{"id":1168,"date":"2002-09-17T14:04:20","date_gmt":"2002-09-17T14:04:20","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-09-17T14:04:20","modified_gmt":"2002-09-17T14:04:20","slug":"nyt-fra-dpvs-kvindeprojekt","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=1168","title":{"rendered":"Nyt fra DPV\u00b4s kvindeprojekt"},"content":{"rendered":"
Marianne J\u00f8rgensen, DPV<\/div>\n

Projekttilsynsrapport pr. august 2002<\/h3>\n<\/p>\n

For DPV\u00b4s kvinde-projekt \u201dEmpowering Palestinian Women\u201d<\/p>\n<\/p>\n

Fra projektbes\u00f8g i Pal\u00e6stina i perioden 27.7. \u2013 3.8. 2002 fort\u00e6ller den ny-ansatte projektkoordinator, Marianne J\u00f8rgensen, om sine oplevelser af projektet og af vores partner PARC. Rapporten er skrevet som en afrapportering til Venskabsforeningens bestyrelse.<\/p>\n<\/p>\n

——-<\/p>\n<\/p>\n

Projekttilsynsrapport pr. august 2002<\/p>\n<\/p>\n

Dette er rapporten for bes\u00f8get p\u00e5 Vestbredden og i Gaza i forbindelse med koordinatorskiftet fra Bodil K\u00fchn til Marianne J\u00f8rgensen. Mere end at g\u00e5 i detaljer med de enkelte projektbes\u00f8g vil jeg fors\u00f8ge at give nogle overordnede betragtninger om PARCs og projektets struktur og de vilk\u00e5r, der m\u00e5 arbejdes under p\u00e5 grund af det israelske milit\u00e6rs tilstedev\u00e6relse. M\u00e5ske er det v\u00e6rd at jeg bem\u00e6rker, at jeg som ny p\u00e5 posten forel\u00f8big kun er bekendt med dele projektets forhistorie. Jeg er undervejs i mit skriveri st\u00f8dt p\u00e5 uklarheder, nogle har v\u00e6ret til at opklare ved lidt graveri i diverse materialer som jeg enten har \u2019arvet\u2019 fra Bodil eller er blevet givet af PARC, men der er nok ogs\u00e5 smuttet et par misforst\u00e5elser med i farten. Jeg har forel\u00f8big kun haft begr\u00e6nset tid til at s\u00e6tte mig ind i hele projektets baggrund og udvikling, – men jeg arbejder p\u00e5 sagen!<\/p>\n<\/p>\n

Med p\u00e5 projekttilsynsrejsen var Ulla Syndberg og Grethe Bille, begge medlemmer af projektets danske f\u00f8lgegruppe. Det ugelange bes\u00f8g foregik i perioden l\u00f8rdag d. 27.7. til 3.8. med m\u00f8deaktiviteter og projektbes\u00f8g fra s\u00f8ndag til torsdag. Fredag var \u2019programl\u00f8s\u2019, og vi kunne derfor spenderede noget af dagen som turister i d\u00e9n fantastiske by Jerusalem \u2013 desuagtet de aktuelle forhold \u2013 jo er. Ogs\u00e5 med turistens briller p\u00e5 kunne vi ikke andet end konstatere at samfundet lider under konfliktsituationen: stort set ingen andre bes\u00f8gende s\u00e5 vi i den gamle by, og Oliebjerget havde vi bogstavelig talt for os selv. <\/p>\n<\/p>\n

Afslutningsvis vil jeg give en vurdering af fremtidsperspektiverne for projektet, en vurdering af PARC som den implementerende part af projektet og et bud p\u00e5 hvilke konsekvenser det vil f\u00e5 for projektet og kommunikationen mellem PARC og DPV at jeg som den nye koordinator i mods\u00e6tning til Bodil K\u00fchn er bosat i Danmark og ikke i Jerusalem. <\/p>\n<\/p>\n

S\u00f8ndag d. 28.7. Bodil havde arrangeret m\u00f8de for os med PARCs ledelse denne morgen. Grundet situationen med de utallige udgangsforbud og afsp\u00e6rringer mellem de enkelte byer p\u00e5 Vestbredden har PARC oprettet \u2013 ikke blot et n\u00f8dkontor beliggende i Beit Hanina i Jerusalems udkant \u2013 men ogs\u00e5 et n\u00f8d-n\u00f8dkontor i Aram p\u00e5 vejen fra Jerusalem til Ramallah. Det egentlige hovedkontor ligger som det m\u00e5ske er bekendt i Ramallah, men det kan jo for tiden p\u00e5 grund af milit\u00e6rets afsp\u00e6rring af byen ikke anvendes, og derfor udg\u00f8r kontoret i Aram det midlertidige hovedkontor. Selvom det kan virke grotesk er denne evne til hele tiden at kunne flytte sig til et domicil udenfor milit\u00e6rets kontrol yderst effektiv i forhold til at kunne holde aktiviteter k\u00f8rende. Der var p\u00e5 ingen m\u00e5de heller tale om tomme lokaler; begge steder s\u00e5 vi mennesker optaget af arbejdet, men strategien giver alts\u00e5 den samlede organisation flere handlemuligheder n\u00e5r der som nu er indf\u00f8rt afsp\u00e6rringer af hele byer. <\/p>\n<\/p>\n

P\u00e5 kontoret i Beit Hanina hilste vi p\u00e5 det tilstedev\u00e6rende personale; alle hilste hjerteligt p\u00e5 Bodil som en gammel bekendt, og vi blev b\u00e6nket i k\u00f8kkenet til en kop kaffe\/the, mens vi ventede p\u00e5 Rima Awad, ansat i PARCs PR-afd. Samme PR-afd. har i \u00f8vrigt produceret en r\u00e6kke flotte, sm\u00e5 foldere til orientering om PARCs og kvindeprojektets aktiviteter og promovering af kvindeklubbernes salgsprodukter. Disse sad vi og studerede i ventetiden. Rima skulle v\u00e6re vores chauff\u00f8r under vores projektbes\u00f8g p\u00e5 Vestbredden. Hun har ikke nogen specifik relation til kvindeprojektet, men udm\u00e6rker sig ved at have Jerusalem-identitetspapirer hvilket letter hendes f\u00e6rden rundt i Jerusalem og p\u00e5 Vestbredden betragteligt. Desuden er hun glimrende til engelsk og fungerede derfor som vores tolk. <\/p>\n<\/p>\n

Fra Beit Hanina fortsatte vi til kontoret i Aram og blev modtaget af Ghada Zughayar, som er leder af PARCs kvindeprojekt. Efter en kort rundvisning og pr\u00e6sentation af alle ansatte kunne m\u00f8det begynde. To centrale skikkelser i PARC var desv\u00e6rre ikke at tr\u00e6ffe, PARCs \u00f8verste leder Ismail Daiq og Rula Nisnas, lederen af PARCs PR-afdeling. Begge var ude af landet, men Ghada mente, at det ville v\u00e6re muligt at tr\u00e6ffe dem i l\u00f8bet af ugen. Der syntes ikke at ligge nogen egentlig dagsorden for m\u00f8det, og megen tid gik da ogs\u00e5 med at vi pr\u00e6senterede os hver is\u00e6r. Ud over Rima og Ghada sad der to medarbejdere fra PARC med ved m\u00f8det, som er tilknyttet kvindeprojektet: Basma Naji, som er leder af PARCs undervisningssektion og Wafa Haj Ibrahim (HM!, jeg er lidt usikker p\u00e5 Wafas efternavn; p\u00e5 den navneliste, vi sammen fyldte ud p\u00e5 m\u00f8det d. 28.7. st\u00e5r hun opf\u00f8rt som Wafa Haj Ibrahim, men i en liste over ansatte ved projektet udf\u00e6rdiget af Ghada til Bodil st\u00e5r hun med efternavnet Abu Zeid. Checker det med hende pr. mail\u2026), som er den centrale koordinator for kvindeklub-projektet p\u00e5 Vestbredden. <\/p>\n<\/p>\n

Ghada berettede, at kvindeprojektet fra at have v\u00e6ret en integreret del af PARCs organisation er blevet skilt ud for at udg\u00f8re en selvst\u00e6ndig enhed, Rural Women\u2019s Development Society, RWDS. Denne form for \u2019udlicitering\u2019 af aktiviteter har l\u00e6nge v\u00e6ret almindelig praksis i PARC, og skal ses som en f\u00f8lge af den decentrale organisationsstrategi, som er karakteristisk for hele organisationen. Andre aktiviteter som for eksempel landbrugsprogrammer er tidligere blevet skilt ud fra hovedorganisationen, som s\u00e5ledes fungerer som en paraplyorganisation for de forskellige aktiviteter. Form\u00e5let med denne struktur er at opn\u00e5 selvst\u00e6ndige enheder, som lettere kan rette sin indsats mod de aktuelle behov der m\u00e5tte v\u00e6re i de forskellige projekters regi. Der er med andre ord ikke en central ledelse som skal informeres og sidde med ved alle beslutningstagende m\u00f8der. Det decentrale princip er i \u00f8vrigt et gennemg\u00e5ende tr\u00e6k, ikke bare p\u00e5 det h\u00f8jeste ledelsesplan. I s\u00e5vel Gaza som Betlehem bes\u00f8gte vi distriktskontorer, hvor en stor del af PARCs arbejde \u2019i marken\u2019 synes at styres fra, og flere gange i l\u00f8bet af vores bes\u00f8g blev det understreget overfor os, hvilken v\u00e6gt der l\u00e6gges p\u00e5 at udnytte den ressource, som kvinderne som tilbagemeldere i forhold til behov og problemer i lokalomr\u00e5derne udg\u00f8r for organisationens videre aktiviteter.<\/p>\n<\/p>\n

Videre forklarede Ghada, at forud for etableringen som kvindeklubber har kvinderne, som nu indg\u00e5r i PARCs kvindeprojekt (nej, det m\u00e5 v\u00e6re mere korrekt at betegne det RWDS\u2019 kvindeprojekt?), typisk v\u00e6ret samlet i kvindegrupper. Kvindegrupperne r\u00e5der sj\u00e6ldent over egne lokaler men m\u00e5 l\u00e5ne sig frem, for eksempel p\u00e5 skolen eller i landsbyens r\u00e5dslokaler. Uden egne faciliteter bliver betingelserne for kontinuitet og investeringer til gruppens aktiviteter langt mere komplicerede, og RWDS\u2019 m\u00e5l med projektet er derfor blandt andet at bist\u00e5 kvinderne \u00f8konomisk s\u00e5 gruppen kan etablere sig i egne, evt. lejede lokaler. Et andet centralt element i projektformuleringen er at medvirke til etableringen af en struktur for gruppens aktiviteter, s\u00e5ledes at kontinuiteten sikres. Dette h\u00e5ber RWDS at medvirke til ved at opfordre grupperne til at indf\u00f8re en formel ledelsesstruktur med valg af bestyrelser i samtlige klubber. Ved at promovere dette ansvarsb\u00e6rende element \u00f8nsker RWDS at fremme klubbens egen dialog og identificering af, hvilke aktiviteter de \u00f8nsker at prioritere i deres klub. <\/p>\n<\/p>\n

Mandag, tirsdag og onsdag, d. 29.-31.7 gennemf\u00f8rte vi projektbes\u00f8g i henholdsvis Gaza, Betlehem-omr\u00e5det og i Idna n\u00e6r Hebron. Bes\u00f8gene var ikke fastlagt p\u00e5 forh\u00e5nd, m\u00e5ske fordi man fra PARCs side f\u00f8rst ville h\u00f8re, hvor mange bes\u00f8g og hvor til vi var indstillede p\u00e5 at gennemf\u00f8re. Nu var det jo ikke alene os der bestemte hvor vore bes\u00f8g skulle ligge. Det evigt tilbagevendende sp\u00f8rgsm\u00e5l ved enhver planl\u00e6gning af rejser i pal\u00e6stinensisk regi er om det er til at komme frem, eller om omr\u00e5det er lukket? Og et omr\u00e5de, som er \u00e5bent i dag er det vel at m\u00e6rke ikke n\u00f8dvendigvis i morgen. <\/p>\n<\/p>\n

Begrebet \u2019\u00e5bent\u2019 b\u00f8r m\u00e5ske defineres n\u00e6rmere. F\u00f8rst og fremmest er det n\u00f8dvendigt at bem\u00e6rke, at for os som udefra kommende g\u00e6lder et helt andet s\u00e6t regler end for pal\u00e6stinenserne. Der vil selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 v\u00e6re omr\u00e5der, som vi heller ikke kan komme ind i, men restriktionerne er langt strammere for pal\u00e6stinensernes vedkommende. \u00c5bent kan ogs\u00e5 betyde hvorvidt man kan komme til et omr\u00e5de\/en by i bil eller om det vil v\u00e6re n\u00f8dvendigt at s\u00e6tte bilen, passere\/forcere en vejsp\u00e6rring til fods for s\u00e5 at forts\u00e6tte rejsen p\u00e5 den anden side frem mod m\u00e5let med taxa. Denne afbrudte rejseform med op til flere g\u00e5ture og nye taxaer er meget almindelig og om d\u00e9t skal defineres som et \u00e5bent eller et lukket omr\u00e5de er vel et temperamentssp\u00f8rgsm\u00e5l\u2026 Om et omr\u00e5de er \u00e5bent eller ej kan alts\u00e5 anskues dels som en sikkerhedsbetragtning, dels som et bekvemmelighedssp\u00f8rgsm\u00e5l. Pal\u00e6stinenserne v\u00e6lger ikke sj\u00e6ldent at tage den risiko der er forbundet ved at rejse i omr\u00e5der, som de ikke har tilladelse til at befinde sig i. Wafa er bosat i Ramallah og har identifikationspapirer, som er udstedt p\u00e5 Vestbredden. Bes\u00f8g p\u00e5 den sydlige del af Vestbredden medf\u00f8rer dermed for hende altid en vis risiko, al den stund at dette ofte ogs\u00e5 vil indeb\u00e6re en tur igennem Jerusalem. I hvert fald n\u00e5r tre danske g\u00e6ster skal samles op ved hotellet og tages med p\u00e5 turen. Det er en meget s\u00e6rlig og ikke synderlig rar fornemmelse at sidde sammen i bilen fra om morgenen uden at vide sig sikker p\u00e5, om hun nu form\u00e5r at komme igennem alle de checkpoints som vi jo godt ved, at vi kommer til at passere i l\u00f8bet af dagen, eller om hun vil blive afvist og m\u00e5ske f\u00e5r problemer med at returnere. <\/p>\n<\/p>\n

P\u00e5 Bodils opfordring havde vi valgt at prioritere et bes\u00f8g i Gaza h\u00f8jt. Bes\u00f8gene p\u00e5 Vestbredden lod vi derimod PARCs stab om at tage beslutning om. Ved frokosttid forlod vi Aram, men takket v\u00e6re Wafas effektive organisering og Bodils mobiltelefon var de tre ture arrangeret inden dagen var omme. <\/p>\n<\/p>\n

Om bes\u00f8get i Gaza vil jeg bem\u00e6rke f\u00f8lgende: grundet de israelske afsp\u00e6rringer mellem de pal\u00e6stinensiske flygtningelejre var vi kun p\u00e5 bes\u00f8g i selve Gaza distrikt. Efter sigende kunne vi (og det vil sige ikke pal\u00e6stinensere??) have bev\u00e6get os fra et distrikt til et andet ved hj\u00e6lp af metoden beskrevet ovenfor: ud af taxa, gennem checkpoint\u2019et og ind i en ny taxa\u2026, men vor tid var knap og der var rigeligt at se p\u00e5, bare i Gaza. P\u00e5 distriktskontoret blev vi modtaget af Wafas sidestykke i Gaza, Ahmad Sourani. Han fortalte, hvordan det PARC\u2019ske decentraliseringsprincip for Gazas vedkommende betyder at hele omr\u00e5det er delt op i tre distrikter, Gaza, Khan Younis og Deir El Balah, som s\u00e5 igen udg\u00f8r elleve afdelinger. Dette har gjort det nemmere at im\u00f8dekomme hver enkelt omr\u00e5des problemer og behov men har, indr\u00f8mmer han, nok ogs\u00e5 betydet en vis for\u00f8gelse af ansatte i PARCs regi. Ahmad gav os en lynhurtig og meget kompetent introduktion til de s\u00e6rlige problemer, der g\u00f8r sig g\u00e6ldende i Gaza: 75% af Gazas befolkning er flygtninge, heraf bor 40% i de otte flygtningelejre, som Gaza rummer. Den pal\u00e6stinensiske del af Gaza er t\u00e6t befolket. 35% af Gazastriben kontrolleres af israelske bos\u00e6ttere, og de 6000 bos\u00e6ttere bor i 16 bos\u00e6ttelser. Den h\u00f8je befolkningst\u00e6thed betyder, at der intet sted er tale om egentlige landomr\u00e5der. Da kvindeprojektet i princippet udtrykkeligt knytter sig landomr\u00e5derne og projektet i Gaza netop er meget landbrugsbaseret v\u00e6lger man i PARCs Gaza-afdeling frem for at tale om Rural Development at operere med et alternativt begreb \u2013 urban agriculture. Familiernes landbrugsarealer er meget sm\u00e5, gennemsnitlig 1-5 dunam (1 d. = 1000m2), og indt\u00e6gtsgrundlaget dermed tilsvarende lille. 11 af projektets i alt 20 planlagte etableringer af nye kvindeklubber vil komme til at foreg\u00e5 i Gaza, som hovedregel altid i flygtningelejrenes fattigste kvarterer. Den store arbejdsl\u00f8shed som er fulgt i k\u00f8lvandet p\u00e5 den seneste opstand har f\u00f8rt til en m\u00e6ngde problemer, ikke bare af \u00f8konomisk og social karakter, men ogs\u00e5 mere psykologiske og helbredsm\u00e6ssige problemer bliver mere og mere udbredte. Disse nye problemer har betydet, at PARCs Gaza-afdeling har v\u00e6ret n\u00f8dt til at \u00e6ndre og udvide det g\u00e6ngse uddannelsesprogram som alle klubber deltager i. Ahmad forklarede hvordan det har v\u00e6ret n\u00f8dvendigt at forholde sig til de nye problemer, som familierne st\u00e5r overfor, for at skabe overblik og forst\u00e5else for situationen blandt kvinderne selv, som en foruds\u00e6tning for at de kunne deltage og f\u00e5 gavn af de planlagte aktiviteter. <\/p>\n<\/p>\n

Sammen med Ahmad og den lokale klub-koordinator i Gaza-distriktet, Amna El Jayyar, bes\u00f8gte vi to klubber i Gaza: Biet Hanoon som er nyetableret og Biet Lahya, som er gammel. Begge steder blev vi taget imod med en forventning og g\u00e6stfrihed som var meget overv\u00e6ldende, og omgangsformen og \u2013tonen mellem kvinderne og s\u00e5vel Amna som Ahmad var ligefrem og hjertelig. Vi blev budt p\u00e5 frokost i Biet Lahya og fik fortalt historien om de pal\u00e6stinensiske kvinders deltagelse ved en nyligt overst\u00e5et f\u00f8devaremesse afholdt i Italien for landene i Middelhavsomr\u00e5det. Samtlige lande havde deltaget ved en madlavningskonkurrence og stor var selvf\u00f8lgelig den pal\u00e6stinensiske gl\u00e6de over at vinde i couscous-konkurrencen, ikke mindst da sidste \u00e5rs vinder var Israel. Efter frokosten \u2013 couscous, selvf\u00f8lgelig \u2013 blev vi vist, hvordan couscous\u2019en bliver fremstillet. Couscousproduktionen m\u00e5 vist v\u00e6re en af de absolut st\u00f8rste succeser, kvindeklub-projektet forel\u00f8big kan fremvise: omkring 45 kvinder har dannet et kooperativ omkring produktionen af couscous. Der s\u00e6lges b\u00e5de til det lokale marked i Gaza og ved PARCs hj\u00e6lp eksporteres ogs\u00e5 en del. Kooperativet producerer gennemsnitligt ti tons couscous om m\u00e5neden! Ahmad havde tidligere p\u00e5 dagen stolt fortalt os, hvordan PARC for nogle \u00e5r siden havde opn\u00e5et ISO-9000 registrering, hvilket selvf\u00f8lgelig er en stor styrke i forbindelse med eksport. <\/p>\n<\/p>\n

Couscousproduktionen var i \u00f8vrigt en af de f\u00e5 eksempler (sommerlejre for b\u00f8rn og forest\u00e5else af undervisning med afsluttende eksamen p\u00e5 prim\u00e6r-skoleniveau er vist de eneste yderligere konkrete eksempler jeg kan komme i tanke om) p\u00e5 indkomstgenererende aktiviteter vi s\u00e5 overhovedet, men jeg tror det skyldes, at mange aktiviteter ligger stille eller i hvert fald p\u00e5 et meget lavt blus i de varme sommerm\u00e5neder.<\/p>\n<\/p>\n

Dette at klubberne er gamle tog mig lidt tid at f\u00e5 hold p\u00e5, for selv de gamle er nemlig typisk ikke mere end et par \u00e5r gamle og er nok formelt set etablerede med bestyrelser og udpegede ledelsespersoner, men virker langt fra etablerede i deres aktiviteter. Som jeg umiddelbart har forst\u00e5et den skelnen, der er lagt til grund for opdelingen mellem nye og gamle klubber, handler det om, hvorvidt gruppen er etableret i egne\/lejede lokaler eller om de eksisterer p\u00e5 l\u00e5nevilk\u00e5r i andres lokaler. Nye klubber skal med andre ord hj\u00e6lpes til at finde egnede lokaler og dern\u00e6st etableres i disse med basalt inventar som eksempelvis borde og stole, en tavle, fjernsyn og k\u00f8kkenfaciliteter. Det g\u00f8r selvf\u00f8lgelig, at der budgetm\u00e6ssigt vil v\u00e6re nogen forskel mellem disse to kategorier af klubber, men med hensyn til det videre program \u2013 undervisning og hj\u00e6lp til opstart af diverse aktiviteter var det mit indtryk, at de to kategorier i store tr\u00e6k er ens stillede.<\/p>\n<\/p>\n

Som en voldsom kontrast til vort bes\u00f8g i Gaza \u2013 og kilde til intens diskussion mellem Ulla, Grethe og mig de n\u00e6ste dage om blandt andet trov\u00e6rdighed og om hvordan donormidler skal anvendes \u2013 hvor megen \u2019sm\u00f8ring\u2019 h\u00f8rer der med?? \u2013 blev vi af Rula og Rima (formodentlig p\u00e5 PARCs regning?!) samme aften inviteret ud at spise p\u00e5 et af Jerusalems absolut mere mond\u00e6ne spisesteder\u2026<\/p>\n<\/p>\n

Om de n\u00e6ste to dages bes\u00f8g i henholdsvis Betlehem-omr\u00e5det, den nye klub Al Walajah n\u00e6r Beit Jala og den gamle klub i Za\u2019atara syd\u00f8st for Beit Sahour, og Idna i Hebron-omr\u00e5det kan det f\u00e6lles siges at her m\u00e6rkes det israelske milit\u00e6rs tilstedev\u00e6relse tydeligt. Begge dage passerede vi adskillige checkpoints og i fors\u00f8get p\u00e5 at slippe for alt for mange k\u00f8rte vi omveje ad sm\u00e5 og skrumlede veje, i nogle tilf\u00e6lde m\u00e5ske fordi vores chauff\u00f8r ikke var tilstr\u00e6kkeligt lokalkendt, men i alle tilf\u00e6lde gav det et klart billede af de vilk\u00e5r pal\u00e6stinenserne bliver givet at skulle f\u00e5 en hverdag til at fungere under. P\u00e5 vej mod Idna m\u00e5tte vi parkere vores Jerusalem-bil og forcere den store jord- og stenbunke, det israelske milit\u00e6r havde sp\u00e6rret vejen af med, og forts\u00e6tte med en taxa. Antallet af taxaer vidnede om, at det langt fra var en ny tilstand. Begge dage blev vor f\u00e6rden i nogen grad pr\u00e6get af konflikten mellem pal\u00e6stinenserne og israelerne. Mens vi befandt os i Betlehem erfarede vi, at en bombe var sprunget i Jerusalem, udl\u00f8st af en mand fra Betlehem. Dagen efter, da vi var p\u00e5 vej hjem fra Idna, sprang en bombe p\u00e5 det israelske universitet p\u00e5 Mount Scoupus. \u00d8jeblikkelig fornemmedes en ansp\u00e6ndt atmosf\u00e6re i bilen. Ingen vidste, om vi dermed ville f\u00e5 besv\u00e6r med at returnere til Jerusalem og de andre steder bilens passagerer kom fra. Begge dage var vore ture p\u00e5 forh\u00e5nd i h\u00f8j grad tilrettelagt efter de tidsbegr\u00e6nsninger milit\u00e6ret den p\u00e5g\u00e6ldende morgen havde sat for pal\u00e6stinensernes f\u00e6rden p\u00e5 Vestbredden i de respektive omr\u00e5der, og begge dage turde vi p\u00e5 grund af h\u00e6ndelserne i Jerusalem alligevel ikke regne med, at de direktiver der var givet om morgenen stadig stod ved magt og m\u00e5tte derfor afkorte vore bes\u00f8g. <\/p>\n<\/p>\n

P\u00e5 basis af de i alt fem bes\u00f8g hos forskellige kvindeklubber tegner der sig et overordnet indtryk af klubbernes st\u00f8rrelse og aktiviteter. Klubberne kan have op til flere hundrede medlemmer. Medlemskontingentet er ofte lavt, n\u00e6sten symbolsk i st\u00f8rrelsen, og s\u00e5 betaler hver enkelt kvinde i \u00f8vrigt i forhold til de aktiviteter, hun deltager i. P\u00e5 sigt er det tanken, at klubberne skal v\u00e6re selvfinansierende, det vil sige at RWDS\u2019 \u00f8konomiske engagement skal nedtrappes gradvist i l\u00f8bet af projektperioden, og klubberne skal derefter ud af egne medlemskontingenter og indt\u00e6gter fra aktiviteter kunne klare alle udgifter i forbindelse med klubbens drift. RWDS\u2019 engagement i klubberne kan groft set deles op i to (tre: n\u00f8dhj\u00e6lp) kategorier. Den ene del handler om undervisning, og her er der tale om et bredspektret udbud. PARC forest\u00e5r en del undervisning i blandt andet borger- og kvinderettigheder, sundhed og sanitet, bedre udnyttelse af ressourcer \u2013 altsamen kurser som Ghada karakteriserede som \u201dCapacity Building\u201d. Flere steder h\u00f8rte vi desuden om klubber, som selv arrangerer undervisning og efterf\u00f8lgende eksamener, b\u00e5de i skoleregi og til erhvervelse af k\u00f8rekort. Den anden del af projektet retter sig mere mod indkomstskabende aktiviteter, og her er spektret bestemt ikke mindre bredt! Disse aktiviteter kan ogs\u00e5 kr\u00e6ve bistand fra RWDS\u2019 side i form af kurser, men disse er s\u00e5 m\u00e5lrettede mod at g\u00f8re kvinderne i stand til at etablere den \u00f8nskede aktivitet, det kan dreje sig landbrugskurser, tilberedelse af f\u00f8devarer (afs\u00e6tning af varer kan i perioder v\u00e6re et problem p\u00e5 grund af de israelske afsp\u00e6rringer mellem byerne p\u00e5 Vestbredden\/i Gaza, og derfor kan det v\u00e6re afg\u00f8rende at kunne tilberede produkterne til at kunne holde sig), syning, fris\u00f8r og sk\u00f8nhedspleje, markedsf\u00f8ring, bogf\u00f8ring og andet i relation til salg af egne produkter. Kurserne er i det omfang der er ledige pladser \u00e5bne for landsbyens \u00f8vrige medlemmer, kvinder som m\u00e6nd. Flere steder berettede kvinderne om den modstand deres kvindeklub oprindeligt havde m\u00f8dt i lokalsamfundet, men hvordan modstanden var blevet overvundet, efterh\u00e5nden som det var blevet klart, at klubben kunne v\u00e6re til gavn for en meget bred skare, ogs\u00e5 udenfor klubbens medlemskreds. Anmodningerne fra nye landsbyer til RWDS om assistance til etablering af nye klubber er talrige, og i stort omfang m\u00e5 RWDS skuffe fordi der ikke er midler nok til at honorere alle foresp\u00f8rgsler.<\/p>\n<\/p>\n

Torsdag d. 1.8. var sat af til det afsluttende m\u00f8de p\u00e5 PARCs kontor i Aram. Ved m\u00f8det deltog Ghada, Basma og Wafa som f\u00f8rste gang og desuden Rula og PARCs regnskabsansvarlige, Khalil Shiha. Indledningsvis var de interesserede i at h\u00f8re om vores indtryk fra projektbes\u00f8gene og jeg kunne svare som sagen er, at jeg var blevet imponeret over at m\u00f8de kvinderne og se den entusiasme og viljestyrke de l\u00e6gger for dagen. Det havde ogs\u00e5 v\u00e6ret positivt at se de ansatte i PARC\/RWDS-regi i m\u00f8det med dels de lokalt ansatte kvindeklub-koordinatorer og med klubbernes medlemmer. Allevegne virkede dialogen \u00e5ben og pr\u00e6get af ligev\u00e6rdighed: parterne lyttede til hinanden, ideer og forslag blev udvekslet uden at jeg fik indtryk af, at personalet fra Aram blev tillagt st\u00f8rre autoritet end de \u00f8vrige i samtalerne. Alts\u00e5 en god indikation p\u00e5, at ideen om at lytte til kvinderne i lokalsamfundene og at f\u00f8re bestemmelsesretten ud til kvinderne ogs\u00e5 holder stik i realiteten. Det var i \u00f8vrigt en forn\u00f8jelse at opleve PARC\/RWDS\u2019 personale i marken. Wafa sagde p\u00e5 et tidspunkt til mig, at hun var stolt af kvinderne, men at hun ogs\u00e5 var stolt af sig selv, for hun syntes at det var s\u00e5dan et godt stykke arbejde, de i f\u00e6llesskab udf\u00f8rte. Fornemmelsen af at PARC\/RWDS bestr\u00e6ber sig p\u00e5 at lade kvinderne komme til orde, n\u00e5r aktiviteter i klubregi skal defineres og at der seri\u00f8st arbejdes for at kvinderne skal opn\u00e5 en st\u00f8rre indflydelse i s\u00e5vel deres lokalsamfund som p\u00e5 nationalt plan kan kun bestyrkes gennem de indtryk vi fik b\u00e5de under vore projektbes\u00f8g og ved m\u00f8derne i Aram, og jeg komplimenterede dem for denne tilgang.<\/p>\n<\/p>\n

Om projektbes\u00f8gende sagde jeg sammenfattende, at mit umiddelbare indtryk er at aktiviteterne er mangeartede og at de synes at v\u00e6re gennemt\u00e6nkte og tilpassede de enkelte lokalomr\u00e5der. Det var sv\u00e6rt for mig p\u00e5 et trods alt forholdsvis lille grundlag at forholde mig til, om kursusudbud og aktiviteter i \u00f8vrigt rammer plet eller om der er mangler eller irrelevante elementer. Vi enedes om at vende tilbage til sp\u00f8rgsm\u00e5let ved senere bes\u00f8g, men p\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt vurderer jeg, at det spektrum af aktiviteter vi blev pr\u00e6senterede for er i god overensstemmelse med kvindernes behov og interesser. De valgte aktiviteter synes for en stor del at v\u00e6re udtryk for en tilpasningsevne i forhold til den pressede situation hele den pal\u00e6stinensiske befolkning lever under, og som nok i s\u00e6rdeleshed rammer landbefolkningen fordi levestandarden her generelt er meget lav. Med hensyn til fordelingen af tid ved de n\u00e6ste projekttilsynsrejser var der stor opbakning til mit forslag om fremover at prioritere Gaza h\u00f8jere, s\u00e5ledes at 2-3 dage planl\u00e6gges til at foreg\u00e5 d\u00e9r frem for som denne gang at begr\u00e6nse sig til en enkelt dag. <\/p>\n<\/p>\n

Med Khalil gennemgik jeg den budgetramme og \u2013rapporteringsform, som ligger til grund for projektet. Jeg kan forst\u00e5 b\u00e5de p\u00e5 PARCs personale og udsagn fra Bodil, at der er blevet brugt mange timer p\u00e5 at f\u00e5 disse ting til at falde p\u00e5 plads. Rapporteringsformen er ny i forhold til, hvad Khalil tidligere har anvendt og anvender i relation til andre donorer, men ikke umulig at f\u00e5 til at arbejde sammen med det bogf\u00f8ringssystem, som PARC selv anvender. I f\u00e6llesskab blev vi enige om at holde fast ved den indg\u00e5ede aftale (Agreement, underskrevet af Bodil og Imail Daiq) om at regnskabsafl\u00e6gning og rapport over projektets udvikling vil blive aflagt kvartalsvis med f\u00f8rste rapportering til oktober kvartal. Det skal i den forbindelse n\u00e6vnes, at vi hjemmefra i f\u00f8lgegruppen havde diskuteret, om vi grundet koordinatorskiftet og dermed koordinators placering i Danmark m\u00e5ske skulle argumentere for en anderledes og hyppigere afrapportering. N\u00e5r emnet ikke kom op til diskussion p\u00e5 m\u00f8det i Aram skyldes det dels at den anderledes rapporteringsform synes noget mere udf\u00f8rlig og dermed mere gennemskuelig end den tidligere anvendte og dels nok ogs\u00e5, at menneskene vi havde med at g\u00f8re under vores ugelange bes\u00f8g virkede kompetente og bevidste om det ansvar der er forbundet med projektet. Det sidste kan vise sig at v\u00e6re en naiv opfattelse, men det var omvendt heller ikke rimeligt at m\u00f8de dem med nye restriktive krav i forhold til den underskrevne aftale uden nogen form for begrundelse bortset fra den, at nu bor koordinatoren ikke i Jerusalem og derfor ikke s\u00e5 nemt kan holde sig ajour med projektet mere. De syntes p\u00e5 deres side lige s\u00e5 opsatte p\u00e5 at holde en god og kontinuerlig kommunikation, s\u00e5 valget blev alts\u00e5 at tro p\u00e5 at det kan lade sig g\u00f8re\u2026 <\/p>\n<\/p>\n

Heller ikke til dette m\u00f8de forel\u00e5 der nogen egentlig dagsorden; med forventningen om at vores bes\u00f8g ogs\u00e5 skulle indeholde et Project Steering Committee-m\u00f8de havde Ulla, Grethe og jeg p\u00e5 forh\u00e5nd via Bodil sendt et forslag til dagsorden til PARC, men det virkede ikke som om, dette var blevet kommunikeret ordentligt frem til dem? Emnet var oppe at vende p\u00e5 m\u00f8det om s\u00f8ndagen, men vi blev enige om, at det var et for spinkelt vidensgrundlag for os at afholde det p\u00e5. Til geng\u00e6ld havde vi nok en forventning om at det skulle v\u00e6re om torsdagen, men uden opl\u00e6g fra PARC\/RWDS\u2019 side var det meningsl\u00f8st. PSC-m\u00f8dernes form\u00e5l er jo i h\u00f8j grad at gennemg\u00e5 ans\u00f8gninger fra de enkelte klubber til s\u00e6rlige projekter, og det er nok set i lyset af den sene pengeoverf\u00f8rsel ogs\u00e5 for tidlige at forestille sig at et s\u00e5dant m\u00f8de var relevant allerede nu. Dette har vi med andre ord stadig til gode. Med hensyn til PARC\/RWDS\u2019 repr\u00e6sentation ved PSC-m\u00f8derne blev det besluttet, at alle ansatte i kvindeklub-projektet selvf\u00f8lgelig kan inviteres til at deltage i (dele af) m\u00f8derne, men at Ghada vil v\u00e6re det faste medlem og at Rula og Khalil vil deles om den anden plads. <\/p>\n<\/p>\n

Til sidst vil jeg runde af med en r\u00e6kke kommentarer, som knytter sig til vidt forskellige betragtninger i l\u00f8bet af vores projektbes\u00f8g. <\/p>\n

–\tDer synes stadig at herske nogen forvirring omkring hvem DPV \u2013 eller p\u00e5 engelsk DPFA \u2013 egentlig er. Forvekslingen mellem DANIDA og DPFA var udtalt, b\u00e5de blandt de ledende PARC\/RWDS-folk og lidt mere forst\u00e5eligt ude i distrikterne, hvor kontakten til den danske partner er mere begr\u00e6nset. Dermed ogs\u00e5 v\u00e6re sagt, at der for mig at se kun er et begr\u00e6nset antal personer, der overhovedet kender til det oplysnings- og indsamlingsarbejde, som foreningen st\u00e5r for i Danmark. Ulla havde medbragt et antal brochurer fra indsamlingen \u201dKvinder giver liv\u2026\u201d, og gav ved hvert bes\u00f8g i klubberne en lille introduktion til foreningens arbejde i Danmark. Brochurens billeder blev studeret grundigt, at kvinderne udtrykte deres taknemmelighed over den danske indsats. For mig at se kan der g\u00f8res meget mere p\u00e5 dette felt. <\/p>\n

–\tSom det m\u00e5tte fremg\u00e5 af ovenst\u00e5ende har m\u00f8det med PARC og RWDS efterladt indtrykket af en engageret og kompetent organisation med gode m\u00e5ls\u00e6tninger for deres projektarbejde med styrkelse og mobilisering af landbefolkningen, i s\u00e6rdeleshed kvinderne. Den nuv\u00e6rende konfliktsituation mellem Israel og Pal\u00e6stina g\u00f8r bestemt ikke et projekt af denne karakter mindre n\u00f8dvendigt eller relevant, men det kan i nogle sammenh\u00e6nge v\u00e6re sv\u00e6rt at forestille sig, hvordan det skal kunne gennemf\u00f8res? Trafikken mellem landsbyerne er i allerh\u00f8jeste grad besv\u00e6rliggjort, og pal\u00e6stinensernes rejsemulighed mellem Vestbredden og Gaza er p.t. stort set lig nul, og kommunikationen mellem de to omr\u00e5der er derfor indskr\u00e6nket til telefon og mails. Tidligere deltog de ansatte i Gaza regelm\u00e6ssigt i m\u00f8der i Ramallah\/Aram, men dette er ikke muligt mere. Ghada fortalte, at de overvejede at etablere videom\u00f8der, men det var ikke lykkedes endnu. I denne situation vil det ogs\u00e5 v\u00e6re n\u00f8dvendigt med en konstant evaluering af projektets m\u00e5ls\u00e6tning og vurdering af i hvilket omfang de (kan) indfries. <\/p>\n

–\tDet synes som om den danske og den pal\u00e6stinensiske kalender er ude af takt: i dansk sammenh\u00e6ng betragter vi projektet som skudt i gang sommeren 2001, hvorimod den pal\u00e6stinensiske planl\u00e6gning i forhold til kvindeklubberne opererer med \u00e5r 2002 \u2013 2004 som projekt\u00e5r, se det opstillede budget. \u00c5rsagen er ligetil: der l\u00e5 en lang planl\u00e6gningsfase og dern\u00e6st en kompliceret f\u00f8rste pengeoverf\u00f8rsel inden klubberne reelt kunne komme igang, men hvad stiller vi op med denne forskel i tid?<\/p>\n

–\tAt overtage opgaven som koordinator p\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt er bestemt ikke ringe..! Et enormt arbejde er udf\u00f8rt af Bodil i Jerusalem \u2013 jeg tvivler p\u00e5, om det overhovedet ville have kunnet lade sig g\u00f8re at gennemf\u00f8re alle de n\u00f8dvendige forhandlinger fra Danmark. Den t\u00e6tte kontakt og muligheden for selv at ops\u00f8ge informationer i forbindelse med tvivlssp\u00f8rgsm\u00e5l har v\u00e6ret en stor fordel. Nu er startskuddet projektets implementeringsdel g\u00e5et, og med mit indtryk af den pal\u00e6stinensiske NGO vil det ikke v\u00e6re et problem for dem at administrere den del uden samme t\u00e6tte monitorering. Dog har jeg besluttet at korrespondancen mellem PARC\/RWDS og mig m\u00e5 registreres n\u00f8je, s\u00e5 ingen af os kommer i den situation ikke at en afsendt mail ikke kommer frem. Jeg forestiller mig ligeledes, at kommende projekttilsynsrejser b\u00f8r forberedes anderledes grundigt, s\u00e5 det er klart p\u00e5 forh\u00e5nd, hvad form\u00e5let med turen er. Retningslinier for Project Steering Committee-m\u00f8der og forberedelse af disse b\u00f8r udarbejdes, s\u00e5 vi ikke igen kommer til at st\u00e5 i situationen at m\u00f8det ikke bliver afholdt p\u00e5 grund af manglende opl\u00e6g og dagsorden. <\/p>\n

–\tSammenlagt m\u00e5 jeg sige, at jeg ser frem til samarbejdet med RWDS og PARC. Det skal blive interessant \u2013 og l\u00e6rerigt \u2013 at f\u00f8lge deres arbejde i et omr\u00e5de med s\u00e5 store konflikter og med s\u00e5 d\u00e5rlige odds for gennemf\u00f8relse. Gad vide om de kender til humlebiens hemmelighed?<\/p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Fra projektbes\u00f8g i Pal\u00e6stina i perioden 27.7. \u2013 3.8. 2002 fort\u00e6ller den ny-ansatte projektkoordinator, Marianne J\u00f8rgensen, om sine oplevelser af projektet og af vores partner PARC. L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[201,69,202],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1168"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1168"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1168\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1168"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1168"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1168"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}