Nye toner i det britiske parlament

Marianne Risbjerg Thomsen, Aljazeera Net

Nye toner i det britiske parlament

I en rapport d. 26. juli fastslår parlamentets  udenrigspolitiske komite: Mellemøstkvartetten er kørt fast. Indled forhandlinger med moderate grupperinger i Hamasregeringen i Gaza.

Og i en høring i Westminster Hall d. 21 juli om de israelske bosættelser krævedes ligeledes en række  kontante ændringer i britisk politik overfor Israel fra krav om bedre forbrugeroplysninger om importerede varer fra de illegale bosættelser til handelsboycot af Israel og nedlæggelse af alle eksisterende bosættelser.

Mellemøstkvartettens lammelse

Britiske parlamentsmedlemmer har opfordret regeringen til at tale med Hamas .  I den udenrigspolitiske komites rapport d. 26. juli fastslår de, at vestens politik med at afvise en dialog med Hamas, ikke har været nogen succes.

Rusland er i dag det eneste medlem af  fredsorganisationen ”Mellemøstkvartetten”,  der taler med Hamas, mens USA, FN og EU har afvist enhver dialog.

Parlamentskomiteen  udtaler i rapporten,  at den fastholder den anbefaling,  den fremsatte for to år siden , nemlig at regeringen skal engagere sig politisk med moderate grupperinger i Hamasregeringen i  Gazastriben.

” Vi konkluderer, at den fredsproces, som Kvartetten arbejder for vil være svær at gennemføre uden et større samarbejde med Hamas selv.”

Komiteen, der består af  parlamentsmedlemmer fra alle de store politiske partier siger, at den er chokeret over, at der her 6 måneder efter de militære kampe i Gaza stadigvæk ikke er underskrevet en fredsaftale mellem Israel og Hamas.

”Der er ikke sket væsentlige ændringer i de forhold, der udløste konflikten i Gaza”, fastslår rapporten.

”Vi konkluderer, at situationen åbner op for en fortsættelse af usikkerheden og en ny eskalering af vold.” 

En britisk åbning overfor Hamas vil ikke påvirke Israel

Herb Keinon, diplomatisk korrespondent for  The Jerusaslem Post , giver imidlertid udtryk for, at en ændret britisk holdning til Hamas ikke vil ændre Israels holdning til dem.

”Israels holdning har været den samme i en årrække” siger han. ” Israel nægter at forhandle med Hamas før de opfylder 3 betingelser: en anerkendelse af Israel som en jødisk stat (tidligere blot ”som en stat”.  Netanyahu har i juni 2009 ændret formuleringen til ”en jødisk stat”) ,  et stop for palæstinensisk terrorisme og en anerkendelse af alle tidligere aftaler mellem Israel og Palæstina” .

Kvartetten bør komme med tilskyndelser til Hamas

Komiteens rapport  understreger også, at de britiske parlamentsmedlemmer er bekymrede over den manglende tilskyndelse til at få Hamas til at ændre sin holdning.  Den foreslår, at England taler med moderate grupperinger i Hamas  for at tilskynde dem til at komme Kvartetten i  møde.

Zaki Chehab, forfatter til Inside Hamas og redaktør af tidsskriftet Al Hayat  opfordrer ligeledes vesten til at indgå i en dialog med bevægelsen.

” De er spærret inde i Gaza med Israel til den ene side, havet bag sig og total ægyptisk kontrol med grænsen mod syd.  Hamas  ønsker dialog med verden udenfor , og problemet er ikke at få Hamas til at indgå i en dialog, men spørgsmålet om hvad vesten kan tilbyde Hamas.”

I marts 2009 ændrede den britiske regering holdning til Hezbolla bevægelsen i Libanon, mens den stadigvæk afviser kontakt med Hamas.  Udenrigskomiteen udtaler, at ” den engelske regering bør forklare den forskel på Hezbolla og Hamas, bevægelser der begge indgår i folkevalgte parlamenter, som får den til at afvise en aktuel mulighed for at nærme sig moderate grupperinger i Hamas.”

Det engelske udenrigsministeries svar til komiteen

Udenrigsministeriet har svaret at det vil overveje anbefalingerne i rapporten omhyggeligt.  Fredsprocessen har en høj prioritet i regeringen, og den vil fortsætte med at arbejde hårdt for at opnå en retfærdig og varig fred.

Oversættelse og redigering:  Marianne Risbjerg Thomsen

Comments are closed.