Fred Nu!

DPV og New Outlook

Udtalelse:

 

Fred Nu!

 

            Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening og den jødiske fredsgruppe, New Outlook har drøftet den tragiske optrapning af konflikten i Mellemøsten, der gennem de seneste 18 måneder nu har kostet mere end 1000 palæstinensiske og 300 israelske menneskeliv. Til trods for vore forskellige udgangspunkter er vi enige om følgende holdninger, som vi opfordrer alle til at tilslutte sig:

1.      Der må sikres en forhandlingsløsning på den ulykkelige konflikt, der i overensstemmelse med Sikkerhedsrådets nye resolutuion nr. 1397 indebærer to selvstændige stater – en palæstinensisk og en israelsk – begge med sikre og anerkendte grænser i alt væsentligt baseret på grænserne fra før juni 1967 og begge med hovedstad i hver sin del af Jerusalem.

2.      Al terror mod sagesløse civile på begge sider må stoppes

3.      Israel har som besættelesesmagt og den stærkeste part det primære ansvar for en fredeliggørelse af situationen

4.      Der bør sendes internationale observatører til området

5.      Det nye lovende fredsinitiativ fra Saudiarabien bør støttes

6.      De israelske reserveofficerer, der har erklæret, at de nægter fortsat at gøre tjeneste i de besatte områder, bør støttes

7.      Flest mulig af de israelske bosættelser i de besatte områder bør nedlægges

8.      Der må gennemføres en løsning på det palæstinensiske flygtningeproblem baseret på respekt for såvel flygtningenes rettigheder i henhold til folkeretten og for princippet om to stater til to folk.

9.      Den danske regering bør føre en mere markant og udfarende mellemøstpolitik –  gerne i retning af den den tidligere regering førte –  sigtende på, at Danmark via vort EU-medlemskab bedre kan medvirke til at få USA til at indtage en mere afbalanceret holdning til konfliktens parter.

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg, Kommentarer. Bogmærk permalinket.