{"id":1636,"date":"2003-10-17T08:17:06","date_gmt":"2003-10-17T08:17:06","guid":{"rendered":""},"modified":"2003-10-17T08:17:06","modified_gmt":"2003-10-17T08:17:06","slug":"rejse-mod-morke-og-forsoning","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=1636","title":{"rendered":"REJSE MOD M\u00d8RKE OG FORSONING"},"content":{"rendered":"
Stig Dalager, Udsyn<\/div>\n

REJSE MOD M\u00d8RKE OG FORSONING<\/h3>\n<\/p>\n

(I sommeren 2003 bes\u00f8gte forfatteren Stig Dalager Israel og Pal\u00e6stina, efter i mange \u00e5r at have besk\u00e6ftiget sig med Holocaust. M\u00f8det har givet anledning til en del refleksioner og til en dokumentarfilm “M\u00f8rke og Forsoning”, som vises p\u00e5 Venskabsforeningens m\u00f8de i K\u00f8benhavn d. 21.10.2003(Se under aktiviteter). Nedenst\u00e5ende artikel er trykt i det dansk-j\u00f8diske tidsskrift Udsyn, der udgives af foreningen New Outlook)<\/p>\n<\/p>\n

1.<\/p>\n

Samme dag som Road-map-forhandlingerne imellem den pal\u00e6stinensiske premiereminister Mahmoud Abbas, den israelske premiereminister Ariel Sharon og den amerikanske pr\u00e6sident George W. Bush skal til at begynde i den jordanske havneby Aqaba k\u00f8rer fem israelske jeeps fyldt med bev\u00e6bnede soldater op foran F\u00f8dselskirken i Betlehem og parkerer foran kirken. Synet af disse fem jeeps er ikke uvant for den kristne og muslimske lokale befolkning, ikke alene er deres konstante tilstedev\u00e6relse p\u00e5 egnen et stadigt symbol p\u00e5 den israelske genbes\u00e6ttelse af Betlehem og Vestbredden og Gaza, men mange af byens indbyggere har historier at fort\u00e6lle om, hvordan netop denne kortege af jeeps har v\u00e6ret et varsel om d\u00f8d og ulykke i lokalomr\u00e5det. Flere steder er huse blevet spr\u00e6ngt i luften eller demoleret, tr\u00e6er og afgr\u00f8der er rykket op med rode eller m\u00e6nd og b\u00f8rn administrativt tilbageholdt p\u00e5 ubestemt tid og undertiden skudt under provokative episoder, der bagefter af den israelske h\u00e6rs juridiske afdeling kaldes fejltagelser. Samlet ind og bevidnet fra hele det besatte omr\u00e5de findes der i den israelske menneskerettighedsorganisation B’tselems skuffer hundredvis af sager, der med klokkesl\u00e6t og dato og omfattende beskrivelser angiver, hvordan soldaterne i disse jeeps eller tilsvarende andre jeeps ved de over halvtreds checkpoints har overtr\u00e5dt helt element\u00e6re normer for tilladelig adf\u00e6rd selv for en h\u00e6r, der angiver, at den er i krig og arbejder p\u00e5 at sikre et land mod terrorisme. <\/p>\n

Denne dag med nye og l\u00e6nge ventede fredsforhandlinger p\u00e5 h\u00f8jt politisk niveau har en officer i den israelske h\u00e6r ved en tilskyndelse f\u00e5et lyst til at bes\u00f8ge den n\u00e6sten 2ooo \u00e5r gamle f\u00f8dselskirke i Betlehem, der symbolsk set rummer stedet for Jesu’ f\u00f8dsel, og mens officeren g\u00e5r omkring i den turist-tomme kirke, begynder lokale drenge at skyde med sten efter soldaterne i de ventende jeeps udenfor kirken. De fleste af stenene rammer bilerne, nogle af dem soldaterne, det g\u00f8r ondt at blive ramt af selv en nok s\u00e5 lille sten, ingen tvivl om det, men soldaterne ved, at de ved deres blotte kortegeagtige tilsynekomst provokerer civilbefolkningen, og her hvor deres officer pludselig leger turist og lader, som om mange \u00e5rs ydmygelser er glemt, spores der en s\u00e6rlig vrede rundt om kirken. For blot over et \u00e5r siden var kirken belejret i ugevis af israelske soldater og det, som ingen troede var muligt skete: israelske snigskytter sk\u00f8d og dr\u00e6bte og invaliderede flere pal\u00e6stinenserne, der havde s\u00f8gt tilflugt i kirken. En af dem var en ung familiefar til tre b\u00f8rn, der samme dag, som kirken blev omringet, var taget til markedet i byen for at k\u00f8be frugt og gr\u00f8ntsager. I dag sidder han i rullestol.<\/p>\n

Efter nogle varselsskud begynder soldaterne at skyde med skarpt p\u00e5 de stenkastende b\u00f8rn, deres lille klynge spredes, to af dem bliver ramt og falder omkuld: den ene bl\u00f8dende fra benet, den anden bl\u00f8dende fra ansigtet. Sidstn\u00e6vnte er ramt i \u00f8jenregionen og mister sit syn. R\u00e5b og gr\u00e5d giver genlyd p\u00e5 pladsen, kort efter forlader kortegen af jeeps byens centrum. Nogle f\u00e5 drenge vover igen af kaste sten efter den sidste bil i kortegen.<\/p>\n<\/p>\n

2.<\/p>\n<\/p>\n

Selv under den br\u00e6ndende sol er der m\u00f8rkt her, byer som Jenin, Ramallah og Hebron er i en fysisk og mental belejringstilstand, der dag for dag s\u00e6tter sig i en som store dr\u00e5ber af tomhed og \u00e6ngstelse. Tr\u00e6thed og udmattelse pr\u00e6ger ansigterne i byerne og kroppenes bev\u00e6gelsesm\u00f8nstre, ingen steder f\u00f8ler man sig helt sikker, mange, usandsynligt mange huse er arret af skudhuller eller selv st\u00f8rre huller efter granatangreb; mange b\u00f8rn har oplevet at ligge fladt i en p\u00f8s af angst p\u00e5 gulvet i et k\u00e6lderrum eller en stue, mens kugler eller granater var i spil og spind p\u00e5, over, under eller ved siden af deres hjem. Fornemmelsen af udleverethed og mangel p\u00e5 beskyttelse er udbredt hos pal\u00e6stinenserne p\u00e5 Vestbredden og i Gaza, ja virker som en f\u00e6lles sk\u00e6bne, og kun for det mindretal, der har en st\u00f8rre uddannelse og penge og forbindelser eller sl\u00e6gt i udlandet er der en chance for at slippe ud, hvis de israelske myndigheder da ikke har et eller andet p\u00e5 dem, selv en nok s\u00e5 lille forseelse, der p\u00e5 vilk\u00e5rlig vis hurtigt kan bl\u00e6ses op. I dybden af denne sk\u00e6bne er pal\u00e6stinenserne her ramt af en kafkalignende udvejsl\u00f8shed: man vil ikke have dem og deres boliger og jord i de striber af land, som de mener er deres eget – de er og f\u00f8ler sig som flygtninge p\u00e5 deres eget territorium – , men man vil heller ikke lade dem rejse. I Hebron bes\u00f8ger jeg en familiefader p\u00e5 36 med mit kamera og filmer ham, mens han fort\u00e6ller sin historie. Han var forsikringsmand i et s\u00e5 godt som privat firma, da han en dag som s\u00e5 mange andre dage med sin mappe i h\u00e5nden, \u00e5bnede d\u00f8ren til opgangen ind til sin lejlighed p\u00e5 f\u00f8rste sal, opgangen vender ud mod byens larmende og trafikerede hovedgade; da han \u00e5bnede d\u00f8ren vendte han sig halvt omkring og kiggede p\u00e5 en eller anden tilskyndelse ud mod gaden, i samme \u00f8jeblik blev han ramt af et skud, der perforerede hans mave, han faldt bl\u00f8dende omkring og mistede efter f\u00e5 \u00f8jeblikke bevidstheden. Han havde aldrig interesseret sig for politik eller v\u00e6ret i det israelske politis s\u00f8gelys. Nu er han invalideret p\u00e5 livstid, er fortvivlet fordi han har mistet sin indkomst og ikke kan f\u00e5 erstatning af de fattige pal\u00e6stinensiske myndigheder og ikke ved, hvordan han skal fors\u00f8ge sine to b\u00f8rn og kone. Der er heller ikke r\u00e5d til den rigtige medicin eller kirurgiske behandling. Det han frygter mest er n\u00e6tterne og de mange mareridt, hvor han bliver jaget op i et hj\u00f8rne af israelske soldater. Det der plager ham allermest i hans mange v\u00e5gne nattetimer er et: Hvorfor? Hvorfor sk\u00f8d en israelsk snigskytte ham ned ved h\u00f8jlys dag. <\/p>\n

P\u00e5 vej ud af Hebron falder jeg for fristelsen til p\u00e5 lang afstand og foran en klynge gule taxier at filme og dokumentere det overdimensionerede israelske kontrolt\u00e5rn, der rejser sig p\u00e5 4oo-5oo meters afstand af en bred, st\u00f8vet og i begge ender blokeret grusvej for fodg\u00e6ngere til og fra byen. F\u00f8rst for sent falder det mig ind, at kameraet rettet p\u00e5 den lange distance henimod t\u00e5rnet af paranoide israelske soldater kan opfattes som et v\u00e5ben, og jeg s\u00e6nker det hurtigt igen og pakker det ned i min taske. Selve det at filme\/dokumentere checkpoints og kontrolt\u00e5rne i det besatte pal\u00e6stinensiske omr\u00e5de er i den seneste tid blevet en ogs\u00e5 for udl\u00e6ndinge meget risikabel aff\u00e6re. En britisk kameramand er blevet dr\u00e6bt, andre udl\u00e6ndinge er arresteret eller dr\u00e6bt som den unge kvindelige britiske fredsaktivist i Gaza, der med h\u00e5ndb\u00e5ren h\u00f8jtaler og tydelig selvlysende orange dragt stillede sig i vejen for en af den israelske h\u00e6rs bulldozere for at protestere imod destruktionen af et familiehus. F\u00f8r destruktionen var igang. <\/p>\n

Kontrolt\u00e5rnet, vejblokeringerne med pigtr\u00e5d, det udsatte terr\u00e6n, hvorigennem civile er tvunget til at bev\u00e6ge sig for at komme ud af og ind i byen minder om billeder fra en for l\u00e6ngst overst\u00e5et krig i Europa eller i en anden verdensdel, men dette er virkelighed i Mellem\u00f8sten, og jeg bev\u00e6ger mig ud p\u00e5 en femhundrede meter lang g\u00e5tur, hvor jeg blandt andre civile hele vejen kun t\u00e6nker p\u00e5 \u00e9n ting: kommer der en kugle? Jeg er bange, jeg er ramt af den p\u00e5 \u00e9n gang irrationelle og undertiden meget konkrete angst, som bes\u00e6ttelsen fremkalder. Undervejs l\u00e6gger jeg m\u00e6rke til de mange skudhuller i den massive stenv\u00e6g til venstre for mig. <\/p>\n

I den lokale helt fyldte bus tilbage mod Betlehem er jeg den eneste ikke-pal\u00e6stinenser, p\u00e5 et tidspunkt stopper bussen ved et tydeligt markeret checkpoint bemandet med seks sv\u00e6rtbev\u00e6bnede helt unge israelske soldater. Alle m\u00e6nd bliver beordret ud i solen og til at stille sig i en lang r\u00e6kke ved siden af hinanden, men da jeg ogs\u00e5 jeg vil forlade bussen bliver jeg beordret ind igen til kvinderne og b\u00f8rnene og de f\u00e5 gamle m\u00e6nd. Mens to soldater kontrollerer hver enkelt i bussen, begynder de fire andre soldater at udsp\u00f8rge og checke m\u00e6ndene i r\u00e6kken. Halvdelen af m\u00e6ndene bliver beordret til at forlade bussen og stedet, de har ikke den n\u00f8dvendige tilladelse til at passere og m\u00e5 til fods s\u00f8ge biveje eller bjergveje, hvis de vil igennem til Betlehem fem kilometer l\u00e6ngere fremme. Tavse og ydmygede forlader de checkpointet, mens de israelske soldater forts\u00e6tter med at udsp\u00f8rge de tiloversblevne i den heftige sol. Lokale bevidner, at de israelske soldater ofte sl\u00e5r p\u00e5 og chikanerer passagererne i disse busser, men ikke for \u00f8jnene af de f\u00e5 europ\u00e6ere eller amerikanere, der som jeg har bev\u00e6get sig ind i disse landzoners t\u00f8rre vildnis. <\/p>\n

Da den nu kun halvt fyldte bus efter en lang ventetid igen s\u00e6tter igang, b\u00f8jer en lokal pal\u00e6stinenser sig frem mod mit s\u00e6de og hvisker p\u00e5 gebrokkent engelsk: “Vi er d\u00f8de, vi st\u00e5r op om morgenen, vi fors\u00f8ger at passe vores arbejde, leve vores liv. Men vi er d\u00f8de. Vi lever et liv uden v\u00e6rdighed”. <\/p>\n

Han viser sig at v\u00e6re advokat og har et lille kontor i Hebron. Han fors\u00f8ger at give juridisk assistance, hvor han kan, men m\u00e5 ofte arbejde gratis. Folk har ingen penge. “\u00d8konomien er t\u00f8rret ud”, siger han, “vi kan ikke arbejde under disse vilk\u00e5r. Og de f\u00e5 penge, der er hos den s\u00e5kaldte regering, forsvinder ofte i korruption. Hvordan kan vi forts\u00e6tte? Ikke engang vandet er vores eget. Det har bos\u00e6tterne sat sig p\u00e5”. Han sl\u00e5r ud med armene og synker igen hen i apati.<\/p>\n<\/p>\n

3.<\/p>\n<\/p>\n

Mens jeg filmer en demolering af et bagg\u00e5rdshus i en af de maleriske gyder i Betlehem – et angreb udf\u00f8rt af israelske soldater dagen forinden har efterladt meterstore huller i husets v\u00e6gge – p\u00e5begynder den lokale mullah sin fredagspr\u00e6diken fra de massive skrattende h\u00f8jtalere i moskeens t\u00e5rn n\u00e6r byens store torv. Jeg forlader huset og dets s\u00f8rgmodige ejer og g\u00e5r mod torvet. I gyder og gader og i indhegninger p\u00e5 torvet ses tusindvis af muslimske m\u00e6nd i bedestilling p\u00e5 deres medbragte t\u00e6pper, hele den indre by er pludselig forvandlet til en friluftsmoske, og de altid n\u00e6rv\u00e6rende gule taxier er forsvundet. De tusinder af stemmer sender et “Allah Akbar, Allah Akbar” op imod himlen, efterfulgt af mullahens stadigt mere heftige og vredladne stemme i h\u00f8jtalerne. Mullahen advarer imod de nylige konflikter imellem to muslimske familier i Hebron og forts\u00e6tter sin pr\u00e6diken med at opfordre til modstand mod israelerne og amerikanerne. Den aggressive tone i denne stemme, der for en times tid synes at have taget byen i besiddelse, er foruroligende. Den israelske bes\u00e6ttelse og en udbredt mistillid blandt de udmattede pal\u00e6stinensere til PLOs topfolk giver denne og lignende stemmer et vist spillerum. Den onde cirkel i konflikten mellem pal\u00e6stinensere og israelere b\u00e6rer ogs\u00e5 i sig denne komponent af eskalerende religi\u00f8s-national ophidselse. If\u00f8lge meningsunders\u00f8gelser er der dog hele 70 procent af den pal\u00e6stinensiske befolkning, der tror p\u00e5 en fredelig l\u00f8sning af den voldelige konflikt, og p\u00e5 min rejse p\u00e5 Vestbredden m\u00f8der jeg ikke en eneste pal\u00e6stinenser, der ikke p\u00e5 trods af mange skuffelser gennem \u00e5rene \u00f8nsker fred.<\/p>\n<\/p>\n

4.<\/p>\n<\/p>\n

Jerusalem, byen hvis mure er nedrevet syv gange, byen hvor religi\u00f8s fanatisme og galskab og ogs\u00e5 forsoning og stor indsigt har r\u00e5det i \u00e5rtusinder, denne smukke by med dens honninggule sten fra de jud\u00e6iske bjerge og kirker, synagoger og moskeer, hvis navne – Al Aksa, Chain, Omar, El Malek, Hametivta, Veronika, Deir al Sultan – f\u00e5r det til at ringe i \u00f8rerne – denne by med Gr\u00e6demuren, Tempelbjerget og Oliebjerget, hvorfra man kan se D\u00f8dehavet, denne by der lever i myterne fra Abraham, Jesus fra Nazarath og Muhammed og hans vingede hest El Barak, denne by er nu og her b\u00e5de den gamle by med dens sn\u00e6vre gyder og boder og larm, den \u00f8stlige fortrinsvis pal\u00e6stinensiske og nedslidte by og den moderne israelske hightech vestlige by. Den indre by har (n\u00e6sten) ingen checkpoints, men er delt mentalt og etnisk-religi\u00f8st af den s\u00e5kaldte gr\u00f8nne linje, og en af de israelske taxichauff\u00f8rer, jeg k\u00f8rer med fra den vestlige til den \u00f8stlige bydel viser mig den skarpladte pistol, han finder det n\u00f8dvendigt at have i bilen, n\u00e5r han – som han siger – “en sj\u00e6lden gang skal ind til araberne”. Mens israelske j\u00f8der, armeniere, kristne og muslimer stadig s\u00e6lger deres varer i hinandens nabolag i den gamle bys fire oprindeligt romersk opdelte kvarterer, er samkvemmet mellem pal\u00e6stinensere og israelere i det moderne Jerusalem forholdvis begr\u00e6nset. De pal\u00e6stinensiske terrorgruppers selvmordsbombe-aktioner mod civile israelere i det vestlige Jerusalems caf\u00e9er, restauranter og busser har i de senere \u00e5r medvirket til at tilspidse den politiske og voldelige konflikt imellem de to nationaliteter til et ub\u00e6rligt punkt, og har forvandlet mange israeleres dagligdag til et logistisk forehavende af tjek og sikkerhedsforanstaltninger. Mange israelere i Jerusalem har gjort det til en vane at holde \u00f8je med alt mist\u00e6nkeligt p\u00e5 gadeplanet fra m\u00e6nd med store jakker eller frakker, til langtidsparkerede biler til “arabisk” udseende “g\u00e6ster” p\u00e5 hoteller og restauranter, hvor der i forvejen stort altid er lokale sikkerhedstjek. Den vestlige bydel lever i en tilstand af mental tilbageholdt \u00e6ngstelse, selvom den p\u00e5 overfladen i disse varme, t\u00f8rre junidage med dens mange forretningsfacader, biler, hoteller og banker ligner s\u00e5 mange andre st\u00f8rre byer. <\/p>\n

I et af Vestjerusalems villakvarterer bes\u00f8ger jeg den ortodokse israelske j\u00f8de Yitzhak Frankenthal, hvis s\u00f8n p\u00e5 19 \u00e5r i 1994 blev myrdet af Hamas’terrorister. I 1995 grundlagde han “Parents’ Circle”, en kreds af israelske og pal\u00e6stinensiske familier p\u00e5 tilsammen 5oo, der alle har mistet et eller flere familiemedlemmer som f\u00f8lge af volden i den israelsk-pal\u00e6stinensiske konflikt. Kredsen arbejder for fred og forsoning, for et oph\u00f8r af den israelske bes\u00e6ttelse af Vestbredden og Gaza og for en to-stats l\u00f8sning. Gennem seminarer, undervisning af potentielle soldater, events og m\u00f8der med ledende politikere p\u00e5 begge sider af konflikten har “Parents’ Circle gennem mange \u00e5r fors\u00f8gt at fremf\u00f8re sine synspunkter. <\/p>\n

Til stede denne aften i Frankenthals hus er ogs\u00e5 den israelske universitetsl\u00e6rer Rami El Hanan og den pal\u00e6stinensiske ingeni\u00f8r Ghazi Briegoieth, der begge tilh\u00f8rer kredsen. Hanan mistede for nogle \u00e5r siden sin datter under et Hamas-terror-angreb i Jerusalem, Briegoieth mistede to br\u00f8dre i og omkring Betlehem, den ene blev skudt ned af en bos\u00e6tter, den anden af en israelsk snigskytte. Alle drabene er i enhver forstand meningsl\u00f8se og har v\u00e6ret et vendepunkt i de tre m\u00e6nds liv. Individuelt er de tre g\u00e5et en lang traumab\u00e5ren vej for at n\u00e5 frem til deres standpunkt og for ikke at havne i moradset af primitiv h\u00e6vnf\u00f8lelse og geng\u00e6ldelse. Der g\u00e5r ikke en dag, hvor de ikke t\u00e6nker p\u00e5 de mistede sl\u00e6gtninge, men med stor kraft holder de et lys op og har fundet en mening i et arbejde for udsoning. De \u00f8nsker tydeligvis at s\u00e6tte et eksempel p\u00e5 begge sider af konflikten, men er samtidig klar over, hvor tornet vejen er. Alene det faktum, at der i Israel findes en tilsvarende kreds af for\u00e6ldre og sl\u00e6gtninge, der arbejder for det stik modsatte synspunkt, giver et fingerpeg om, hvor sv\u00e6rt forsonings-synspunktet i en dybere forstand har ved at tr\u00e6nge igennem i den israelske offentlighed. <\/p>\n<\/p>\n

5.<\/p>\n<\/p>\n

Tel Aviv, den hvidmurede by, som navnet siger: et sted for for\u00e5rets ankomst. Byen er den mest vestligt orienterede af samtlige israelske byer, og dens mange h\u00f8jhuse og store hoteller ud til Middelhavets hvide sandstrande giver den et pr\u00e6g af international forretnings-og ferieby. Men mange af hotellerne st\u00e5r halvtomme, de skandinaviske, tyske og engelske og franske g\u00e6ster, der normalt befolker dem p\u00e5 denne \u00e5rstid, er blevet v\u00e6k under indtryk af de selvmorderbombe-aktioner, der uforudsigeligt ogs\u00e5 har ramt restauranter og busser i denne by. Netop p\u00e5 denne dag, hvor jeg p\u00e5 Tel Avivs universitet, overv\u00e6rer et velbes\u00f8gt fredsm\u00f8de arrangeret af K\u00f8benhavnergruppen, har en Hamas terrorist forkl\u00e6dt som ortodoks j\u00f8de spr\u00e6ngt sig selv i luften i en bus p\u00e5 en busholdeplads i det vestlige Jerusalem og har taget 16 civile israelere med sig i d\u00f8den samt s\u00e5ret mange flere. I g\u00e5r og i dag melder medierne om israelske apache-helikopter angreb p\u00e5 Hamas-terrorister i Gaza, ogs\u00e5 her er en r\u00e6kke civile faldet som ofre for den voldelige konflikt, der synes uden ende. I de israelske nyhedsprogrammer taler premiereminister Sharon om en kamp imod terrorismen til “den bitre ende”.<\/p>\n

B\u00e5de de pal\u00e6stinensiske, \u00e6gyptiske, jordanske og israelske deltagere i panelet p\u00e5 K\u00f8benhavnergruppens m\u00f8de p\u00e5 Tel Aviv universitetet fastholder imidlertid st\u00e6digt fredsperspektivet, dog m\u00e6rker man p\u00e5 nogle reaktioner fra salen i den efterf\u00f8lgende sp\u00f8rgerunde noget af den skepsis overfor de pal\u00e6stinensiske synspunkter, som i det israelske politiske liv er s\u00e5 udbredt. Den langvarige konflikt har fremkaldt en mental og psykologisk belejringstilstand og en farlig immunitet p\u00e5 begge sider af konflikten, der g\u00f8r det vanskeligt for b\u00e5de pal\u00e6stinensere og israelere at identificere sig med lidelserne p\u00e5 “den anden side”. Sl\u00e5ende for mig er ogs\u00e5 den mangel p\u00e5 “neutral” information om de umulige og katastrofale hverdagsbetingelser for livet i de besatte omr\u00e5der, der pr\u00e6ger den israelske offentlighed. Uden denne viden eller uden overskuddet til at tilegne sig denne viden forekommer de tragiske og menneskeligt set brutale og meningsl\u00f8se selvmorder-angreb p\u00e5 israelske civile umulige at forklare, selvom de, der husker \u00e5rene f\u00f8r intifadaen, ikke kan overse, at der dengang var en tydelig sammenh\u00e6ng imellem forbedrede levevilk\u00e5r og (n\u00e6sten) \u00e5bne gr\u00e6nser for pal\u00e6stinenserne og en faldende st\u00f8tte til Hamas og lignende organisationer med indbyggede terror-celler. Det er samtidig ogs\u00e5 umuligt at forst\u00e5, at n\u00e5r stort set alle politistationer i samtlige st\u00f8rre pal\u00e6stinensiske byer er bombet til ukendelighed og infrastrukturen delvist \u00f8delagt, s\u00e5 er det en n\u00e6sten uladsigg\u00f8rlig og under alle omst\u00e6ndigheder langtidsbetonet opgave for den pal\u00e6stinensiske regering at s\u00e6tte magt bag dens vilje til at g\u00f8re op med terrorismen i dens egen bagg\u00e5rd. Alligevel m\u00e5 Abbas og hans regering p\u00e5 deres side vise klare tegn p\u00e5 en vilje til at tage de f\u00f8rste skridt til at g\u00f8re op med den terror imod israelske civile, der udg\u00e5r fra organisationer som Hamas og Islamisk Jihad. I min samtale med den pal\u00e6stinensiske informationsminister Nabil Amer i Ramallah forsikrede han mig om, at den pal\u00e6stinensiske regering var parat til dette og ogs\u00e5 \u2013 som foreskrevet i Road-map\u00b4en \u2013 p\u00e5 l\u00e6ngere sigt parat til et sikkerhedssamarbejde med israelerne.<\/p>\n

Der er ingen tvivl om, at mange israelere \u00f8nsker forsoning og fred med pal\u00e6stinenserne og er parate til en to-statsl\u00f8sning, men det er et stykke henad vejen de samme israelere, der holder en regering i live, som i de store linjer har fastholdt den ekspanderende bos\u00e6tterpolitik og selve bes\u00e6ttelsen af de stykker pal\u00e6stinensisk land, som Israel erobrede i 1967. Samtidig er det ogs\u00e5 de samme israelere, der st\u00f8tter en regering, som er ved at opf\u00f8re et s\u00e5kaldt beskyttelseshegn \u2013 reelt mange steder en mur \u2013 bag den \u201dgr\u00f8nne linje\u201d, det vil sige inde p\u00e5 pal\u00e6stinensisk territorium. Denne mur, der vil sno sig gennem det pal\u00e6stinensiske landskab med en h\u00f8jde imellem 4 til 6 meter, vil medf\u00f8re, at Israel faktuelt tilegner sig omkring 10 procent af det pal\u00e6stinensiske territorium, og at flere st\u00f8rre pal\u00e6stinensiske byer reelt bliver indhegnet som ghettoer. <\/p>\n

Det er bes\u00e6ttelsen, der er ondernes egentlige ophav, og de israelske og pal\u00e6stinensiske ledere m\u00e5 ligesom medlemmerne af “The Parents circle” kunne overvinde sig selv til et historisk kompromis, der endelig sikrer pal\u00e6stinenserne et sted for deres dr\u00f8mme og Israel den fornemmelse af sikkerhed, som er s\u00e5 vigtig for landet. <\/p>\n

Da jeg bes\u00f8ger den f\u00f8rende israelske forfatter Yoram Kaniuk i hans beskedne lejlighed i Tel Aviv taler han dog ikke om forsoning og permanent fred, men desillusioneret om perioder af amerikansk p\u00e5tvunget v\u00e5benhvile mellem parterne som det eneste mulige. Kaniuk, der i mange \u00e5r tilh\u00f8rte den israelske venstrefl\u00f8j og arbejdede aktivt for pal\u00e6stinensernes sag i Israel, beskriver nu konflikten mellem pal\u00e6stinenserne og israelerne som “et permanent \u00e5bent s\u00e5r”, der ikke kan l\u00e6ges. “Vi lever p\u00e5 barberbladets kant”, siger han og tror i dybden ikke p\u00e5 pal\u00e6stinensernes hensigter. “Vi kan muligvis etablere en forbig\u00e5ende fred med dem, men til syvende sidst vil de have det hele og anerkender ikke vores eksistens. Hvorfor kan de ikke lade os v\u00e6re i fred? Det eneste vi \u00f8nsker er bare et lille stykke land og s\u00e5 kan de sammen med deres arabiske br\u00f8dre have alt det andet for dem selv”. Som Kaniuk ser det, er selvmordsbomberne, der spr\u00e6nger liv i tusinde uigenkendelige stykker, et af det frygteligste terrorv\u00e5ben, der findes. “Vi lever i en konstant undtagelsestilstand og frygt”, siger han, “min datter kan ikke bes\u00f8ge en restaurant eller et cafeteria uden at jeg forestiller mig, at hun muligvis bliver sl\u00e5et ihjel. Folk i vesten m\u00e5 forst\u00e5, at n\u00e5r valget, som Camus en gang sagde, st\u00e5r imellem retf\u00e6rdighed og ens egen mor, s\u00e5 m\u00e5 vi v\u00e6lge vores mor og ikke alle disse dyre ord om retf\u00e6rdighed. Selvf\u00f8lgelig skal pal\u00e6stinenserne have Vestbredden, Gaza, \u00d8st-Jerusalem, deres liv er lige s\u00e5 vigtige som vores, men hvis ikke amerikanerne g\u00e5r ind og garanterer vores sikkerhed, s\u00e5 er vi lost. Det forst\u00e5r europ\u00e6erne ikke.”<\/p>\n

George Tarek, den pal\u00e6stinensiske taxichauff\u00f8r, der k\u00f8rer mig til lufthavnen i Tel Aviv, siger det p\u00e5 denne m\u00e5de: “Alle lider under bes\u00e6ttelsen. Pal\u00e6stinenserne lider, israelerne lider, europ\u00e6erne, araberne og amerikanerne, der gerne vil bes\u00f8ge Jerusalem, lider”.<\/p>\n

I Syd-Afrika forhandlede Mandela og De Klerk om fred og reformer uden at lade sig anf\u00e6gte af terroristiske fors\u00f8g p\u00e5 at torpedere forhandlingerne. Denne forhandlingsmodel kunne v\u00e6re velanbragt i Mellem\u00f8sten. Som den milit\u00e6rt og \u00f8konomisk st\u00e6rke part synes israelerne dog at have et s\u00e6rligt ansvar for at bringe bes\u00e6ttelsen og konflikten til oph\u00f8r. <\/p>\n

Desillusionen r\u00e5der, men bag den ligger de kreative energier og den st\u00e6rke l\u00e6ngsel efter fred og en normal dagligdag hos de to folk. <\/p>\n<\/p>\n

Stig Dalager <\/p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Selv under den br\u00e6ndende sol er der m\u00f8rkt her, byer som Jenin, Ramallah og Hebron er i en fysisk og mental belejringstilstand, der dag for dag s\u00e6tter sig i en som store dr\u00e5ber af tomhed og \u00e6ngstelse L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[201,207,69,203],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1636"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1636"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1636\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1636"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1636"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1636"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}