Fortsæt din kamp: Åbent brev til Azmi Bishara

Juliano Mer Khamis, The Electronic Intifada

Fortsæt din kamp: Åbent brev til Azmi Bishara

Juliano Mer Khamis, The Electronic Intifada, 30.04.2007

Azmi, kære broder,

Du var klarsynet nok til at se hvad der var på vej – sikkerhedsstyrkerne besluttede i samarbejde med Israels retssystem at gribe ind over for, hvad de kalder “den strategiske trussel” fra Israels palæstinensiske borgere og skaffe deres ledere af vejen.

De ønsker at vende tilbage til krigsretslovens dage – til frygt, til passersedler, til sikkerhedsstyrkernes skumle celler, til den tid da kun kollaboratører kunne gøre krav på i det mindste nogle af deres rettigheder. Inden for 1967-grænserne anvendte Israel ikke de metoder, det nu tager i brug i de Besatte Palæstinensiske Områder (BPO).

Der henrettede det ikke folk uden rettergang, det godkendte ikke massearrestationer, det fremtvang ikke udsultning eller ødelagde infrastrukturer. Nu hævder Israel som “det eneste demokrati i Mellemøsten” at fungere i overensstemmelse med retfærdige og lovlige midler.

Men “loven” – det er sikkerhedsstyrkerne og politiet; regeringens juridiske rådgivere og retssystemet er fuldtidsansatte funktionærer. Dommen over dig var vedtaget endog før anklagerne mod dig var blevet offentliggjort og du har ingen mulighed for at bevise din uskyld over for disse krigsforbrydere.

De taler et andet sprog end vores – i deres øjne er enhver, der vender sig mod krig og ønsker en fredelig sameksistens mellem to nationer at betragte som en forbryder og bliver forfulgt.

Man kan ikke føre en politisk kamp fra vidneskranken. De vil ikke tillade dig at insistere på, at du kæmper for begge nationer. Ved politistatens retsinstanser vil de binde et reb rundt om halsen på dig.

Den israelske hærs pinefulde fiasko over for den Libanesiske Modstandsbevægelse, får dem til at gå amok. Over for en sådan slagen og grusom herskerklikke, må vi optræde med klogskab og intelligent.

For en frihedskæmper, der finder sin vej frem blokeret af en militære enhed er det, når alt kommer til alt, fornuftigere at trække sig tilbage, eller at undslippe og afvente et mere gunstigt tidspunkt for at besvare beskydningen – og her taler jeg ikke om levende ild, men om tankens og det skrevne ords “ild”.

Azmi, kære broder – de er bange. De skrækslagne kommandører og deres soldater er bange. Jeg støder hyppigt på dem i flygtningelejren i Jenin, hvor de skyder mod børn, der drister sig til at kaste et blik gennem et vindue over gadehøjde, eller til at se rundt om et gadehjørne.

Du udgør åbenbart en ‘strategisk trussel’ mod den ‘jødiske stat’. Det lader til, at vores vision om ‘en stat for alle borgerne’ er en trussel mod Israels faktiske eksistens, som et land hvis oprettelse bygger på magt over, kontrol med og diskrimination af en anden nation.

Idéer om lighed eller om den sameksistens, som BALAD* er udtryk for, fratager Israels regering det væsentligste element til retfærdiggørelse af statens eksistens – magt, despotisme, adskillelse, racisme, afspærringer og hegn.

Azmi, kære broder – du løb ikke din vej !

Du gjorde dygtigt brug af betingelser og omstændigheder og formåede at undgå den henrettelsesgruppe, som ‘retssystemet’ konfronterede dig med. Som en hærdet kriger undgik du sikkerhedsstyrkernes kugler og gik under jorden. Og det gør ingen forskel om du fandt tilflugt i Galilæa, Qatar, Dubai eller Cairo.

Mange vil opfordre dig til at vende tilbage. Mange andre ville fryde sig over at se dig rådne op i sikkerhedspolitiets fængsler. Der er andre, der vil være villige til at ofre dig – til at lade dit mod skjule deres hjælpeløshed og frygt.

Enhver slags mudderkastere vil spire frem ligesom paddehatte efter et regnvejr og insistere på, at ledere ikke forlader deres flok. De vil kalde dig en kujon og meget andet. Lyt ikke til deres kommentarer om ‘mod og offervilje’.

Lyt ikke til dine politiske modstandere derhjemme, som vil opfordre til at du skal klynges op på en offentlig plads. Fortsæt din kamp fra udlandet lige som så mange andre fremtrædende skikkelser har gjort det. Hvad er livet i eksil hvis ikke offervilje?

Og vær forvisset om, at den dag vil komme, da du man vende hjem, båret på dine kammeraters skuldre.

Vi har altid lovprist de frihedskæmpere, som det lykkedes at undslippe sikkerhedsstyrkernes fangehuller. Vi glæder os, når guerillakæmpere af deres kammerater bliver befriet fra deres indespærring. Vi hylder din succes over for denne marionetregering og afsløringen af dens sande natur.

Du undslap ikke en arrestation. Du undgik at blive henrettet uden dom – “målrettet fjernelse” i den lokale jargon. Velsignet være du for det.

Hilsen fra Juliano Mer Khamis

Oversat fra engelsk for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen

Comments are closed.