Palæstinensernes forhold er værre end nogen sinde
Israel har overhovedet ikke taget hensyn til de internationale opfordringer, og palæstinensernes forhold er værre end nogensinde. Det siger en ny rapport fra 22 europæiske bistands- og nødhjælpsorganisationer, der har evalueret Mellemøst-Kvartettens resultater siden Annapolis
Der er nu gået næsten et år, siden den såkaldte kvartet – FN, USA, EU og Rusland – fremlagde en plan, der skulle gøre 2008 til et gennembrud for fredsprocessen mellem Israel og Palæstinenserne. Men intet tyder på, at dette vil ske, for palæstinensernes forhold er ikke blot ikke blevet forbedret, de er værre end nogensinde.
Det er det barske budskab, der udsendes af 22 nødhjælpsorganisationer, deriblandt Christian Aid, Oxfam og Folkekirkens Nødhjælp, Det sker i rapporten »The Middle East Quartet: A Progress Report«.
Den blev udsendt den 25. september som oplæg til det møde, som Kvartettens medlemmer skal holde den 27. november i år – på årsdagen for fredsmødet i den amerikanske by Annapolis. På mødet i 2007 blev der fremsat en række krav til begge partner for at fremme fredsprocessen, og det er disse krav der nu måles på.
Men konklusionerne er nedlslående. »Med mindre der sker en hurtig og dramatisk forbedring, må man spørge om, hvad fremtiden er for Kvartetten«, siges det i rapporten.
Langt flere nye bosættelser
Bosættelserne på palæstinensisk jord er et eksempel på, hvor galt det er gået. Skønt Kvartetten har vendt sig imod de mange nye ulovlige bebyggelser, bygges der stadig flere. Alene i det palæstinensiske Østjerusalem er der siden november 2007 sat et byggeri af næsten 1800 boliger i gang – mere end i de tre foregående år tilsammen.
Israel har intet gjort for at standse denne udvikling, og Kvartetten har ikke tilstrækkelig kraftigt draget den israelske regering til ansvar.
Kvartetten har heller ikke gjort noget for at få fjernet de mange vejspærringer og andre chikaner, der gør det umuligt for palæstinenserne at leve et normalt liv.
Heller ikke Gazas forhold er blevet forbedret væsentligt. Der leveres ganske vist nu mere brændstof til området end for nogle måneder siden, men slet ikke i det nødvendige omfang. Og den humanitære hjælp har større problemer end før med at komme frem.
Kun på et eneste punkt kan Kvartetten vise fremskridt. Den har fået betydelige tilsagn om økonomisk støtte til palæstinenserne – mellem 40 og 50 milliarder kroner. Pengene kan blot ikke bruges til noget på grund af de uheldige forhold, som israelerne har skabt.
Næsten 40 procent er spærret land
Rapporten skønner, at spærringer, bosættelser og den opførte mur betyder, at næsten 40 procent af jorden på Vestbredden er spærret land for de palæstinensiske beboere. Bønder kan ikke komme frem til deres marker og brønde, børn kan ikke komme i skole, og folk har svært ved at komme til butikker, markeder og sygehuse.
Det oplyses, at Israel siden november 2007 har oprettet 48 nye vejspærringer, så der ialt nu er 609. I enkelte tilfælde er der sket forlængelse af åbningstiden, men der er ikke sket nedlæggelser af selve spærringerne.
Israelske ødelæggelser har i en femårig periode kostet palæstinenserne over 6 milliarder kroner, og adgangen til vand er blevet drastisk forringet. Hvor brøndene på Vestbredden i 1967 ydede 45 millioner kubikmeter vand om året, yder de nu kun 24 millioner kubikmeter.
Store problemer i Gaza
I Gaza er der ingen vejspærringer, men Israel bliver – trods sin tilbagetrækning fra området – ved med at kontrollere adgangen til området, ligesom israelerne har kontrol med skattevæsen og forsyning med vand, olie og elektricitet.
Hvor der i april 2007 kom knap 6.000 lastbiler med humanitære forsyninger ind i Gaza, lå antallet i den tilsvarende måned året efter på omkring 1500. Mere tillod Israel ikke.
Og da der ikke kommer nok olie ind i området til dets lastbiler, ophober der sig store mængder affald på gaderne, fordi man ikke har lastbiler nok til at fjerne det.
Som det hedder, er vilkårene for de 1,5 millioner mennesker i området værre, end de har været på noget tidspunkt, siden israelerne besatte området i 1967.
(Rapporten kan i sin helhed læses ved at klikke her (på engelsk))