{"id":1653,"date":"2003-10-27T08:55:30","date_gmt":"2003-10-27T08:55:30","guid":{"rendered":""},"modified":"2003-10-27T08:55:30","modified_gmt":"2003-10-27T08:55:30","slug":"irak-usa-og-israelpalaestinakonflikten","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=1653","title":{"rendered":"Irak, USA og Israel\/Pal\u00e6stina-konflikten"},"content":{"rendered":"
S\u00f8s Nissen, DPV<\/div>\n

Irak, USA og Israel\/Pal\u00e6stina-konflikten<\/h3>\n

Venten p\u00e5 Godot\u2026<\/p>\n<\/p>\n

(Denne artikel er en del af antoglogien: Irak- Er freden brudt ud. Bogen udkommer i midten af november 2003. Artiklen har ca. 50 noter og kildehenvisninger, som ikke er gengivet her. \u00d8nskes man at se artiklens noter kan man kontakte forfatteren via danpal@danpal.dk)<\/p>\n<\/p>\n

Den amerikanske Mellem\u00f8st-politik er under Bush-regeringen blevet mere pro-israelsk og h\u00f8jreorienteret end nogensinde. Et magtskifte i Washington kan formodentlig kun \u00e6ndre minimalt p\u00e5 dette, og h\u00e5bet om et amerikansk pres p\u00e5 Israel er derfor i bedste fald \u00f8nsket\u00e6nkning. I v\u00e6rste fald er det blot en undskyldning for at l\u00e6gge ansvaret fra sig.<\/p>\n<\/p>\n

I midten af januar 2003 udtalte den amerikanske viceforsvarsminister, Paul Wolfowitz, at USA ville arbejde intensivt p\u00e5 at f\u00e5 oprettet en pal\u00e6stinensisk stat s\u00e5 snart opg\u00f8ret\/krigen mod Irak var afsluttet. I Danmark var vores egne politikere fremme med lignende udtalelser og \u201dFred i Mellem\u00f8sten\u201d dvs. fred mellem Israel og Pal\u00e6stinenserne blev op til krigen et af de v\u00e6sentlige argumenter for krigens n\u00f8dvendighed. Ogs\u00e5 folk der ikke var helhjertede tilh\u00e6ngere af krigen mente, at der i det mindste ville ske noget positivt efter krigen, idet USA ville v\u00e6re n\u00f8dt til at g\u00e5 mere aktivt ind i konflikten mellem Israel og Pal\u00e6stinenserne. Som et plaster p\u00e5 s\u00e5ret m\u00e5tte USA give de arabiske folk noget til geng\u00e6ld, og hvis USA var seri\u00f8st i sin krig mod terrorismen, ville det samtidig v\u00e6re logisk at g\u00f8re noget ved en konflikt, der b\u00e6rer evigt ved til b\u00e5let. <\/p>\n<\/p>\n

Forventningen om et efterf\u00f8lgende amerikansk engagement i Israel\/Pal\u00e6stina konflikten var ligeledes et centralt argument for Golfkrigen i 1990-91. Arabere og andre kritikere af en milit\u00e6r aktion mod Irak undrede sig dengang over, hvorfor Irak skulle tvinges til en tilbagetr\u00e6kning fra Kuwait efter blot 6 m\u00e5neders bes\u00e6ttelse, n\u00e5r Israel p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt havde holdt Vestbredden og Gaza besat i knap 25 \u00e5r? Svaret var, at der selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 m\u00e5tte g\u00f8res noget ved den konflikt, og mere specifikt var mange enige om, at USA skulle l\u00e6gge st\u00f8rre pres p\u00e5 Israel . <\/p>\n<\/p>\n

Dengang \u2013 som i dag – tilskrev omst\u00e6ndighederne omkring krigen alts\u00e5 en ny politisk linie i form af en h\u00e5rdere kurs overfor Israel. Set fra et europ\u00e6isk perspektiv ville det have styrket USA\u2019s trov\u00e6rdighed som en retf\u00e6rdig supermagt og det ville tilmed v\u00e6re relativt omkostningsfrit. Mellem\u00f8sten var ikke l\u00e6ngere de to supermagters kampplads og Israel dermed ikke i samme grad en strategisk n\u00f8dvendig allieret. <\/p>\n<\/p>\n

I dag ved vi, at der ikke kom meget ud af forventningerne efter den 1. Golfkrig. Regionen oplevede ganske vist et \u00e5rti med fredsforhandlinger og TV-forsoninger i stor stil, men den af USA styrede fredsproces \u2013 Oslo-processen mellem PLO og Israel \u2013 led hurtigt skibbrud. En v\u00e6sentlig \u00e5rsag hertil var \u201dmanglende amerikansk engagement\u201d eller mere pr\u00e6cist fortsat n\u00e6sten ubetinget, amerikansk st\u00f8tte til Israel. <\/p>\n<\/p>\n

I det f\u00f8lgende vil USA\u2019s politik i Israel\/Pal\u00e6stina-konflikten blive gennemg\u00e5et. Der argumenteres for at USA over \u00e5rene er blevet mindre tilb\u00f8jelig til at kritisere Israel og i realiteten blevet mere pro-israelsk. Dern\u00e6st argumenteres for at forholdet mellem regeringen i Israel og den amerikanske administration i dag er bedre end nogensinde. Ingen tidligere administration eller pr\u00e6sident har st\u00f8ttet en h\u00f8jreorienteret, israelsk regerings positioner s\u00e5 \u00e5benlyst og direkte, som det er sket siden 11.september 2001. <\/p>\n<\/p>\n

Nyere amerikanske Mellem\u00f8st-politik <\/p>\n<\/p>\n

Udviklingen i den amerikanske Mellem\u00f8stpolitik i forhold til Israel og Pal\u00e6stina kan bedst illustreres ved de \u00e6ndrede positioner USA har indtaget til en r\u00e6kke konkrete, centrale sp\u00f8rgsm\u00e5l i konflikten. Sp\u00f8rgsm\u00e5let om de illegale israelske bos\u00e6ttelser i de besatte omr\u00e5der blev f.eks. under Carter-regeringen i slutningen af 1970\u00b4erne og begyndelser af 1980\u00b4erne ben\u00e6vnt som s\u00e5dan, og alts\u00e5 kaldt illegale med henvisning til international lov . Under den efterf\u00f8lgende Reagan-administration blev bos\u00e6ttelserne ikke l\u00e6ngere ben\u00e6vnt som v\u00e6rende illegale, men derimod som en forhindring (obstacle) for freden. Clinton-administrationen mente, at bos\u00e6ttelserne ikke var gavnlige for fredsforhandlingerne og i dag ben\u00e6vnes de oftest, som v\u00e6rende et kompliceret sp\u00f8rgsm\u00e5l. I praksis fik denne holdning afg\u00f8rende betydning for fredsprocessen i 1990\u00b4erne. Israel sikrede sig gennem aftalerne mulighed for fortsat udbygning af bos\u00e6ttelserne og antallet af bos\u00e6ttere blev fordoblet p\u00e5 10 \u00e5r fra 200 til 400.000. USA l\u00f8ftede knap et \u00f8jenbryn .<\/p>\n<\/p>\n

Det amerikanske officielle sprog vedr. konflikten er tillige blevet \u00e6ndret p\u00e5 et andet afg\u00f8rende punkt. Hvor man tidligere ben\u00e6vnte Vestbredden, \u00d8st Jerusalem og Gaza som besatte omr\u00e5der, er ben\u00e6vnelsen i dag ikke entydig. Det startede under Clinton administrationen hvor omr\u00e5derne \u2013 til stor fortrydelse for de pal\u00e6stinensiske fredsforhandlere \u2013 i stigende grad blev kaldt \u201domstridte\u201d frem for besatte . Den nuv\u00e6rende forsvarsminister, Donald Rumsfeld, har kaldt omr\u00e5derne \u2013 de \u201ds\u00e5kaldte\u201d besatte omr\u00e5der og flere ledende republikanere i Kongressen samt h\u00f8jt placerede ansatte i administrationen har siden 1990\u00b4erne \u00e5bent givet udtryk for, at Israel har et legitimt krav p\u00e5 Vestbredden og Gaza . Lederen af den republikanske gruppe i Senatet Tom Delay \u2013 en kendt kristen, fundamentalist og meget h\u00f8jr\u00f8stet fortaler for Israel og Sharon \u2013 kalder konsekvent omr\u00e5derne for Jud\u00e6a og Samaria, hvilket er den ben\u00e6vnelse, som bruges af israelere, der mener at omr\u00e5derne til evig tid skal h\u00f8re under Israel . I praksis har USA accepteret at Israel ikke tr\u00e6kker sig tilbage til 1967-gr\u00e6nserne og man ser ud til at v\u00e6re t\u00e6t p\u00e5 en fuld anerkendelse af den israelske position vedr. omr\u00e5dernes status.<\/p>\n<\/p>\n

I efter\u00e5ret 2002 skete der et afg\u00f8rende skred i den amerikanske position vedr. Jerusalems status. USA har \u2013 ligesom resten af det internationale samfund – siden 1948 n\u00e6gtet at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad, fordi FN m.fl. har vedtaget at byen skulle v\u00e6re en international zone. Men i 2002 lykkedes det AIPAC – via et flertal i Kongressen – at f\u00e5 vedtaget en r\u00e6kke nye bestemmelser vedr. Jerusalem, der tydeligt \u2013 om end indirekte \u2013 er en anerkendelse af Jerusalem, som v\u00e6rende Israels udelelige hovedstad . For f\u00f8rste gang nogensinde stemte USA d. 3. december 2002 imod den \u00e5rlige FN resolution, der ford\u00f8mmer Israels ensidige annektering af \u00d8st Jerusalem (154 lande stemte for, 6 imod) .<\/p>\n<\/p>\n

Ovenn\u00e6vnte sp\u00f8rgsm\u00e5l (bos\u00e6ttelser, gr\u00e6nser og Jerusalem) er tre af de centrale i konflikten mellem Israel og Pal\u00e6stinenserne. Et fjerde centralt sp\u00f8rgsm\u00e5l er de pal\u00e6stinensiske flygtninges ret til at vende hjem, hvor USA frem til 1990\u00b4erne \u00e5rligt stemte for den FN resolution, der stadf\u00e6ster flygtningenes ret til hjemvenden. Fra og med Clinton-regeringen har USA ikke st\u00f8ttet resolutionen, og i dag ser det ud til, at USA st\u00f8tter det israelske krav om at pal\u00e6stinenserne skal opgive kravet om hjemvenden i forbindelse med en endelig fredsaftale mellem parterne . <\/p>\n<\/p>\n

P\u00e5 alle disse 4 centrale sp\u00f8rgsm\u00e5l har USA s\u00e5ledes gradvist over \u00e5rene bev\u00e6get sig fra en mere neutral position i overensstemmelse med det internationale samfund og i retning af de israelske positioner. <\/p>\n<\/p>\n

Bush st\u00f8tter Sharon<\/p>\n<\/p>\n

Siden Bush og republikanerne kom til magten i 2000 – og specielt efter 11. september 2001 – er st\u00f8tten til Israel blevet endnu mere udtalt. Hvor samtlige tidligere amerikanske regeringer har holdt markant afstand til Likud-partiet og Sharon, st\u00f8tter Bush-regeringen som n\u00e6vnt den h\u00f8jreorienteret Likud-ledede regering . <\/p>\n<\/p>\n

Det samme g\u00f8r et stort flertal af senatorer og repr\u00e6sentanter i de to kamre. Is\u00e6r Kongressen har gjort sig bem\u00e6rket med pro-israelske resolutioner over de seneste 2-3 \u00e5r. Umiddelbart efter den store israelske offensiv i for\u00e5ret 2002 vedtog Kongressen\/Repr\u00e6sentanternes Hus d. 2. maj 2002 s\u00e5ledes en resolution, der alene gav Arafat skylden for de foreg\u00e5ende 19 m\u00e5neders blodsudgydelser . 352 medlemmer stemte for og kun 21 imod. Senatet vedtog en lignende resolution, hvor 95 senatorer (ud af de 100) stemte for og 2 imod. I forl\u00e6ngelse af disse vedtagelser blev status for PLO\u2019s kontor i USA nedgraderet . I november 2001 underskrev 89 ud af 100 senatorer et brev til Bush, hvori de opfordrede ham til at afholde sig fra at d\u00e6mpe Israel, da det kunne forhindre landet i at kunne bruge al sin magt og styrke til at bek\u00e6mpe terrorismen og de pal\u00e6stinensiske selvmordsbomber. Senatorerne gav udtryk for, at de frygtede Colin Powell ville l\u00e6gge pres p\u00e5 Sharon . <\/p>\n<\/p>\n

Den amerikanske politik i forhold til den nu 3-\u00e5rige opstand og n\u00e6sten \u00e5bne krig i de pal\u00e6stinensiske omr\u00e5der b\u00e6rer pr\u00e6g af ovenn\u00e6vnte positioner. I store tr\u00e6k har Bush-administrationen accepteret Israels politik overfor pal\u00e6stinenserne og h\u00e6rens konkrete handlen i omr\u00e5derne. Man accepterede og adopterede s\u00e5ledes det israelske \u00f8nske om at k\u00f8re Arafat ud p\u00e5 sidesporet (og isolere og ydmyge ham), p\u00e5 trods af at Arafat er en legitim valgt pr\u00e6sident for det pal\u00e6stinensiske folk og anerkendt som s\u00e5dan af resten af det internationale samfund, herunder EU . Den gradvise israelske s\u00f8nderbombning og dermed reelt sl\u00f8jfning af det pal\u00e6stinensiske selvstyre fra 2001 og frem blev ogs\u00e5 stiltiende accepteret af USA og det samme gjorde de gentagne tilbageerobringer af de pal\u00e6stinensiske byer og lejre, fortsatte likvideringer af pal\u00e6stinensiske ledere, chikanerier af civil-befolkningen, hus\u00f8del\u00e6ggelser, blokader og lukningerne af omr\u00e5der, skoler osv., fortsat bos\u00e6ttelsesbyggeri mv. Alt sammen forhold der er blevet ford\u00f8mt af resten af det internationale samfund, Amnesty, R\u00f8de Kors m.fl.<\/p>\n<\/p>\n

De amerikanske fors\u00f8g p\u00e5 m\u00e6gling – ved forskellige udsendinge som Mitchell, Tenet og Zinni m.fl. – af v\u00e5benhviler og genoptagelse af fredsforhandlingerne har alle over de sidste 3 \u00e5r (i sidste ende) accepteret de israelske positioner og holdninger til v\u00e5benhvilebetingelserne og forhandlinger. Is\u00e6r kravet om at volden og terrorismen skal stoppe, f\u00f8r der kan forhandles. Selvom det i udgangspunktet ikke var tilf\u00e6ldet med den nuv\u00e6rende fredsplan – den s\u00e5kaldte K\u00f8replan, der som noget nyt signalerede at parterne skulle opfylde deres krav uanset modpartens grad af opfyldelse \u2013 er situationen den samme i dag. Israel n\u00e6gter i skrivende stund at forts\u00e6tte forhandlingerne, f\u00f8r de pal\u00e6stinensiske militante grupper er optrevlet og volden stoppet. Samtidig g\u00f8r Israel paradoksalt nok en aktiv indsats for netop at forhindre at volden stopper, i det h\u00e6ren negligerer de pal\u00e6stinensiske ensidige v\u00e5benhviler, forts\u00e6tter sin likvideringspolitik, bos\u00e6ttelses- og murbyggeriet og de mange angreb p\u00e5 civilbefolkningen i omr\u00e5derne . USA accepterer indtil videre de israelske dispositioner. <\/p>\n<\/p>\n

Andre israelske krav – som at det pal\u00e6stinensiske selvstyre myndigheder skal reformeres, at der skulle udpeges en ny pal\u00e6stinensisk leder, at der ikke skulle gennemf\u00f8res et pal\u00e6stinensisk valg (trods krav om dette i K\u00f8replanen) – er ligeledes stiltiende accepteret af USA . Et af K\u00f8replanens f\u00e5, men afg\u00f8rende krav til Israel om stop for nyt bos\u00e6ttelsesbyggeri i form af nedrivning af de s\u00e5kaldte bos\u00e6ttelses-forposter , er efter alt at d\u00f8mme blevet forplumret ved en uofficiel aftale mellem Israel og USA om, at det kun er de – af den israelske regering betragtede – illegale forposter, der skal nedl\u00e6gges. Det sk\u00f8nnes if\u00f8lge Peace Now, den israelske fredsgruppe – h\u00f8jst at v\u00e6re 20 ud af mindst 102 forposter pr. juni 2003 . <\/p>\n<\/p>\n

Selvom Bush administrationen ved flere lejligheder har kritiseret den israelske fremf\u00e6rd i de besatte omr\u00e5der, og talt om tilbagetr\u00e6kning af de israelske styrker samt oprettelsen af en pal\u00e6stinensisk stat, har udtalelserne oftest v\u00e6ret ledsaget af forst\u00e5else for n\u00f8dvendigheden af at Israel sl\u00e5r ned p\u00e5 terrorismen eller ford\u00f8mmelse af Arafat og selvstyremyndighederne . Mere v\u00e6sentligt er Bush\u2019s kritik af Israel aldrig blevet fulgt op af handlinger, der kunne tyde p\u00e5, at man mente hvad man sagde. USA har s\u00e5ledes ikke sk\u00e5ret i milliard-bistanden til Israel og man har fortsat ydet enorm milit\u00e6r-materiel bistand og l\u00e5negarantier samt nedlagt veto mod langt hovedparten af de Israel-kritiske resolutioner i FN . Da Powell blev sendt til regionen under den store israelske offensiv i for\u00e5ret 2002, tog han f\u00f8rst til Marokko, derefter til Madrid, Jordan og Egypten . Israel og pal\u00e6stinenserne kunne ikke opfatte det anderledes end, at Israel havde gr\u00f8nt lys til at forts\u00e6tte angrebene s\u00e5 l\u00e6nge. Officielt har Powell gentagne gange forsikret, at USA kun ville lette og assistere parterne i evt. forhandlinger. USA ville ikke insistere eller l\u00e6gge pres .<\/p>\n<\/p>\n

Nye vinde i Washington<\/p>\n

Der er flere forklaringer p\u00e5 Bush\u2019s eftergivenhed overfor Israel og denne nye amerikanske Mellem\u00f8st-politik i form af direkte st\u00f8tte til en h\u00f8jreorienteret regering i Israel. De fleste iagttagere n\u00e6vner f\u00f8rst og fremmest indflydelsen fra den r\u00e6kke af nye h\u00f8jtplacerede ansatte i administrationen \u2013 de s\u00e5kaldte neo-konservative. Flere er disse er kendte som pro-israelske med en fortid enten direkte i de amerikanske, pro-israelske lobby-organisaitoner s\u00e5som AIPAC eller i forskellige s\u00e5kaldte t\u00e6nketanke eller uafh\u00e6ngige forskningsinstitutioner med kraftig h\u00e6ldning mod Israel. De er ligeledes kendte for deres n\u00e6re forbindelser til Likud-partiet i Israel.<\/p>\n<\/p>\n

Blandt disse er bl.a. Richard Perle, Douglas Feith, David Wurmser og Elliot Abrams. Richard Perle var indtil for\u00e5ret 2003 formand for Pentagons Politiske Udvalg (i dag blot medlem), og han er fortsat seniorr\u00e5dgiver for forsvarsminister Donald Rumsfeld. I mange \u00e5r har han fungeret som mentor for st\u00e6rkt pro-israelske politikere med t\u00e6tte forbindelser til de kristne fundamentalister p\u00e5 den yderste h\u00f8jrefl\u00f8j i det republikanske parti. Som direkt\u00f8r for den h\u00f8jreorienterede israelske avis, Jerusalem Post, har Perle aldrig lagt skjul p\u00e5 sin sympati for Likud. <\/p>\n<\/p>\n

Douglas Feith besidder den vigtige post som vice-undersekret\u00e6r til forsvarsministeren. Feith har gennem 1990\u00b4erne flere gange gjort sig bem\u00e6rket med udtalelser om Israels ret til at bos\u00e6tte sig p\u00e5 Vestbredden og forslag om israelsk genbes\u00e6ttelse af selvstyreomr\u00e5derne . I 1997 modtog han en pris fra den h\u00f8jreorienterede ZOA (Zionist Organizations of America) pga. sin j\u00f8diske filantropiske udsyn og pro-israelske aktiviteter. David Wurmser er s\u00e6rlig r\u00e5dgiver for udenrigsminister Colin Powell. <\/p>\n<\/p>\n

Perle, Feith og Wurmser var alle tilknyttede en pro-israelsk amerikansk t\u00e6nketank i 1996, og lavede herfra en rapport med anbefalinger til dav\u00e6rende israelske ministerpr\u00e6sident Netanyahu. De foreslog at Israel afviste formlen \u201dLand for Fred\u201d i forhandlingerne mellem Israel og pal\u00e6stinenserne, droppede Oslo-forhandlingerne og kr\u00e6vede at de arabiske stater anerkendte Israels ret til de besatte omr\u00e5der. Rapporten anbefalede endvidere at man ansporede alternativer til Arafat og opretholdt retten til at forf\u00f8lge terrorister overalt i de pal\u00e6stinensiske omr\u00e5der .<\/p>\n<\/p>\n

Elliot Abrams blev udn\u00e6vnt som direkt\u00f8r for Mellem\u00f8st-afdelingen i det Nationale Sikkerhedsr\u00e5d i december 2002, og udn\u00e6vnelsen bliver af flere set som symbolet p\u00e5 disse \u201dhard-liners\u201d indflydelse p\u00e5 amerikansk politik i dag. Abrams, der tidligere er d\u00f8mt for at have leveret forkerte oplysninger til Kongressen i forbindelse med Iran-contra skandalen under Reagan, blev taget til n\u00e5de af Bush senior og nu forfremmet under Bush junior. Abrams – der er som de andre kendt for sympati med Likud \u2013 udtalte i efter\u00e5ret 2000, \u201dat det pal\u00e6stinensiske lederskab ikke \u00f8nsker fred \u2013 og der bliver heller ingen fred\u201d .<\/p>\n<\/p>\n

Udover at have interessen for Israel og Likud tilf\u00e6lles, har ovenn\u00e6vnte vist f\u00e6lles fodslag vedr\u00f8rende. det bredere verdenssyn og USA\u2019s rolle i det internationale samfund. Som bekendt menes Perle \u2013 sammen med Rumsfeld, Wolfowitz og vicepr\u00e6sident Cheney, at v\u00e6re arkitekterne bag den nye amerikanske udenrigspolitik, der indeb\u00e6rer et aktiv intervenerende USA, de s\u00e5kaldte forebyggende angreb, fokus p\u00e5 slyngelstaterne, \u201dondskabens akse\u201d osv. I forhold til Mellem\u00f8sten ser de ikke noget problem i yderligere amerikanske angreb p\u00e5 lande som Syrien og Iran samt en deraf f\u00f8lgende total destabilisering af regionen. En destabilisering vil if\u00f8lge dem betyde regimeskift og mulig demokratisering af de forskellige stater i Mellem\u00f8sten . En dagsorden de i \u00f8vrigt ogs\u00e5 har til f\u00e6lles med en stor del af det israelske, politiske og milit\u00e6re etablissement, der var varme fortalere for en krig mod Irak.<\/p>\n<\/p>\n

Perle, Feith og Abrams er bare nogle f\u00e5 ud af flere h\u00f8jtplacerede ansatte med h\u00e6ldning mod Likud, AIPAC mv. Vurderingen er at de i dag har stor \u00f8renlyd hos Bush og Cheney, forsvarsminister Rumsfeld, Wolfowitz og Condolissa Rice der er national sikkerhedsr\u00e5dgiver .<\/p>\n<\/p>\n

H\u00f8jredrejning og kristen fundamentalisme<\/p>\n

En anden v\u00e6sentlig \u00e5rsag til den mere pro-israelske amerikanske Mellem\u00f8st-politik er en stigende indflydelse fra det pro-israelske kristne h\u00f8jre i USA. Disse grupper, der bl.a. er kendt via organisationen \u201dChristian Coalition\u201d, best\u00e5r af evangelister, kristne fundamentalister og kristne zionister – alle med det tilf\u00e6lles at de af religi\u00f8se grunde mener USA b\u00f8r st\u00f8tte Israel ubetinget. I de seneste \u00e5r har bev\u00e6gelsen indg\u00e5et en alliance med pro-israelske, j\u00f8diske amerikanere og Israel, og evangelisterne regnes nu for at v\u00e6re den mest trofaste pro-israelske v\u00e6lgerblok i amerikansk politik efter det amerikansk-j\u00f8diske mindretal. Ledere af de kristne h\u00f8jregrupper bakker ivrigt op om Israel \u2013 ogs\u00e5 om israelske h\u00f8jrepolitikere, der vil have den pal\u00e6stinensiske befolkning r\u00f8mmet fra Vestbredden og Gaza . I USA finansierede de kristne h\u00f8jregrupper en del republikaneres valgkampagner ved pr\u00e6sidentvalget i 2000 og siden da er indflydelsen ikke blevet mindre . Ved valget til Kongressen\/Senatet i 2002 fik kampagne-bidrag fra de kristne grupper formodentlig afg\u00f8rende indflydelse p\u00e5 demokraternes valg i staterne Georgia og Alabama (se senere).<\/p>\n<\/p>\n

En trejde faktor af betydning for den mere pro-israelske\/pro-Likud amerikanske politik menes at v\u00e6re en generel h\u00f8jredrejning i de j\u00f8disk-amerikanske organisationer, der giver \u00f8konomisk og politisk st\u00f8tte til Israel. I de sidste 10-15 \u00e5r er det lykkedes amerikansk-j\u00f8diske tilh\u00e6ngere af Likud-partiet at bes\u00e6tte en r\u00e6kke af de ledende poster i disse organisationer . Flere af organisationerne var s\u00e5ledes udtalte og aktive modstandere af Clintons administrationens fors\u00f8g p\u00e5 at skabe fred i Mellem\u00f8sten (via Oslo-processen i 1990\u00b4erne) . Det fik Shimon Peres til at kalde den st\u00f8rste af organisationerne, AIPAC, for \u00aben Likud-lobby som ikke l\u00e6ngere tjener Israels interesser\u00bb. Organisationernes kritik af den aktuelt f\u00f8rte israelske politik har til geng\u00e6ld v\u00e6ret yderst begr\u00e6nset. <\/p>\n<\/p>\n

Endelig peges der p\u00e5 betydningen af 11. september angrebet i New York. Efter dette terror-angreb blev det uendeligt nemt for Israel og Sharon at s\u00e6tte lighedstegn mellem Israels kamp mod terrorismen og USA\u00b4s kamp mod samme. Sharon argumenterede med, at Israel og USA k\u00e6mpede mod samme fjende, havde samme kamp og var forenede i deres st\u00e6rke vilje til ikke at lade terrorisme vinde. Paroler og sprogbrug vedr. terrorbek\u00e6mpelse blev ens, med den konsekvens, at amerikanerne i endnu st\u00f8rre grad kunne identificere sig med Israel. Amerikanerne havde nu oplevet, hvad israelerne oplever dagligt (terroren). Efter sigende blev forholdet mellem Bush og Sharon ogs\u00e5 varmere end tidligere b\u00e5de politisk og personligt . Interessef\u00e6llesskabet og det strategiske f\u00e6llesskab var genetableret efter den kolde krigs afslutning.<\/p>\n<\/p>\n

Israels betydning i USA<\/p>\n<\/p>\n

Selvom den nuv\u00e6rende amerikanske Mellem\u00f8stpolitik – som ovenst\u00e5ende viser – er mere pro-israelsk og pro-Likud\/Sharon end nogensinde, kan man ikke umiddelbart forvente, at st\u00f8tten til Israel bliver mindre hvis demokraterne igen skulle komme til magten. Den amerikanske politik var som n\u00e6vnt tidligere ogs\u00e5 pro-israelsk om end ikke i samme grad pro-Likud f\u00f8r Bush-regeringen, og Clinton blev dengang beskrevet som den mest pro-israelske pr\u00e6sident nogensinde. De fleste af hans betroede medarbejdede p\u00e5 Mellem\u00f8st-sp\u00f8rgsm\u00e5let havde ligeledes en fortid i de pro-israelske t\u00e6nketanke .<\/p>\n<\/p>\n

N\u00e5r man ikke kan forvente nogen snarlig forandring i den amerikanske Mellem\u00f8st-politik skyldes det den privilegerede status Israel og Mellem\u00f8stpolitikken har i USA i dag. Her er Israel ikke bare et blandt flere vigtige udenrigspolitiske emner, men derimod det helt centrale \u201dHotte\u201d udenrigspolitiske emne, som alle politikere n\u00f8dvendigvis skal forholde sig til. Debatten om Israel og pal\u00e6stinenserne er imidlertid fundamental forskellig fra den europ\u00e6iske og danske, og giver mindelser om de danske tilstande i 1960-70\u00b4erne. <\/p>\n<\/p>\n

Holdningen til konflikten er i store tr\u00e6k, at Israel er et lille demokratisk land omgivet af despotiske tyranner og barbariske terrorister, der kun er ude p\u00e5 at smide j\u00f8derne i havet. Konflikten bunder \u2013 if\u00f8lge den g\u00e6ngse amerikanske opfattelse – ikke i en konflikt mellem to folk om samme land, men i arabernes evige had til Israel og deraf manglende anerkendelse af Israels ret til at eksistere. Pal\u00e6stinenserne er selv skyld i deres problemer og fornuftige pal\u00e6stinenserne burde tage imod de mange gode tilbud, som de f\u00e5r fra Israel. I stedet er flertallet utaknemmelige og aggressive. Israel har derfor ikke andet valg end at beskytte sig mod arabernes evige had. Efter alt hvad j\u00f8derne har v\u00e6ret igennem, ved de (Israel) desuden bedst selv, hvordan det skal g\u00f8res osv. . <\/p>\n<\/p>\n

Denne holdning, debatform og forst\u00e5else af Israel\/Pal\u00e6stina-konflikten giver en n\u00e6sten hellig status for Israel i USA. F\u00e5 amerikanere ved deres fulde fem dr\u00f8mmer i dag derfor om at kritisere Israel. Til geng\u00e6ld er det ofte anvendt at klandre andre for at v\u00e6re pro-pal\u00e6stinensiske eller antisemitiske. B\u00e5de Clinton og Al Gore beskyldte under valgkampene om pr\u00e6sidentvalgene (1992\/2000) deres modkandidater (de 2 Busher) for noget n\u00e6r antisemitisme. For Bush Senior menes det at have v\u00e6ret medvirkende til at han tabte valget i 1992 . I praksis betyder det, at amerikanske politikere ikke har skyggen af chance for at blive valgt, hvis han\/hun er kritisk over for Israel endsige pro-pal\u00e6stinensisk. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 hvis p\u00e5g\u00e6ldende i udgangspunktet slet ikke besk\u00e6ftiger sig med konflikten, men f.eks. har sundhedspolitik som m\u00e6rkesag. <\/p>\n<\/p>\n

Der er flere forklaringer p\u00e5, at Israel har den position i det amerikanske samfund i dag. For det f\u00f8rste at Israel har (haft) en v\u00e6sentlig, strategisk betydning som USA\u2019s eneste sikre allierede i Mellem\u00f8sten og verden. Samtlige amerikanske regeringer har siden slutningen af 1960\u00b4erne anset Israel som et v\u00e6rn mod \u00f8get Sovjetisk indflydelse og et brohoved i regionen. Israel har derfor siden begyndelsen af 1970\u00b4erne f\u00e5et tilf\u00f8rt enorme ressourcer i form af \u00f8konomisk bistand, l\u00e5negarantier og milit\u00e6rhj\u00e6lp fra USA, og Israel er stadig ubetinget det land, der modtager mest bistand fra USA (15-30% af den samlede amerikanske bistand til udlandet). Institutionelt, politisk og \u00f8konomisk har samarbejdet mellem de to lande (siden 1970\u00b4erne) v\u00e6ret meget omfattende.<\/p>\n<\/p>\n

For det andet har relationen Israel\/USA en historisk, moralsk og en ideologisk dimension. Mange amerikanere f\u00f8ler, at USA er s\u00e6rligt moralsk forpligtiget til at beskytte den israelske stat. Er denne stat truet det mindste, skal USA tr\u00e6de til og forhindre, at det sker igen. Erindringen fra 2. Verdenskrig og Holocaust \u2013 har selvf\u00f8lgelig betydning her. Ideologisk er der ligeledes et s\u00e6rligt f\u00e6llesskab. Israel ses som det eneste sande demokrati i Mellem\u00f8sten og mange amerikanere mener og f\u00f8ler at \u201disraelerne er som os\u201d dvs. israelerne er som amerikanerne kulturelt set, politisk mv. <\/p>\n<\/p>\n

Den pro-israelske lobby<\/p>\n

B\u00e5de Israels strategiske betydning – samt de moralske\/ideologiske dimensioner af forholdet – er blevet v\u00e6gtet og brugt af den pro-israelske lobby, hvis indsats selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 har v\u00e6ret medvirkende til at sikre Israels s\u00e6rlige status i amerikansk politik . <\/p>\n<\/p>\n

Foruden at kanalisere endog meget store summer til Israel fra private bidragsydere, er Lobbyen er is\u00e6r kendt for at have indflydelse p\u00e5 den amerikanske politik via bidrag til de enkelte politikeres valgkampagner. Via en systematiseret organisering af de pro-israelske v\u00e6lgere og st\u00f8tter i hele USA kan lobbyen mobilisere meget store summer til politikere, de finder gavner Israels interesser. Dette menes at v\u00e6re en af forklaringerne p\u00e5 den stigende pro-israelske stemning i Kongressen, og AIPAC reklamerer da ogs\u00e5 med, at de \u2013 via 2000 m\u00f8der med medlemmer af kongressen – har v\u00e6ret med til at f\u00e5 vedtaget mere end 100 pro-israelske love hvert \u00e5r . <\/p>\n<\/p>\n

Ved Kongresvalget i 2002 menes lobbyens indsats \u2013 i samarbejde med de kristne grupper – at have v\u00e6ret udslagsgivende for 2 afro-amerikanske demokraters nederlag til kandidatvalget i deres stater (Cynthia McKinney fra Georgia og Earl Hilliard, Alabama). Begge have repr\u00e6senteret demokraterne i 5 p\u00e5 hinanden f\u00f8lgende valgperioder, men havde frem til valget gjort sig bem\u00e6rket ved at undlade at st\u00f8tte de seneste pro-israelske resolutioner i Kongressen. Begge oplevede derefter, at deres modkandidater (andre afro-amerikanske demokrater) pludselig fik fordoblet tilskuddet til deres kampagner og derved kunne finansiere intensive reklamespots i TV mv. Earl Hilliards modstander, Arthur Davis, havde viseligt bes\u00f8gt den \u00e5rlige AIPAC-konference, og siden da var bidragene kommet i lind str\u00f8m . Som en tidl. redakt\u00f8r for Los Angelas Times sagde engang : \u201dDet har endnu ikke skadet nogen politiker at st\u00f8tte Israel, mens det modsatte i h\u00f8jeste grad er tilf\u00e6ldet\u201d . Det er sandsynligvis forklaringen p\u00e5, at hele 42 ud af de 51 amerikanske guvern\u00f8rer m\u00f8dte frem til et st\u00f8ttearrangement for Israel under den store israelske offensiv i for\u00e5ret 2002.<\/p>\n<\/p>\n

Udover de \u00f8konomiske bidrag p\u00e5virkes politikerne, ligesom medier, redakt\u00f8rer og journalister, forskere, forl\u00e6ggere og kulturpersonligheder mv. tillige af det man med et p\u00e6nt ord kan kalde m\u00e5lbevidste \u201dovertalelses\u201d kampagner. De pro-israelske organisationer ser det – som de fleste andre lobby\u2019er \u2013 som sin fremmeste opgave at v\u00e6re velorienterede om dette og hint og is\u00e6r om enkeltpersoner og organisationers positioner vedr. Israel. Ved hj\u00e6lp af det velorganiserede netv\u00e6rk af Israel-st\u00f8tter (AIPAC har f.eks. 50.000 medlemmer og 140 ansatte), f\u00f8res der meget intensive kampagner rettet mod de personer, der finder p\u00e5 at kritisere Israel eller udtrykke forst\u00e5else for pal\u00e6stinenserne. Kampagnerne indeb\u00e6rer typisk forskellige former for angreb i medierne, breve og e-mails i massevis, angreb p\u00e5 personernes arbejdsgivere og arbejdspladser, protegeer osv. samt trusler om \u00f8konomiske sanktioner . Og kampagnerne er ikke for sjov. Der er adskillige eksempler p\u00e5 at folk har mistet job, hus og familier som f\u00f8lge af disse m\u00e5lrettede kampagner fra de pro-israelske lobby-grupper . F\u00e5 modige kongresmedlemmer, journalister, forskere og j\u00f8diske fredsaktivister har vovet at tale ud om deres erfaringer med lobbyen , men det store flertal v\u00e6lger ikke at st\u00e5 frem for ikke at f\u00e5 \u00f8rene i maskinen. Omkostningerne er alt for store.<\/p>\n<\/p>\n

Pro-israelske medier<\/p>\n

Udover Israels strategiske betydning, de historiske b\u00e5nd samt lobbyen tilskrives Israels n\u00e6sten hellige status i USA endelig ogs\u00e5 en \u2013 set med europ\u00e6iske \u00f8jne \u2013 meget ensidig medie-d\u00e6kning af Israel\/Pal\u00e6stina-konflikten. I en unders\u00f8gelse fra for\u00e5ret 2002 konkluderede kommentatoren Eric Alterman fra den amerikanske tidsskrift, The Nation, at USA\u2019s f\u00f8rende kommentatorer (i de skrevne medier) n\u00e6sten alle er pro-israelske. Ud af 74 kommentatorer udtrykte 62 \u201dubetinget sympati for Israel uanset omst\u00e6ndighederne\u201d. Kun fem stod for det modsatte synspunkt. Resten var midt imellem. Det svarer til, at 84 pct. af kommentatorerne er pro-israelske, 7 pct. pro-pal\u00e6stinensiske . <\/p>\n<\/p>\n

Mediebilledet af konflikten svarer nogenlunde til det f\u00f8romtalte billede; \u201dEt lille demokrati (Israel) under konstant belejring\u201d. TV og radio-indslag giver sj\u00e6ldent indblik i pal\u00e6stinensernes historie og vilk\u00e5r og dermed sj\u00e6ldent forst\u00e5else for deres handlinger og synspunkter. Man undlader konsekvent at besk\u00e6ftige sig med de strukturelle forhold som p\u00e5pegningen af at pal\u00e6stinenserne lever under bes\u00e6ttelse, mens Israel er en bes\u00e6ttelsesmagt. Arabernes og pal\u00e6stinensernes im\u00f8dekommenhed og kompromisvilje som f.eks. de gentagne anerkendelser af Israels ret til at eksistere, accepten af to-stats-l\u00f8sningen \u2013 hvor pal\u00e6stinenserne gav afkald p\u00e5 70 % af Pal\u00e6stina – , diverse v\u00e5benhviler mv. negligeres og i stedet er fokus p\u00e5 yderligtg\u00e5ende pal\u00e6stinensiske gruppers vrangvillighed. Det omvendte er tilf\u00e6ldet med Israel. Diverse internationale beslutninger vedr. konflikten samt international lov negligeres ligeledes, og oftest betragtes konflikten uden anden henvisning til historien end henvisningen til 2. verdenskrig og Holocaust. Resultatet er en fremmedg\u00f8relse af pal\u00e6stinenserne – hvis handlinger oftest fremstilles som uforst\u00e5elige og dermed urimelige \u2013 samt en identifikation med Israel, hvis handlinger oftest beskrives som naturlige, n\u00f8dvendige selvforsvarshandlinger .<\/p>\n<\/p>\n

Det sk\u00e6vvredne mediebillede af konflikten er – foruden vilk\u00e5r i medieverdenen, tilb\u00f8jelighed til forenklinger, sort-hvide historier osv. \u2013 bl.a. et resultat af USA og Vestens traditionelle d\u00e6monisering af arabere, hvor Hollywood siden begyndelsen af \u00e5rhundrede har f\u00f8rt an med araberne og pal\u00e6stinenserne som \u201dde evige skurke\u201d. Det er ogs\u00e5 et resultat af indsatsen fra de pro-israelske lobbygrupper, der forst\u00e5eligt nok har fokuseret deres kr\u00e6fter mod medierne med det resultat, at andre udl\u00e6gninger end de mere Israel-venlige ikke har haft mange chancer p\u00e5 redaktionerne.<\/p>\n<\/p>\n

Intet lys for enden af tunnelen<\/p>\n

Skulle Bush-regeringen falde pga. eventyret i Irak eller af andre \u00e5rsager er der alt i alt ikke mange udsigter til at den amerikanske mellem\u00f8st-politik vil bliver \u00e6ndret afg\u00f8rende og komme til at betyde et \u00f8get amerikansk pres p\u00e5 Israel. USA er politisk set ganske enkelt et helt andet sted i dag. Flertallet af amerikanerne kan ikke se, at der skulle v\u00e6re behov for et pres p\u00e5 Israel, snarere tv\u00e6rtimod. Israel skal st\u00f8ttes yderligere, og pal\u00e6stinenserne \u2013 der jo bare selv kan g\u00f8re noget ved det – er dem, der skal presses. Det vil sandsynligvis tage mange \u00e5r f\u00f8r denne situation bliver v\u00e6sentligt anderledes. Det vil bl.a. kr\u00e6ve at nogle grundl\u00e6ggende \u00e6ndringer i det amerikanske politiske system, s\u00e5ledes at de valgte politikere kan blive langt mere uafh\u00e6ngige af forskellige \u00f8konomiske interesser, herunder den pro-israelske lobbys. Det vil ligeledes kr\u00e6ve mange \u00e5rs intensivt arbejde fra lobbyister og andre, der pr\u00f8ver at skabe et andet medie-billede af konflikten, Israel og Pal\u00e6stinenserne. Holdningerne til Israel, m\u00e5den hvorp\u00e5 konflikten diskuteres, rammerne for debatten og vilk\u00e5rene for oplysningen om konflikten er i den grad institutionaliseret, at selv \u201dstore rystelser i verdensbilledet\u201d, vil have sv\u00e6rt ved at rokke ved status quo. <\/p>\n<\/p>\n

Kilder :<\/p>\n<\/p>\n

Christison, Kathleen. Perceptions of Palestine. Their Influence on US Middle East Policy\u201d 1999\/2001 California University Press.<\/p>\n<\/p>\n

Christison, Kathleen. Same Old Shellgame. What Sharon Wants, Sharon Gets. Artikel p\u00e5 www.counterpounch.org 27. maj 2003<\/p>\n<\/p>\n

Erslev Andersen, Lars. USA svigter pal\u00e6stinenserne, artikel i Information 5. december 2001<\/p>\n<\/p>\n

Erslev Andersen. Den frav\u00e6rende supermagt \u2013 USA og Oslo-processen. I antologisen P\u00e5 T\u00e6rsklen til Fred v. Irving Jensen, Gyldendal 2001.<\/p>\n

Erslev Andersen, Lars. Magten bag Bush – nykonservativ aktivisme i Mellem\u00f8sten artikel i International Horisont nr. 2\/2003 – USA<\/p>\n<\/p>\n

Fisk, Robert. A Strange Kind of Freedom, artikel i den engelske avis The Independat 9. juli 2002.<\/p>\n<\/p>\n

Kaiser, Robert G. Bush and Sharon Nearly Identical On Midest Policy, artikel i Washington Post 9.februar 2003<\/p>\n<\/p>\n

Lind, Michael. The Israel Lobby (part 1 og 3). Artikel i Prospect Magazine (UK), april og oktober 2002<\/p>\n<\/p>\n

Middle East International, (MEI) London. Nr. 648, 664, 666, 668, 670, 674, 680, 682, 685, 686, 687, 689, 690, 697, 698 For pr\u00e6cise sidehenvisninger se fodnoterne. MEI er et engelsk 14 dags tidsskrift vedr. Mellem\u00f8sten, der er udkommet siden 1971. Tidsskriftet citeres herhjemme oftest af Lars M\u00f8ller Rasmussen, der er DR P1\u00b4s mand p\u00e5 mellem\u00f8st-stoffet. <\/p>\n<\/p>\n

Nauntofte, Jens. Israels lobby i USA, Artikel i bogen Reagans sidste Tango 1987. <\/p>\n<\/p>\n

Neff Donald. Fallen Pillars, US Policy towards Palestine and Israel since 1945. Institute of Palestine Studies Washington, DC. 1995<\/p>\n<\/p>\n

Shahak, Israel. Open Secrets. Israeli Nuclear and Foreign Policies, Pluto Press, London 1997.<\/p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Artiklen gennemg\u00e5r USA\u2019s politik i Israel\/Pal\u00e6stina-konflikten. Der argumenteres for at USA over \u00e5rene er blevet mindre tilb\u00f8jelig til at kritisere Israel og i realiteten blevet mere pro-israelsk. Dern\u00e6st at forholdet til Israel i dag er bedre end nogensi L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,203],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1653"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1653"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1653\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1653"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1653"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1653"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}