Avocadoer og diamanter er omdrejningspunktet i boykotten af israelske varer

Moyiga Ndunu, The Electronic Intifada

Avocadoer og diamanter er omdrejningspunktet i boykotten af israelske varer

Af Moyiga Ndunu, The Electronic Intifada 28.01.2007

JOHANNESBURG, Jan. 26 (IPS)- En telefonopringning fra en sydafrikansk fagforeningsmand om at landsdækkende supermarkedskæder skal holde op med at importere avocadoer fra Israel kunne omsider til syvende og sidst føre til et forbud mod al import fra den jødiske stat, hvis aktivister fra fagforeninger og menneskerettighedsorganisationer kan sætte deres krav igennem.

Katishi Masemola , generalsekretær i Food and Allied Workers Union (FAWU) meddelte tidligere i denne uge Sydafrikas supermarkedskæder, at Israel producerer avocadoer under “slavelignende vilkår”. Han fortæller, at ILO (International Labour Organization) forbyder anvendelse af børnearbejde som , hævder han, Israel anvender på avocado-plantagerne.

IPS rettede henvendelse til den israelske ambassade i Pretoria, Sydafrikas hovedstad for at få en kommentar.

Den svarede ikke på IPS’s henvendelse. Masemola sagde i et interview til IPS: ”Israel besætter en del af Palæstina og modarbejder dets udvikling frem mod en palæstinensisk stat. I de besatte områder bliver der dyrket avocadoer under slavelignende vilkår. Israelske farmere hyrer palæstinensiske børn og aflønner dem med pebernødder”.

“Omfanget af importen af avocadoer til det sydafrikanske marked fra Israel er ubetydelig. Det udgør blot 2% af det totale kvantum avocadoer fra oversøiske og lokale dyrkere.”, sagde han. “Supermarkederne kan klare sig uden

den smule”.

Derek Dorkin, Direktør i den Sydafrikanske Avocadodyrkeres Sammenslutning (SAAGA) fortalte, at Sydafrika producerer 100.000 tons avocadoer om året. ”Mellem 40.000 og 45.000 tons bliver eksporteret. Resten bliver solgt til lokalt forbrug”, fortalte han IPS fra sin organisations hovedkvarter i Tanzeen, en fire timers køretur fra Sydafrikas handelscenter i Johannesburg.

“Sydafrika importerer en beskeden mængde avocadoer uden for sæsonen (november-februar) mens vi ikke selv producerer avocadoer. Mange af de importerede acocadoer kommer fra Spanien”, sagde han.

I et brev af 16. Januar til Shaheed Mohamed, koordinator i den sydafrikanske afdeling af Koalitionen for Sanktioner imod Israel, fortalte Brian Webers, markedsføringsdirektør for Shoprite Checkers, en toneangivende supermarkedskæde, at Shoprite Gruppen kun importerede 1.2 % af 6.800.000 avocadoer, som den solgte, fra Israel.

“Vi købte 93.85 % af avocadoerne lokalt og importerede 5.03 % fra Spanien og Kenya”, sagde han. Weyers sagde, at det ikke var avocado-sæson, og at det var derfor, at de var tvunget til at de var tvunget til at ty til alternative forsyningskilder.

“Hvad angår importerede avocados, blev de købt af et selskab i Israel, Carmel Agrexco, som vi er sikre på også har mange arabiske dyrkere til at forsyne sig med avocadoer til eksport“, sagde han.

“Vi vil også påpege, at Shoprite ikke er det eneste selskab i Sydafrika, som sælger israelske produkter. Nu kan vi købe israelske tangeringer,grapefrugter og sharonfrugter i de fleste af vore konkurrenters varehuse i Cape Town”, sagde han.

Da IPS begyndte at undersøge sagen, viste det sig at debatten om frugt blot var toppen af isbjerget. “Der er ikke blot tale om avocadoer. Den største post, som bekymrer os er diamanter. Israel importerer diamanter fra Sydafrika, sliber dem og skærer dem til og sælger dem tilbage til Sydafrika for næsten ti gange deres oprindelig pris. Israel gør det samme med guld”, fortalte Mohamed IPS over telefonen fra Cape Town.

Israel importerer diamanter til en værdi af 3.000.000.000 Rand (ca.$ 430.000.000) årligt fra Sydafrika. Israel selv producerer ikke en eneste diamant. Og dog stammer 30% af dets bruttonationalprodukt fra diamanter. Diamanterne kunne slibes og skæres til i Sydafrika for at skaffe jobs til de anslået 40 % arbejdsløse sydafrikanere”, sagde han.

I de seneste 12 måneder har De Beers – det førende diamantgraverforetagende i Sydafrika – afskediget 1.200 ud af dets over 10.000 arbejdere, ifølge Rivonia Mura Khosi, fagforeningsleder ved De Beers mine i Kimberley i Sydafrika.

Derudover vil de afskedige 400 flere arbejdere. I næste uge skal vi have møde med ledelsen om spørgsmålet. Hvis vi kan undgå afskedigelserne, så meget desto bedre for os, sagde han i et interview til IPS. “Hvis ikke, vil vi prøve at forhandle en god pakke på plads for dem. Det bliver svært”.

Den anti-israelske koalition i Sydafrika vokser langsomt. “Vi er endnu ikke fremkommet med en opfordring til at iværksætte sanktioner imod Israel. Vi ved, at Israel begår grusomheder mod palæstinenserne. Men vi er på vej. Der er kun et spørgsmål om måneder”, sagde Masemola.

‘Vi opfordrer til mobilisering af Sydafrikas arbejdere. Vi ønsker, at alle diamanter fra Israel skal behandles som konfliktramte diamanter. Vi, opfordrer til ikke at købe diamanter fra Israel”, sagde Masemola. En international kampagne rettet imod israelsk forarbejdede diamanter er ved at blive planlagt til februar måned i Sydafrika, Storbritannien, Canada, Australien og Irland.

For sit eget vedkommende benægter De Beers Gruppen at gøre noget forkert. “100 % af De Beers diamanter er certificerede som konfliktfri. Lige nu er mindre en 1 % af verdens diamanter konfliktramte.

Samtidigt med at mere end 99 % af rådiamanter i dag er certificerede som stammende fra konfliktfri kilder, praktiserer diamantindustrien en nul-tolerance over for konfliktramte og vil ikke helme før konfliktramte diamanter er forsvundet fra markedet.”, siger den på sin hjemmeside.

“Mens der nu hersker fred i Sierra Leone, er Liberia, Republikken Congo (også kendt navnet ‘Congo-Brazzavilla’) og Elfenbenskysten genstand for FN-sanktioner“, tilføjer den.

Efter skemaet fra Kimberley certificeringsprocessen i 2003, som omfatter 71 lande, skal diamanter være konfliktfri. Processen blev foranlediget i diamantrige afrikanske lande, involveret i konflikter, der har krævet hundredtusinder af liv.

I Afrika opererer Mohameds koalition i Marokko og Ægypten. Sydafrika er værtsland for den eneste afdeling – så vidt vides – i Afrika syd for Sahara. Mohameds fire kollegaer deltog i World Social Forum (WSF) 20.-25. Januar i Nairobi, Kenya, hvor de organiserede en demonstration imod Israel.

Mohamed sagde, at koalitionen også er rettet imod Sydafrika for dets salg af reservedele til fly og helikoptere til Israel. Han sagde, at Israel anvender kamphelikoptere imod palæstinenserne. “Indirekte er vi impliceret i israelske soldaters mord på uskyldige palæstinensere”, sagde han.

Den sydafrikanske regering, som ikke har indført sanktioner eller boykotforordninger mod israelske varer, anses for at være propalæstinensisk på grund af de historiske bånd mellem ANC (African National Congress) og PLO (Palestine Liberation Organization).

Det nu hedengangne apartheidregime havde et nært samarbejde med den jødiske stat.

Oversat fra engelsk for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg, Kommentarer. Bogmærk permalinket.