{"id":1269,"date":"2002-11-07T09:33:18","date_gmt":"2002-11-07T09:33:18","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-11-07T09:33:18","modified_gmt":"2002-11-07T09:33:18","slug":"1990ernes-fredsproces-hvad-gik-galt","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=1269","title":{"rendered":"1990\u00b4ernes Fredsproces. Hvad gik galt ?"},"content":{"rendered":"
S\u00f8s Nissen, DPV<\/div>\n

1990\u00b4ernes Fredsproces <\/h3>\n<\/p>\n

Hvad gik galt ?<\/p>\n<\/p>\n

I dag ved vi, at Oslo-fredsprocessen k\u00f8rte af sporet. Israel endte med kun at tr\u00e6kke sig tilbage fra en begr\u00e6nset del af de besatte omr\u00e5der, men bibeholdt den fulde kontrol over ca. 60% af arealet (A-omr\u00e5det var i 2000 p\u00e5 18 % og B-omr\u00e5det 22 %). Samtidig fortsatte bos\u00e6ttelsesbyggerieti hele perioden, s\u00e5 omr\u00e5derne fik dobbelt s\u00e5 mange bos\u00e6ttere i 1990\u00b4erne (fra 200.000 til 400.000 incl. Jerusalem). Det pal\u00e6stinensiske selvstyre blev et korrupt, diktatorisk enev\u00e6lde under Arafats ledelse og dermed alt andet end starten p\u00e5 en pal\u00e6stinensisk demokratisk stat. De besatte omr\u00e5der blev adskilte fra hinanden, socialt, politisk og geografisk ved permanente lukninger og omr\u00e5derne blev p\u00e5 10 \u00e5r s\u00e5 forarmede at omr\u00e5dernes i dag kan betegnes som u-lande. Israel fik aldrig sikkerhed eller fred. Man n\u00e5ede kun sporadisk at forhandle om den endelige status, den permanente ordning. <\/p>\n<\/p>\n

Det store sp\u00f8rgsm\u00e5l er derfor, hvad der gik galt ? Det f\u00f8lgende vil is\u00e6r besk\u00e6ftige sig med to betragtninger\/forklaringer, der ikke n\u00f8dvendigvis udelukker hinanden, men dog har et forskelligt udgangspunkt. Begge har til geng\u00e6ld relevans for overvejelser om nye forhandlinger.<\/p>\n<\/p>\n

1. Israelsk opposition mod Oslo-aftalerne<\/p>\n<\/p>\n

Den f\u00f8rste forklaring, der ofte fremf\u00f8res af israelere fra fredsbev\u00e6gelsen, v\u00e6gter den indenrigspolitiske situation i Israel. Efter 17 \u00e5r med Likud ved magten havde Israel for f\u00f8rste gang en arbejderparti-regering, der ikke var i samlingsregering med Likud og derfor stod friere ift. at indg\u00e5 aftaler med pal\u00e6stinenserne. P\u00e5 den anden side var arbejderpartiets sejr ikke overv\u00e6ldende, og sejren skyldtes bl.a. at den dav\u00e6rende leder, Rabin var en h\u00f8jt respekteret general, der var kendt for sin h\u00e5rde linie overfor pal\u00e6stinenserne. Rabin blev derfor ogs\u00e5 valgt for sine l\u00f8fter om, at han kunne indg\u00e5 fredsaftaler med pal\u00e6stinenserne uden at s\u00e6lge ud af Israels interesser, og uden at s\u00e6tte Israels sikkerhed over styr. Rabins mandat var med andre ord sn\u00e6vert, bl.a. fordi store dele af den israelske offentlige opinion endnu ikke var klar til at se en pal\u00e6stinensisk stat i \u00f8jnene.<\/p>\n<\/p>\n

Denne situation bet\u00f8d, at Rabin \u2013 trods stor international opbakning til fredsprocessen – kun s\u00e5 sig i stand til at indg\u00e5 en forholdsvis begr\u00e6nset og p\u00e5 flere punkter vag selvstyreaftale med pal\u00e6stinenserne (Olso-aftalen). Selvom selvstyret var begr\u00e6nset b\u00e5de juridisk og geografisk, blev Oslo-aftalen alligevel voldsomt kritiseret i Israel, og h\u00f8jrefl\u00f8jen med den magtfulde bos\u00e6tter-lobby satte alle sejl til og beskyldte Rabin for forr\u00e6dderi mv. Denne mod-offensiv resulterede i, at Rabin konstant var ude i et forsvar for aftalerne. Et forsvar der bl.a. indebar gentagne forsikringer om at aftalerne ikke indeholdt noget som helst, der antydede, at en pal\u00e6stinensisk stat blev enden p\u00e5 selvstyret og overgangsperioden. <\/p>\n<\/p>\n

Arbejderpartiets og Rabins frygt for den israelske opposition mod aftalerne, bet\u00f8d at man ogs\u00e5 i praksis indtog en tilbageholdende og t\u00f8vende holdning mht. den konkrete implementering af selvstyret. I en nyere gennemgang af Olso-processen, skriver israeleren Ron Pundak – der deltog i de indledende forhandlinger i Oslo og derfor regnes for v\u00e6rende en af arkitekterne bag Oslo-processen – at det i realiteten begyndte at g\u00e5 galt lige fra starten, da Oslo-aftalen om selvstyre skulle implementeres. Pundak skriver :<\/p>\n<\/p>\n

\u201dOslo-processens sammenbrud kan spores tilbage til den tidlige implementering (\u2026)<\/p>\n

Det man kalder \u201dOlso-\u00e5nden\u201d havde p\u00e5virket de h\u00f8jeste niveauer af b\u00e5de israelsk og pal\u00e6stinensisk ledelse, men var ikke tr\u00e6ngt igennem til hverken det niveau af israelere – som formulerede det komplicerede system af implementeringsaftaler – eller til de embedsm\u00e6nd, som stod for forhandlingen med pal\u00e6stinenserne om oms\u00e6ttelsen af aftalerne til konkrete handlinger\u201d<\/p>\n<\/p>\n

\u201dAftaler blev underskrevet, forskellige ansvarsomr\u00e5der givet over til pal\u00e6stinenserne, men alligevel videref\u00f8rtes den nedladende israelske holdning \u2013 bes\u00e6tteren over for den besatte \u2013 over for pal\u00e6stinenserne med uformindsket styrke.\u201d<\/p>\n<\/p>\n

Citeret fra artiklen \u201dFra Oslo til Taba, Hvad gik galt ?\u201d i bogen \u201dEt Andet Israel\u201d, Klim 2002<\/p>\n<\/p>\n

For pal\u00e6stinenserne i de besatte omr\u00e5der bet\u00f8d det, at hverdagen ikke blev v\u00e6sentligt anderledes under selvstyre end under bes\u00e6ttelsen, og p\u00e5 nogle omr\u00e5der blev livet sv\u00e6rere. Dels fortsatte en lange r\u00e6kke af de overgreb som pal\u00e6stinenserne have v\u00e6ret udsat for under bes\u00e6ttelses f.eks. hus\u00f8del\u00e6ggelser, kollektive afstraffelser, likvideringer af formodede terrorister, deportationer osv. Dels blev omr\u00e5derne lukket af fra omverdenen og Vestbredden blev lukket af fra Gaza og Jerusalem, hvilket totalt underminerede den pal\u00e6stinensiske \u00f8konomi, og medf\u00f8rte flere daglige ydmygelser for pal\u00e6stinenserne. Som det v\u00e6sentligste problem fortsatte den s\u00e5kaldte \u201dkrybende anneksion\u201d af omr\u00e5derne, i og med Israel fortsatte bos\u00e6ttelsesbyggeriet i stort set samme omfang som i \u00e5rene f\u00f8r Oslo-fredsaftalen.<\/p>\n<\/p>\n

Dermed var en ond cirkel i gang….. Store dele af en pal\u00e6stinensiske befolkning kunne kun se f\u00e5 positive resultater af Oslo-aftalen, og gav derfor direkte og inddirekte st\u00f8tte til de pal\u00e6stinensiske oppositionsgrupper, der b\u00e5de politisk og milit\u00e6rt modarbejdede fredsprocessen. En del af oppositionsgrupperne f.eks. Hamas valgte at forts\u00e6tte den v\u00e6bnede kamp mod Israel, og rettede en r\u00e6kke angreb p\u00e5 b\u00e5de civile og milit\u00e6r m\u00e5l. Dermed blev modstanden og tvivlen vedr. fredsprocessen endnu st\u00f8rre blandt israelerne og situationen endnu sv\u00e6rere for Rabin og hans regering.<\/p>\n<\/p>\n

Yitshak Rabin endte med at blive dr\u00e6bt af en h\u00f8jreorienteret j\u00f8disk ekstremist i nov. 1995 og hans efterf\u00f8lger, Shimin Peres, tabte valget til Likud-lederen Bibi Nethanyahu, der lovede israelerne st\u00f8rre sikkerhed. Med Netanyahu \u2013 der altid havde v\u00e6ret modstander af Olso-aftalen \u2013 stoppede forhandlingerne mellem parterne reelt set, if\u00f8lge Ron Pundak. Israel oph\u00f8rte med at fuldf\u00f8re sin del af aftalerne og lavede flere alvorlige brud p\u00e5 aftalerne. Det samme gjorde pal\u00e6stinenserne if\u00f8lge Pundak, men Israels brud var langt flere og langt mere afg\u00f8rende. Resultatet blev den situationen vi ser i omr\u00e5derne i dag.<\/p>\n<\/p>\n

2. Et selvstyre fyldt med bos\u00e6ttelser<\/p>\n<\/p>\n

Den anden forklaring p\u00e5 Olso-processens fallit er baseret p\u00e5 detaljerede juridiske analyser af de indg\u00e5ede aftaler samt af den israelske juridiske praksis i de besatte omr\u00e5der siden 1967 og frem til f\u00f8r og efter Oslo-aftalerne. I store tr\u00e6k sandsynligg\u00f8r analyserne, at Israel – under bes\u00e6ttelsen, efter Camp David-aftelen af 1979 og op gennem 1990\u00b4ernes fredsforhandlinger \u2013 har forfulgt nogle overordnede strategiske interesser vedr. specielt Vestbredden. Herunder prim\u00e6rt \u00f8nsket om \u2013 i tilf\u00e6lde af en evt. selvstyreordning for pal\u00e6stinenserne – fortsat at kunne ekspandere den j\u00f8diske tilstedev\u00e6relse i de besatte omr\u00e5der med henblik p\u00e5 senere anneksion. <\/p>\n<\/p>\n

Dette er sket p\u00e5 f\u00f8lgende vis :<\/p>\n<\/p>\n

a)\tved under bes\u00e6ttelsen at indf\u00f8re et s\u00e6t af lovgivninger via milit\u00e6re dekreter o.a., der dels muliggjorde en gradvis israelsk overtagelse af store dele af Vestbreddens territorium, og dels integrerede de nye j\u00f8diske\/israelske omr\u00e5der juridisk og politisk i den israelske stat. Det man kan kalde en de-facto anneksion af de israelsk kontrollerede omr\u00e5der.<\/p>\n<\/p>\n

b)\tved at f\u00e5 dette nye eksisterende israelske lovsystem p\u00e5 Vestbredden (og delvist i Gaza) til fortsat at v\u00e6re g\u00e6ldende p\u00e5 Vestbredden – som en accepteret del af de indg\u00e5ede selvstyre-aftaler med pal\u00e6stinenserne. Det pal\u00e6stinensiske selvstyres jurisdiktion blev f\u00f8lgelig begr\u00e6nset.<\/p>\n<\/p>\n

a. de-facto anneksion<\/p>\n<\/p>\n

Flere israelske og pal\u00e6stinensiske jurister, politikere og iagttagere fra menneskerettighedsorganisationer o.lign. har beskrevet hvordan Israel gennem bes\u00e6ttelsen gradvist \u00e6ndrede de fysiske, juridiske og politiske realiteter i de besatte omr\u00e5der. I alt omkring 60% af Vestbreddens territorium kom under israelsk kontrol under bes\u00e6ttelsen, og der blev oprettet 118 bos\u00e6ttelser, som i dag har t\u00e6t p\u00e5 400.000 indbyggere. Den gradvise overtagelsen af jorden skete is\u00e6r via en r\u00e6kke milit\u00e6re dekrete fra den israelske milit\u00e6re guvern\u00f8r, der fra 1967 var \u00f8verste myndighed i de besatte omr\u00e5der. De milit\u00e6re dekreter og ordrer suspenderede i praksis det g\u00e6ldende jord-registreringssystem, som anvendtes til at registrere pal\u00e6stinensisk ejet jord. Dern\u00e6st indf\u00f8rtes gradvist et nyt system som registrerede nyerhvervet j\u00f8disk\/israelsk ejet jord, som viste sig p\u00e5faldende nemmere at f\u00e5 registreret. Ved hj\u00e6lp af yderligere milit\u00e6re dekreter – der f.eks. fastlagde at uopdyrket jord, statsjord og ikke-registreret jord overgik til den israelske milit\u00e6r-administration – blev en stor del af Vestbreddens jorde reelt konfiskeret fra pal\u00e6stinenserne. Resultatet blev at j\u00f8disk\/israelsk ejet jord p\u00e5 Vestbredden steg fra et sk\u00f8nnet 5% af Vestbredden i 1948 til de omkring 60% i dag (for en gennemgang af dette se p\u00e5 www.btselem.org i rapporten \u201dLand Grab : Israeli Settlement Policy in the West Bank\u201d, maj 2002)<\/p>\n<\/p>\n

Foruden overtagelsen af jorden blev der indf\u00f8rt to s\u00e6rskildte politiske, juridiske og civile administrative systemer for den j\u00f8diske og pal\u00e6stinensiske befolkning i omr\u00e5derne. Fra 1967 var den pal\u00e6stinensiske og j\u00f8disk\/israelske befolkning i omr\u00e5derne begge underlagt den israelske milit\u00e6re guvern\u00f8r. Det \u00e6ndredes efter Camp David aftalen i 1979, hvor Israel begyndte at forberede sig p\u00e5 evt. selvstyre i begyndelsen af 1980\u00b4erne, og derfor etablerede en s\u00e5kaldt civiladministration, der skulle administrere pal\u00e6stinenserne, og en r\u00e6kke nye j\u00f8diske by- og regionalr\u00e5d, der skulle administrere den j\u00f8diske befolkning dvs. bos\u00e6tterne. De nye r\u00e5d fik overdraget myndigheden over stort set alle civile sf\u00e6rer i omr\u00e5derne under deres jurisdiktion. Der opbyggedes retsv\u00e6sen osv. og gradvist blev israelske love, bekendtg\u00f8relser, regional- og udviklings-planer mv. gjort g\u00e6ldende i alle disse bos\u00e6tter\/israelske-omr\u00e5der. <\/p>\n<\/p>\n

Israel skabte tydeligvis fysiske kendsgerninger i omr\u00e5derne i form af bos\u00e6ttelserne, men man gjorde alts\u00e5 mere end det. If\u00f8lge den tidligere israelske viceborgmester i Jerusalem, Meron Benvenisti, havde Israel, som f\u00f8lge af denne politik, i realiteten fuldf\u00f8rt en s\u00e5kaldt de-facto-anneksion af store dele af Vestbredden i slutningen af 1980\u00b4erne. I sin bog fra 1984 skriver Benvenisti :<\/p>\n<\/p>\n

\u201dDet var pr\u00e6cis for at diktere selvstyre-forhandlingernes udkomme\/resultat, at den milit\u00e6re ledelse\/administration (underst\u00f8ttet af en r\u00e6kke ministerielle komiteer og ekspertkommissioner) foretog en r\u00e6kke juridiske og fysiske handlinger (actions) sidel\u00f8bende med forhandlingerne om selvstyre (1979-1981). Disse handlinger var bl.a. kortl\u00e6gninger af ikke-registreret jord; godkendelse af en ny definition p\u00e5 statsjord; (\u2026) massiv for\u00f8gelse af antallet af israelske styrker samt udbygning af infrastruktur og bebyggelser; overdragelse af myndighed over vandressourcer fra den milit\u00e6re administration til Det Nationale Vand Selskab (Mekorot); reorganiseringen af den milit\u00e6re administration; (\u2026) og dannelsen af j\u00f8diske regional og lokale r\u00e5d samt en civil-administration\u201d. (i The West Bank Data Project, 1984)<\/p>\n<\/p>\n

b. Begr\u00e6nset jurisdiktion i selvstyret<\/p>\n<\/p>\n

Som n\u00e6vnt fors\u00f8ger de juridiske analyser (af Oslo-aftalen og de efterf\u00f8lgende implementerende aftaler) at vise, at denne de-facto-anneksion juridisk set blev accepteret som fait-accompli og indskrevet mere eller mindre tydeligt i de indg\u00e5ede aftaler mellem parterne.<\/p>\n<\/p>\n

For det f\u00f8rste accepterede pal\u00e6stinenserne, at selvstyret (dets lovgivende r\u00e5d og dets ud\u00f8vende myndighed) ikke skulle have jurisdiktion over sp\u00f8rgsm\u00e5l, der var henlagt til de s\u00e5kaldte endelige forhandlinger dvs. Jerusalem, flygtninge, bos\u00e6ttelser og milit\u00e6re lokationer. I Oslo-erkl\u00e6ringen fra 1993 var begrebet bos\u00e6ttelser ikke n\u00e6rmere defineret, og kunne derfor i teorien v\u00e6re begr\u00e6nset til at v\u00e6re deres konkrete fysiske udbredelse, der menes at v\u00e6re ca. 1,7 % af Vestbredden. Men de implemterende aftaler specificerede begrebet, og bos\u00e6ttelserne samt milit\u00e6re lokationer viste sig at v\u00e6re mindst 70% af Vestbredden territorium. Pal\u00e6stinenserne fik helt og delvist selvstyre i resten af omr\u00e5derne (den kendte A, B og C opdeling). Med de senest indg\u00e5ede aftaler om tilbagetr\u00e6kning blev selvstyre-omr\u00e5det udvidet til ca. 40%, mens Israel fortsat kontrollerer 60% af Vestbredden areal.<\/p>\n<\/p>\n

For det andet accepterede pal\u00e6stinenserne at al g\u00e6ldende lovgivning i omr\u00e5derne fortsat skulle v\u00e6re g\u00e6ldende indtil anden lovgivning indf\u00f8res, samt at selvstyret kun kunne udstede s\u00e5kaldt sekund\u00e6r lovgivning. Den israelske milit\u00e6re guvern\u00f8r forblev \u00f8verste autoritet i omr\u00e5det og kunne dels tilbagekalde selvstyrets bemyndigelse, dels fortsat udstede g\u00e6ldende lovgivning. Det pal\u00e6stinensiske lovgivende r\u00e5d havde ogs\u00e5 mulighed for at udstede ny lovgivning, men dels blev denne ret i praksis underlagt en israelsk veto-ret, og dels blev denne ret begr\u00e6nset til at g\u00e6lde for de sf\u00e6rer, hvor selvstyret havde myndighed, hvilket ikke var over sp\u00f8rgsm\u00e5l, som var henlagt til endelige forhandlinger, s\u00e5som bos\u00e6ttelserne.<\/p>\n<\/p>\n

I praksis fik disse 2 forhold \u2013 samt en r\u00e6kke andre artikler og tilf\u00f8jelser i aftalerne, der ligeledes begr\u00e6nsede det pal\u00e6stinensiske selvstyrets myndighed – stor betydning for udviklingen i omr\u00e5derne :<\/p>\n<\/p>\n

Det pal\u00e6stinensiske selvstyre frasagde sig reelt enhver mulighed for at forhindre en fortsat ekspansion af den israelske tilstedev\u00e6relse i de besatte omr\u00e5der. I og med man havde accepteret israelsk kontrol med 60% af jorden samt al g\u00e6ldende lovgivnings fortsatte gyldighed, accepterede man ogs\u00e5 gyldigheden af flere vigtige israelske regional- og udviklingsplaner for Vestbredden, deriblandt vidtg\u00e5ende planer for udbygning af bos\u00e6ttelserne og planer for udbygning af vejsystemet. En af disse planer var f.eks. Road-plan nr. 50 (fra 1985) der projicerer flere hundrede kilometer vejbyggeri p\u00e5 Vestbredden i form af omfartsveje mellem bos\u00e6ttelserne og Israel.<\/p>\n<\/p>\n

I praksis valgte Israel at f\u00f8re disse planer ud i livet og udbyggede s\u00e5ledes sin tilstedev\u00e6relse p\u00e5 Vestbredden med intensivt hus- og vejbyggeri fra 1993 og frem. Dette p\u00e5 trods af fredsprocessens fine ord om anerkendelse og afslutningen af konflikten mv. Pal\u00e6stinenserne kunne intet g\u00f8re. Byggeriet af boliger og veje blev tilmed suppleret af fortsatte juridiske tiltag som udstedelse af ny lovgivning g\u00e6ldende i bos\u00e6tter-omr\u00e5derne. Den israelske milit\u00e6rguvern\u00f8r fortsatte ligeledes med at udstede milit\u00e6r-dekreter (dog ikke mange f\u00f8r i efter\u00e5ret 2000 hvor den 2. Intifada startede). Alt i alt fortsatte den krybende anneksion af omr\u00e5derne ufortr\u00f8dent.<\/p>\n<\/p>\n

Konsekvensen af denne politik blev selvf\u00f8lgelig en undergravning af fredsprocessen, idet fortsat kolonialisering af Vestbredden \u00e5benlyst var i modstrid med ideen om en fredsproces. Byggeriet underminerede den pal\u00e6stinensiske tillid til selvstyre-ordningen og forhandlingerne med Israel. Resultatet blev den situationen vi ser i dag. Pal\u00e6stinenserne tror ikke l\u00e6ngere p\u00e5 forhandlinger, men foretr\u00e6kker at forts\u00e6tte deres modstandskamp.<\/p>\n<\/p>\n

3. Hvad kan vi l\u00e6re ?<\/p>\n<\/p>\n

Raja Shehadeh, der grundlagde den f\u00f8rste menneskerettighedsorganisation i de besatte omr\u00e5der (Al Haq), har leveret en stor del af materialet til ovenn\u00e6vnte analyse. Han mener ikke at udviklingen havde beh\u00f8vet at g\u00e5 i den retning i 1990\u00b4ernes forhandlinger. Shehadeh – der var juridisk r\u00e5dgiver for pal\u00e6stinenserne under Madrid-forhandlingerne – henviser bl.a. til disse forhandlinger, og g\u00f8r opm\u00e6rksom p\u00e5 de store anstrengelser den dav\u00e6rende pal\u00e6stinensiske forhandlingsdelegation gjorde sig for pr\u00e6cis at f\u00e5 garantier for, at den israelske ekspansion ikke kunne forts\u00e6tte. Det kunne v\u00e6re\/var garantier s\u00e5som anerkendelsen af at international humanit\u00e6r lov er g\u00e6ldende i de besatte omr\u00e5der f.eks. d. 4. Geneve Konvention. Ville en s\u00e5dan formulering v\u00e6ret indskrevet i en aftale, ville bos\u00e6ttelsesbyggeriet tydeligvis v\u00e6re illegalt, idet det ikke tillades en bes\u00e6ttelsesmagt at udflytte sin befolkning til erobrerede omr\u00e5der. En anden form for garanti, som de pal\u00e6stinensiske Madrid-forhandlere fors\u00f8gte at f\u00e5 gennemf\u00f8rt var en accept at al g\u00e6ldende lovgivning i omr\u00e5derne skulle suspenderes, og at Israel ikke l\u00e6ngere havde ret til at udstede milit\u00e6r eller andre former for dekreter og lovgivning i omr\u00e5derne.<\/p>\n<\/p>\n

Som beskrevet endte Madrid\u2013forhandlingere med sammenbrud. Shehadehs pointe er imidlertid ikke at Israel (med lethed) ville have givet disse indr\u00f8mmelser og garantier. Hans pointe er blot at fortsatte forhandlinger og fortsatte lign fors\u00f8g fra pal\u00e6stinensernes side ville have fastholdt fokus p\u00e5 problemet med bos\u00e6ttelserne, og med tiden ville politiske udviklinger i det internationale samfund mv. m\u00e5ske v\u00e6re mere favorable for pal\u00e6stinenserne, s\u00e5 man kunne f\u00e5 garantierne. Endelig er hans v\u00e6sentlige pointe, at hvis man gav afkald p\u00e5 de n\u00f8dvendige garantier, ville det med stor sikkerhed betyde fortsat krybende anneksion af omr\u00e5derne. Heri fik han tilsyneladende ret.<\/p>\n<\/p>\n

Selvom de ovenst\u00e5ende 2 forklaringer p\u00e5 fredsprocessen fallit tydeligvis v\u00e6gter forskellige aspekter og har forskellige holdninger til f.eks. Rabin-regeringen, tyder begge p\u00e5 en p\u00e5faldende mangel p\u00e5 opm\u00e6rksomhed og interesse i udviklingen fra det internationale samfunds side. <\/p>\n<\/p>\n

Tydeligst med sp\u00f8rgsm\u00e5let om det fortsatte bos\u00e6ttelsesbyggeri. Amerikanerne holdt aldrig fast i det delvise l\u00f8fte (fra fredsforhandlingernes start i 1991) om at presse Israel til at stoppe udbygningen. Resten af det internationale samfund n\u00f8jedes med at kritisere og p\u00e5tale byggeriet. Ingen gad analysere den israelske bos\u00e6ttelses-politik og de konkrete aftaler, og ingen gad lytte til pal\u00e6stinensernes velbegrundede frygt for fortsat krybende anneksion af omr\u00e5derne. Af den grund s\u00e5 man ikke, at aftalerne var uholdbare eller ogs\u00e5 ville man ikke se det. Konsekvensen blev i sagens natur at \u201dfredsfatamorganaet\u201d br\u00f8d sammen. <\/p>\n<\/p>\n

I realiteten st\u00f8ttede man derved heller ikke den israelske fredsfl\u00f8j og Yitshak Rabin (hvis vi godtager den tese, at han reelt arbejdede p\u00e5 at tr\u00e6kke Israel ud af de besatte omr\u00e5der). Skulle Rabin have f\u00f8rt en anden og mere konstruktiv politik overfor pal\u00e6stinenserne, havde han brug for endog meget h\u00e5ndfast opbakning fra det internationale samfund i kampen mod h\u00f8jrefl\u00f8jen. Og her var ord og smukke taler, henstillinger mv. ikke nok, hvilket i \u00f8vrigt ogs\u00e5 er situationen i dag. H\u00f8jrefl\u00f8jen er ideologisk velfunderet, \u00f8konomisk velunderst\u00f8ttet og har i \u00e5rtier v\u00e6ret fuldst\u00e6ndig ligeglad med henstillinger og udviklinger i det internationale samfund. <\/p>\n<\/p>\n

Hvis den israelske h\u00f8jrefl\u00f8j, det israelske etablishement og den israelske administration mv. for alvor skal forst\u00e5, at det ikke er acceptabelt og muligt at forts\u00e6tte anneksionen af Vestbredden\/Gaza, skal der derfor tages langt mere h\u00e5ndfaste midler i brug, f.eks. reelle trusler om indstilling af l\u00e5negarantier, suspenderinger af handelsaftaler mv. i protest mod det fortsatte bos\u00e6ttelsesbyggeri. Byggeriet er ganske enkelt ikke foreneligt med \u00f8nsket om en levedygtig pal\u00e6stinensisk stat.<\/p>\n<\/p>\n

Kilder :<\/p>\n

www.btselem.org i rapporten \u201dLand Grab : Israeli Settlement Policy in the West Bank\u201d, maj 2002)<\/p>\n

Shehadeh, Raja : Occupiers Law. Israel and the West Bank. Institute of Palestine Studies 1988.<\/p>\n<\/p>\n

Shehadeh, Raja : From Occupation to Interim Accords : Israel and the Palestinian Territories. Kluwer Law International 1997<\/p>\n<\/p>\n

Benvenisti, Meron : The West bank Data Project. A survey of Israel\u00b4s Policies. American Enterprise Institute for Public Policy Research. Washington an London. 1984.<\/p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Ingen gad analysere den israelske bos\u00e6ttelses-politik og de konkrete aftaler, og ingen gad lytte til pal\u00e6stinensernes velbegrundede frygt for fortsat krybende anneksion af omr\u00e5derne. Af den grund s\u00e5 man ikke, at aftalerne var uholdbare eller ogs\u00e5 ville ma L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[201,69,202],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1269"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1269"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1269\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1269"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1269"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1269"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}