Åbent brev til den danske udenrigsminister
Udenrigsminister
Niels Helveg Petersen
Asiatisk Plads 2
1448 København K
27. oktober 1998
Kære Niels Helveg Petersen
Dansk Palæstinensisk Venskabsforeningen er bekendt med, at du i begyndelsen af november besøger Det Palæstinensiske Selvstyre og Israel og mødes med parternes ledelser. Venskabsforeningen hilser dette initiativ velkomment og ser frem til en mere aktiv dansk udenrigspolitisk indsats for at bidrage til en fredelig løsning – baseret på ret og ikke på magt.
Venskabsforeningen vil gerne benytte lejligheden til at henlede opmærksomheden på en række forhold som det vil være relevant at have med i drøftelserne, idet du selvsagt er helt opmærksom på at den nylige aftale i Washington på ingen måde repræsenterer noget gennembrud i retning af en endelig løsning. Reelt er der jo primært tale om, at Israel har afpresset palæstinenserne (og USA) indrømmelser som betingelse for at overholde tidligere aftaler.
Foreningen har med tilfredshed noteret sig, at der af instruksen til FN’s generalforsamling klart fremgår, at FN’s sikkerhedsråds relevante resolutioner (242, 338 og 425) skal være grundlaget for løsninger i Mellemøsten. Dette synspunkt er der et åbenlyst behov for at understrege over for Israel, og i forhold til Israel er der i øvrigt behov for at være særligt opmærksom på følgende:
For det første udvider israelerne i øjeblikket deres illegale bosættelser med ildevarslende hast – i lodret strid med Oslo-aftalen. Ved et besøg i begyndelsen af oktober konstaterede jeg ved selvsyn, at næsten alle bosættelser for øjeblikket udvider deres indhegnede territorium – og ødelægger/konfiskerer palæstinensisk ejendom og jord, som er i vejen herfor. Et projekt til bygning af markveje, som Venskabsforeningen i øjeblikket gennemfører med 4 millioner kr. i Danida-støtte, har ligeledes været udsat for chikane fra bosætternes side.
I samme forbindelse arbejder Israel generelt på at tømme de såkaldte C-områder for enhver palæstinensisk aktivitet, sådan at en fortsat besættelse kan forsøges begrundet. Denne politik rammer mest direkte beduinerne, som konstant bliver udsat for chikane.
For det andet arbejder Israel på at presse palæstinensere ud af Øst-Jerusalem. Det sker dels ved inddragelse af identitetskort, hvorved 1500 palæstinensere de seneste to år er frataget deres ret til at blive boende i byen, dels ved ødelæggelse af palæstinensiske huse. Her er tallet 27 for 1. halvår 1998, hvilket har betydet, at 287 personer har mistet deres hjem.
For det tredje fortsætter Israel med at forberede bosættelsen Har Homa på en bakketop lige klos op ad Bethlehems bygrænse. Der er nu anlagt veje, og de første huse vil snart blive bygget, medmindre projektet bliver stoppet.
For det fjerde hindrer Israel en udvikling af palæstinensisk økonomi. Dette sker blandt anden gennem import- og eksporthindringer, men fx også ved at kræve at skulle godkende oprettelse af virksomheder i palæstinensiske industrizoner. Chikanen har også ramt danske udviklingsprojekter, blandt andet inden for fiskeri.
For det femte må det understreges over for Israel, at det er uantageligt, at staten med Højesterets billigelse tillader tortur, at staten med Højesterets billigelse tillader tilbageholdelse af fanger som politiske gidsler, at landet fortsat bryder Genevekonventionen om adfærd i besatte områder, og at Israel har afvist at støtte oprettelse af Den Internationale Straffedomstol. Regeringen bør i lyset heraf anbefale Folketinget at suspendere godkendelsen af EU’s associeringaftale med Israel, sådan som bl.a også Mellemfolkeligt Samvirke har opfordret til.
Endelig går Venskabsforeningen ud fra, at du understreger over for udenrigsminister Ariel Sharon, at han på linie med Augusto Pinochet bør stilles for retten for sine krigsforbrydelser, med særlig henvisning til massakrerne i flygtningelejrene Sabra og Shatila, hvor over 2000 forsvarsløse blev myrdet i 1982
Samlet er der grund til at gøre det helt klart for den israelske regering, at alternativet til den nuværende fredsproces er tilbagetrækning fra alle besatte områder, herunder Øst-Jerusalem, uden forsinkelse og uden vrøvl. Samtidigt er der grund til opfordre regeringen til et opgør med bosætterbevægelsen.
Med hensyn til den palæstinensiske side er der også grund til at rejse kritik, og her vil Venskabsforeningen især henlede opmærksomheden på følgende forhold:
For det første har PNA ansvaret for, at op til 20 fanger er døde i selvstyrets fængsler – utvivlsomt under forfærdende vilkår. Hertil kommer en udbredt anvendelse af tortur, som bl.a. Amnesty International har dokumenteret.
For det andet har Selvstyret tilladt dødsstraf og for to personers vedkommende godkendt eksekveringen heraf. Venskabsforeningen rettede i den forbindelse en skarp kritik, en kritik vi opfordrer dig til at følge op.
For det tredje har Selvstyret stillet sig i vejen for en demokratisering af det palæstinensiske samfund, blandt andet ved at Yassir Arafat undlader at acceptere Det Lovgivende Råds lovvedtagelser. Det gælder også udskydelse af lokalvalg og blokeringer af afholdelse af nyvalg i fx fagforeninger. Konkret opfordrer vi dig til at understrege over for den palæstinensiske ledelse, at der naturligvis bør afholdes nyvalg til Det Lovgivende Råd, når dets valgperiode udløber med udgangen af februar 1999, sådan at de valgte kan stå til ansvar over for vælgerne.
Endelig vil vi bede dig udtrykke klar kritik af, at Selvstyret langt fra lever op til naturlige krav om god regeringsførelse. Omfanget af ansættelser af personer helt uden kvalifikationer er foruroligende højt, ligesom offentlige ansattes – herunder ministres – forbrug af midler til personlige formål er udbredt.
For en god orden skyld skal Foreningen dog understrege, at kritisable forhold i det palæstinensiske selvstyre på ingen måde kan begrunde en fortsat israelsk besættelse.
På det mere generelle område opfordrer vi dig til at informere begge parter om, at Operation Dagsværk til fordel for palæstinensiske unge d. 11. november synes at få større opbakning fra danske gymnasieelever end noget tidligere dagsværksprojekt.
Afslutningsvis vil Foreningen gerne understrege, at det nuværende tempo i fredsforhandlingerne med Israels helt utilstrækkelige rømning af besat område er uacceptabelt, og at palæstinenserne selvsagt ikke kan være tjent med at vente i årevis på realiseringen af en selvstændig stat ved siden af Israel.
Ved Oslo-aftalen blev der fastsat en tidsfrist på 5 år for en endelig løsning. Den frist er der grund til tydeligt at understrege over for Israel og gøre det klart, at den skal omfatte hjemvenden af flygtninge, fjernelse af bosættelser, en tilfredsstillende løsning for Jerusalem og ligelig adgang til fx vandressourcer.
Det hidtidige forløb har vist, at Palæstinensernes forhandlingsposition er af en sådan karaktér, at den ikke kan aftvinge Israel indrømmelser, som lever op til FN-resolutioner, Folkeretten og Menneskerettighederne. Omverdenen, herunder EU-landene, bør derfor støtte den palæstinensiske side langt mere effektivt end hidtil.
God tur og venlig hilsen
Ole Olsen
Formand