Israel – en jødisk stat eller en stat for alle dets borgere
Længe leve israelsk demokrati! I sidste uge gav den israelske højesteret den kendelse, at det er ”for tidligt” (!) at afsige kendelse om at fratage det tidligere israelske Knesset-medlem (MK) Azmi Bishara hans israelske statsborgerskab og stoppe med at betale hans pension som tidligere medlem af parlamentet. De ikke-ærede dommere henstillede til sagsøgeren, Verdens-Likud-formanden Danny Danon, først at henvende sig til en anden juridisk instans og kun komme tilbage til højesteret hvis hans anmodning afslås.
Azmi Bishara er en palæstinensisk borger i Israel, grundlægger af, og i mange år formand for, Balad-partiet – Den Nationale Demokratiske Alliance – , tidligere medlem af Knesset, politisk aktivist og en fremtrædende intellektuel. I 2006 tog han til Libanon for at møde Sheikh Hassan Nasrallah, som han havde gjort mange gange før, sammen med andre arabiske politiske ledere og med fuldt kendskab og de facto grønt lys fra de israelske myndigheder. En hysterisk højrefløjskampagne (og til tider spillede visse venstrefløjselementer også en beskidt rolle) mod ”Bisharas forræderi” fik den israelske anklagemyndighed til at omvende sin politik over for disse møder og beslutte at sigte ham retrospektivt for ”at hjælpe fjenden i krigstid”.
Lad os starte med pensionsspørgsmålet: pension er den pågældende persons private ejendom for hvilken hun/han har betalt rede penge hver måned i sine arbejdsår. At tage pensionen tilbage er røveri ved højlys dag. Man kan antage at en domstol i et kapitalistisk system, selv hvis det system definerer sig selv som en ”jødisk-demokratisk stat”, ikke vil tillade et sådant angreb på den hellige private ejendomsret. Men hvem ved?
Den anden trussel er meget mere alvorlig. At ophæve statsborgerskab er en af egenskaberne ved et totalitært samfund. Sovjetunionen gjorde det, såvel som den franske stat under Pétain og Nazi-Tyskland, især når det angik jøder. I et demokrati er statsborgerskab derimod ukrænkeligt. Israel er imidlertid et usædvanligt tilfælde af demokrati, en jødisk-demokratisk stat, og som Knesset-medlem Jamal Zahalka ofte forklarer med sin sans for humor: ”Den er et demokrati for sine jødiske borgere og en jødisk stat for sine arabiske borgere”.
Ingen har mere end Azmi Bishara medvirket til den offentlige debat vedrørende spørgsmålet om statsborgerskab og demokrati; og det politiske slogan ”Israel må blive en stat for alle dets borgere”, som blev taget op af flere progressive lister i deres politiske platform for de nationale valg, identificeres med Azmi Bisharas navn. Det er bestemt ikke noget tilfælde at den fransk-israelske instruktør Simone Bitton har givet sin film om det ukonventionelle Knesset-medlem navnet ”Borger Bishara”, for lederen af Balad er pioneren for en kritisk overvejelse om arten af det israelske regime og de nødvendige betingelser for at omdanne det til et demokrati som er navnet værd.
Borger Azmi bliver nu truet med at miste sit israelske statsborgerskab og beviser med sin egen personlige legale status hvad han har argumenteret for i mere end to årtier: at så længe Israel vil fortsætte med at være en jødisk stat, kan det ikke være ”en stat for alle dets borgere”, hvad der er et kerneelement i definitionen af en demokratisk stat.
September 2008
Michael Warschawski, Alternative Information Center (AIC)
Oversat fra engelsk for DPV af Jørgen Nyeng