Stop de jødiske barbarer i Hebron

Yosef (Tommy) Lapid, Jerusalem Post

Stop de jødiske barbarer i Hebron

Af Yosef (Tommy) Lapid, Jerusalem Post 17.01.2007

Den kvinde, som viser sig at bære navnet Yifat Alkobi, den jødiske kvinde, der i Hebron konfronterede, spyttede på, forbandede og truede sin arabiske nabo, som var spærret inde i sit eget hjem, forekom mig på en eller anden måde bekendt.

Gradvist fandt jeg fra mine barndomserindringers spindelvæv frem til billeder af en ungarsk nabo i Novi Sad, som plejede at stå i indgangen til sin bolig og forbande os hver gang vi gik forbi og ud på gaden – helt lige som Yifat Alkobi.

Når vi – og det med rette – beslutter aldrig under nogle omstændigheder at sammenligne jøders adfærd med nazisters, glemmer vi at antisemitismen blot nåede sit højdepunkt i Auschwitz.

Den havde eksisteret, var aktiv, skræmmende, skadelig og uanstændig – helt lige som i Alkobis udgave- også i de år der gik forud for Auschwitz. Og bag lukkede vinduer skjulte der sig skrækslagne jødiske kvinder, helt på samme måde som den arabiske kvinde fra Abu Isha-familien i Hebron.

Det er utænkeligt at erindringen om Auschwitz skulle tjene som et påskud til at ignorere den kendsgerning, at der her sammen med os bor jøder, der opfører sig over for palæstinenserne nøjagtig lige som tyske, ungarske, polske og andre antisemitter opførte sig over for jøder.

Jeg taler ikke om krematorier eller pogromer, men om forfølgelse, plagerier, stenkastning, underminering af udkomme, skræmmetaktikker, spytning og foragt.

Det var alt dette der gjorde vore liv i diasporaen så bitre og sindsoprivende, selv før de begyndte at myrde jøder i massevis. Jeg var bange for at gå i skole, fordi små antisemitter lå på lur langs vejen og slog løs på os.

Hvorved adskiller et palæstinensisk barns vilkår i Hebron sig fra dette?

Selv de, der retfærdiggør besættelsen udfra ideologiske og religiøse grunde – eller måske især de, der forsøger at retfærdiggøre besættelsen – burde skamme sig, som premierminister Ehud Olmert sagde for sit eget vedkommende, ved synet af disse billeder.

Vi bærer alle et ansvar for palæstinensernes lidelser, men det ville ikke have været muligt at oprette en jødisk stat uden at forvolde dem nogen skade. Men der er intet, der kan begrunde eller retfærdiggøre den form for bølleadfærd som de jødiske bosættere i Hebron gang på gang har udvist over for deres arabiske naboer.

Bosættelsen af jøder i Hebron er det oprindelige overgreb. Nu føjer de forhånelse til den forvoldte skade. Og i bedste fald siger vi, de jødiske borgere i staten Israel “Tys, tys, tys”.

Vi glemmer at plagerierne vendt mod de palæstinensiske naboer i Hebron finder sted ikke blot i de øjeblikke vi ser dem på TV, men nærmest dag efter dag, året rundt (med undtagelse af Yom Kippur (den jødiske forsoningsdag, o.a.)

Sandheden er at også jeg blot lejlighedsvis tager til orde og fremkommer med tomme ord i artikler som denne. Og endnu værre: Jeg forblev også tavs i denne sammenhæng, da jeg var justitsminister. Vi overlod protesterne til grupperne på den yderste venstrefløj, som fremkalder vel fortjent afsky hos os alle andre dage i året.

Vi kender undskyldningen “Vi vidste ikke noget”. Så af hensyn til historiebøgerne: “Vi ved det godt”. Vi vil aldrig kunne tilgive os selv – vor samvittighed vil ikke tillade det; og ej heller vil vore børn, hvis vi ikke får vores hær og politi til at sætte en stopper for det jødiske barbari i Hebron.

Yosef Lapid er forhenværende medlem af Knesset

Oversat fra engelsk for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen

Comments are closed.