Europæiske parlamentarikere kræver øjeblikkelig løsladelse af 45 palæstinensiske parlamentsmedlemmer tilbageholdt af Israel

www.amin.org

Europæiske parlamentarikere kræver øjeblikkelig løsladelse af 45 palæstinensiske parlamentsmedlemmer tilbageholdt af Israel

Bruxelles, 6. juni 2007 – 45 medlemmer af Europaparlamentet fra forskellige politiske grupper har besluttet at udtrykke deres solidaritet med 45 palæstinensiske kolleger der er fængslet af Israel, og opfordrer til deres øjeblikkelige og betingelsesløse løsladelse.

Alle de 45 MEP’er rejste sig symbolsk i plenarforsamlingen, lige før begyndelsen af debatten med Hr. Solana om situationen i Mellemøsten, som repræsentanter for de 45 medlemmer af Det Palæstinensiske Lovgivende Råd (PLC) som er tilbageholdt i de israelske fængsler i klar overtrædelse af den internationale lov.

“Hver af os, MEP’er, er dybt bekymret over fængslingen af præsidenten og 1/3 af medlemmerne af Det Palæstinensiske Lovgivende Råd, demokratisk og lovligt valgte af det palæstinensiske folk”, sagde MEP’erne i deres erklæring.

Gennem dette initiativ vil medlemmer af Europaparlamentet stærkt fordømme disse arrestationer foretaget af den israelske hær, men også påminde om årsdagen for begyndelsen af den israelske militære besættelse af de palæstinensiske territorier som har varet nøjagtigt 40 år i dag.

“Vi er dybt bekymret ikke kun for de 45 PLC-medlemmers skæbne, men også for de nær ved 11000 palæstinensiske politiske fanger der for tiden er fængslet af den israelske hær, uden en rigtig retssag og ofte brutalt bortført af de israelske soldater. De må løslades, og samtidig må også den israelske soldat Gilad Shalit frigives af den palæstinensiske gruppe som kidnappede ham i Gaza-striben, som en udveksling af fanger” – fastslår Luisa Morgantini, et af de 45 MEP’er der deltager i initiativet.

“40 års militær besættelse er nok: nu er det påtrængende at gennemføre en politisk løsning af konflikten, baseret på “to folk og to stater”, og det er nødvendigt at Det Palæstinensiske Lovgivende Råd vil kunne fortsætte dets aktivitet, i stedet for at man forhindrer dets arbejde på grund af kontrolposterne, arrestationerne og de summariske drab som holdes i gang af den øjeblikkelige israelske politik med militær besættelse”, konkluderede Luisa Morgantini.

Medlemmer af Europaparlamentet som deltager i initiativet:

Adamou Adamos, Andria Alfonso, Aubert Marie-Hélène, Auken Margarete, Beer Angelika, Brepoels Frieda, Bourzai Bernadette, Bowis John, Carnero Gonzàlez Carlos, Cohn-Bendit Daniel, Davies Chris, De Brún Bairbre, De Keyser Véronique, Demetriou Panayiotis, De Rossa Proinsias, Evans Jill, Flautre Hélène, Gottardi Donata, Guerreiro Pedro, Hammerstein Mintz David, Isler-Béguin Marie-Anne, Kasoulides Ioannis, Kratsa-Tsagaropoulou Rodi, Locatelli Pia Elda, Lucas Caroline, Madeira Jamila, Matsakis Marios, McMillan-Scott Edward, Menendez Del Valle Emilio, Meyer Pleite Willy, Morgantini Luisa, Napoletano Pasqualina, Patrie Béatrice, Portas Miguel, Purvis John, Resetarits Karin, Romeva i Rueda Raül, Roure Martine, Saïfi Tokia, Savi Toomas, Sudre Margie, Svensson Eva-Britt, Toussas Georgios, Triantaphyllides Kyriacos, Wurtz Francis.

Fra www.amin.org

Oversat fra engelsk for DPV af Jørgen Nyeng

Comments are closed.