{"id":1279,"date":"2002-11-14T14:52:10","date_gmt":"2002-11-14T14:52:10","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-11-14T14:52:10","modified_gmt":"2002-11-14T14:52:10","slug":"israel-ved-en-skillevej","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=1279","title":{"rendered":"Israel ved en skillevej"},"content":{"rendered":"
Jacques Hersh, Jyllands-Posten<\/div>\n

Israel ved en skillevej<\/h3>\n<\/p>\n

Kronik i Jyllands-Posten 10. november 2002<\/p>\n<\/p>\n

Af Jacques Hersh, Aalborg Universitet<\/p>\n<\/p>\n

J\u00f8der uden for Israel kunne opfylde en historisk rolle ved at arbejde for en forvandling af Israel fra et j\u00f8disk demokrati til et demokrati for alle sine medborgere, skriver Jacques Hersh<\/p>\n<\/p>\n

I DISSE \u00e5r udfordres de arabiske lande og islam af forskellige ideologiske str\u00f8mninger og bev\u00e6gelser som finder n\u00e6ring i Israel-Pal\u00e6stina konflikten. Direkte eller indirekte indrages resten af verden i denne malmstr\u00f8m. I USA ser vi en slags alliance mellem kristne fundamentalister og j\u00f8diske organisationer, der aktivt influerer p\u00e5 amerikansk udenrigspolitik. I hvilken grad den moderne zionisme er en del af l\u00f8sningen eller en del af problemet burde v\u00e6re udslagsgivende til vores holding til israelsk politik. <\/p>\n<\/p>\n

Udover sine politiske r\u00f8dder indholder konfrontationen mellem Israel og Pal\u00e6stina en betydningsfuld socio-psykologisk dimension. Dette giver sig udtryk i en slags konkurrence om, hvem af de to parter, der fortjener at blive betragtet som det historiske offer. Mens oplyste pal\u00e6stinensere og arabere ville v\u00e6re parat til at anerkende Holocaust som en tragedie for det j\u00f8diske folk, er det kun et mindretal af israelere og diaspora-j\u00f8der der er parat til at forholde sig til “al-nakba”; dvs. den katastrofe der ramte Pal\u00e6stinas oprindelige befolkning ved grundl\u00e6ggelsen af den j\u00f8diske stat. Mens pal\u00e6stinenserne naturligvis ingen skyld har i de europ\u00e6iske j\u00f8ders uddrydelse, er det klart at israelerne b\u00e6rer et direkte ansvar for pal\u00e6stinensernes tragedie. Denne asymmetri danner grundlag for den manglende gensidige forst\u00e5else. <\/p>\n<\/p>\n

Gennem monopoliseringen af Holocaust har zionismens store fort\u00e6lling p\u00e5virket det j\u00f8diske folks kollektive hukommelse. En referenceramme er blevet skabt, der st\u00e5r i vejen for en dybere forst\u00e5else af den j\u00f8diske nationalismes grundl\u00e6ggende dogme og praktiske udfoldelse overfor pal\u00e6stinenserne. I diskussionen af denne politiske bev\u00e6gelse glemmes det s\u00e5ledes alt for ofte, at det j\u00f8diske folk i Europa ikke “instinktivt” tilsluttede sig zionismen som svar p\u00e5 antisemitisme. Og hvad angik j\u00f8derne udenfor den europ\u00e6iske kultursf\u00e6re, fremstod zionismen som produkt af en eurocentrisk fortolking af j\u00f8disk historie. If\u00f8lge den israelske historiker Avi Shlaim var j\u00f8dernes situation i de arabiske lande en anden og mere harmonisk: \u00bbP\u00e5 en m\u00e5de forlanger man at de arabiske j\u00f8der glemmer deres egen fortid for at tilpasse sig mindet om en ashkenazi (europ\u00e6isk j\u00f8disk) fortid; for den politiske, milit\u00e6re, \u00f8konomiske og frem for alt kulturelle elite i Israel har altid v\u00e6ret og er forsat en askenazi elite.\u00ab (The Palestine Chronicle, 8\/8) <\/p>\n<\/p>\n

Styrken bag zionismens diskurs efter Anden Verdenskrig har v\u00e6ret den grundantagelse, at i en antisemitisk verden ville j\u00f8dernes tryghed og sikkerhed kun kunne sikres gennem skabelsen af en j\u00f8disk stat. Men efter 50 \u00e5rs eksistens er det i dag b\u00e5de legitimt og relevant at sp\u00f8rge, om den zionistiske stat ikke selv er i f\u00e6rd med at undergrave j\u00f8dernes generelle situation, dvs. i b\u00e5de Israel og i diasporaen. <\/p>\n<\/p>\n

I stedet for en s\u00e5dan erkendelse bruges billedet af Israel som en truet j\u00f8disk stat til at fremme holdninger, der forhindrer eller mindsker kritikken af landets politik. Dette medf\u00f8rer, at det store flertal af verdens j\u00f8der, for de flestes vedkommende ubevidst, er omdannet til en slags politisk og ideologisk v\u00e6rkt\u00f8j for den zionistiske stat i de lande, hvor de er etableret. J\u00f8diske f\u00e6lleskaber uden for Israel st\u00e5r f\u00f8lgelig overfor et dilemma: At blive apologeter for en stats politik, p\u00e5 hvilken de har ringe indflydelse og samtidig risikere at mindske deres integritet og trov\u00e6rdighed; for ikke at tale om tabet af deres hidtidige specielle placering i Vestens skyldkompleks fremkaldt af Holocaust. <\/p>\n<\/p>\n

En historisk analogi falder i \u00f8jnene. Ligesom det var tilf\u00e6ldet med “socialisme i et land”-politikken, der medf\u00f8rte en bestemt form for internationalisme der gik ud p\u00e5 at g\u00f8re forsvaret af USSR’s politik til kommunisternes hovedopgave, synes zionismen at forvente at verdens j\u00f8der viser en blind loyalitet overfor Israel. I det historiske fortilf\u00e6lde f\u00f8rte forholdet til enten et brud med “socialismens mekka” eller til en marginalisering af Moskva-tro kommunister i deres respektive lande. <\/p>\n<\/p>\n

I den nuv\u00e6rende kritiske fase af Israels udvikling er en n\u00f8gtern evaluering af “zionismen i et land” n\u00f8dvendig. Konsekvenserne af den politiske elites manglende evne eller vilje til at finde en l\u00f8sning p\u00e5 den 35 \u00e5r lange milit\u00e6re bes\u00e6ttelse og kolonisering af Gaza-striben og Vestbreden, kombineret med selvmordsattentater i israelske byer, har bidraget til at marginalisere fredsbev\u00e6gelsen i Israel og neutralisere kritikerne af zionismen. <\/p>\n<\/p>\n

Udover at have p\u00e5peget det oprindelige overgreb i forbindelse med erobringen af pal\u00e6stinensisk ejendom og territorium var en gruppe “revisionistiske” intellektuelle ellers kommer s\u00e5 vidt som til at foresl\u00e5 en ny identitet for landet. I stedet for at v\u00e6re en j\u00f8disk stat for verdens j\u00f8der burde Israel blive “en stat for alle sine borgere”. <\/p>\n<\/p>\n

I sidste instans ville et s\u00e5dant “post-zionistisk” projekt repr\u00e6sentere en omv\u00e6ltning af zionismen og \u00e5bne for l\u00f8sningen af de latente indre mods\u00e6tninger. Sk\u00f8nt landet fremst\u00e5r som en milit\u00e6r k\u00e6mpe i forhold til pal\u00e6stinenserne og de arabiske naboer, har det israelske samfund et iboende potentiale for fragmentering uden anden f\u00e6llesn\u00e6vner end den usikkerhed, der er skabt gennem bes\u00e6ttelsen af de pal\u00e6stinensiske omr\u00e5der. I lyset af de sociale, religi\u00f8se og etniske mods\u00e6tninger, kan territorial udvidelse og modstand imod en l\u00f8sning af det pal\u00e6stinensiske problem ikke udelukkende opfattes som udslag af ultranationalisme, men tillige som en undvigelsesman\u00f8vre og fors\u00f8g p\u00e5 at vinde tid og m\u00e5ske undg\u00e5 det eksistentielle valg, det israelske samfund st\u00e5r overfor. <\/p>\n<\/p>\n

Udfra en socio-politisk analyse synes der at v\u00e6re to alternativer til denne blindgyde. Enten en proto-fascistisk model baseret p\u00e5 st\u00e6rk religi\u00f8s zionisme og en ultranationalistisk stat. En s\u00e5dan l\u00f8sning ville imidlertid komme i konflikt med de st\u00e6rkt sekul\u00e6re og liberale kr\u00e6fter i Israel og i diasporaen. Denne model kunne i sidste instans risikere at f\u00e5 den samfundsm\u00e6ssige mosaik til at g\u00e5 i voldsom opl\u00f8sning. Det andet alternativ kunne v\u00e6re en post-zionistisk l\u00f8sningsmodel der bygger p\u00e5 en intern og ekstern afideologisering af j\u00f8disk nationalisme som grundlag for en (post)moderne stat i en regional kontekst. <\/p>\n<\/p>\n

Nok spiller det pal\u00e6stinensiske sp\u00f8rgsm\u00e5l en afg\u00f8rende rolle for den fremtidige udvikling, men kulturkampen mellem ultra-zionisme og post-zionisme drejer sig om fundamentale problemer vedr\u00f8rende israelske samfundstrukturer og den j\u00f8diske identitet. Mens den totaliserende zionisme str\u00e6ber efter at bevare Israels unikke status som verdens j\u00f8ders stat, s\u00e6tter post-zionismen en normalisering af denne statskonstruktion p\u00e5 dagsordenen. Diasporaens j\u00f8der kunne opfylde en historisk rolle ved at arbejde for en forvandling af Israel fra et j\u00f8disk demokrati til et demokrati for alle sine medborgere og derigennem mindske det potentielle sammenst\u00f8d mellem Islam og den judeo-kristne verden.<\/p>\n<\/p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Diasporaens j\u00f8der kunne opfylde en historisk rolle ved at arbejde for en forvandling af Israel fra et j\u00f8disk demokrati til et demokrati for alle sine medborgere L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,202,205],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1279"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1279"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1279\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1279"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1279"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1279"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}