som flygtningeproblemet, bos\u00e6ttelserne og Jerusalems status. Det har sammen med forhandlernes position skabt st\u00e6rk international st\u00f8tte til overenskomsten. Mange ministre, parlamentsmedlemmer og embedsm\u00e6nd fra adskillige europ\u00e6iske lande deltog den 1. december i ceremonien, der havde den schweiziske regering som v\u00e6rt. De to forhandlere m\u00f8dtes ogs\u00e5 med den amerikansk udenrigsminister, Colin Powell. <\/p>\n

Dette forl\u00f8b har bevirket, at mange NGO\u2019er i Europa og andre steder er begyndt at betragte overenskomsten som et muligt gennembrud i den nuv\u00e6rende blodige krise, og det har foranlediget forskellige NGO\u2019er til at drive kampagne for aftalen og st\u00f8tte dens initiativtagere. Denne artikels form\u00e5l er at beskrive ICCO\u2019s holdning til aftalen og til de kr\u00e6fter, der st\u00f8tter den.<\/p>\n

ICCO ser det som sin opgave – sammen med vores lokale samarbejdspartnere – at bidrage til at s\u00e6tte processer i gang, der kan skabe politiske konfliktl\u00f8sninger, baserede p\u00e5 universelle menneskerettigheder. Organisationen ICCO takker dens lokale israelske og pal\u00e6stinensiske samarbejdspartnere for deres bidrag til denne artikel. <\/p>\n<\/p>\n

\u201dFinal status\u201d emner<\/p>\n

Som allerede n\u00e6vnt freml\u00e6gger Geneve-overenskomsten flere detaljerede planer for en l\u00f8sning p\u00e5 adskillige emner. Aftalen indeholder en paragraf, der annullerer alle tidligere krav fra begge parter og erstatter alle relevante FN-resolutioner. Den frems\u00e6tter en r\u00e6kke kompromiser, der nok forliger parternes modstridende positioner rent teknisk, men ikke bil\u00e6gger selve deres uforenelige politiske og juridiske positioner. <\/p>\n

Aftalen erkender ikke og tager heller ikke klart afstand fra den mange\u00e5rige demografiske politik og de sikkerhedsdoktriner, udtrykt mest magtfuldt i Israels vedvarende kr\u00e6nkelser af internationale humanit\u00e6re love som en bes\u00e6ttelsesmagt, der fremmer sit eget form\u00e5l ved at skade civile og deres ejendom, institutioner, \u00f8konomi, offentlige systemer og milj\u00f8. Overenskomsten forpligter blot de to parter p\u00e5 at \u201danerkende og respektere den andens ret til at leve i fred indenfor sikre og anerkendte gr\u00e6nser, uden at skulle v\u00e6re truet af krig, terrorisme og vold\u201d, udfra den antagelse at Israels politik er en konsekvens af konflikten snarere end dens prim\u00e6re kilde. <\/p>\n

Overenskomsten betragter ikke s\u00e5danne politiske fremgangsm\u00e5der og sikkerhedsdoktriner som den politiske kerne i konflikten og indr\u00f8mmer heller ikke n\u00f8dvendigheden af at standse Israels fortl\u00f8bende ud\u00f8velse af disse metoder. Begge sider har korrekt fundet det rimeligt at tage afstand fra de terroristiske programerkl\u00e6ringer om politisk vold, som adskillige pal\u00e6stinensiske grupper tilslutter sig, men undlader at erkende, at den aktive kr\u00e6nkelse af international humanit\u00e6r lov fortsat skaber fjendskab. Vi finder det derfor vanskeligt aktivt at fremme aftalen og dens politiske holdning uden ogs\u00e5 at fremme neutralitet hvad ang\u00e5r international humanit\u00e6r lov og andre relevante principper i international lov. <\/p>\n

Overenskomsten frems\u00e6tter i mange henseender st\u00e6rkt specificerede, klare og detaljerede forslag, som m\u00e5ske med tiden vil kunne bane vejen for en begyndende diskussion mellem de israelske og pal\u00e6stinensiske politikere. Men adskillige vigtige emner behandles ikke, som for eksempel forholdet mellem pal\u00e6stinenserne i den kommende pal\u00e6stinensisk stat og pal\u00e6stinenserne i Israel. Andre emner er omtalt i generelle vendinger, men netop deres betydning for en pal\u00e6stinensisk stats levedygtighed og sikkerhed kan vise sig at v\u00e6re negativ. Det er emner som vandforsyning- og kontrol og det er sp\u00f8rgsm\u00e5l, der ang\u00e5r \u00f8konomisk suver\u00e6nitet, ordninger for \u00f8konomisk samarbejde, varer, arbejde og kapitalens bev\u00e6gelighed. <\/p>\n

Her er en forel\u00f8big vurdering af tre emner: bos\u00e6ttelser, flygtninge og suver\u00e6nitet, som alle er grundigt behandlet i overenskomsten.<\/p>\n<\/p>\n

Landomr\u00e5der og bos\u00e6ttelser <\/p>\n

Geneve-overenskomsten foreskriver en pal\u00e6stinensisk stat p\u00e5 st\u00f8rrelse med de omr\u00e5der, Israel besatte i 1967. Det er positivt, at den dermed forudser en pal\u00e6stinensisk stat med gr\u00e6nser baseret p\u00e5 Den Gr\u00f8nne Linje. Pal\u00e6stinenserne vil f\u00e5 suver\u00e6nitet over \u00d8st-Jerusalem, bortset fra det j\u00f8diske kvarter i Den gamle By og Tempelbjergets Vestmur. <\/p>\n

Der er imidlertid et m\u00e6ngde smuthuller i denne del af aftalen. Da Israel i f\u00f8lge aftalen skal annektere 2, 5 % af Vestbredden, f\u00e5r pal\u00e6stinenserne til geng\u00e6ld en stribe israelsk jord p\u00e5 samme st\u00f8rrelse p\u00e5 sydvestsiden af Vestbredden og p\u00e5 den \u00f8stlige side af Gaza-striben. De omr\u00e5der, som vil blive annekteret af Israel, ligger n\u00e6sten udelukkende omkring Jerusalem. Det kan man konkludere udfra kort, der er blevet distribueret i den israelske offentlighed og udfra udtalelser fra israelere, som har v\u00e6ret involveret i forhandlingerne. Som Amran Mitzna, medlem af Knesset for Arbejderpartiet, sagde i et interview i den israelske avis Ha\u00b4aretz den 16. oktober 2003: \u201d\u2026.hele ringen af bos\u00e6ttelser omkring (Jerusalem) \u2013 Givat Ze\u2019ev, det gamle og det nye Givon, Ma\u2019ale Adumim, Gush Etzion, Neve Yaacoc, Pisgat Ze\u2019ev, French Hill, Ramot, Gilo og Armin Hanatziv vil blive en del af den udvidede by, for altid. Ingen af bos\u00e6tterne i de omr\u00e5der vil blive tvunget til at forlade deres hjem\u201d. <\/p>\n

Den samlede annektering af bos\u00e6ttelserne vil resultere i, at det pal\u00e6stinensiske \u00d8st-Jerusalem vil blive isoleret fra Vestbredden, og den vil medf\u00f8re en fragmentering af det pal\u00e6stinensiske omr\u00e5de (is\u00e6r p\u00e5 grund af annektering af Ma\u2019ale Adumim, som str\u00e6kker sig dybt ind p\u00e5 Vestbredden). I f\u00f8lge en artikel i Ha\u00b4aretz den 13. oktober 2003 vil 75% af bos\u00e6tterne kunne forblive der, hvor de bor nu. S\u00e5ledes vil Geneve-overenskomsten, s\u00e5fremt den bliver gennemf\u00f8rt, komme til at cementere afg\u00f8rende \u201dfacts om the ground\u201d (etablerede kendsgerninger, red.), som er skabt af den israelske bos\u00e6ttelsespolitik, og som er ulovlige if\u00f8lge 4. Geneve Konvention. <\/p>\n

Desuden er der i overenskomsten ingen individuel kompensation til de pal\u00e6stinensere, der, hvis denne fremgangsm\u00e5de f\u00f8lges, vil komme til at lide under annektering af deres omr\u00e5de, \u00f8del\u00e6ggelse af deres ejendom eller andre skader for\u00e5rsaget af en restriktiv adgang til deres jord. Opf\u00f8relsen af adskillelsesbarrieren, som man kan betragte som en integreret del af Israels bos\u00e6ttelsespolitik, har for\u00e5rsaget virkeligt store skader p\u00e5 hundreder af tusinder pal\u00e6stinenseres liv alene det f\u00f8rste \u00e5r, hvor dele af barrieren er blevet opf\u00f8rt. Det b\u00f8r n\u00e6vnes, at en nedrivning af barrieren ikke indg\u00e5r i overenskomsten.<\/p>\n<\/p>\n

Flygtninge <\/p>\n

Overenskomsten anerkender FN resolution 194 om de pal\u00e6stinensiske flygtninges ret til at vende tilbage og ret til kompensation. Teoretisk set skal flygtningene tilbydes mulighed for at bos\u00e6tte sig 1) i det land de nu bor i 2) i den kommende pal\u00e6stinensiske stat (inklusive de omr\u00e5der der udveksles med Israel) 3) i et helt tredje land eller 4) i Israel. Hvad ang\u00e5r den fjerde mulighed er det bestemt, at Israel vil anse det gennemsnitlige antal, som forskellige tredjelande hver vil modtage, som grundlag for st\u00f8rrelsen af egen kvote. Det er betinget i overenskomsten, at bos\u00e6ttelse af flygtninge i Israel vil foreg\u00e5 alene efter Israels sk\u00f8n. Denne formulering annullerer de facto retten til tilbagevenden, da Israel \u00f8nsker at bevare staten Israels j\u00f8diske karakter. Beilin beretter om denne sag til Israels Radio s\u00e5ledes (Ha\u00b4aretz 14.oktober 2003): \u201dIngen pal\u00e6stinenser kommer ind i Israel p\u00e5 grund af \u201dret til tilbagevenden\u201d\u2026Der bliver ingen ret til tilbagevenden\u2026Den, der tror, at han p\u00e5 baggrund af den ene eller anden paragraf kan sige, at han har ret til at vende tilbage tager fejl – der er ingen ret til tilbagevenden her\u2026Hvis pal\u00e6stinenserne bevarer h\u00e5bet i deres hjerter, s\u00e5 kan h\u00e5bet ikke rives ud af hjertet, men der er ingen ret til tilbagevenden i denne aftale, og der bliver heller ingen\u201d.<\/p>\n

I praksis eliminerer Geneve-aftalen s\u00e5ledes fire millioner flygtninges individuelle ret til at vende tilbage til deres hjemland. Hermed leverer aftalen en tilbagevirkende legitimering af den etniske udrensningspolitik, man brugte for at skabe den j\u00f8diske stat Israel i 1948. Liges\u00e5 problematisk er den m\u00e5de, hvorp\u00e5 retten til kompensation ordnes. Flygtningenes ret til kompensation klares ved hj\u00e6lp af et \u00e9ngangsbel\u00f8b udbetalt til PLO, baseret p\u00e5 en vurdering af v\u00e6rdien af den ejendom, som flygtningene efterlod i 1948 og 1967. Som den pal\u00e6stinensiske NGO Badil ironisk bem\u00e6rker: \u201d\u2026 Det f\u00e5r PLO s\u00e5 det privilegium at sl\u00e5s med sit eget folk om\u201d. V\u00e6rdien af de evakuerede bos\u00e6ttelser vil overraskende nok blive fratrukket \u00e9ngangsbel\u00f8bet. <\/p>\n<\/p>\n

Suver\u00e6nitet<\/p>\n

Overenskomsten understreger, at Israel er ansvarlig for at genbos\u00e6tte sine bos\u00e6ttere fra omr\u00e5der i den nyetablerede pal\u00e6stinensiske stat. Israel skal ligeledes tr\u00e6kke al milit\u00e6r og alt sikkerhedspersonel og alt sikkerhedsudstyr samt alle milit\u00e6re installationer v\u00e6k fra staten Pal\u00e6stinas omr\u00e5de. Denne proces m\u00e5 ikke vare mere end 30 m\u00e5neder. Ejendom, infrastruktur og faciliteter, der er bygget og udviklet i forbindelse med Israels bos\u00e6ttelsespolitik, skal overf\u00f8res intakt til pal\u00e6stinensisk suver\u00e6nitet. Israel og den nyetablerede pal\u00e6stinensiske stat skal anerkende og respektere hinandens suver\u00e6nitet, territoriale integritet og politiske uafh\u00e6ngighed og anerkende begge staters ukr\u00e6nkelighed. Der skal bygges en permanent \u00e5ben korridor, der skal forbinde Vestbredden og Gaza.<\/p>\n

Alt det ovenst\u00e5ende m\u00e5 bydes velkomment. Men der er faldgruber i aftalen. For det f\u00f8rste skal den pal\u00e6stinensiske stat demilitariseres. Den skal ikke have nogen h\u00e6r, kun en \u201dsikkerhedsstyrke\u201d. Denne styrke skal udf\u00f8re gr\u00e6nsekontrol og have politi- og sikkerhedsfunktioner, men den vil rent faktisk v\u00e6re underlagt en international styrkes direkte kontrol. Denne internationale styrke skal inds\u00e6ttes i den pal\u00e6stinensiske stat og skal beskytte dens territoriale integritet. Den skal ogs\u00e5 bidrage til at hindre terror. Der er ingen tidsbegr\u00e6nsning for denne styrkes tilstedev\u00e6relse: Tilbagetr\u00e6kning kan kun finde sted, hvis b\u00e5de den israelske og pal\u00e6stinensiske side tillader det, hvilket i realiteten giver Israel vetoret over den internationale styrke.<\/p>\n

Udover den internationale styrke kan Israel opretholde en \u201dmindre milit\u00e6r tilstedev\u00e6relse\u201d i Jordan-dalen i yderligere 36 m\u00e5neder. Endvidere opretholder Israel to \u201d tidlig-varslings-stationer\u201d, bemandet med israelsk personel, p\u00e5 den nordlige og centrale Vestbred. Den sidste bestemmelse kan f\u00f8rst genforhandles efter ti \u00e5r. <\/p>\n

Selvom overenskomsten bekr\u00e6fter, at luftrummet over den pal\u00e6stinensiske stat er suver\u00e6nt og ukr\u00e6nkeligt, tillader den Israel at bruge pal\u00e6stinensisk luftrum til \u201d\u00f8velsesform\u00e5l\u201d, i f\u00f8lge regulativer baseret p\u00e5 det israelske luftv\u00e5bens regler i israelsk luftrum. <\/p>\n

Gr\u00e6nsekontrol skal ud\u00f8ves af den kommende pal\u00e6stinensiske stat og den internationale styrke. Den sidste skal overv\u00e5ge den f\u00f8rste. Den internationale styrke har kun myndighed til at hindre visse varer i at krydse gr\u00e6nsen. I passag\u00e9r- og godsterminaler opretholder Israel \u201dusynlig tilstedev\u00e6relse\u201d (kameraer etc.) i 30 m\u00e5neder. <\/p>\n

Alt dette betyder, at den pal\u00e6stinensiske stats suver\u00e6nitet vil v\u00e6re st\u00e6rkt begr\u00e6nset i hvert fald i en \u00e5rr\u00e6kke. Aftalen er i den henseende asymmetrisk. Den begr\u00e6nser i vid udstr\u00e6kning den pal\u00e6stinensiske suver\u00e6nitet, hvorimod der ikke er en eneste begr\u00e6nsning i Israels suver\u00e6nitet. Israel beholder sin enorme kapacitet til at kunne \u201dsvare igen\u201d og tvinges ikke til at opgive sin illegale politik, hvad ang\u00e5r demografi og territorium. Dermed kan en permanent nedskrivning af pal\u00e6stinensisk suver\u00e6nitet forudses, hvilket sandsynligvis vil f\u00f8re til indskr\u00e6nkede menneskerettigheder for den pal\u00e6stinensiske befolkning eller i det mindste en forringelse af sikkerheden for, at menneskerettighederne opretholdes. Dette vil ske, hvis Israels nuv\u00e6rende eksterne og interne politik ikke reformeres, s\u00e5 den f\u00f8lger international humanit\u00e6r lov. <\/p>\n<\/p>\n

Legitimitet. <\/p>\n

P\u00e5 grund af overenskomstens mangler med hensyn til de centrale temaer og dens afvigelser fra internationale juridiske standarder har den kun opn\u00e5et begr\u00e6nset tilslutning fra den pal\u00e6stinensiske offentlighed. En generel f\u00f8lelse af fremmedg\u00f8relse i forhold til den politiske proces er opst\u00e5et i k\u00f8lvandet p\u00e5 Oslo-processen, fordi de politiske processer ikke har v\u00e6ret i stand til at sikre det pal\u00e6stinensiske folk dets mest grundl\u00e6ggende rettigheder. Hverdagens realiteter i Israel og i de besatte omr\u00e5der dikteres til stadighed af den israelske regering, som vedblivende opretholder en ulovlig bes\u00e6ttelsespolitik. En del af den israelske befolkning har opdaget, at overenskomsten faktisk vil give dem den fordel, at den nuv\u00e6rende israelske politik kan opretholdes. Folk er ogs\u00e5 begyndt at genoverveje den myte, at fred med pal\u00e6stinenserne er umulig, fordi der ikke er nogen at tale med. En anden del af befolkningen, nemlig de, der tror, at en pal\u00e6stinensisk stat vil udg\u00f8re en trussel, som kun kan im\u00f8deg\u00e5s ved at pal\u00e6stinenserne vedblivende underordnes Israel, kritiserer aftalen. Det er ironisk, at overenskomsten mangler st\u00f8tte fra den israelske offentlighed p.g.a. af Beilins image som venstreorienteret due: Beilin er for nylig blevet leder af et udbrydergruppe fra det israelske Arbejderparti. <\/p>\n<\/p>\n

Den ringe folkelige st\u00f8tte til aftalen kan ses som et tegn p\u00e5 overenskomstens manglende evne til at genoplive den politiske proces. Det er vigtigt at unders\u00f8ge de forhindringer, der h\u00e6mmer overenskomstens muligheder for at lede til en fredelig afslutning p\u00e5 konflikten og derved bidrage til at genoprette respekten for menneskerettighederne. <\/p>\n<\/p>\n

Den fredsskabende proces<\/p>\n

I denne aktuelle sag b\u00f8r man ikke diskutere, hvorvidt man b\u00f8r opmuntre de fors\u00f8g, man i god tro g\u00f8r p\u00e5 at formulere levedygtige politiske l\u00f8sninger. Sp\u00f8rgsm\u00e5let drejer sig om, hvorvidt man tjener det fredsskabende form\u00e5l ved at koncentre sit h\u00e5b og sin energi om demonstrative men hypotetiske forhandlings\u00f8velser uden henvisning til internationale love eller til de fundamentale menneskerettigheder, disse beskytter. Man m\u00e5 stille det helt grundl\u00e6ggende sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvorvidt forhandlernes politiske greb ogs\u00e5 virkelig tager fat p\u00e5 konfliktens \u00e5rsager? <\/p>\n

Svaret p\u00e5 det sp\u00f8rgsm\u00e5l afh\u00e6nger i h\u00f8j grad af, om man betragter fundamentale rettigheder og de love, der beskytter dem, som juridiske ideer, hvis kr\u00e6nkelse ikke beh\u00f8ver at f\u00e5 praktiske konsekvenser, eller om man ser dem som rationelle normer, der vedr\u00f8rer menneskelige behov og h\u00e5b og som, i fald de vedvarende kn\u00e6gtes, kan for\u00e5rsage ustabilitet og konflikt. <\/p>\n

Det er ICCO\u2019s opfattelse, kort sagt, at konflikten kommer af, at man forf\u00f8lger politiske m\u00e5l, der kr\u00e6nker bydende normer i international humanit\u00e6r lov og menneskerettigheder. <\/p>\n

I betragtning af konfliktens faktiske natur og baggrund er det ICCO\u2019s synspunkt, at politiske tiltag der ikke konfronterer parterne med den konfliktskabende politik eller g\u00f8r noget for at genoprette den skade, der er sket p\u00e5 denne politiks ofre, lader meget tilbage at \u00f8nske. Politiske tiltag, der ikke tager fat p\u00e5 det umiddelbare behov for at stoppe den f\u00f8rte politik, men som henviser til alternative veje, der g\u00e5r udenom behovet for at overholde international lov, risikerer yderligere at bef\u00e6ste konfliktens \u00e5rsager.<\/p>\n

Det er ICCO\u2019s hovedopgave at fremme fundamentale menneskerettigheder, s\u00e5 som retten til udvikling. De stater, der har tilsluttet sig disse rettigheder, har ogs\u00e5 dermed anerkendt, at en beskyttelse af disse rettigheder er afg\u00f8rende for at opretholde sikkerhed og stabilitet. Gennemf\u00f8rligheden af en politisk konfliktl\u00f8sning, der er i overensstemmelse med pr\u00e6misserne for en moderne stat, m\u00e5 underkastes n\u00f8je unders\u00f8gelse. <\/p>\n<\/p>\n

At opn\u00e5 en varende og fredelig l\u00f8sning p\u00e5 denne konflikt kr\u00e6ver aftaler indg\u00e5et mellem politiske magter, der begge er i stand til at regere effektivt. Muligheden for at regere hviler is\u00e6r p\u00e5 de politiske autoriteters evne til at udf\u00f8re regeringsfunktionerne p\u00e5 en ad\u00e6kvat og suver\u00e6n m\u00e5de. For at etablere og gennemtvinge love m\u00e5 man v\u00e6re i stand til at oprette og opretholde monopol p\u00e5 ud\u00f8velsen af magt. For at kunne opfylde dette krav m\u00e5 den politiske magthaver selv kunne frembringe de mest basale ydelser til beskyttelse af borgerne imod grove angreb fra interne eller eksterne akt\u00f8rere. Behovet for kapacitet til at forsvare sig selv er ligefremt proportionalt med det omfang med hvilket eksterne kr\u00e6fter truer med at skade den politiske autoritet og de, der er afh\u00e6ngig af den og dette behov forbliver uindskr\u00e6nket, selv n\u00e5r internationale magter st\u00e5r inde for den autoritet, som den lokale magt ikke kan udfylde.<\/p>\n

Stater, hvis basale suver\u00e6nitet, evne til at h\u00e5ndh\u00e6ve loven og kapacitet til selvforsvar er s\u00e5 begr\u00e6nsede, at de er ude af stand til at tilbyde disse basale ydelser, falder ofte for fristelsen til at privatisere den politiske magt og fejler dermed. <\/p>\n

Opfylder en regering derimod disse krav, kan den vinde sig borgernes samarbejde og deltagelse i at f\u00e5 etableret love og opn\u00e5 en grad af demokratisk, politisk tilregnelighed, der r\u00e6kker til at sikre, at magten ud\u00f8ver sit monopol p\u00e5 politisk magt i overensstemmelse med borgernes menneskerettigheder. Udvikling og reformering af de offentlige institutioner og landets politik kan styrke magthavernes evne til at udf\u00f8re magtens handlinger ansvarligt og effektivt og i overensstemmelse med menneskerettigheder og demokratiske principper. Men incitamentet til politisk og institutionel udvikling og reformer kan v\u00e6re d\u00f8df\u00f8dt, hvis der er et frav\u00e6r af tilstr\u00e6kkelig suver\u00e6nitet eller frav\u00e6r af et tilstr\u00e6kkeligt trov\u00e6rdigt og effektivt stedfortr\u00e6derregime for international beskyttelse. Mangel p\u00e5 politiske tiltag til at im\u00f8deg\u00e5 dette problem g\u00f8r det mindre sandsynligt, at der vil kunne opn\u00e5s en varig fred. Desv\u00e6rre kan man ikke forst\u00e5 Geneve-aftalen som andet end en demonstrativ forhandlings\u00f8velse, der kun tjener til at cementere den fejl som en norm i den israelsk-pal\u00e6stinensiske fredsproces. <\/p>\n<\/p>\n

Kampagne og forsvar<\/p>\n

Initiativtagerne til aftalen har s\u00f8gt st\u00f8tte til deres projekt b\u00e5de i deres respektive befolkninger og p\u00e5 internationalt niveau. Beilin og Abed Rabbo er blevet modtaget af h\u00f8jtst\u00e5ende politikere og embedsm\u00e6nd i EU, i USA og andre steder. De personer, der har taget imod initiativtagerne, har \u00e5benbart taget imod initiativet for at give et politisk tegn p\u00e5 st\u00f8tte til en forhandlet fred. Implicit og eksplicit er den varme modtagelse ogs\u00e5 blevet opfattet som en kritik af den uforsonlige holdning i Sharons regering. Det politiske signal er vigtigt, idet det bekr\u00e6fter den internationale st\u00f8tte til en forhandlet to-statsl\u00f8sning p\u00e5 konflikten.<\/p>\n

Men det er mindre forst\u00e5eligt, hvorfor NGO\u2019er eller kirkesamfund engagerer sig aktivt i at samle st\u00f8tte for overenskomsten. \u00c5benbart findes der allerede bred st\u00f8tte til initiativet, selvom det har s\u00e5 lidt officiel betydning, og de NGO\u2019er, der er mest involverede i at fremme det, bliver ved med undlade at angribe hovedproblemet i fredslutningen mellem israelere og pal\u00e6stinensere. Overenskomsten er derfor langt fra de daglige realiteter, som er de menneskers, som disse organisationer s\u00f8ger at hj\u00e6lpe og repr\u00e6sentere. Et effektivt forsvar fra NGO\u2019ernes side burde logisk set rette sig imod de politikere, som NGO\u2019erne har indflydelse p\u00e5, og hvis arbejde kunne forbedres. Hvad der hidtil har manglet fra EU-staterne, er et klart engagement og en \u00e6rlig indsats for at genoprette respekten for international humanit\u00e6r lov i denne konflikt.<\/p>\n<\/p>\n

ICCOs holdning<\/p>\n

Som f\u00f8lge af ovenst\u00e5ende analyse kan ICCO\u2019s holdning til Geneve-overenskomsten resumeres s\u00e5ledes: <\/p>\n

1. Geneve-overenskomsten viser, at det er muligt at forestille sig en forhandlingsl\u00f8sning mellem de to parter. Den har derudover den v\u00e6rdi, at den foresl\u00e5r detaljerede l\u00f8sninger, der kan bruges i diskussionen i en formel forhandlingssituation.<\/p>\n

2. ICCO mener, at der er afg\u00f8rende betingelser, man m\u00e5 stille, for at overenskomsten kan blive et levedygtigt alternativ til den nuv\u00e6rende situation, der er pr\u00e6get af lovl\u00f8shed og vold. Geneve-overenskomsten er ikke i sig selv en politisk proces, der er i stand til at drive et s\u00e5dant alternativ frem. En politisk proces kr\u00e6ver f\u00f8rst og fremmest genoprettelse af respekt for de basale regler i international humanit\u00e6r lov. For hvis disse regler ikke fastholdes, hvorledes kan de to parter da opretholde en forventning om, at en s\u00e5dan overenskomst vil blive f\u00f8rt ud i livet? Is\u00e6r n\u00e5r man bet\u00e6nker, at det er kr\u00e6nkelsen af disse regler, s\u00e5 som Israels vedvarende bos\u00e6ttelsespolitik, der har f\u00e5et konflikten til at flamme op og skadet mulighederne for en l\u00f8sning.<\/p>\n

3. N\u00e5r NGO\u2019er udtaler sig til fordel for denne overenskomst og giver dens skabere politisk legitimitet uden at tage hensyn til n\u00f8dvendigheden af at genskabe respekten for basale regler i humanit\u00e6r lov, den respekt, som er en vital komponent i enhver politisk proces, s\u00e5 er det ikke bare et frugtesl\u00f8st forehavende. Det er ogs\u00e5 en farlig udvikling, idet det giver det signal til politikerne i Vesten, at respekt for disse regler ikke er en betingelse for en l\u00f8sning af konflikten. At give indtryk af at st\u00f8ttetaler for overenskomsten kan tr\u00e6de i stedet for en f\u00e6lles anstrengelse for at sikre reglerne i international, humanit\u00e6r lov er endnu et skridt p\u00e5 den vej, der groft negligerer det ansvar, som underskriverne af 4. Geneve Konvention og andre juridiske aftaler har. Fredsprocessen har siden Madrid (1991) v\u00e6ret karakteriseret af systematisk israelsk og amerikansk pres med henblik p\u00e5 at marginalisere international lov som politisk uproduktiv. De baserer fredsprocessen p\u00e5 udelukkende pragmatiske l\u00f8sninger, som er politisk opn\u00e5elige under den nuv\u00e6rende ulige magtbalance, uden hensyntagen til den konfliktskabende demografiske og territoriale politik som Israel fortsat f\u00f8lger.<\/p>\n

4. ICCO byder enhver dialog med st\u00f8tter og kritikere af aftalen velkommen og vil fortsat advokere for gennemf\u00f8relse af alle menneskerettigheder og internationale lov-standarder i konflikten. ICCO understreger det faktum, at det mest effektive bidrag til en genoptagelse af en meningsfuld politisk proces vil v\u00e6re en mere stringent fremtvingelse af internationale regler i forhold til parterne i konflikten. <\/p>\n<\/p>\n

ICCO st\u00e5r for \u201dInterchurch organisation for development co-operation\u201d, en hollandsk menneskerettighedsorganisation.<\/p>\n

Februar 2004<\/p>\n

Oversat og bearbejdet af Kirsten J\u00f8rgensen, og bragt i tidsskriftet Pal\u00e6stina Orientering for\u00e5r 2004<\/p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Mange politikere og gr\u00e6srodsfolk har lovprist den s\u00e5kaldte Geneve-overenskomst som en ny og bedre k\u00f8replan for fred mellem Israel og pal\u00e6stinenserne. Det advarer denne artikel imod. L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1796"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1796"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1796\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1796"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1796"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1796"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}