{"id":1011,"date":"2002-06-03T08:37:04","date_gmt":"2002-06-03T08:37:04","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-06-03T08:37:04","modified_gmt":"2002-06-03T08:37:04","slug":"krig-mod-folkeretten","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=1011","title":{"rendered":"Krig mod folkeretten"},"content":{"rendered":"
Sune Segal, Berlingske Tidende<\/div>\n

Af Sune Segal (bragt i Berlingske Tidende tirsdag d. 23\/4 2002. Publiceret her med forfatterens tilladelse)<\/P><\/p>\n

Krig mod folkeretten<\/h3>\n

I dag, ni \u00e5r efter underskrivelsen af Osloaftalen, er volden eskaleret til uanede h\u00f8jder. Der bliver derfor talt om, at Fredsprocessen skal genoplives. M\u00e5ske er det imidlertid ikke nogen god id\u00e9, i hvert fald hvis meningen er, at man fortsat skal tage udgangspunkt i Osloaftalen. Grunden hertil er den simple, at aftalen er i klar uoverensstemmelse med folkeretten, n\u00e6rmere betegnet den fjerde Genevekonvention.<\/P>

En hurtig genopfriskning: Den fjerde Genevekonvention (herefter Konventionen) blev underskrevet og ratificeret af en r\u00e6kke lande, heriblandt Israel og USA, i 1949. Form\u00e5let med Konventionen er at beskytte civile under bes\u00e6ttelse, dels ved at forhindre bes\u00e6ttelsesmagten i permanent at \u00e6ndre besatte territoriers status (dvs. annektering), dels ved at forbyde kollektiv afstraffelse. Underskriverne forpligter sig ikke alene til selv at overholde konventionen, men ogs\u00e5 til aktivt at arbejde for at sikre, at andre underskrivere overholder den.<\/P>

Hvad har det at sige i forhold til Osloaftalen? Jo, kort sagt, s\u00e5 var den fundamentale fejl ved aftalen, at den i stedet for at fordre, at Israel overholdt Konventionen, \u00e5bnede for forhandlinger om suver\u00e6nitet over besatte omr\u00e5der. <\/P>

Her kunne man med stor ret sp\u00f8rge, hvordan PLOs forhandlere kunne v\u00e6re s\u00e5 stupide at opgive sin befolknings ukr\u00e6nkelige rettigheder i stedet for at st\u00e5 fast p\u00e5 samme. For at g\u00f8re en lang historie kort:<\/P>

Dels fordi Arafat var groggy p\u00e5 kanten til knockout efter sin st\u00f8tte til Saddam Hussein under Golfkrigen og for alt i verden ville bevare sin lederposition, og dels fordi han manglede kvalificerede juridiske r\u00e5dgivere, begik han og hans forhandlere den fatale fejl at give efter p\u00e5 en r\u00e6kke afg\u00f8rende punkter, som de if\u00f8lge Konventionen end ikke var berettiget til at forhandle om.<\/P>

F\u00f8rst og fremmest \u00e5bnede de for forhandlinger om formel israelsk annektering af besatte omr\u00e5der i stedet for at holde sig til Konventionens utvetydige forbud mod netop dette f\u00e6nomen. Ud fra devisen “hellere en d\u00e5rlig aftale end ingen aftale” gav PLO k\u00f8b p\u00e5 det pal\u00e6stinensiske folks ukr\u00e6nkelige rettigheder og b\u00f8jede med Clintons velsignelse nakken for Israels magtlogik frem for at forf\u00f8lge den rettighedslogik, der – i teorien, selvf\u00f8lgelig – ville have tildelt pal\u00e6stinenserne en selvst\u00e6ndig og levedygtig stat.<\/P>

Resultatet var, at sp\u00f8rgsm\u00e5lene om bos\u00e6ttelser, gr\u00e6nser, \u00d8stjerusalem samt flygtningenes ret til at vende tilbage ikke blot blev udskudt, men blev gjort til genstand for bilaterale forhandlinger, uanset, at alle disse sp\u00f8rgsm\u00e5l er d\u00e6kket af Konventionen. <\/P>

Konsekvenserne er ikke udeblevet. Siden Oslo har Israel konfiskeret adskillige tusinde hektarer pal\u00e6stinensisk jord, hvorp\u00e5 der er blevet anlagt nye bos\u00e6ttelser samt veje, der forbinder bos\u00e6ttelserne med hinanden og med Israel. Antallet af bos\u00e6ttere i det annekterede \u00d8stjerusalem er steget fra 22.000 til 170.000, mens antallet p\u00e5 Vestbredden er steget fra 100.000 til det dobbelte. Denne tilv\u00e6kst er den kraftigste p\u00e5 noget tidspunkt siden 1967. De st\u00f8rste stigninger har fundet sted under Arbejderpartiets regeringsperioder, is\u00e6r under Ehud Barak. Israel har alts\u00e5 under d\u00e6kke af Fredsprocessen intensiveret sin kolonisering af Pal\u00e6stina til hidtil uanede h\u00f8jder.<\/P>

Hvad ang\u00e5r kollektiv afstraffelse, har Israels overgreb mod den pal\u00e6stinensiske civilbefolkning i de besatte omr\u00e5der i samme periode indbefattet lukning af gr\u00e6nser, destruktion af mindst 8000 private hjem samt af utallige oliven- og frugtplantager, en altomfattende kontrol over den samlede befolknings bev\u00e6gelsesfrihed, langvarige udgangsforbud, der bl.a. forhindrer b\u00f8rn i at g\u00e5 i skole, intensiv udnyttelse af pal\u00e6stinensiske ressourcer, f\u00e6ngslinger uden rettergang samt tortur og summariske henrettelser.<\/P>

Konventionen forbyder som sagt utvetydigt b\u00e5de kolonisering og kollektiv afstraffelse. Ikke desto mindre har Konventionen p\u00e5 intet tidspunkt v\u00e6ret en integreret del af de forhandlinger, der har fulgt Oslo. S\u00e5ledes indbefatter ingen af de aftaler, der siden 1993 er indg\u00e5et mellem Israel og PA, noget eksplicit krav om, at Israel skal nedl\u00e6gge \u00e9n eneste af sine bos\u00e6ttelser.<\/P>

<\/P>

Dette g\u00e6lder ogs\u00e5 for det udspil, som Barak\/Clinton pr\u00e6senterede p\u00e5 topm\u00f8det i Camp David i juli 2000, hvor de m\u00f8dtes med Arafat for at diskutere den endelige status for de pal\u00e6stinensiske omr\u00e5der. Den almindelige udl\u00e6gning i de hjemlige medier var, at Barak gjorde “historiske indr\u00f8mmelser”, idet han tilb\u00f8d Arafat over 90% af territorierne inden for 1967-gr\u00e6nserne, og at det var Arafats (urimelige) nejsigeri, der fik forhandlingerne til at g\u00e5 i h\u00e5rdknude – et argument, som Barak gentog s\u00e5 sent som d. 31\/3 i et interview p\u00e5 BBC. Et hurtigt blik p\u00e5 hans faktiske tilbud fort\u00e6ller dog en lidt anden historie.<\/P>

For det f\u00f8rste gik Baraks tilbud i realiteten p\u00e5 at tilkende pal\u00e6stinenserne suver\u00e6nitet over 50% af Vestbreddens samlede areal. 40% skulle forhandles senere og 10% skulle annekteres \u00f8jeblikkeligt af Israel. <\/P>

Sidstn\u00e6vnte 10% udg\u00f8res af bos\u00e6ttelser, der ligger spredt ud over hele Vestbredden og som alle er forbundet med hinanden og med Israel af et ekstensivt vejnet, som er anlagt p\u00e5 mange tusinde hektarer konfiskeret pal\u00e6stinensisk jord. Dette vejnet m\u00e5 ikke benyttes af pal\u00e6stinensere og deler s\u00e5ledes effektivt Vestbredden op i fire isolerede enklaver.<\/P>

Tilbuddet indbefattede endvidere et \u00d8stjerusalem, der bogstaveligt talt er omringet af bos\u00e6ttelser og s\u00e5ledes effektivt afsk\u00e5ret fra resten af Vestbredden. En del af Baraks forslag gik da ogs\u00e5 p\u00e5, at pal\u00e6stinenserne skulle opgive deres krav p\u00e5 \u00d8stjerusalem, som Israel annekterede efter Seksdageskrigen og hvis kommunegr\u00e6nse siden er blevet udvidet langt ind p\u00e5 Vestbredden med yderligere konfiskering af pal\u00e6stinensisk jord til f\u00f8lge. Endvidere havde Vestbredden i Baraks version ikke gr\u00e6nse med nogen anden stat end Israel, idet str\u00e6kningen langs Jordanfloden og videre ned langs Det D\u00f8de Hav skulle annekteres. <\/P>

Baraks\/Clintons udspil i Camp David bestod alts\u00e5 af et territorium totalt omringet af Israel, udgjort af enklaver uden indbyrdes forbindelse og effektivt afsk\u00e5ret fra \u00d8stjerusalem. Det var kort sagt et kompromis om et kompromis, hvor Arafat blev tilbudt mellem 50 og 90% af en femtedel af det oprindelige Pal\u00e6stina. Vigtigere endnu: den version af en pal\u00e6stinensisk stat, som Barak \u00f8nskede, ville i al fremtid v\u00e6re underlagt Israels totale milit\u00e6re og \u00f8konomiske kontrol. Og vigtigst: Baraks tilbud var i kraft sit indbyggede krav om annektering af besatte omr\u00e5der i direkte strid med folkeretten.<\/P>

Tillad mig at opsummere: I henhold til g\u00e6ldende international lov nyder enhver civilbefolkning ret til beskyttelse mod kollektiv afstraffelse og annektering af landomr\u00e5der. Disse rettigheder er ukr\u00e6nkelige. Hvem der er aggressor og hvem der handler i selvforsvar er i denne sammenh\u00e6ng uden betydning. Der er s\u00e5ledes intet – heller ikke angreb, der rammer bes\u00e6ttelsesmagtens civilbefolkning – der kan legitimere en bes\u00e6ttelsesmagts brug af kollektiv afstraffelse, endsige annektering af s\u00e5 meget som en kvadratcentimeter besat territorium. <\/P>

Det essentielle i dette er, at det ikke er nok at vedtage resolutioner, der skal stoppe den aktuelle vold. N\u00e5r volden er aftaget og situationen i Mellem\u00f8sten endnu en gang er tilbage ved de sidste 35 \u00e5rs status quo med et Pal\u00e6stina, der i alt v\u00e6sentligt er defineret og kontrolleret af den kolonialistiske virkelighed, som Israel har konsolideret gennem hele Fredsprocessen, m\u00e5 det internationale samfund v\u00e5gne af sin Torneroses\u00f8vn og indse, at volden, inklusive selvmordsbomberne, ikke er sagen i sig selv, men et symptom p\u00e5 den sygdom, der hedder bes\u00e6ttelse og kolonisering. <\/P>

Ledere og meningsdannere m\u00e5 indse, at der ikke eksisterer en fredsl\u00f8sning i Mellem\u00f8sten, uden at Israel oph\u00e6ver sin milit\u00e6re bes\u00e6ttelse og opgiver sine ulovlige territoriale krav i \u00d8stjerusalem, Gaza og p\u00e5 Vestbredden.<\/P>

Og de m\u00e5 indse, at Israel har en klar strategi, der g\u00e5r ud p\u00e5 at forhindre, at diskussionen om folkeretten bliver en integreret del af den endelige l\u00f8sning p\u00e5 konflikten. At Israel med andre ord s\u00f8ger at undg\u00e5 en aftale, der indbefatter nedl\u00e6ggelse af bos\u00e6ttelser og g\u00e5r imod landets \u00f8nske om at annektere besatte omr\u00e5der. I det lys kan Israels nuv\u00e6rende invasion forst\u00e5s som en naturlig respons p\u00e5 det sauidiske fredsudspil, der i princippet tvinger Israel til at leve op til folkeretten. Israels undskyldning hedder krig mod terror, det egentlige form\u00e5l er krig mod folkeretten – en pointe, som Per Stig M\u00f8ller overser, n\u00e5r han anvender udtrykket “terrorkrig” (Berlingske d. 13\/4).<\/P>

I sidste instans er sp\u00f8rgsm\u00e5let, om magtlogik skal have lov til at overskygge rettighedslogik. S\u00e5fremt magtlogikken f\u00e5r lov til at l\u00f8be af med sejren og det internationale samfund fortsat undlader at skride ind over for Israel, s\u00e5 st\u00e5r man tilbage med det problem, at den manglende indgriben tr\u00e6der folkeretten under fode og danner en farlig pr\u00e6cedens, der undergraver selve Konventionens \u00e5ndelige og juridiske fundament.<\/P>

Hvis det internationale samfund derimod \u00f8nsker at holde sig til rettighedslogikken og helligholde Konventionens principper – der blev nedf\u00e6ldet efter at verden havde oplevet historiens mest omfattende massakre p\u00e5 et enkelt folkef\u00e6rd – s\u00e5 er det helt afg\u00f8rende, at disse principper bliver efterlevet uden skelen til politiske interesser af nogen art. Dette vil indbefatte, at der skal indg\u00e5s nye aftaler, der ikke er inficeret af de samme problemer som Osloaftalen, hvilket vil sige, at de b\u00f8r basere sig p\u00e5 rettighedslogik n\u00e6rmere end magtlogik.<\/P>

Sanktioner har nu v\u00e6ret p\u00e5 tale, men sanktioner vil ikke tjene rettighedslogikkens langsigtede m\u00e5l, hvis de blot udg\u00f8r en midlertidig foranstaltning rettet mod den nuv\u00e6rende israelske vold. Istedet m\u00e5 det v\u00e6re vedvarende sanktioner i stil med dem, der medvirkede til at tvinge verdens n\u00e6stsidste apartheidregime til at leve op til international lovgivning.<\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Der er ingen grund til at \u00f8nske sig tilbage til tiden med Fredsprocessen. Bos\u00e6ttelsespolitikken og andre brud p\u00e5 folkeretten kunne netop forts\u00e6tte op gennem 1990\u00b4erne, fordi Oslo-aftalerne ikke var baserede p\u00e5 folkeretten L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,501],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1011"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1011"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1011\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1011"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1011"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1011"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}