Carter om Gaza: Beboerne behandles mere som dyr end som mennesker

Jimmy Carter, UNRWA

Carter om Gaza: Beboerne behandles mere som dyr end som mennesker

USA´s fhv. præsident var 16. juni i Gaza og holdt et indlæg ved en translokation af menneskeretsstuderende fra en UNRWA-skole. Ud over det helt konkret formål, som blev tilsat fin ironi, kom han naturligt ind på sin generelle vurdering af situationen i Gaza, herunder også med opfordringer til Israel og Egypten om at åbne grænserne:

Jeg (Carter) besøgte første gang Gaza for 36 år siden og igen i 80´erne og senere ved de succesfulde palæstinensiske valg. Skønt under besættelse, var samfundet her relativt fredeligt og løfterigt. Nu er jeg her igen, – efter at bomberne, missilerne, kampvognene, bulldozerne og den fortsatte økonomiske blokade har betydet død, ødelæggelse, smerte og lidelser til befolkningen. Det er tragisk, at det meste af det internationale samfund ignorerer råbene om hjælp, selv efter at beboerne i Gaza er blevet behandlet mere som dyr end som mennesker.I sidste uge forsøgte en gruppe israelere og amerikanere at komme ind i Gaza gennem Erez-tjekpointet, med legetøj og med udstyr til legepladser, rutschebaner, gynger, drager og et magisk slot for jeres børn. De blev stoppet ved indgangen og forhindret i at komme ind. Jeg forstår det sådan, at selv papir og vugger bliver kategoriseret som ”sikkerhedsrisiko”. Jeg har forsøgt at få en forklaring i Israel – men har ikke fået noget tilfredsstillende svar – for det findes ikke.

Ansvaret for denne frygtelige humanitære krise er i Jerusalem, Cairo, Washington og hos mange andre i det internationale samfund. Men disse overgreb (mod Gaza) må stoppe, forbrydelserne må undersøges, murene må fjernes og den basale ret til frihed må fås til også at gælde her.

Omkring halvdelen af Gaza´s halvanden million indbyggere er børn, hvis tilværelse er fyldt med fattigdom, sult, vold og desperation. More end 50.000 familier fik deres hjem ødelagt under krigen i januar og forældre sørger over de 313 børn som blev dræbt.

Vigtigt at undervise i menneskerettigheder

Forholdene i Gaza er grumme, men alt håb er ikke ude. Midt i modgangen fortsætter I med at stå for værdighed og beslutsomhed i arbejdet frem imod lysere tider. Derfor er uddannelse af børnene så vigtig.

Jeg er kommet til Gaza for at kunne hjælpe med at Verden får at vide, hvor vigtigt et arbejde I gør. UNRWA tager hånd om at de 200.000 børn i organisations skoler kan udvikle deres talenter, vise deres evner og hjælpe med at finde en vej til bedre forhold i fremtiden.

I studieplanen for menneskerettigheder indgår at lære børnene om deres rettigheder såvel som om deres pligter. UNRWA underviser om Verdenserklæringen om menneskerettigheder og om kampen for disse rettigheder verden over. Gaza børn lærer, at hvis du vil søge retfærdighed for dig selv, må du sikre dig, at din adfærd også betyder retfærdighed for andre.

De lærer, at det er forkert at affyre raketter som kan dræbe israelske børn. De lærer at vilkårlig fængsling og drab af politiske modstandere er uacceptabelt. De lærer at man skal bygge på lov, også her i Gaza.

Må jeg gratulere både UNRWA og de børn som har gennemført undervisningsplanen om menneskerettigheder med udmærkelse. De er morgendagens ledere.

Palæstinensiske håb til fremtiden

I tillæg til besættelsens tragedie, skaber manglen på palæstinensisk enighed en negativ stemning her i Gaza, i Ramallah og overalt på Vestbredden.

Palæstinensere vil mere end blot overleve. De håber at lede den arabiske verden, de håber at bygge bro mellem moderne politisk liv og traditioner som går tilbage til bibelsk tid. Den nation I og de vil bygge bør være pluralistisk og demokratisk – det nye Palæstina som de intellektuelle også drømmer om. Palæstina bør bruge det bedste fra Vest og fra Øst. Den palæstinensiske stat bør, lige som den palæstinensiske jord, blive et velsignet sted for alle. Jerusalem må deles blandt alle de som elsker byen, kristne, jøder og muslimer.

Obama vil gøre en indsats

I kraft af de nye ledere I Washington, vil mit land sætte sig i spidsen for fødslen af et nyt Palæstina. Vi fik alle nyt håb og opbakning med præsident Obamas nylige tale i Cairo.

Præsident Obama´s løfte om at få gang i det israelsk-palæstinensiske diplomati baseret på princippet om to stater til to folk må hilses velkomment. Visionen om to suveræne stater som naboer er ikke ord opfundet til lejligheden. Den danner grundlag for bæredygtige løsninger i hele regionen, også i Libanon og Syrien.

Vi ved alle, at et nødvendigt skridt er at stoppe blokaden af Gaza – som står i vejen for halvanden million menneskers daglige liv og fornødenheder. Aldrig før i historien er et så stort samfund blevet mishandlet af bomber og missiler og derefter forhindret i at genopbygge. Spørgsmålet om hvem der regerer Gaza udgør ikke nogen forhindring. Som Verdensbanken har påpeget, kan midler blive kanaliseret på en række måder og gennem effektive organisationer.

Selv om finansiering er til rådighed, har ikke en eneste sæk cement eller et eneste stykke tømmer fået lov til at passere de lukkede grænser fra Israel og Egypten. Jeg har ved selvsyn konstateret, at der kun er ubetydelige fremskridt at spore på dette felt.

Mit land og vore venner i Europa bør gøre hvad der er nødvendigt for at presse Israel og Egypten til at tillade materialer at komme ind i Gaza. Samtidigt må det være slut med raketter og morterer som rammer israelske borgere.

Jeg mødtes i denne uge med forældrene til korporal Gilad Shalit, og jeg har et brev som jeg håber at kunne aflevere til deres søn. Jeg har også mødt mange palæstinensere som beder om frihed for deres 11,700 kære som Israel holder fanget, herunder 4000 kvinder og børn. Mange har været holdt i fangenskab i årevis uden dom og uden adgang til familie eller retshjælp. Fornuftige forhandlinger og en fredsløsning kan afslutte lidelserne for begge sider.

Jeg ved at det er svært lige nu omgivet af frygtelige ødelæggelser at se en fremtid i uafhængighed og værdighed for en palæstinensisk stat, men det mål må og skal opnås. Jeg ved at det er svært for mange af jer at acceptere Israel og leve i fred med dem, som er skyld i jeres lidelser. Imidlertid kan en palæstinensisk stat ikke oprettes på bekostning af Israels sikkerhed, ligesom Israels sikkerhed ikke kan være på bekostning af en palæstinensisk stat.

Hamas viser vilje til ansvar

I sin tale i Cairo, sagde præsident Obama, at Hamas har opbakning blandt palæstinensere, men også at organisationen har ansvar. For at spille en rolle i opfyldelsen af palæstinensiske målsætninger, og for at skabe palæstinensisk enhed, må Hamas gøre en ende på vold, acceptere eksisterende aftaler og anerkende Israels ret til at eksistere.

Jeg har opfordret Hamas´ ledere til at acceptere disse vilkår, og de har givet udtryk for at de er parate til at gå ind i fredsprocessen og deltage i opbygningen af en uafhængig og retsbaseret stat.

Khaled Mashaal (Gaza´s øverste leder) har forsikret mig om, at Hamas vil acceptere en endelig løsning, forhandlet mellem Israel og palæstinensiske myndigheder, hvis det palæstinensiske folk bakker op om en sådan ved en folkeafstemning. Hamas har også tilbudt at gå med i en gensidig våbenhvile på Vestbredden og i Gaza. Desværre vil hverken de israelske ledere eller Hamas acceptere præmisserne fra Oslo-aftalerne fra 1993, men det ser nu ud til, at det arabiske fredsinitiativ (fra 2003) får tilslutning fra alle sider.

Jeg har personligt overværet frie og fair valg i Palæstina, da Yasir Arafat og Mahmoud Abbas blev valgt og da repræsentanter blev valgt til jeres lovgivende forsamling. I håber at jeg kan komme tilbage om et år til tilsvarende løfterige valg, som vil forene alle palæstinensere som søger en stolt og sikker fremtid.

Oversat (+ overskrifter) af Ole Olsen.

Originaltekst på http://www.un.org/unrwa/news/statements/DUO/carter_human_rights_graduation_jun09.html

Comments are closed.