{"id":1215,"date":"2002-10-09T20:41:34","date_gmt":"2002-10-09T20:41:34","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-10-09T20:41:34","modified_gmt":"2002-10-09T20:41:34","slug":"malrettede-mord","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=1215","title":{"rendered":"M\u00e5lrettede mord"},"content":{"rendered":"
S\u00f8s Nissen, Pal\u00e6stina Orientering<\/div>\n

M\u00e5lrettede mord<\/h3>\n<\/p>\n

af S\u00f8s Nissen<\/p>\n<\/p>\n

(Artiklen blev trykt i tidsskriftet Pal\u00e6stina Orientering, oktober 2001)<\/p>\n<\/p>\n

Israel likviderer pal\u00e6stinensere, som de mener spiller vigtige roller i opr\u00f8ret. Det internationale samfund har ford\u00f8mt mordene, men i Israel er de mere og mere selvf\u00f8lgelige. <\/p>\n<\/p>\n

Den israelske politik med at likvidere pal\u00e6stinensiske politiske og milit\u00e6re ledere er blusset op under den nye Intifada. Henved 60 personer er siden november 2000 blevet dr\u00e6bt som f\u00f8lge af m\u00e5lrettede israelske angreb, mindst 17 af dem ved uheld, idet de var tilf\u00e6ldige forbipasserende. <\/p>\n

Likvideringspolitikken er blevet ford\u00f8mt verden over og er if\u00f8lge israelske og internationale menneskerettighedsorganisationer i strid med b\u00e5de israelsk og international lovgivning; den er ogs\u00e5 i strid med menneskerettighedserkl\u00e6ringens artikel tre om retten til liv, frihed og personlig sikkerhed (se f.eks. Position Paper: Israel\u00b4s Assasination Policy: Extra-judicial Executions (2001) af Yael Stein p\u00e5 www.btselem.org).<\/p>\n<\/p>\n

Optrapning <\/p>\n

Alligevel ser det ud til at likvideringspolitikken bliver optrappet. Mordene p\u00e5 PFLP\u00b4s h\u00f8jeste leder Abu Ali Mustafa (27. august) og to h\u00f8jtst\u00e5ende Hamas ledere,Jamil Mansour og Jamal Salim fra den politiske gren af Hamas (31. juli) tyder p\u00e5, at Israel ikke l\u00e6ngere viger tilbage for mord p\u00e5 selv h\u00f8jtst\u00e5ende ledere i Det pal\u00e6stinensiske Selvstyre og de pal\u00e6stinensiske organisationer og partier. <\/p>\n

Det er for s\u00e5 vidt ikke en ny udvikling, Israel har ogs\u00e5 likvideret en r\u00e6kke PLO-ledere op gennem 1970\u00b4erne og 1980\u00b4erne og har myrdet islamisk orienterede pal\u00e6stinensiske ledere i 1990\u00b4erne. <\/p>\n

Men det et triste eller besk\u00e6mmende er, at der i dag er en uhyggelig konsensus i Israel vedr. denne politiks n\u00f8dvendighed uanset omst\u00e6ndigheder og konsekvenser. Meningsm\u00e5linger viser, at 70% af israelerne i dag mener, at likvidering af pal\u00e6stinensere er et effektivt middel i terrorbek\u00e6mpelsen. <\/p>\n

Blandt arbejderpartiets v\u00e6lgere er dette tal 60% (Ha\u00b4aretz 8.august 2001). I den st\u00f8rste israelske avis, Yediot Aharonot, konkluderer journalisten Moshe Zonder i en artikel om likvideringerne: “Det moralske sp\u00f8rgsm\u00e5let om Israel som en retsstat er blevet marginaliseret. Der er ingen offentlig diskussion af dette emne undtagen blandt en h\u00e5ndfuld venstreorienterede” (27. juli 2001). <\/p>\n

S\u00e5dan har det imidlertid ikke altid v\u00e6ret. <\/p>\n<\/p>\n

Fra kidnapninger til likvideringer <\/p>\n

Da likvideringerne for alvor tog fat i begyndelsen af 1970\u00b4erne, hed det sig, at man fors\u00f8gte at kidnappe PLO-terroristerne til retsforf\u00f8lgelse i Israel. Dette var den officielle linie over for den internationale opinion, men ogs\u00e5 over for den israelske offentlighed, der p\u00e5 det tidspunkt ikke i samme grad var indifferente over for staten og h\u00e6rens valg af metoder. Selv i h\u00e6ren blev det ikke sagt \u00e5bent, at der var tale om likvideringer, da man vurderede, at den slags oplysninger ikke t\u00e5lte \u00e5ben debat. <\/p>\n

I et interview med en af lederne for h\u00e6rens specialgrupper, der i 1973 dr\u00e6bte tre ledere i Beirut, fort\u00e6ller Muki Betzer s\u00e5ledes, at der ved denne aktion officielt kun var ordre til at kidnappe de tre pal\u00e6stinensere. Soldaterne vidste imidlertid godt, at der var tale om likvideringer, men Betzer husker, at det f\u00f8rst blev udtalt \u00e5bent i bussen p\u00e5 vej til Beirut. Han fort\u00e6ller, at den dav\u00e6rende stabschef David El\u00b4azar p\u00e5 den tur direkte sagde, at de skulle dr\u00e6be “skurkene” (the villains). P\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l fra soldaterne om det var rigtigt, bekr\u00e6ftedes ordren af chefen for efterretningstjenesten Eli Zei\u00b4ra (Yediot Aharonot 27.juli 2001). <\/p>\n

De tre pal\u00e6stinensiske ledere, Kamal Nassar og Mohamad Al Najjar (begge medlemmer af PLO\u00b4s eksekutiv-komite) og Kamal Udwan (medlem af Fatah\u00b4s eksekutiv-komite), der blev likvideret ved ovenn\u00e6vnte aktion, blev dr\u00e6bt som h\u00e6vn for terroraktionen ved de olympiske lege (1972), men ikke kun det. Den israelske likvideringspolitik var nemlig begyndt allerede f\u00f8r Olympiaden, og man gik tydeligvis ikke alene efter PLO-ledere, men ogs\u00e5 efter fremtr\u00e6dende pal\u00e6stinensiske nationale personligheder. Blandt de f\u00f8rst dr\u00e6bte var s\u00e5ledes forfatteren og redakt\u00f8ren Ghassan Kanafani, der sammen med sin 17-\u00e5rige niece blev dr\u00e6bt af en bilbombe i for\u00e5ret 1972. To andre pal\u00e6stinensere Bassam Abu Sharif fra PLO og Anis Sayigh, der ledede et pal\u00e6stinensisk forskningscenter, blev udsat for lignende attentater, men overlevede. Anis Sayigh dog med varige men.<\/p>\n<\/p>\n

Moralsk h\u00e6r? <\/p>\n

At der var tale om systematiske likvideringer blev imidlertid afvist af Israel. Den israelske h\u00e6r pr\u00f8vede at opretholde sit image som den moralske h\u00e6r med det menneskelige ansigt – hvor soldaterne skyder og derefter gr\u00e6der – og hvor den slags ulovligheder ikke finder sted. I det omfang, der blev taget ansvar for likvideringerne, blev de derfor fremstillet som fors\u00f8g p\u00e5 kidnapninger som led i et n\u00f8dvendigt retsopg\u00f8r efter Olympiaden og som forebyggelse mod lignende fremtidige terror-aktioner fra pal\u00e6stinensernes side. At mange andre PLO- og Fatah-ledere end deltagerne fra Olympiade aktionen (i alt ca. 20 andre) ogs\u00e5 blev myrdet i 1970\u00b4erne og 1980\u00b4erne, druknede i spionhistorier og verdensopinionens sympati for den terror-forfulgte stat i Mellem\u00f8sten. <\/p>\n

Da Israel senere i 1980\u00b4erne havde store problemer med at nedk\u00e6mpe den f\u00f8rste pal\u00e6stinensiske Intifada (1987) – og i den anledning begyndte systematisk at dr\u00e6be is\u00e6r efters\u00f8gte unge ledere af modstandskampen – indr\u00f8mmede man heller ikke, at der var tale om likvideringer. Drabene skabte dengang en del r\u00f8re i den israelske offentlighed, da Israel faktisk ikke havde brugt likvideringer under bes\u00e6ttelsen af Vestbredden, Gaza og \u00d8st Jerusalem (Gaza var en undtagelse mellem 1970 og 73).Israel foretrak i stedet at deportere pal\u00e6stinensiske ledere fra de besatte omr\u00e5der, og f\u00f8rst under Intifadaen begyndte man en systematisk likvideringspolitik. If\u00f8lge den israelske menneskerettighedsorganisation B\u00b4Tselem blev godt 70 pal\u00e6stinensere myrdet i perioden 1987-1992 (se B\u00b4Tselem: Activities of the Undercover Units in the Occupied Territories. Comprehensive Report 1992).<\/p>\n<\/p>\n

“Skudt i n\u00f8dv\u00e6rge”<\/p>\n

Det blev stort set ben\u00e6gtet, at disse mord var likvideringer, ligesom det i f\u00f8rste omgang blev ben\u00e6gtet, at der fandtes specialenheder i h\u00e6ren i form af de s\u00e5kaldte “hemmelige enheder” med det s\u00e6rlige form\u00e5l at fange og eliminere efters\u00f8gte pal\u00e6stinensere. H\u00e6ren m\u00e5tte senere indr\u00f8mme eksistensen af disse specialenheder, men man indr\u00f8mmede fortsat ikke, at der fandtes en likvideringspolitik. Hvis pal\u00e6stinensere blev dr\u00e6bt af specialenhederne, skyldtes det if\u00f8lge h\u00e6ren, at de havde modsat sig anholdelse, hvorfor soldaterne havde skudt i n\u00f8dv\u00e6rge og dermed selvforsvar (ibid.)<\/p>\n

Menneskrettighedsorganisationer var dog ikke i tvivl. B\u00b4Tselem konkluderede s\u00e5ledes i sin rapport fra 1992, at man ikke l\u00e6ngere kunne v\u00e6re tvivl om, at der eksisterede en uofficiel likvideringspolitik i Israel. Vidneforklaringer tydede p\u00e5, at h\u00e6ren ikke fors\u00f8gte at arrestere pal\u00e6stinenserne, og den havde ofte meget sv\u00e6rt ved at forklare omst\u00e6ndighederne omkring anholdelserne af de efters\u00f8gte. Det viste sig f.eks., at mere end halvdelen af de myrdede havde v\u00e6ret ubev\u00e6bnede ved m\u00f8det med h\u00e6ren. <\/p>\n

Likvideringspolitikken er med andre ord ikke en ny politik. Det har til geng\u00e6ld v\u00e6ret en politik, man ikke har ville v\u00e6re bekendt, hverken over for verdensopinionen eller over for den israelske offentlighed.<\/p>\n<\/p>\n

Forebyggende mord<\/p>\n

Det er anderledes i dag. Og Moshe Zonders f\u00f8rn\u00e6vnte artikel om likvideringerns historie har da ogs\u00e5 overskriften “Vi skyder, men gr\u00e6der ikke l\u00e6ngere”. <\/p>\n

N\u00e5r israelske ledere i dag presses til at kommenterer likvideringspolitikken, der stadig ikke er en officiel vedtaget israelsk politik – er man anderledes direkte. Likvideringspolitikken indr\u00f8mmes stort set uden blusel, og der er hverken tale om kidnapningsfors\u00f8g eller selvforsvar fra soldaternes side. Likvideringerne er if\u00f8lge de israelske ledere n\u00f8dvendige forebyggende foranstaltninger, hvis staten Israel skal overleve. Som i torturdebatten argumenteres der med, at man kun g\u00e5r efter terrorister, der st\u00e5r umiddelbart for at udf\u00f8re eller planl\u00e6gge et angreb p\u00e5 Israel. <\/p>\n

Der er flere grunde til dette skred i den israelske holdning, men som det er tilf\u00e6ldet med andre israelske overtr\u00e6delser af menneskerettighederne, har det internationale samfund aldrig for alvor kritiseret den israelske stats praksis, endsige lagt pres p\u00e5 landet for at f\u00e5 stoppet likvideringerne. \u00c5rtiers systematiske mord p\u00e5 pal\u00e6stinensiske ledere og omverdenens stiltiende accept heraf har dermed v\u00e6ret medvirkende til, at israelske ledere og en stor del af den israelske offentlighed ikke l\u00e6ngere kan se det problematiske i disse handlinger.<\/p>\n<\/p>\n

Statsterror <\/p>\n

Den israelske likvideringspolitik har i sagens natur andre \u00e5rsager og form\u00e5l end terrorbek\u00e6mpelse. I den f\u00f8rn\u00e6vnte artikel konkluderer Moshe Zonder, at mordene p\u00e5 PLO- og Fatah-lederne i 1970\u00b4erne havde til form\u00e5l at skr\u00e6mme og lamme PLO, og efter alt at d\u00f8mme er det stadig et af form\u00e5lene med de likvideringer, der udf\u00f8res i dag. Ved at dr\u00e6be lederne af Intifadaen tager man modet fra de tilbageblevne og forarmer modstandsbev\u00e6gelsen.<\/p>\n

I dag rammes imidlertid ikke kun PLO, men ogs\u00e5 andre i den pal\u00e6stinensiske modstandsbev\u00e6gelse – foruden hele den pal\u00e6stinensiske civilbefolkning i de besatte omr\u00e5der. Den israelske avis Ha\u00b4aretz citerer s\u00e5ledes en h\u00f8jtst\u00e5ende israelsk officer for i Knessets udenrigs- og forsvarsudvalg (efter\u00e5ret 2000) at skulle have sagt: “Likvideringen af efters\u00f8gte personer viser sig at v\u00e6re nyttig (…) denne aktivitet paralyserer og skr\u00e6mmer hele landsbyer, og som et resultat er der omr\u00e5der, hvor folk er bange for at udf\u00f8re fjendtlige aktiviteter” (Ha\u00b4aretz 12. december, 2000). <\/p>\n

I den aktuelle situation og op gennem 1990\u00b4erne har likvideringer desuden v\u00e6ret konkrete fors\u00f8g p\u00e5 at forpurre eller undg\u00e5 at skulle indg\u00e5 i seri\u00f8se forhandlinger med pal\u00e6stinenserne. Mordene p\u00e5 de islamiske ledere i 1990\u00b4erne havde s\u00e5ledes klare politiske konsekvenser, idet det blev umuligt for Arafat og PA at holde ro i omr\u00e5derne og forhindre oppositionens angreb p\u00e5 Israel. Med likvideringerne \u00f8nskede Israel tydeligvis at provokere Hamas og islamisk Jihad til at bryde indg\u00e5ede aftaler med Arafat om indstilling af terror-aktionerne inde i Israel.<\/p>\n<\/p>\n

Bevidst israelsk politik <\/p>\n

Dette var allermest tydeligt i for\u00e5ret 1996, da Israel likviderede Yehya Ayash, kendt som en af de vigtigste milit\u00e6re ledere i Izze din Al Qassam, Hamas\u00b4s milit\u00e6re fl\u00f8j. Hamas havde p\u00e5 det tidspunkt overholdt en godt seks m\u00e5neders v\u00e5benhvile efter aftale med Arafat og PLO. Men drabet p\u00e5 Ayash kunne Hamas ikke sidde overh\u00f8rig, og efter s\u00f8rgeperioden p\u00e5 40 dage eksploderede en r\u00e6kke meget store bomber i busserne i Jerusalem. Disse aktioner bliver oftest givet som forklaring p\u00e5, at Shimon Peres tabte valget til Bibi Netanyahu, hvorefter fredsprocessen gik i st\u00e5. Men der var alts\u00e5 en forhistorie, der tyder p\u00e5, at nogle i det israelske milit\u00e6r eller i den israelske ledelse ogs\u00e5 \u00f8nskede, at fredsforhandlingerne skulle kuldsejle. <\/p>\n

Det samme m\u00f8nster ser man under den nuv\u00e6rende opstand. S\u00e5 sent som i juli efter den meget voldsomme terroraktion p\u00e5 et diskotek i Tel Aviv, hvor mere end 20 unge blev dr\u00e6bt, meddelte Hamas, at man ville indstille angrebene i selve Israel efter overenskomst med resten af det forenede lederskab i de besatte omr\u00e5der. Men denne delvise v\u00e5benhvile varede kun, indtil Israel likviderede en h\u00f8jstst\u00e5ende Hamas-leder, Salah Darawshe d. 25. juli og ugen efter de f\u00f8romtalte ledere i Nablus. <\/p>\n

Og de israelske ledere vidste, hvad de gjorde. En anerkendt israelsk kommentator, Amos Harel, skriver s\u00e5ledes, at Jamil Mansour var den h\u00f8jest placerede af alle aktivister, der hidtil var blevet dr\u00e6bt under Intifadaen (med undtagelse af Fatah-lederen Thabet Thabet, som blev dr\u00e6bt i januar). Og han mener, at Mansours likvidering var mere betydningsfuld end likvideringen af Yehya Ayash i 1996 (Ma\u00b4ariv 1. august 2001). En anden kommentator, Akivar Eldar, skrev efterf\u00f8lgende i Ha\u00b4aretz: “De to (Jamil Mansour og Jamal Salim) var beundrede i vide kredse som religi\u00f8se og politiske ledere, og ikke som planl\u00e6ggere af af terror-aktioner, som det er blevet fremf\u00f8rt” (7. august, 2001) <\/p>\n<\/p>\n

Likvideringerne eskalerer konflikten <\/p>\n

I skrivende stund har Hamas endnu engang annonceret en delvis v\u00e5benhvile, men denne gang understreget, at det er under foruds\u00e6tning af, at de ikke provokeres. Det er lidet sandsynligt, at disse udmeldinger f\u00e5r nogen betydning. Sharon \u00f8nsker tydeligvis ikke at forhandle med pal\u00e6stinenserne, og han er efter alt at d\u00f8mme ivrig efter at f\u00e5 trukket pal\u00e6stinenserne ind i en \u00e5ben total-krig, hvor f.eks. alle PA\u00b4s styrker inddrages i kampene. Det vil give ham anledningen til et angreb i stor skala, hvor pal\u00e6stinenserne f\u00e5r “den sidste lektie” og evt. bliver direkte flyttet, skubbet eller “renset” ud af de besatte omr\u00e5der. Til at skabe denne krigs-situation er likvideringer et nyttigt redskab. <\/p>\n

Det er heller ikke sandsynligt, at Israel opn\u00e5r noget (andet) med den nuv\u00e6rende likvideringspolitik. Selvom pal\u00e6stinenserne tilsyneladende er klar over, at de ikke skal lade sig provokere, har sommerens drab alligevel haft betydning. I et interview til det israelske dagblad Yediot Aharonot 2. septemeber, 2001, siger Marwan Barghouti, (lederen af Fatah p\u00e5 Vestbredden og en af Intifadaens talsm\u00e6nd): <\/p>\n

“Med hensyn til likvideringerne har Israel nu overskredet alle r\u00f8de linier. De pr\u00f8ver p\u00e5 at dr\u00e6be hele det nye moderate lederskab af det pal\u00e6stinensiske folk. Af alle de forf\u00e6rdelige ting I g\u00f8r, er det her det v\u00e6rste. Det s\u00e6tter landet i brand p\u00e5 en m\u00e5de, som jeg aldrig har set f\u00f8r. Organisationer som f.eks. PFLP, der indtil nu ikke har udgjort noget v\u00e6sentligt problem for Israel, vil nu blive et problem. Det bliver de n\u00f8dt til. Det samme g\u00e6lder DFLP.”(Between the Lines september 2001)<\/p>\n

Og Barghouti tilf\u00f8jer: “Hvis Israel forts\u00e6tter med at angribe vores liv, dr\u00e6be folk dag for dag, angribe med tanks og fly overalt, hvorfor skulle folk i Tel Aviv s\u00e5 have lov til at leve i fred og ro? I respekterer ikke vores A-omr\u00e5der, hvorfor skulle vi s\u00e5 respektere jeres “A-omr\u00e5der”.<\/p>\n<\/p>\n<\/p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Israel likviderer pal\u00e6stinensere, som de mener spiller vigtige roller i opr\u00f8ret. Det internationale samfund har ford\u00f8mt mordene, men i Israel er de mere og mere selvf\u00f8lgelige. L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,101],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1215"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1215"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1215\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1215"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1215"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1215"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}