{"id":1029,"date":"2002-06-11T11:58:32","date_gmt":"2002-06-11T11:58:32","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-06-11T11:58:32","modified_gmt":"2002-06-11T11:58:32","slug":"kvinden-fra-nazareth","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=1029","title":{"rendered":"Kvinden fra Nazareth"},"content":{"rendered":"
Amneh Hawwa, Politiken<\/div>\n

Kronik: Kvinden fra Nazareth <\/B>Politiken 8 november 2000, Kultur og debat side 5 <\/B>Hvorfor skal pal\u00e6stinenserne betale prisen for j\u00f8dernes lidelser? sp\u00f8rger speciall\u00e6ge Amneh Hawwa og fort\u00e6ller sin egen historie. <\/B>Af Amneh Hawwa<\/B> Som ni\u00e5rig stod jeg en sommerdag i min skoleg\u00e5rd i en lille landsby fem km nord for Nazareth og sang sammen med mange skoleelever ‘Hiveno Shalom Al Lechem’ (vi bringer fred til jer). Samtidig bar nogle elever det bl\u00e5hvide flag med stjernen i midten. Jeg husker tydeligt den m\u00e6rkelige stemning, der herskede. Skolel\u00e6rerne pr\u00f8vede at smile, men smilet stivnede p\u00e5 l\u00e6berne. Vores italienske skoleinspekt\u00f8r, der var katolsk pr\u00e6st, virkede alvorlig, men trist. Vi skulle synge flere hebraiske sange, der var uforst\u00e5elige for os, men vi gentog blot ordene uden f\u00f8lelser. Eleverne var uengagerede, som om det ikke vedkom dem. Vi skulle af og til stramme os op for at holde sangstyrken oppe p\u00e5 et h\u00f8rbart niveau, dette mere af frygt end af begejstring. Det var, som om der var nogen, der holdt \u00f8je med os i det skjulte. Efter ceremonien spurgte jeg min veninde der var noget \u00e6ldre og kristen: \u00bbHvorfor synger vi i dag, hvad fejrer vi?\u00ab. Dertil svarede hun: \u00bbVed du ikke det? Det er Israels uafh\u00e6ngighedsdag\u00ab. Pigens fader var politimand i det lokale politi. Uafh\u00e6ngighed! – Hvem var Israel afh\u00e6ngig af? Jeg gik rundt i skoleg\u00e5rden og m\u00f8dte en anden kristen pige, der kom fra en lokal kendt akademisk familie. Hendes fader var en ber\u00f8mt folkesanger i omr\u00e5det. Hun s\u00e5 trist ud. Jeg spurgte hende, hvad der var galt. Hun svarede, at vi fejrer den dag, hvor vores gamle kultur blev \u00f8delagt. Den dag gik jeg hjem med hovedet fuldt af sp\u00f8rgsm\u00e5l. Jeg spurgte min elskv\u00e6rdige og blide fader: \u00bbHvorfor fejrer vi Israels uafh\u00e6ngighedsdag, far?\u00ab. Han tog mig op p\u00e5 sit sk\u00f8d, og jeg s\u00e5 at hans bl\u00f8de gr\u00f8nne \u00f8jne blev v\u00e5de. Han s\u00e5 fjern ud i blikket og sagde: \u00bbFor 15 \u00e5r siden kom folk, der var j\u00f8der, fra Europa, fordi de manglede et land at leve i. De var forfulgt i hele verden, og derfor besluttede verden, at der skulle oprettes et land til dem, et sted hvor der ikke var nogen folk. Men desv\u00e6rre glemte de, at vi var der, den dag staten blev oprettet. Dagen hedder Eid El Isteklal (uafh\u00e6ngighedsdag)\u00ab. Jeg spurgte s\u00e5 min far: \u00bbBoede der ikke j\u00f8der i vores land tidligere?\u00ab. \u00bbJo, der har altid boet j\u00f8der i hele Mellem\u00f8sten\u00ab, svarede han, \u00bbmen de var altid en del af de forskellige stater. De har aldrig haft deres egen stat bortset fra for flere tusinde \u00e5r siden\u00ab. Jeg t\u00e6nkte l\u00e6nge. Derefter spurgte jeg min fader: \u00bbHvad med os? Er vi en del af denne her stat?\u00ab. \u00bbDet ved jeg ikke\u00ab, svarede han. \u00bbDe siger, at det skal v\u00e6re en ren j\u00f8disk stat\u00ab. \u00bbMen vi er jo ikke j\u00f8der, hvor h\u00f8rer vi til?\u00ab. Han kiggede p\u00e5 mig og sagde efter en lang pause: \u00bbDet ved jeg faktisk ikke rigtig, min skat\u00ab. Her gik det op for mig, hvorfor sangceremonien var s\u00e5 m\u00e6rkelig. N\u00e6ste dag talte jeg med min f\u00e6tter, der var medlem af kommunistpartiet Rakah. \u00bbHvorfor skal det v\u00e6re en ren j\u00f8disk stat?\u00ab. Min f\u00e6tter svarede mig, at dette er en plan man har lagt i Europa for at hj\u00e6lpe j\u00f8derne, men en ufornuftig plan. Den f\u00f8rte til krig mellem j\u00f8der og arabere. J\u00f8derne fik hj\u00e6lp af Europa, mens araberne, der i mange \u00e5r var besat af engl\u00e6nderne, ingen hj\u00e6lp fik, og derfor vandt j\u00f8derne krigen og dannede staten. Det bedste ville have v\u00e6ret en stat som b\u00e5de er for j\u00f8der og arabere. Derfor er der i kommunistpartiet b\u00e5de j\u00f8der og arabere, der arbejder p\u00e5, at der skal v\u00e6re plads til begge grupper. Jeg syntes at ideen var v\u00e6ldig god. Efterh\u00e5nden blev jeg og mine s\u00f8skende, ti i alt, interesseret i kommunistpartiets program og deltog i m\u00f8der i byen Nazareth. Der var ligeledes demonstrationer, altid fredelige med deltagelse af kristne, muslimer og j\u00f8der. Der var en \u00e5nd, et f\u00e6llesskab og en samh\u00f8righed helt p\u00e5 tv\u00e6rs af alle skel. Min moder var tit nedtrykt og deprimeret. Hun talte tit om sin familie, som hun ikke havde set siden 1948. An- giveligt skulle de bo p\u00e5 Vestbredden. For mig var Vestbredden en fjern og helt anonym verden. Den eneste mulighed var at sende hilsner gennem radioen i h\u00e5b om, at de blev h\u00f8rt p\u00e5 den anden side. Programmer pr\u00e6cis som ‘Giro 413′ i Danmark. Begivenhederne omkring hvad der skete med min familie i 1948 h\u00f8rte jeg talrige gange. Navne som Deir Yassin og Kufr Kasem h\u00f8rtes ofte. Min moder og fader og mine s\u00f8skende flygtede fra Nazareth nordp\u00e5 mod Libanon efter at de havde h\u00f8rt om massakren i Deir Yassin og Kufr Kasem. Det var der mange, der gjorde. Men min mors intuition var veludviklet og hun besluttede at vende tilbage til vores hus. – \u00bbHellere d\u00f8 hjemme end ude\u00ab, sagde hun, og vendte om og gik mod str\u00f8mmen af flygtende folk. Hun kom sammen med min far og mine \u00e6ldre s\u00f8skende tilbage til hjemmet, men mistede kontakten til resten af familien. Gennem vores opv\u00e6kst oplevede jeg min mor meget bekymret for os s\u00f8skende, der deltog i kommunistpartiets arbejde. Det var faktisk n\u00e6sten alle unge i hele landsbyen, rige som fattige. Jeg h\u00f8rte hende engang sige: \u00bbLad Allah ordne det, vi mennesker kan ikke\u00ab. Jeg vidste, hun var bange for at vi skulle forsvinde en dag, fordi alle vidste, at der blev sl\u00e5et h\u00e5rdt ned p\u00e5 dem, der udtrykte den mindste kritik af statsapparatet. Dette gjaldt specielt de unge m\u00e6nd. Alle kendte en eller anden, der var anklaget for at v\u00e6re terrorist. Det var st\u00e6rke ord. S\u00e5dan en betegnelse kunne man f\u00e5 blot for at sige at man var pal\u00e6stinenser. Jeg bildte mig ind at s\u00e5 l\u00e6nge jeg var i Nazareth s\u00e5 ville Jesus’ fredelige \u00e5nd beskytte os. En magisk tanke! Min s\u00f8gen efter identitet voksede i takt med min alder. Jeg m\u00f8dte italienere i min skole. Jeg h\u00f8rte Beatles og Elvis Presley. Mange af mine klassekammerater havde f\u00e5et familie i Europa og USA. Jeg forstod, at i verden er der folk og nationaliteter, men mit sp\u00f8rgsm\u00e5l om mine nationale og etniske tilh\u00f8rsforhold fortsatte med at v\u00e6re en g\u00e5de. Men det kunne have v\u00e6ret til at holde ud, hvis det ikke var fordi man dagligt blev mindet herom. Meget var besv\u00e6rligt. Jeg glemmer aldrig de gange, vi s\u00e5 huse blive revet ned, fordi man ikke havde f\u00e5et tilladelse til at bygge p\u00e5 sin egen jord. Byggetilladelser var et helt ukendt f\u00e6nomen i den arabiske verden. Her kunne man bygge p\u00e5 sin jord som man ville. Det blev bestemt i en fjern by, en fjern by, der hed Tel Aviv og var Israels hovedstad. Og vi s\u00e5 huse, der blev j\u00e6vnet med jorden, fordi en ung mand eller kvinde var blevet anklaget for terrorvirksomhed ved f.eks. at dele l\u00f8besedler etc. ud. Man f\u00f8lte sig diskrimineret overalt. N\u00e5r man kom i kontakt med israelerne, oplevede man en overlegen arrogance. Jeg troede p\u00e5 et tidspunkt, at det nok var fordi de kom fra Europa. De var m\u00e5ske mere veluddannede end os andre. Det var lige f\u00f8r man troede, at man var vanskabt. Vi skulle igennem en eksamen svarende til studentereksamen. Den hed Begrut, ‘modenhedspr\u00f8ve for arabere’. Det var en meget sv\u00e6r eksamen at best\u00e5. Mange troede, at den kun var for genier. Men senere gik det op for mig, at dette kun var en stoppr\u00f8ve for os pal\u00e6stinensere i Israel. Jeg bestod dog Begrut-eksamen. Jeg planlagde at studere videre, men m\u00f8dte mange flere forhindringer. Blandt andet en intelligenspr\u00f8ve i forbindelse med optagelse p\u00e5 sygeplejeskolen i Afula. Den fik jeg at vide jeg var dumpet i, og at det derfor ikke var muligt at l\u00e6se videre der. (At jeg dog senere l\u00e6ste medicin og nu er speciall\u00e6ge i Danmark gav mig en vis oprejsning og en tro p\u00e5 mig selv, p\u00e5 trods af at jeg ikke kunne best\u00e5 en israelsk intelligenspr\u00f8ve). Som 14-\u00e5rig stod jeg endnu en gang i den samme skoleg\u00e5rd og sang morgensang. Nu var stemningen meget trykket. Seksdageskrigen (1967) var brudt ud. Vi frygtede begivenhedernes gang. Der var intet vi kunne g\u00f8re. Ville vi blive angrebet og blive gidsler? Hvem skulle vi holde med? Da krigen var overst\u00e5et, oplevede vi endnu en gang at leve med anklager og mist\u00e6nkeligg\u00f8relse uforskyldt, blot fordi vi var arabere. Der viste sig en uventet gl\u00e6delig gave p\u00e5 trods af krigen. Vi havde i kraft af israelernes sejr f\u00e5et mulighed for at rejse til Vestbredden, efter at den var blevet okkuperet af israelerne. En dag fik jeg nemlig besked p\u00e5 at f\u00f8lge med min moder p\u00e5 en rejse. Hun havde ellers aldrig rejst uden for omr\u00e5det. Da hun var analfabet, skulle jeg f\u00f8lge med for at hj\u00e6lpe hende. Til min store overraskelse viste det sig, at vi skulle til Vestbredden. Hun havde nemlig f\u00e5et at vide, at hendes familie var i live der. 19 \u00e5rs adskillelse s\u00e6tter sine spor! Vi m\u00f8dte min mormor, moster og onkel der p\u00e5 Vestbredden. Jeg glemmer aldrig min mors udtryk, da hun s\u00e5 sine n\u00e6rmeste for f\u00f8rste gang i mange \u00e5r. – Var vi stadig et folk? Eller havde \u00e5rene i hver sin verden \u00e6ndret os? Vi opdagede, at meget havde \u00e6ndret sig, i det mindste p\u00e5 overfladen. Vi fra 48-omr\u00e5det var mere velkl\u00e6dte og havde flere penge. Vi brugte af og til hebraiske ord af vane, som de slet ikke forstod. Men ved de israelske kontrolposter var der dog ingen forskel. Vi var bare arabere, potentielle terrorister. Jeg besluttede at rejse til udlandet (i 1974). At det blev Danmark skyldtes mest, at jeg havde en broder her. I Danmark spurgte folk: \u00bbHvor kommer du fra?\u00ab. N\u00e5r jeg svarede, at jeg var fra Israel (jeg havde jo israelsk statsborgerskab), s\u00e5 folk begejstrede ud. Det undrede mig, folk i Israel var jo ikke begejstrede for mig. For at undg\u00e5 at v\u00e6re pinlig, begyndte jeg at sige, at jeg var araber fra Israel. Her virkede folk ofte noget desorienterede, for et s\u00e5dant folk kendte de ikke til. N\u00e5r jeg en sj\u00e6lden gang vovede at sige, at jeg var pal\u00e6stinenser, s\u00e5 jeg skr\u00e6k og r\u00e6dsel i folks \u00f8jne! Var jeg ogs\u00e5 en potentiel flykaprer? Derfor valgte jeg tit at betegne mig ‘kvinden fra Nazareth’. Alle kender jo Nazareth. Det er noget med juleevangeliet og fred og idyl. Og kvinden kender alle, nemlig jomfru Maria. I nyt\u00e5ret 1977\/78 stod jeg med min danske nuv\u00e6rende mand (dengang k\u00e6reste) og sang ‘V\u00e6r velkommen Herrens \u00e5r’ kl. 24. Da f\u00f8lte jeg pludselig en blanding af gl\u00e6de og vemod. Gl\u00e6de p\u00e5 min mands vegne og vemod p\u00e5 mine egne. Jeg kunne m\u00e6rke, hvilke st\u00e6rke f\u00f8lelser der kom til udtryk. I 1980 fik jeg dansk statsborgerskab og under mit medicinstudium blev jeg medlem af studenterr\u00e5det og aktiv i diverse gr\u00e6srodsbev\u00e6gelser. Det gik op for mig, at det ikke var s\u00e5 farligt at v\u00e6re pal\u00e6stinenser. Det kunne faktisk v\u00e6re interessant p\u00e5 universitetet i K\u00f8benhavn i 1970erne. Jeg fik mange kontakter og venner der. Jeg l\u00e6ste historieb\u00f8ger om Mellem\u00f8sten, der til min store overraskelse gav en noget anden version af, hvad der var sket, end den jeg havde l\u00e6rt i skolen i Nazareth. Jeg l\u00e6rte, at historien ikke er objektiv, men afh\u00e6nger af \u00f8jnene der ser. Det kan stadigv\u00e6k give et s\u00e6t i mig, n\u00e5r jeg siger, jeg er pal\u00e6stinenser. Det virker b\u00e5de dejligt, st\u00e6rkt og smukt, men dog iblandet frygt. I 1985 stod jeg som dansk-arabisk tolk i Sandholmlejren og m\u00f8dte endnu en ny del af det pal\u00e6stinensiske folk, nemlig flygtninge fra Libanon. Hermed fik historien endnu en ny vinkel, der var forskellig fra de to tidligere versioner. Siden da har jeg fulgt med i tragedierne for det pal\u00e6stinensiske folk overalt p\u00e5 jorden, og for den del af det pal\u00e6stinensiske folk, der fortsat bor i Israel, og som fik flere og flere af demokratiets pligter, men kun f\u00e5 rettigheder. De fors\u00f8gte flere gange at protestere imod konfiskeringen af deres jord med fredelige midler. Der blev dog sl\u00e5et h\u00e5rdt ned p\u00e5 dem (Jordens dag). Jeg har l\u00e6st j\u00f8dernes historie, gr\u00e6dt over ‘Anne Franks Dagbog’, set holocaustfilm om forf\u00f8lgelse og undertrykkelse. Men jo mere jeg l\u00e6ser, des mindre forst\u00e5r jeg. Hvorfor skal vi betale prisen? Netop j\u00f8derne m\u00e5 da vide, hvordan det er at lide og v\u00e6re undertrykt p\u00e5 baggrund af sine etniske r\u00f8dder. Derfor l\u00e5ner jeg nu det danske pas og Dannebrog, der faldt ned fra himlen, til den dag der falder et nyt ned, nemlig det pal\u00e6stinensiske.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hvorfor skal pal\u00e6stinenserne betale prisen for j\u00f8dernes lidelser? sp\u00f8rger speciall\u00e6ge Amneh Hawwa og fort\u00e6ller sin egen historie L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,501],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1029"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1029"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1029\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1029"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1029"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1029"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}