Gazaindsamlingen er slut – en ny indsamling starter

Hans Nebel, DPV

Gazaindsamlingen er slut

– En ny indsamling går i gang:

Støt Demokrati og Træplantning i Palæstina

Det samlede beløb fra indsamlingen til Gaza er nået op på over 300.000 kr. Pengene er sendt til projektet From Poor Farmers to Poor Families i Gaza. Tak til alle, der har bidraget til det gode resultat. Indsamlere, I har i den grad været engagerede og ivrige efter at finde steder at stille indsamlingsbøsser op, til at passe dem, tømme dem og få pengene sat ind på kontoen. Tak ikke mindst for jeres imødekommenhed og medleven. Medlemmer, I har givet været med til at spytte i bøsserne og bidrage til det gode resultat.

I forbindelse med vores nye projekt, Demokrati og Træplantning i Palæstina, skal DPV selv bidrage med et beløb, mindst 50.000 kr. Hvert medlem får fem indsamlingsfoldere. Læs den venligst grundigt. Få den information, som den giver. Læs meget gerne mere om projektet på vores hjemmeside www.danpal.dk og i Nyhedsbrevet. DPV opfordrer til, at I bruger girokort eller Netbank til et bidrag stort eller lille, som det måtte passe sig for jer. Brug venligst de øvrige foldere til at give til nogle, der vil værdsætte at blive informeret, og som eventuelt vil give et bidrag.

På Dansk Palæstinensisk Venskabsforenings vegne

Hans Nebel, projektkoordinator

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg. Bogmærk permalinket.