{"id":1006,"date":"2002-05-30T09:47:19","date_gmt":"2002-05-30T09:47:19","guid":{"rendered":""},"modified":"2002-05-30T09:47:19","modified_gmt":"2002-05-30T09:47:19","slug":"det-nodvendige-opgor-med-bosaetterne","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.danpal.dk\/?p=1006","title":{"rendered":"Det n\u00f8dvendige opg\u00f8r med bos\u00e6tterne"},"content":{"rendered":"
S\u00f8s Nissen, DPV<\/div>\n

De israelske bos\u00e6ttere:<\/P><\/B><\/p>\n

Det n\u00f8dvendige opg\u00f8r med bos\u00e6tterne<\/h3>\n

S\u00f8s Nissen<\/P>

Det er nogenlunde klart, at det ville v\u00e6re gavnligt for freden i Mellem\u00f8sten, hvis Israel trak sig fuldt og helt tilbage fra de besatte omr\u00e5der, og lod pal\u00e6stinenserne f\u00e5 en sammenh\u00e6ngende stat her. N\u00e5r det ikke sker, skyldes det bl.a., at \u00e5rtiers bos\u00e6ttelsespolitik har skabt et \u00f8mt\u00e5leligt politisk problem i Israel. Ingen israelsk leder kan opgive bos\u00e6ttelser og beordre bos\u00e6ttere at flytte uden at skulle konfrontere en meget st\u00e6rk alliance af bos\u00e6tter-organisationer og h\u00f8jrefl\u00f8jspartier. En s\u00e5dan konfrontation kan risikere at medf\u00f8re s\u00e5 store interne rystelser i Israel, at man kan tale om borgerkrigslignende tilstande. I hvert fald tilstande, hvor det normale politiske system og dets m\u00e5der at fungere p\u00e5, bliver sat ud af kraft. <\/P>

Det er dette scenario, de israelske ledere frygter eller spekulerer i, alt efter om de er villige til at afgive omr\u00e5derne eller ej. Og det er dette scenario, der indtil videre har afholdt israelske ledere som f.eks. Yitzhak Rabin fra at give de n\u00f8dvendige indr\u00f8mmelser i form af sammenh\u00e6ngende territorium og myndighed til pal\u00e6stinenserne. Dette p\u00e5 trods af, at han og andre sandsynligvis gerne s\u00e5 en s\u00e5kaldt land-for-fred l\u00f8sning p\u00e5 konflikten. <\/P>

Denne analyse af bos\u00e6tter-problemets betydning i israelsk politik kunne man l\u00e6se i bogen Unsettled States, Disputed Lands af den amerikanske politolog Ian Lustick. Det interessante ved Lusticks bog var dengang (og i dag) ikke blot fremstillingen af bos\u00e6tter-problemet, men ogs\u00e5 at bogen med forbl\u00f8ffende pr\u00e6cision foruds\u00e5 de problemer, som en fredsproces i stil med Oslo-processen ville indeb\u00e6re. Og det var vel at m\u00e6rke i 1993, dvs. f\u00f8r Oslo-aftalen var indg\u00e5et. <\/P>

En ond cirkel<\/P><\/B>

Hvis de israelske ledere undlod at tage det n\u00f8dvendige opg\u00f8r med bos\u00e6tterne, ville man udfra Lusticks hypotese, s\u00e5 at sige eksportere problemet til den pal\u00e6stinensiske side, idet pal\u00e6stinenserne dermed m\u00e5tte acceptere en proces med langsommelige forhandlinger samt vage aftaler om s\u00e5vel autonomi som overgang til selvst\u00e6ndighed. St\u00f8rre og hurtigere territoriale indr\u00f8mmelser fra israelsk side ville v\u00e6re det samme som at invitere til opr\u00f8r fra bos\u00e6tterne.<\/P>

If\u00f8lge Lustick ville den pal\u00e6stinensiske side sandsynligvis ikke kunne b\u00e6re dette pres, og modstanderne af aftalerne ville v\u00e6re i stand til at g\u00f8re s\u00e5 stor modstand, at det pal\u00e6stinensiske lederskab ikke ville kunne leve op til aftalernes betingelser om ro og orden i den pal\u00e6stinensiske lejr. Modstanden ville forskr\u00e6kke israelerne, der s\u00e5 ville blive endnu mere uvillige til at give indr\u00f8mmelser til pal\u00e6stinenserne. Og dermed ville situationen v\u00e6re fastl\u00e5st.<\/P>

Ian Lustick foruds\u00e5 med andre ord den udvikling, vi netop har set fra 1993 og frem til idag. Forhandlingerne om overdragelse af territorier har v\u00e6ret tr\u00e6ge, og resultatet er blevet et begr\u00e6nset og geografisk set opsplittet selvstyre for pal\u00e6stinenserne. Som forudset, har denne situation skabt stor intern uro i de pal\u00e6stinensiske omr\u00e5der og Lusticks analyse synes s\u00e5ledes at have aktualitet den dag i dag. Ikke mindst fordi udfordringen fra bos\u00e6tterne stadig er afg\u00f8rende for, om Israel tr\u00e6kker sig fuldt tilbage fra alle de besatte omr\u00e5der. <\/P>

Bos\u00e6tter-problemet<\/P><\/B>

Men hvordan er bos\u00e6tterne blevet et s\u00e5 stort problem? Det skyldes f\u00f8rst og fremmest mange \u00e5rs bevidste fors\u00f8g p\u00e5 det, man kan kalde de facto anneksion af de besatte omr\u00e5der. En del af det israelske politiske establishment har altid arbejdet for at Israel ogs\u00e5 skulle omfatte de besatte omr\u00e5der, og specielt Jud\u00e6a og Samaria dvs. Vestbredden. Siden bes\u00e6ttelsen af Vestbredden, Gaza og \u00d8stjerusalem i 1967 har denne “alliance for anneksion ” arbejdet effektivt for, at omr\u00e5derne skulle blive indlemmet i Israel, og i perioden med Likud- og samlingsregeringer (1977 til 1992) gjorde den store fremskridt. Alliancen for anneksion omfattede Likud-partiet, men ogs\u00e5 nogle af Arbejderpartiets ledere, samt flere af de mindre partier p\u00e5 h\u00f8jrefl\u00f8jen. Foruden partierne var bos\u00e6tterbev\u00e6gelsen, Gush Emunim, en central akt\u00f8r. <\/P>

Det mest markante resultat af deres arbejde har v\u00e6ret det store antal bos\u00e6ttelser og bos\u00e6ttere i de besatte omr\u00e5der. Mange af bos\u00e6ttelserne er i dag regul\u00e6re byer med industri, skoler, r\u00e5dhuse og indk\u00f8bscentre, og man regner med, at der er mere end 350.000 bos\u00e6ttere (inkl. \u00d8stjerusalem), alts\u00e5 ca. 1\/9 af den samlede befolkning i de besatte omr\u00e5der. Antal af bos\u00e6ttelser….<\/P>

Det konkrete byggeri og udflytningen af israelere har imidlertid kun v\u00e6ret en del af den samlede indsats for at integrere omr\u00e5derne i Israel. I de f\u00f8rste 7 \u00e5r af Likuds regeringstid kom omkring 50 % af de besatte omr\u00e5ders areal under direkte israelsk kontrol enten ved k\u00f8b, konfiskation eller som resultat af andre juridiske og byplanm\u00e6ssige tiltag. Det israelske parlament Knesset vedtog lovgivning, der udvidede den israelske jurisdiktion til at omfatte j\u00f8disk tilstedev\u00e6relse i omr\u00e5derne, og skiftende israelske regeringer brugte milliarder af kroner p\u00e5 infrastrukturel udvikling og oprettede s\u00e6rlige favorable \u00f8konomiske ordninger for bos\u00e6tterne. Regional planl\u00e6gning i Israel skelnede ikke mellem selve Israel og de besatte omr\u00e5der, og den tidligere gr\u00e6nse til Vestbredden og Gaza, den s\u00e5kaldte gr\u00f8nne linie, blev slettet fra officielle israelske kort. <\/P>

I praksis blev omr\u00e5derne s\u00e5ledes fors\u00f8gt reelt annekteret og gjort til en fuld og hel del af Israel. Men officielt og politisk kunne man ikke annektere omr\u00e5derne, fordi det ikke ville blive accepteret af det internationale samfund, og fordi der stadig ikke var flertal for dette blandt israelerne. Mange israelere mente fortsat, at det ville v\u00e6re problematisk at annektere omr\u00e5derne, idet den demografiske balance i Israel ville blive forrykket, hvis et par millioner flere arabere skulle tildeles statsborgerskab. Andre forestillede sig, at Israel skulle handle omr\u00e5derne for en fred med de arabiske stater og pal\u00e6stinenserne. <\/P>

I 1980’erne f\u00e6rdedes almindelige israelere dog i de besatte omr\u00e5der uden problemer, og processen i retning af integration forl\u00f8b forholdsvis stille og roligt. I alt fald frem til 1987, hvor den pal\u00e6stinensiske opstand, Intifadaen, viste israelerne, at pal\u00e6stinenserne ikke ville finde sig i israelsk styre. Dermed blev det problematiske i h\u00f8jrefl\u00f8jens vision om omr\u00e5dernes anneksion – at pal\u00e6stinenserne m\u00e5tte flyttes eller kraftigt undertrykkes – igen helt synlig og n\u00e6rv\u00e6rende, og debatten om omr\u00e5dernes fremtid blussede op igen. <\/P>

De militante bos\u00e6ttere<\/P><\/B>

H\u00f8jrefl\u00f8jen opn\u00e5ede dog noget v\u00e6sentligt i alle disse \u00e5r. Gennem udbygningen af de j\u00f8diske bos\u00e6ttelser, institutionaliseringen af j\u00f8disk tilstedev\u00e6relse i omr\u00e5derne og den massive st\u00f8tte til bos\u00e6tternes sociale og politiske infrastrukturer var der blevet skabt en endnu st\u00e6rkere alliance for indlemmelse af omr\u00e5derne i Israel. Og denne alliance havde netop en ideologisk, politisk og \u00f8konomisk styrke, der bet\u00f8d, at fors\u00f8g p\u00e5 at bytte territorier for fred ikke l\u00e6ngere ville v\u00e6re et overkommeligt politisk problem for en israelsk regering.<\/P>

Dette blev if\u00f8lge Lustick klart i begyndelsen af 1980’erne, hvor en r\u00e6kke begivenheder sandsynliggjorde, at dele af h\u00f8jrefl\u00f8jen samt bos\u00e6tternes organisationer ikke l\u00e6ngere automatisk ville respektere demokratiske spilleregler. Ledende personer i og omkring de mere ekstreme grupper p\u00e5 h\u00f8jrefl\u00f8jen havde l\u00e6nge erkl\u00e6ret, at de med alle midler ville bek\u00e6mpe en israelsk regering, der ville handle jord for fred. Men noget tydede nu p\u00e5, at der var magt bag ordene. <\/P>

For det f\u00f8rste viste det sig, at visse grupper blandt bos\u00e6tterne havde organiseret sig i egentlige terrorceller. Flere pal\u00e6stinensiske borgmestre p\u00e5 Vestbredden blev ramt af bilbomber i 1980, og i \u00e5rene 1982 til 1984 var der adskillige tilf\u00e6lde af voldelige angreb p\u00e5 pal\u00e6stinensere eller deres ejendom. I 1984 blev en st\u00f8rre gruppe af Gush Emunim aktivister arresteret og anklaget for at v\u00e6re medlemmer i et organiseret netv\u00e6rk af terrorgrupper, der var ansvarlige for en stor del af disse angreb. Samme netv\u00e6rk havde desuden foretaget en r\u00e6kke sabotagefors\u00f8g p\u00e5 Tempelpladsen (al-Haram al-Sharif) uden held. Ogs\u00e5 j\u00f8diske fredsaktivister blev ramt af denne bos\u00e6tter-terror, hvilket hidtil havde v\u00e6ret uset. <\/P>

For det andet s\u00e5 det ud til, at politiske ledere og ministre specielt fra Likud-partiet opmuntrede, beskyttede og bev\u00e6bnede disse ekstremister. I 1982 blev man tvunget til at neds\u00e6tte en unders\u00f8gelseskommission, og dens rapport tegnede et m\u00f8nster, hvor manglende respekt for loven og tilf\u00e6ldig og useri\u00f8s efterforskning af bos\u00e6ttervold tilsyneladende var resultatet af en uhellig alliance af Likud ministre, ledende officerer i h\u00e6ren og radikale bos\u00e6tterne. Eksemplerne var flere i begyndelsen af 1980’erne. Premierminister Begin og h\u00e6rchefen Rafael Eitan havde i 1980 – 81 tydeligvis obstrueret efterforskningen af bilbombeattentaterne, hvilket fik lederen af den israelske indenlandske efterretningstjeneste (Shin Bet) til at tage sin afsked. Da bos\u00e6ttelsen Yamit i Sinai som f\u00f8lge af Camp David-aftalerne skulle evakueres i 1982, kom det til voldsomme kampe mellem bos\u00e6tterne og den israelske h\u00e6r. Selvom Likud havde indg\u00e5et aftalen, st\u00f8ttede de \u00e5benlyst bos\u00e6tterne, og hundredevis af Gush Emunim aktivister undgik efterf\u00f8lgende retsforf\u00f8lgelse. Likud ministre var desuden ivrige fortalere for at tildele de f\u00f8romtalte Gush Emunim terrorister amnesti. <\/P>

Situationen var alts\u00e5 den, at sp\u00f8rgsm\u00e5let om de besatte omr\u00e5ders fremtid fra begyndelsen af 1980’erne ikke l\u00e6ngere kun var et politisk sp\u00f8rgsm\u00e5l, der m\u00e5ske nok kunne medf\u00f8re et tabt valg, mistillidsvotum eller lignende. En beslutning om at afgive omr\u00e5dene ville nu ogs\u00e5 kunne udl\u00f8se et indenrigspolitisk kaos, hvor lovl\u00f8shed ville r\u00e5de, og hvor statens s\u00e6dvanlige redskaber til sikring af den offentlige ro og orden ikke n\u00f8dvendigvis ville fungere. At man kunne frygte en s\u00e5dan udvikling, var if\u00f8lge Lustick almindeligt anerkendt blandt israelske politikere, samfundsforskere og intellektuelle i midten af 1980’erne. De politiske partier bestilte s\u00e5ledes opinionsunders\u00f8gelser om befolkningens holdning til de demokratiske spilleregler og til udenomsparlamentariske metoder. Samfundsforskere unders\u00f8gte de demokratiske institutioners s\u00e5rbarhed over for udenomsparlamentariske udfordringer i tilf\u00e6lde af tilbagetr\u00e6kning, og aviserne skrev ledere om den alvorlige polariserings betydning for de demokratiske institutioners best\u00e5en. Selvom de mange \u00e5rs fors\u00f8g p\u00e5 at annektere omr\u00e5derne ikke var lykkedes, havde den israelske h\u00f8jrefl\u00f8j alts\u00e5 form\u00e5et at skabe en situation, hvor en eventuel tilbagetr\u00e6kning ville blive overordentlig vanskelig. <\/P>

Bos\u00e6tterne og fredsprocessen<\/P><\/B>

Denne politiske klemme har tydeligvis formet 1990’ernes israelske fredspolitik. Ingen israelsk ledelse har endnu turde tage det n\u00f8dvendige opg\u00f8r med bos\u00e6tterne. Tv\u00e6rtimod har man yderligere tilgodeset bos\u00e6tterne ved en endog meget kraftigt udbygning af b\u00e5de bos\u00e6ttelserne og infrastrukturen. Det sk\u00f8nnes, at der i 1990’erne er bygget omkring 500 km nye bos\u00e6tterveje, samt flyttet yderligere 100.000 bos\u00e6ttere ud i de besatte omr\u00e5der.<\/P>

I slutningen af 1990’erne har det v\u00e6ret knap s\u00e5 tydeligt, at territoriale kompromiser ville udl\u00f8se lovl\u00f8se tilstande i Israel. Forklaringen kan v\u00e6re, at Netanyahus og sidenhen Baraks politik ikke er blevet set som en seri\u00f8s trussel fra bos\u00e6tternes side, idet begge har v\u00e6ret modstandere af Oslo-aftalen (Barak stemte imod den i Knesset). Som nogle m\u00e5ske husker, s\u00e5 billedet imidlertid anderledes ud i Rabins tid (1992-1995). Forhandlinger med pal\u00e6stinenserne var dengang endnu nye, og Rabins signaler var knap s\u00e5 beroligende set fra bos\u00e6ttter-synspunkter. Bos\u00e6tterne f\u00f8rte derfor en meget aggressiv kampagne mod Rabin, og han blev dr\u00e6bt af en j\u00f8disk ekstremist i november 1995. Mange israelere mente efterf\u00f8lgende, at h\u00f8jrefl\u00f8jen og bos\u00e6tternes had-kampagner havde banet vejen for dette. Drabet p\u00e5 Rabin kunne derfor ses som et varsel om den uro, der vil komme, n\u00e5r en israelsk politiker bare tiln\u00e6rmelsesvis n\u00e6rmede sig gr\u00e6nsen for, hvad bos\u00e6tterne ville acceptere.<\/P>

Det bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige er, at Rabin faktisk pr\u00f8vede at undg\u00e5 et \u00e5bent opg\u00f8r med bos\u00e6tterne. Hans strategi var netop at udskyde de afg\u00f8rende territoriale sp\u00f8rgsm\u00e5l som gr\u00e6nsedragning, bos\u00e6ttelser, suver\u00e6nitet og Jerusalem i h\u00e5b om, at den israelske offentlighed i mellemtiden ville blive mere indstillet p\u00e5 at give indr\u00f8mmelser til pal\u00e6stinenserne. Som Lustick formodede, ville denne strategi mislykkes, fordi de israelske ledere derved ville kr\u00e6ve noget n\u00e6sten umuligt af et pal\u00e6stinensisk lederskab, der i forvejen ville have sv\u00e6rt ved at etablere sig som en legitim autoritet i omr\u00e5derne. Dette lederskab ville i stedet have brug for hurtige og substantielle resultater.<\/P>

Selvom Ian Lustick har peget p\u00e5, hvor stort et problem bos\u00e6tterne udg\u00f8r for fredsprocessen, mener han ikke, at det er umuligt eller uoverkommeligt at l\u00f8se. Han sammenligner s\u00e5ledes Englands delvise tilbagetr\u00e6kning fra Irland (1922) og Frankrigs tilbagetr\u00e6kning fra Algeriet (1962) med Israels situation. Ud fra en samlet vurdering af bos\u00e6tternes organisationer og levevilk\u00e5r, den israelske h\u00e6rs opbygning og sammens\u00e6tning, samt den israelske befolknings \u00f8nske om politisk stabilitet, konkluderer Lustick, at et opg\u00f8r med bos\u00e6tterne faktisk kan gennemf\u00f8res med et heldigt udfald. Det kr\u00e6ver imidlertid en israelsk leder, der t\u00f8r tage konfrontationen med bos\u00e6tterne.<\/P>

Kilder:<\/P><\/B>

Lustick, Ian S.: Unsettled States, Disputed Lands. Britain and Ireland, France and Algeria, Israel and the West Bank, (Ithaca, Cornell University Press, 1993)<\/P>

Lustick, Ian S.:Necessary Risks: Lessons for The Israeli-Palestinian Peace Process from Ireland and Algeria., Middle East Policy, nr. 93 Vinter 1993\/94, s. 41-59<\/P>

Artiklen har v\u00e6ret bragt i Mellem\u00f8st Information, nov. 2000<\/P>

S\u00f8s Nissen er kulturgeograf.<\/P><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

De israelske bos\u00e6ttelser er i dag den prim\u00e6re forhindring for fred L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[69,203],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1006"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1006"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1006\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1006"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1006"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.danpal.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1006"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}