{"id":1277,"date":"2002-11-12T20:49:50","date_gmt":"2002-11-12T20:49:50","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-11-12T20:49:50","modified_gmt":"2002-11-12T20:49:50","slug":"konflikt","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=1277","title":{"rendered":"Konflikt"},"content":{"rendered":"
Helle Sch\u00f8ler Kj\u00e6r, Weekendavisen<\/div>\n

Konflikt<\/h3>\n<\/p>\n

Af Helle Sch\u00f8ler Kj\u00e6r, Weekendavisen 8. november 2002 <\/p>\n<\/p>\n

F\u00d8R afrejsen er der de s\u00e6dvanlige bekymringer. Er det nu betryggende at tage til Israel og de pal\u00e6stinensiske omr\u00e5der? Piber det med kugler overalt? G\u00e5r man i fare, hvor man g\u00e5r? Eller udspiller konflikten sig \u2013 som ved tidligere rejser \u2013 konkret, s\u00e5 man kan se den p\u00e5 afstand, s\u00e5 man kan vide, hvor man kan g\u00e5 hen, og hvor man skal holde sig fra? <\/p>\n<\/p>\n

Rejsen g\u00e5r til den overbefolkede Gaza stribe, hvor st\u00f8tten til den islamiske Hamas bev\u00e6gelse er stadig stigende. Til det intellektuelle pal\u00e6stinensiske centrum Ramallah, hvor Arafats regeringsbygninger ligger i ruiner, og den israelske h\u00e6r sporadisk overv\u00e5ger udgangsforbud om aftenen og om natten. Til Jerusalem og det nordlige Israel, hvor angsten for den n\u00e6ste selvmordsbombe er latent, og cafeer og offentlige busser er risikozonerne. Og til Nablus, der var det nordlige handelscentrum mellem Israel og de pal\u00e6stinensiske omr\u00e5der, men nu har v\u00e6ret underlagt h\u00e5ndfast udgangsforbud i mange m\u00e5neder. <\/p>\n<\/p>\n

Lige op til rejsen har den israelske h\u00e6r angrebet en flygtningelejr i Khan Yunis i det sydlige Gaza. Under rejsen springer bomben p\u00e5 Bali. Efter hjemkomsten ryger en pal\u00e6stinensisk selvmordsbombe i det nordlige Israel, og den israelske regering kn\u00e6kker midt over i uenighed om bevillinger til de israelske bos\u00e6ttelser. <\/p>\n<\/p>\n

Jeg rejser i de pal\u00e6stinensiske omr\u00e5der for at unders\u00f8ge de demokratiske muligheder og gr\u00e6nsen for pressefrihed i et samfund under bes\u00e6ttelse, invasion og belejring. Det, jeg m\u00f8der, er et dagligliv, hvor b\u00f8rnene g\u00e5r i skole, hvor der spises mad hver dag, hvor der er kort til latteren og ironien, og hvor truslen om vold og ydmygelse kun sj\u00e6ldent f\u00e5r folk til at g\u00e5 amok. Jeg m\u00f8der ogs\u00e5 en israelsk pacifist, hvis liv er fyldt med mods\u00e6tninger og dilemmaer, et liv hun hver dag pr\u00f8ver at g\u00f8re meningsfuldt. <\/p>\n<\/p>\n

Mine indtryk er begr\u00e6nset af, at jeg ikke bev\u00e6ger mig hen, hvor det er farligst. Jeg er ikke i Jenin, hvor h\u00e6ren konstant er i gaderne. Jeg er ikke i det sydlige Gaza, hvor soldaterne er meget aktive for tiden. Jeg k\u00f8rer ikke med offentlig transport i Israel, og jeg er kun \u00e9n gang p\u00e5 caf\u00e9 i Vestjerusalem, hvor j\u00f8derne bor.<\/p>\n<\/p>\n

VERDENS st\u00f8rste interneringslejr. Ordene stammer fra den britiske ambassad\u00f8r i Israel, Sherard Carper Cowles, som netop havde v\u00e6ret i de pal\u00e6stinensiske omr\u00e5der. De israelske medier rasede, men han fastholdt sin udtalelse, og han understregede, at han ved samme lejlighed havde udtrykt stor medf\u00f8lelse med de israelske ofre for selvmordsbomber. Det blev bare ikke citeret i aviserne.<\/p>\n<\/p>\n

En interneringslejr? Hvad skal man ellers kalde det? Et \u00e5bent f\u00e6ngsel? Gaza-striben er hegnet ind. Israelske soldater bevogter alle udgange. De bevogter ogs\u00e5 vejene inde i Gaza-striben \u2013 fra syd til nord, fra \u00f8st til vest \u2013 og sp\u00e6rrer dem med store betonblokke, lukker op og lukker igen. Det g\u00f8r de af hensyn til de israelske bos\u00e6ttere inde i Gaza \u2013 og for at f\u00e5 fat i dem, der organiserer selvmordsbomberne.<\/p>\n<\/p>\n

En af konsekvenserne er, at det kan tage 12 timer at k\u00f8re p\u00e5 arbejde i Gaza by, hvor det f\u00f8r tog en time. Folk overnatter i bilerne. Der opst\u00e5r frustrerede og farlige situationer ved de tilf\u00e6ldige lukninger. Ofte bliver nogen sl\u00e5et ihjel. Oftest er det pal\u00e6stinensere. <\/p>\n<\/p>\n

Ramallah er lukket p\u00e5 alle sider af checkpoints, det vil sige effektive vejsp\u00e6rringer bevogtet af soldater. Ved Kalandia, der er indk\u00f8rslen fra Jerusalem, er det \u00e6ldre og myndige reservister fra den israelske h\u00e6r, der tjekker pas og ID kort. Nogle af dem taler bredt amerikansk til udl\u00e6ndinge, der skal igennem. Ved Surda p\u00e5 den anden side af byen er det de s\u00e6dvanlige meget unge soldater, der med v\u00e5ben i h\u00e5nd dirigerer store menneskem\u00e6ngder gennem forhindringerne.<\/p>\n<\/p>\n

Om morgenen klokken seks f\u00e5r Ramallahs indbyggere lov til at g\u00e5 ud af deres huse og begive sig p\u00e5 arbejde og i skole. Om aftenen klokken seks skal de v\u00e6re hjemme igen og blive der til n\u00e6ste morgen. Der st\u00e5r hundreder af mennesker i k\u00f8 hele formiddagen. Om aftenen kommer de sidste susende i sm\u00e5 busser fem minutter i seks og sprinter af sted for at komme ind i byen f\u00f8r lukketid. Checkpointet lukkes pr\u00e6cist, mens udgangsforbuddet inde i byen kun h\u00e5ndh\u00e6ves sporadisk. S\u00e5 folk k\u00f8rer rundt i byen alligevel, p\u00e5 bes\u00f8g eller for at ordne det, der ikke blev n\u00e5et, mens udgangsforbuddet var oph\u00e6vet. N\u00e5r nu de israelske soldater ikke er der.<\/p>\n<\/p>\n

Men pludselig er soldaterne der i enkelte kvarterer. Biler stoppes, n\u00f8gler konfiskeres, folk m\u00e5 overnatte i det n\u00e6rmeste hus \u2013 eller liste hjemad, n\u00e5r soldaterne er v\u00e6k igen. Hvis de da ikke bliver stoppet ved hovedd\u00f8ren og f\u00e5r konfiskeret n\u00f8glerne til deres hjem, fordi de kommer for sent. <\/p>\n<\/p>\n

Jenin er nu igen invaderet. Rundt om byen er h\u00e6ren ved at grave en dyb gr\u00f8ft. Langs den gr\u00f8nne linie, som skiller Vestbredden fra Israel bygges den mellem\u00f8stlige udgave af Berlin-muren. En af landsbyerne p\u00e5 den israelske side langs den gr\u00f8nne linie bliver helt lukket inde af en stor bymur, der bevogtes af israelske soldater. Og s\u00e5 m\u00e5ske ikke alligevel. Bos\u00e6tterne er modstandere af, at Israel lukkes inde. De vil hellere have, at de pal\u00e6stinensiske omr\u00e5der lukkes inde som i Jenin og i Gaza. M\u00e5ske f\u00e5r de det, som de vil have det, efter at Arbejderpartiet er g\u00e5et ud af regeringen.<\/p>\n<\/p>\n

I Nablus er der konstant udgangsforbud. Nogle gange h\u00e5ndteres det \u00bbbl\u00f8dt\u00ab \u2013 det betyder, at man kan g\u00e5 ud og g\u00e5 omkring i byen, forsigtigt, p\u00e5 vagt \u2013 men ikke forlade byen. Andre gange h\u00e5ndh\u00e6ves det \u00bbh\u00e5rdt\u00ab med israelske tanks i gaderne. En interneringslejr? Et \u00e5bent f\u00e6ngsel? Hvad skal man ellers kalde det?<\/p>\n<\/p>\n

I det nordlige Israel ligger kursuscentret Givat Haviva. Der m\u00f8der jeg Lydia Aisenberg, en midaldrende kvinde med kort sort h\u00e5r, cowboybukser, T-shirt, britisk accent, ivrige bev\u00e6gelser og indtr\u00e6ngende \u00f8jne, der insisterer p\u00e5, at jeg skal opgive at fors\u00f8ge p\u00e5 at forst\u00e5 det, jeg ser og oplever. <\/p>\n<\/p>\n

\u00bbHvis man opf\u00f8rer sig normalt i en unormal situation, er man s\u00e5 selv normal, eller er man sindssyg?\u00ab sp\u00f8rger hun. Lydia Aisenberg er en af de gamle kibbutznikker. Givat Haviva ejes af Hashomer Hatzair bev\u00e6gelsen, der best\u00e5r af 85 kibbutzer. Bev\u00e6gelsen er sekul\u00e6r og inspireret af socialistiske ideer. En stor del af kursuscentrets arbejde er fokuseret p\u00e5 fred og forsoning og rummer blandt andet et fredscenter, The Jewish-Arab Center for Peace. En tredjedel af de ansatte er israelske arabere \u2013 alts\u00e5 pal\u00e6stinensere, der bor i Israel og har gjort det altid.<\/p>\n<\/p>\n

Givat Haviva ligger i et stort omr\u00e5de med gr\u00e6spl\u00e6ner og tr\u00e6er, sm\u00e5 kalkede huse og st\u00f8rre bygninger til undervisning, kantine, administration. Der er et museum, der viser j\u00f8dernes lidelser og kampen for Israel fra slutningen af 1800-tallet og under og efter Holocaust. Den stolte historie om de socialistiske zionisters kamp for land i det arabiske Pal\u00e6stina skal minde de bes\u00f8gende om det, der gik forud. \u00bbDe gjorde det samme, som pal\u00e6stinenserne g\u00f8r nu,\u00ab siger Lydia. Hun taler om terror som vejen til at opfylde politiske m\u00e5l. Nu er hun selv et m\u00e5l. Den vej, hun k\u00f8rer til og fra arbejde, har flere gange v\u00e6ret udsat for selvmordsbomber. Men hun insisterer p\u00e5 at blive ved med at k\u00f8re den samme vej. \u00bbEllers har de jo vundet,\u00ab siger hun. <\/p>\n<\/p>\n

F\u00f8r september 2000, hvor det andet pal\u00e6stinensiske opr\u00f8r \u2013 den anden Intifada \u2013 br\u00f8d ud, holdt Givat Haviva f\u00e6lles kurser for j\u00f8der og pal\u00e6stinensere. Nu kommer pal\u00e6stinenserne her ikke l\u00e6ngere, men kursuslederne tager stadigv\u00e6k ud til pal\u00e6stinensiske byer og landsbyer for at skabe kontakt og minde dem om, at j\u00f8der ogs\u00e5 er mennesker. <\/p>\n<\/p>\n

Lydia Aisenberg frygter for Israels overlevelse. Hun er bitter over, at j\u00f8der i verden ikke i st\u00f8rre tal kommer hertil for at sikre det j\u00f8diske flertal. Hun ser med afmagt p\u00e5, at hendes b\u00f8rn er ligesom unge i resten af verden. For dem betyder m\u00e6rket\u00f8j og et godt liv n\u00e6sten mere end den j\u00f8diske stat, der er ved at blive ligesom alle andre lande. Da b\u00f8rnene var sm\u00e5, troede hun, de alle ville blive boende i kibbutzen. Nu er hun glad, hvis en af dem v\u00e6lger det. Konflikten med pal\u00e6stinenserne h\u00f8rer ogs\u00e5 til farerne for Israel, men den meget aggressive bos\u00e6tterbev\u00e6gelse er m\u00e5ske det farligste af alt.<\/p>\n<\/p>\n

Lydia Aisenberg deltager i fredsfl\u00f8jens demonstrationer \u2013 men vender sig ikke som nogle af veninderne imod milit\u00e6rtjeneste. Hvordan kan man det, n\u00e5r man g\u00e5r ind for en j\u00f8disk stat, sp\u00f8rger hun. Hvordan kan hun rumme det hele, sp\u00f8rger jeg. V\u00e6re pacifist og som hun have et barn i uniform i h\u00e6ren? G\u00e5 med i demonstrationer mod regeringen? Arbejde sammen med pal\u00e6stinensere og bruge sit liv p\u00e5 at menneskeligg\u00f8re pal\u00e6stinensere i j\u00f8ders \u00f8jne og j\u00f8der i pal\u00e6stinensiske \u00f8jne? <\/p>\n<\/p>\n

Det er det, hendes insisterende \u00f8jne pr\u00f8ver at f\u00e5 mig til at forst\u00e5: man kan ikke forst\u00e5 det. Alt er unormalt. Alligevel opf\u00f8rer hun sig helt normalt… eller…?<\/p>\n<\/p>\n

I Nablus bes\u00f8ger jeg Muhammad Daraghmin, der er journalist og arbejder for den pal\u00e6stinensiske avis Al Ayam og for det internationale pressebureau Associated Press. Han er sekul\u00e6r muslim, fort\u00e6ller han. Beder aldrig, g\u00e5r aldrig i moskeen. Han bor med sin familie i udkanten af Nablus i en dejlig lys lejlighed med fin udsigt over dalen og byen, der for to \u00e5r siden var et handelscentrum for de nordlige pal\u00e6stinensiske og israelske omr\u00e5der. Elleve banker flyttede til byen, understreger han. Der var en fremtid. Der var gang i den. <\/p>\n<\/p>\n

I dag f\u00e5r hans tre b\u00f8rn \u2013 hvoraf to er teenagere \u2013 ikke lov til at g\u00e5 uden for en d\u00f8r, medmindre de skal i skole. Nablus er h\u00e5dt ramt, fordi der er kommet mange selvmordsbombere herfra. Muhammad har frygtelige eksempler p\u00e5, hvordan b\u00f8rn er kommet i klemme mellem israelske soldater og dem, de ville anholde. Men han frygter ogs\u00e5, at hans drenge bliver indrulleret i en militant gruppe, der sender selvmordsbombere til Israel. <\/p>\n<\/p>\n

Den \u00e6ldste s\u00f8n p\u00e5 15 \u00e5r st\u00e5r p\u00e5 altanen og glor ud i luften. Det er enten det eller et sk\u00e6nderi med de andre s\u00f8skende om, hvilken TV-kanal de skal se. Byen er fuld af paraboler. Der er kanaler nok at v\u00e6lge imellem, men kun \u00e9t fjernsyn. Da udgangsforbuddet i flere m\u00e5neder var totalt, organiserede for\u00e6ldrene skolegang for b\u00f8rnene i boligblokkene \u2013 de skiftedes til at undervise, som de bedst kunne. <\/p>\n<\/p>\n

Jeg er kommet til byen med en ung pal\u00e6stinensisk taxachauff\u00f8r, der bor i Jerusalem. Han er nerv\u00f8s \u2013 og sulten. Straks bliver der d\u00e6kket op, og Muhammad griner h\u00f8jlydt ad, at vi har valgt at tage p\u00e5 picnic til Nablus af alle steder. <\/p>\n<\/p>\n

Muhammad Daraghmin overvejer ikke at forlade Nablus og tage til udlandet med sin familie. Hvorfor? \u00bbJeg kan simpelthen ikke forklare det. Det m\u00e5 v\u00e6re noget i luften,\u00ab smiler han. Konen og b\u00f8rnene vil gerne v\u00e6k, \u00bbmen de har heller aldrig v\u00e6ret i udlandet. Det har jeg. De ved ikke, hvad det er. Da jeg var i New York, fik jeg at vide, at der var kvarterer, jeg ikke kunne komme i, fordi det var for farligt. Her kan jeg komme overalt i byen.\u00ab Den arabiske satellitkanal al-Jazeera har tilbudt ham job som redakt\u00f8r i Qatar, men han sagde nej tak. <\/p>\n<\/p>\n

Den t\u00e6tte milit\u00e6re opd\u00e6kning af Nablus forts\u00e6tter, for det er ikke lykkedes den israelske h\u00e6r at opl\u00f8se den militante ledelse i Hamas og de andre grupper bag selvmordsbomberne fra Nablus, selvom de p\u00e5 et tidspunkt internerede 4.000 m\u00e6nd fra hele byen i op til fire dage. Muhammad var en af dem \u2013 han slap med 11 timer liggende p\u00e5 jorden, bundet p\u00e5 h\u00e6nder og f\u00f8dder, sl\u00e5et og sparket, f\u00f8r han blev sluppet fri om natten og beordret til at g\u00e5 hjem i m\u00f8rket. <\/p>\n<\/p>\n

Der var posteret soldater forskellige steder langs vejen. Indimellem sk\u00f8d de. Muhammad fors\u00f8gte at f\u00e5 lov til at sidde op ad et checkpoint, indtil det blev lyst, men soldaterne beordrede ham videre. Han kom uskadt frem til et hus, hvor han bankede p\u00e5 og fik lov til at overnatte.<\/p>\n<\/p>\n

\u00bbJeg har ofte t\u00e6nkt p\u00e5, at jeg vil skrive om, hvor meget skade selvmordsbomberne g\u00f8r for os selv. Men hvad skal det nytte? Men jeg vil alligevel g\u00f8re det \u2013 man er n\u00f8dt til at sige, hvad man mener, ogs\u00e5 selvom det ikke \u00e6ndrer noget,\u00ab siger han. <\/p>\n<\/p>\n

Taxachauff\u00f8ren er blevet m\u00e6t \u2013 og tr\u00e6t. Vi k\u00f8rer den lange vej igennem Nablus for at komme ud igen. Der er noget med luften, som Muhammad siger, men det er ikke noget rart. Den sitrer. Hurtige blikke f\u00f8lger os p\u00e5 vej gennem byen. Kun to bygninger er smadret af israelske bulldozere \u2013 den lokale regeringsbygning og politistationen. P\u00e5 den sidste lille kilometer ud er der spor af kamp og mange checkpoints. Afbr\u00e6ndte biler, busser og d\u00e6k. Asfalten, der er br\u00e6kket op, jordvolde og betonklodser, der kan tr\u00e6kkes ud og sp\u00e6rre vejen. <\/p>\n<\/p>\n

Der er \u00bbbl\u00f8dt\u00ab udgangsforbud, mens vi er i byen, og vi f\u00e5r lov til at k\u00f8re igennem. Mens vi passerer, f\u00e5r jeg \u00f8je p\u00e5 en stor og statelig \u00e6ldre mand i sort jakkes\u00e6t ude p\u00e5 marken. Han er ved at passere gr\u00e6nsen mellem Nablus og den n\u00e6rliggende landsby et par hundrede meter fra soldaterne. Soldaterne r\u00e5ber ham an, men han g\u00e5r videre med tunge beslutsomme skridt. Det er fredag. M\u00e5ske er han p\u00e5 vej mod moskeen lige i n\u00e6rheden. Soldaterne r\u00e5ber igen. Han g\u00e5r videre. Man kan se p\u00e5 hans bev\u00e6gelser, at han har h\u00f8rt dem og trodser dem. Vi k\u00f8rer videre \u2013 er p\u00e5 vej mod roligere luftstr\u00f8g. I avisen st\u00e5r der, at soldaterne har f\u00e5et indsk\u00e6rpet, at de ikke m\u00e5 skyde, medmindre de selv er i livsfare.<\/p>\n<\/p>\n

I Gaza\u2019s centrum ved havnen og det dyre Middelhavsstr\u00f8g er der til geng\u00e6ld ikke antydning af uro i luften. Alligevel er kun f\u00e5 butikker \u00e5bne. Der kan man k\u00f8be mad og sodavand, cigaretter og slik, mobiltelefoner, m\u00f8bler og t\u00f8j. De, der har arbejde, passer det, om end mange sidder p\u00e5 kontorer, der ikke fungerer. De fleste af de store hoteller er lukket. Priserne er helt i bund hos dem, der er \u00e5bne for internationale g\u00e6ster, der alle er der i embeds medf\u00f8r. B\u00f8rn og unge g\u00e5r i skole og p\u00e5 universitetet. Taxak\u00f8rslen fungerer up\u00e5klageligt \u2013 mange k\u00f8rer rundt i private biler og tjener lidt penge p\u00e5 det.<\/p>\n<\/p>\n

Flygtningelejren Beach Camp er en integreret del af Gazas centrum, der ligger ved Middelhavets kyst. Jeg bes\u00f8ger lejren sammen med en journalist, der arbejder for det pal\u00e6stinensiske nyhedsbureau. Zakaria Mahmoud er f\u00f8dt og opvokset i Beach Camp og bor der stadigv\u00e6k. <\/p>\n<\/p>\n

P\u00e5 vejen ind i lejren ligger store s\u00e6kke med mel og b\u00f8nner. Det er FN\u2019s organisation for pal\u00e6stinensiske flygtninge UNWRA (United Nations Work and Relief Agency), der g\u00f8r alt for, at det ikke er sult, der m\u00f8der \u00f8jet i flygtningelejrene. Vi g\u00e5r fra vejen ind gennem smalle str\u00e6der. Det, der oprindelig var telte og blikskure, er nu betonbyggeri, hvor der bygges opad hele tiden for at f\u00e5 plads til flere. Der bor godt 70.000 mennesker p\u00e5 trekvart kvadratkilometer her i lejren. Hvis befolkningst\u00e6theden var lige s\u00e5 stor i K\u00f8benhavns Kommune, skulle der bo 60 millioner mennesker, alts\u00e5 120 gange flere end der g\u00f8r i dag. <\/p>\n<\/p>\n

Vi m\u00f8der Fayes Yoman, der er i gang med at feje den uj\u00e6vne smalle betonvej uden for sin d\u00f8r. Straks henter han et par plastichavestole frem. Der serveres te og saltst\u00e6nger.<\/p>\n<\/p>\n

Seks af hans syv b\u00f8rn g\u00e5r i den lokale UNWRA skole. Hvad han laver? Ingenting. F\u00f8r havde han arbejde i Israel og kunne k\u00f8be ind til familien og sende b\u00f8rnene i skole med penge til frokosten. Men ikke l\u00e6ngere. Ikke noget arbejde, ingen penge, ingenting. Han st\u00e5r op, henter mad, fejer uden for huset, drikker te, taler med naboerne, ser fjernsyn, kigger ud i luften. <\/p>\n<\/p>\n

Familien med to voksne og syv b\u00f8rn bor p\u00e5 to gange tolv kvadratmeter plus toilet. I gangen st\u00e5r et skab med to kogeplader ovenp\u00e5. I det ene rum er der en enkelt betrukket skumgummimadras p\u00e5 gulvet. Karmen ved det tilskoddede vindue er fyldt med plasticblomster og nips. Fjernsynet k\u00f8rer. <\/p>\n<\/p>\n

Jeg m\u00f8der Fayes\u2019 kone inden d\u00f8re. Hun rejser sig fra madrassen og fjernsynet og viser forlegent rundt i sit hjem. Det andet rum bruges om dagen til opmagasinering af endnu otte skumgummimadrasser, senget\u00f8j, t\u00f8j i et stort skab \u2013 og skoleb\u00f8ger i stakkevis p\u00e5 en hylde.<\/p>\n<\/p>\n

Familien venter p\u00e5, at det bliver v\u00e6rre. Med udsigt til krig i Irak bliver det i hvert fald ikke bedre, ved de. M\u00e5ske vender Sharon tilbage. Han var her med sine tanks i 1971, men han skal v\u00e6re velkommen, siger Fayes med et skuldertr\u00e6k og kigger pludselig direkte p\u00e5 mig med et klart blik. Der vil blive k\u00e6mpet fra hus til hus, hvis de israelske soldater g\u00e5r ind i flygtningelejrene i Gaza, mener han. Det vil koste mange israelske soldater, som det gjorde i flygtningelejren Jenin, der for mange pal\u00e6stinensere er en kamp, der omtales med stolthed. Der blev dr\u00e6bt 23 israelske soldater, da de gik ind i Jenin i april i \u00e5r.<\/p>\n<\/p>\n

Vi g\u00e5r videre, og min guide skal lige vise mig noget rundt om hj\u00f8rnet. Vi kravler op over en stor bunke jord og kigger frem p\u00e5 en ryddet grund, der kunne huse seks-otte familier som Fayes\u2019. H\u00e5ndv\u00e6rkere er i gang med at lave forskalling til grundmuring. En af flygtningelejrens beboere er ved at bygge et stort hus. Han arbejder for de pal\u00e6stinensiske myndigheder og har en god indkomst. Der er klasseforskel her midt i den pal\u00e6stinensiske flygtningelejr. Nogle har fortsat arbejde i politiet, i den pal\u00e6stinensiske administration, i FN-organisationerne, med import og eksport i samarbejde med israelerne.<\/p>\n<\/p>\n

DET er formiddag i Ramallah, Vestbreddens intellektuelle centrum. Her flyder \u00f8llet frit p\u00e5 cafeer og i restauranter, for her bor mange kristne. Midt i byen ligger Arafats regeringsbygninger i ruiner, smadret af store bulldozere. Som i s\u00e5 mange andre byer ses der kun spor efter kampe mellem israelere og pal\u00e6stinensere ved checkpoints. Og s\u00e5 er politistationer og myndighedsbygninger som i de andre byer p\u00e5 Vestbredden skudt ned eller v\u00e6ltet omkuld. Foran indgangen til den eneste tilbagev\u00e6rende bygning \u2013 den Arafat opholder sig i \u2013 er kameraerne linet op. Klar til optagelse, hvis formanden viser sig med en vigtig udenlandsk g\u00e6st. <\/p>\n<\/p>\n

I den ene ende af byen er Kalandia checkpointet \u2013 i den anden ende Surda checkpointet. Det blokerer vejen til Birzeit universitetet, der ligger i landsbyen Birzeit. De, der har ejendom i landsbyen, tjener godt for tiden, for mange studerende er flyttet til landsbyen for at kunne passe deres studier. Der er ikke plads til alle, og det er heller ikke alle, der har r\u00e5d til at leje v\u00e6relser, s\u00e5 hundredvis af studerende skal hver dag igennem mindst et eller to checkpoints for at komme frem til undervisning. Universitetet er lukket, h\u00f8rer vi p\u00e5 vej derud. <\/p>\n<\/p>\n

Men nej \u2013 der er \u00e5bent. Inde p\u00e5 universitetets omr\u00e5de demonstreres der med h\u00f8je aggressive r\u00e5b over megafoner for Hamas og mod den israelske bes\u00e6ttelsesmagt. De var her i nat, soldaterne, for at endevende et kontor, der tilh\u00f8rer en islamisk studentergruppe. De kom igen ved 9-10 tiden, men da var der kommet mange studerende, og de blokerede alle indgange. Heldigvis k\u00f8rte soldaterne igen uden at fors\u00f8ge at komme ind. Ellers var det g\u00e5et galt, mener dem, jeg taler med. <\/p>\n<\/p>\n

Birzeit er et stort \u00e5bent sted, med smukke bygninger i lyse sandsten. Her g\u00e5r de studerende rundt med b\u00f8ger p\u00e5 armen, grinende, rygende, i dyb samtale \u2013 m\u00e6nd og kvinder sammen. Det kunne v\u00e6re hvor som helst i Vesteuropa \u2013 eller \u2013 de \u00e5bne pladser f\u00e5r det mere til at ligne et amerikansk universitet, som vi kender dem fra fjernsynet. Det er stramme cowboybukser med svaj, T-shirts, kasketter. De f\u00e6rreste af kvinderne har t\u00f8rkl\u00e6de p\u00e5. <\/p>\n<\/p>\n

Inde i Ramallahs centrum er der velg\u00f8rende fredeligt. En lille lund med tr\u00e6er med m\u00f8rkegr\u00f8nne blade, blomster og cafeer uden meget liv vidner om gode liv, der er levet her. Ved en rundk\u00f8rsel st\u00e5r en ung mand i skjorte og cowboybukser og dirigerer trafikken. Som i de fleste byer p\u00e5 Vestbredden er myndigheden overtaget af israelerne, men de h\u00e5ndh\u00e6ver alene udgangsforbud og laver indimellem n\u00e5lestiksoperationer for at f\u00e5 fat i efters\u00f8gte.<\/p>\n<\/p>\n

TUREN helt hjem g\u00e5r over en nat i Tel Aviv. Mens jeg som udl\u00e6nding med dansk pas f\u00f8ler mig immun i pal\u00e6stinensisk omr\u00e5de, n\u00e5r blot jeg holder mig uden for skudlinien, noterer jeg mig det, hver gang vi passerer en offentlig bus i Tel Aviv. Dem er der mange af. Og der er mange busstoppesteder med mange busser p\u00e5 \u00e9t sted. Hvad er v\u00e6rst? Et \u00e5bent f\u00e6ngsel eller den daglige trussel om bomber, der springer p\u00e5 offentlige steder med mange mennesker? Kan man g\u00f8re det op? <\/p>\n<\/p>\n

Helle Sch\u00f8ler Kj\u00e6r er journalist ved DR\u2019s P1.<\/p>\n<\/p>\n<\/p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hvis man opf\u00f8rer sig normalt i en unormal situation, er man s\u00e5 selv normal, eller er man sindssyg? Journalist Helle Sch\u00f8ler Kj\u00e6r har flere gange v\u00e6ret p\u00e5 Vestbredden, i Gaza og Israel. L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,203,202,401],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1277"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1277"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1277\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1277"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1277"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1277"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}