Mellemøsten – nøgternt set

Ole Olsen, DPV

Mellemøsten – nøgternt set

af Ole Olsen

(Information 6/12 2000)

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke er fortrolig med de udenrigspolitiske analysemetoder, som anvendes på Københavns Universitet, men jeg måtte altså gnide øjnene flere gange, da jeg læste lektor Birthe Hansens (BIH) optimistiske opfattelse af de seneste 10 år i forholdet mellem Israel og palæstinenserne. Et nøgternt kig på de faktiske forhold giver altså et langt mere pessimistisk billede, hvilket jeg skal være den første til at beklage.

BIH’s overordnede påstand er at palæstinenserne har fået en styrket position gennem fredsprocessen, mens Israel ikke længere har så klart befæstede linier. Det er ikke rigtigt. Det israelske greb om Vestbredden og Gaza er ikke spor ringere end før fredsprocessen, da soldaterne blot har placeret sig mellem de palæstinensiske byer frem for inde i dem, og da antallet af bosættere næsten er fordoblet i de seneste 7 år. Og på den palæstinensiske side har denne “enklavisering” gjort det ret umuligt at skabe en positiv udvikling og dermed en styrket position over for besættelsesmagten.

Desuden mener BIH, at palæstinenserne under fredsprocessen har øget deres forventninger til den endelige løsning, idet de nu ikke alene ønsker en stat, men tilmed en bæredygtig og sammenhængende stat. Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan BIH kan opstille en sådan sondring. Det giver jo ikke mening at danne en stat, hvis ikke den bæredygtig, og man kan ikke skabe en bæredygtig stat, hvis den ikke er sammenhængende – så vidt som man nu kan nå, når det i forvejen handler om to adskilte besatte områder.

Der er dog en kerne af sandhed i betragtningen, idet fredsprocessen bygger på FN’s sikkerhedsrådsresolution 242 og 338, som Israel altid har haft en anden fortolkning af end palæstinenserne og resten af verdenen. Den centrale passus er tilbagetrækning fra “besatte områder”, hvilket Israel fortolker som en uspecificeret del af det hele, mens opfattelsen hos palæstinenserne og andre er, at der er tale om en helhed. I Oslo-aftalen blev der ikke fastslået en fælles forståelse, men der er ingen tvivl om at endemålet skulle ligge meget tæt på det hele, eftersom Israel i overgangsperioden forpligtede sig til at rømme 90 pct. – dog fraregnet Øst-Jerusalem, et spørgsmål som blev udskudt. Men der er ikke tale om at palæstinenserne har øget deres forventninger.

BIH’s påstand om at man i Camp David var meget tæt på at nå en aftale, er heller ikke rigtig. Palæstinensernes påstand om at Israels forslag var helt utilstrækkelige, er veldokumenteret gennem de kort-skitser som var på bordet. Oplægget var at Vestbredden skulle deles i tre adskilte områder og at Israel skulle kontrollere alle ydre grænser. At en lektor i statsvidenskab kan opfatte dette som en stat, savner jeg en god forklaring på.

Med hensyn til Jerusalem var man heller ikke tæt på. BIH’s påstand om at de palæstinensiske forventninger også her var skruet op, savner belæg, ligesom det heller ikke er rigtig, at palæstinenserne pludselig krævede “centrale israelske steder”. Palæstinenserne har på intet tidspunkt gjort krav på israelske steder, men alene på det besatte Øst-Jerusalem, idet Israel gerne måtte få fuld suverænitet over Grædemuren og andre hellige jødiske steder. Derimod hævede Israel egne forventninger og forlangte, at den palæstinensiske selvforvaltning af Haram Al Sharif med de hellige moskeer skulle høre op. Det er bl.a. i dette lys, at reaktionen på Ariel Sharon og 3000 regeringssoldaters entre ved Klippe- og Al Aqsa-moskeerne skal bedømmes!

Det er vist unødvendigt at nævne flere eksempler på at BIH’s tese om opskruede palæstinensiske forventninger er forkert, og at det desværre er usandt at en løsning var nær. Derfor passer det heller ikke, at den seneste opstand er udtryk for at ekstremister forsøger at forhindre en fornuftig løsning, idet den palæstinensiske vrede er bredt funderet. Og vreden skyldes, at Israel vil spise palæstinenserne af med vilkår som ligger milevidt fra de såvel rimelige som uændrede palæstinensiske forventninger.

Comments are closed.