Af Ole Olsen
Jeg undrer mig vedholdende over at DF ser det som en vigtig politisk mission at hænge palæstinensere – som lever under hård besættelse – ud i danske medier, fx som det skete 10/1 i et indlæg af Peter Skårup.
Et nationalistisk parti som DF burde da endnu bedre end alle andre kunne forstå, at palæstinenserne først og fremmet ønsker at bo og leve i Palæstina og ikke at skulle leve i landflygtighed eller under apartheidlignende vilkår dikteret af israel.
Hvis så DF med åbne arme ville byde palæstinensiske flygtninge velkomme i Danmark, var der da en smule politisk sammenhæng. Men det er der ikke – kun billigt hetz.
Læserbrev bragt i Jyllandsposten den 16. januar 2011