Debatmøde: Stor enighed men begrænset optimisme

Dagmar Dinesen, DPV

Debatmøde med Mogens Lykketoft og Villy Søvndal:

Stor enighed men begrænset optimisme

 

Debatmødet med Mogens Lykketoft og Villy Søvndal var præget af stor enighed men desværre af begrænset optimisme. På trods af at Baker-Hamilton rapporten er udtryk for, at der er ”et andet U.S.A.”, der er villig til at gøre e indsats for freden i Mellemøsten,” tror begge debattører mere på EU som forandringsskabende kraft.

 

På debatmødet som fandt sted den 27. februar i Forsamlingshuset i København, sagde Villy Søvndal, at Baker-Hamilton rapporten viser, at der findes et andet USA end Bush’s USA. Rapporten kæder situationen i Irak sammen med hele Mellemøsten og påpeger den palæstinensiske konflikts betydning for hele regionen. Den påpeger nødvendigheden af forhandling også med regimer, man ikke bryder sig om, nemlig Syrien og Iran. 

 

Utrygge israelere

Villy Søvndal mener ikke, at Israel og palæstinenserne selv kan finde en løsning. Bush har ikke bidraget til en løsning overhovedet. Han har accepteret to-statsløsningen, men det er ikke nok, når man intet foretager sig, sagde Søvndal.

Israel er klart den stærke, men sådan ser israelerne ikke sig selv, påpegede Villy Søvndal. Mange israelere føler sig utrygge og vil forlade landet. Forudsætningen for fred og sikkerhed er, at Israel lever op til FN-resolutionerne og at Israel trækker sig tilbage til 1967-grænserne. Endvidere må muren fordømmes og bosættelserne rømmes.

Søvndal understregede, at der skal tages hensyn til såvel israelernes som palæstinensernes følelse af usikkerhed og at man ikke skal acceptere nogen form for dobbeltmoral på området.

Hvad angår Syrien må landet opgive støtten til Hizbollah og stoppe attentaterne i Libanon. De tilfangetagne iraelske soldater må frigives og så skal landet anerkende Israel, sagde Søvndal.

 

Gå i dialog med Iran og Syrien

Mogens Lykketoft bekræftede, at han og Villy Søvndal stort set mener det samme.

Invasionen af Irak og evt. også Iran er i strid med Danmarks interesser og i virkeligheden også med USA’s og Israels interesser. Irak er den farligste fejltagelse, der er sket, mener Mogens Lykketoft. Mange eksperter forventer et angreb på Iran, hvilket indeholder potentiale til at sprænge ikke kun Iran, men store dele af verden i luften. I stedet for at fortsætte den politik, som tilstræber regimeskifte, skulle man hellere ændre opførse og gå i dialog. Syrien har en meget stor interesse i forhandlinger. Syrien har modtaget over en mio. flygtninge og trænger til aflastning. Iran har en meget stor interesse i at tiltrække investeringer og i at opnå garanti for ikke at blive løbet over ende.

Man må finde frem til de interesser, der er i spil. Hvad skal der til for at bevæge situationen?

 

Israel skal presses

Israel-Palæstina-situationen er fortvivlende. Israel får ikke fred, så længe de handler som de gør, sagde Lykketoft. Lykketoft påpegede, at sidst USA har talt Israel imod, var under Madrid-forhandlingerne, mens James Baker var udenrigsminister. Der skal være et ydre pres, ellers sker der ikke noget. Blair har prøvet, fordi han ser, at europæisk sikkerhed er i fare, men det manglende resultat af Blairs anstrengelser er også bevis på, at han ikke kan få USA til at ændre holdning. Det kan Baker-Hamilton rapporten heller ikke, konkluderede Lykketoft.

Hele håndteringen af Hamas-regeringen har været forkert. Selvfølgelig skal der være våbenhvile, men kravet om forlods anerkendelse af Israel er ikke konstruktivt, sagde Lykketoft.

 

Større rolle til EU

Mogens Lykketoft påpegede, at der efter Israels krig med Hizbollah dog var kommet fredstropper i Libanon, og han mente, at der også bør være en fredsstyrke i Palæstina. Både europæere, amerikanere og arabere skal lægge sig imellem rent fysisk..

På et spørgsmål om, hvad EU kan gøre, f.eks. finansiere en samlingsregering, selv om USA ikke støtter den, svarede Villy Søvndal, at han ikke kan forestille sig, at EU ikke vil støtte en samlingsregering. Desuden sagde han, at EU kan finansiere ufatteligt meget.

En spørger erklærede sig enig i, at der skal være pres udefra og henviste til, at EU kunne ophæve samhandelsaftalen med Israel, men Mogens Lykketoft mente, at det var underordnet.

Villy Søvndal mente, at EU må spille en langt større rolle ved at støtte afsætning af palæstinensiske varer og yde støtte til økonomisk udvikling. Ellers får Iran rollen som den store donor med den radikalisering, der følger med dette.

Lykketoft så også faren ved at overlade sponsorrollen til Iran og Saudi Arabien. Man må håbe, at der kommer et krav fra Europa. Blair burde måske drage den lære at han skal slå sig sammen med EU, konstaterede Lykketoft.

 

Dagmar Dinesen

Comments are closed.