{"id":1574,"date":"2003-08-26T08:23:02","date_gmt":"2003-08-26T08:23:02","guid":{"rendered":""},"modified":"2003-08-26T08:23:02","modified_gmt":"2003-08-26T08:23:02","slug":"hegnet-der-sluger-land","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=1574","title":{"rendered":"Hegnet der sluger land"},"content":{"rendered":"<div class=\"dpv_author\">Eva Balslev, Pal\u00e6stina Orientering<\/div>\n<h3 class=\"dpv_h3\">Hegnet der spiser land <\/h3>\n<\/p>\n<p>Israel bygger et s\u00e5kaldt sikkerhedshegn langs med Vestbredden. Men hegnet koster pal\u00e6stinensere land &#8211; og p\u00e5 levestandarden. Derfor frygtes det, at hegnet snarere kommer til at virke som g\u00f8dning for nye pal\u00e6stinensiske angreb. <\/p>\n<\/p>\n<p>Midt i et mylder af internationale fredsaktivister p\u00e5 en bakketop i landsbyen Falamiye st\u00e5r den pal\u00e6stinensiske bonde Abu Mohammed og diskuterer med israelske soldater. Diskussionen mellem bonden og soldaterne akkompagneres af en motorsav, der sk\u00e6rer sig igennem oliventr\u00e6er, der tilh\u00f8rer landsbyen Falamiye. <\/p>\n<p>Men ikke l\u00e6ngere. Tr\u00e6erne skal fjernes for at g\u00f8re plads til det sikkerhedshegn, som Israel bygger p\u00e5 femte m\u00e5ned for at besvare sin befolknings \u00f8nske om beskyttelse mod pal\u00e6stinensiske angreb. <\/p>\n<p>Hegnet f\u00f8lger dog ikke v\u00e5benstilstandslinjen fra 1948 \u2013 den s\u00e5kaldte Gr\u00f8nne Linje, der udg\u00f8r gr\u00e6nsen mellem Vestbredden og Israel. Derimod sk\u00e6rer det sig ind p\u00e5 pal\u00e6stinensisk land, og det g\u00e5r blandt andre ud over Abu Mohammed. <\/p>\n<p>Han alene mister det meste af sit landbrugsareal p\u00e5 11 hektar, mens Falamiye mister i alt 75 procent af dens landbrugsland og dermed indkomst. Derfor  fors\u00f8ger den aldrende bonde at overbevise soldaterne og de tungt bev\u00e6bnede bygningsarbejdere, der f\u00e6lder tr\u00e6erne, om at flytte hegnet ind p\u00e5 israelsk territorium i stedet. <\/p>\n<\/p>\n<p>Israelsk forundring <\/p>\n<p>Soldaterne lytter, men henviser til ordrer fra h\u00f8jere instans. Bygherren, det israelske forsvarsministerium, forklarer, at det er landskabets topografi, der afg\u00f8r hegnets rute uden i \u00f8vrigt at ville forholde sig til tabet af pal\u00e6stinensisk land. <\/p>\n<p>Det v\u00e6kker dog forundring helt ind i dele af Israel. Her p\u00e5peger den israelske menneskerettighedsorganisation B\u2019Tselem i en rapport, at hegnet med sin placering p\u00e5 pal\u00e6stinensisk land bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt indlemmer 10 j\u00f8diske  &#8211; og ulovlige bos\u00e6ttelser if\u00f8lge international lov \u2013 p\u00e5 den israelske side af hegnet. Og at dets placering ikke er logisk set fra et milit\u00e6r perspektiv.<\/p>\n<p>\tIf\u00f8lge geografen Halil Tufkaji kommer hegnet, der i f\u00f8rste omgang vil str\u00e6kke sig 128 kilometer langs den nordlige del af Vestbredden, til at l\u00e6gge beslag p\u00e5 105 kvadratkilometer land som konsekvens af indlemmelsen af de 10 bos\u00e6ttelser i Israel. <\/p>\n<p>Hegnet bliver desuden udstyret med en sikkerhedszone p\u00e5 mellem 50 og 100 meter, der alene vil kr\u00e6ve mindst 65 kvadratkilometer land.<\/p>\n<p> Det er planen, at hegnet skal str\u00e6kke sig hele vejen ned langs Vestbreddens 350 kilometer lange gr\u00e6nse til Israel. Hvor meget land det vil koste, vides dog endnu ikke.<\/p>\n<\/p>\n<p>Skepsis overfor sikkerhed<\/p>\n<p>Sikkerhedszonen kommer dog ikke kun til at koste land, den kommer ogs\u00e5 til at koste adskillige pal\u00e6stinensiske familier deres huse. <\/p>\n<p>\tI byen Qalqilya, hvor hegnet har f\u00e5et form som en otte meter h\u00f8j mur, ligger Labil Shrems fire \u00e5r gamle, 350 kvadratmeter store hus 30 meter fra den nybyggede mur. Og det betyder, at huset med stor sandsynlighed bliver revet ned, fordi det ligger i sikkerhedszonen. \t<\/p>\n<p>\u201dJeg ved ikke, hvorn\u00e5r de eventuelt vil rive mit hus ned. Det eneste de har gjort indtil videre, er at bede om mit id og papirerne p\u00e5 huset. Og de har ikke talt om kompensation,\u201d forklarer han, der ikke ved, hvor han skal g\u00f8re af sig selv, sin kone og fem b\u00f8rn, hvis de mister deres hus.<\/p>\n<p>Han giver ikke meget for det israelske sikkerheds\u00f8nske, og betragter det med stor skepsis, n\u00e5r det foreg\u00e5r p\u00e5 hans bekostning. <\/p>\n<p>\u201dJeg har lagt mit blod i mit hus. Og hvis de \u00f8del\u00e6gger det, er det kriminelt,\u201d siger Labil Shrem, der har postet alle sine sparepenge i byggeriet.<\/p>\n<\/p>\n<p>Israelsk tr\u00e6thed<\/p>\n<p>Men trods protester fra pal\u00e6stinensere som Labil Shrem, bonden Abu Mohammed  og b\u00e5de israelske og pal\u00e6stinensiske menneskerrettighedsorganisa-tioner st\u00e5r hegnet h\u00f8jt p\u00e5 den israelske dagsorden. Pal\u00e6stinensiske angreb har tr\u00e6ttet Israels befolkning, og det nationale krav lyder p\u00e5 sikkerhed. Og i takt med, at selvmordsbombeattentater er intensiveret i de to \u00e5r, den pal\u00e6stinensiske intifada har varet, er opbakningen til en s\u00e5kaldt unilateral adskillelse vokset. 60 procent af den israelske befolkning st\u00f8ttede en adskillelse i den seneste meningsm\u00e5ling.  <\/p>\n<p>\tInternt i Israel har der dog v\u00e6ret protester mod hegnet, men prim\u00e6rt fra de 200.000 bos\u00e6ttere p\u00e5 Vestbredden, der frygter, at hegnet vil udg\u00f8re en gr\u00e6nse og dermed en bagd\u00f8r til en Pal\u00e6stinensisk stat. <\/p>\n<p>\tDerfor holdt Premierminister Ariel Sharon sig ogs\u00e5 tilbage fra forslaget, der oprindeligt kom fra arbejderpartiet, men meningsm\u00e5lingernes klare sprog overbeviste ham. <\/p>\n<\/p>\n<p>Gaza som forbillede<\/p>\n<p>De f\u00e6rreste ledende pal\u00e6stinensere tror dog p\u00e5 hegnet som en indirekte vej til en stat. Yasser Arafat ben\u00e6vner udelukkende hegnet, som en apartheid-mur, mens andre fremh\u00e6ver, at israelske politikere ved adskillige lejligheder har gjort meget ud af at forklare, at hegnet ikke er en politisk gr\u00e6nse, hvilket bekr\u00e6ftes af Forsvarsministeriet.<\/p>\n<p>\u201dHegnet er udelukkende en sikkerhedsforanstaltning, og det er ikke et politisk hegn,\u201d siger Rachel Naidek Ashkenazi, talskvinde i det israelske forsvarsministerium, der ikke har nogle planer om tilbagetr\u00e6kning fra Vestbredden. <\/p>\n<p>\tSelvom Forsvarsministeriet erkender, at det ikke vil v\u00e6re et 100 procent sikkert skjold mod pal\u00e6stinensiske angreb, s\u00e5 vil det nedbringe antallet drastisk, lyder det. Argumentationen g\u00e5r blandt andet p\u00e5 at et lignende hegn rundt om Gazastriben har virket som en god selvmordsbombestopper. <\/p>\n<\/p>\n<p>H\u00e5bl\u00f8shed inspirerer til terror<\/p>\n<p>Mennneskerettighedsfingre peger til geng\u00e6ld p\u00e5, at hegnet i Gaza har resulteret i markant d\u00e5rligere levestandard og \u00f8konomiske problemer. Og sp\u00e5dommene for Vestbredden g\u00e5r p\u00e5 noget lignende. Det pal\u00e6stinensiske territorium vil iskke kun lide under tabet af land, men eksport og import p\u00e5 Vestbredden bliver n\u00e6sten umulig, og den i forvejen ringe levestandard vil n\u00e5 et nyt lavpunkt, frygtes det. <\/p>\n<p>Advokat Aazem Bishara fra den pal\u00e6stinensiske menneskerettighedsorganisation LAW f\u00f8ler sig af samme grund ikke overbevist om hegnets terrorforebyggende effekt. <\/p>\n<p> Han f\u00f8rer i \u00f8jeblikket en sag p\u00e5 vegne af 54 familier, der har f\u00e5et deres land frakendt af de israelske myndigheder. Og han peger i lighed med den israelske menneskerettighedsorganisation B\u2019Tselem p\u00e5, at hegnet strider imod internationale konventioner. <\/p>\n<p>\u201dIf\u00f8lge b\u00e5de Geneve Konventionen og Haag konventionerne er det forbudt for en bes\u00e6ttelsesmagt at konfiskere land. Samtidig er det en kollektiv afstraffelse i strid med Geneve Konventionen. De b\u00f8nder, der f\u00e5r taget deres land har levet fredeligt hele deres liv og bliver dermed straffet for noget, nogle andre har gjort. Og n\u00e5r man tager folks indkomst fra dem, mister de h\u00e5bet, og s\u00e5 begynder de at overveje at sp\u00e6nde et eksplosivt b\u00e6lte om livet,\u201d forklarer Aazem Bishara, der ikke forventer, at hegnet kan bremse en selvmordsbomber.<\/p>\n<p>\u201dAlle de sikkerhedsforanstaltninger, den israelske stat har taget indtil videre, har ikke forhindret pal\u00e6stinensere i at beg\u00e5 terror,\u201d forts\u00e6tter han.   <\/p>\n<\/p>\n<p>F\u00e6rdig uden store forsinkelser<\/p>\n<p>Men forsvarsministeriet lader sig ikke rokke. <\/p>\n<p>\u201dJeg kan kun sige, at forhindringen (sikkerhedshegnet red.) er vores ansvar og m\u00e5de at kapere terroraktiviteter, der udspringer fra de pal\u00e6stinensiske territorier og finder sted i Israel. Med tiden vil vi forh\u00e5bentlig ikke have brug for den slags sikkerhedsforanstaltninger, men indtil da vil vi blive forts\u00e6tte med at g\u00f8re, hvad vi kan for beskytte Israels indbyggere,\u201d siger Rachel Naidek Ashkenazi fra Forsvarsministeriet. <\/p>\n<p>\tOg den besked er sivet ind hos Abu Mohammed i Falamiye. Selvom han har selskab af internationale aktivister, der fors\u00f8ger at klemme sig ind mellem oliventr\u00e6erne og motorsavene, s\u00e5 erkender han, at der ikke er meget at g\u00f8re. <\/p>\n<p>\u201dVi ved godt, vi ikke kan stoppe arbejdet, men vi vil ikke have f\u00f8lelsen af ikke at have fors\u00f8gt,\u201d siger han.<\/p>\n<p>Og for nylig har de israelske myndigheder forsikret, at de f\u00f8rste 100 kilometer hegn vil v\u00e6re klar til den planlagte afslutning i juni 2003. <\/p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Et bes\u00f8g i byerne Falamiye og Qalqilya viser at Israel sikkerhedshegn (muren) sluger meget land fra pal\u00e6stinenserne <a href=\"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=1574\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,203,205],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1574"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1574"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1574\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1574"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1574"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1574"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}