Løsningsmulighederne har ændret sig

Miko Peled, Electronic Intifada

Løsningsmulighederne har ændret sig

Af Miko Peled, Electronic Intifada 10.01.2007

Det siges om Albert Einstein, at han lavede en bestemt eksamen for en klasse, som allerede havde haft denne eksamen. Alarmeret over hvad han så og i den tro, at det måtte være et resultat professorens distraktion, advarede en assistent Einstein om hvad han var ved at gøre.

Professoren smilede blot og sagde: ”Det er OK, svarene er anderledes”. Det samme gælder for den israelsk-palæstinensiske konflikt. Nu 60 år efter oprettelsen af den jødiske stat er problemerne de samme, men løsningerne på dem er anderledes.

Indtil for omkring 10 år siden var svaret på spørgsmålet om hvorledes man kunne nå frem til en varig fred i Mellemøsten klart nok: Tillade palæstinenserne at oprette en fri, uafhængig stat på Vestbredden og i Gaza, side om side med Israel.

Men dette svar, der går under betegnelsen “Tostatsløsningen”, hører hjemme i en virkelighed, der ikke længere eksisterer. I dag, efter 40 års besættelse, er Vestbredden fuld af bosættelser og hovedveje, der er bygget alene med henblik på de jødiske bosættere.

Palæstinenserne på Vestbredden og i Gaza-striben bliver spærret inde bag en mur, forarmet og udsultet og der er i Israel ingen politisk vilje til at opdele Eretz Israel og tillade palæstinensisk uafhængighed – hvilket alt sammen viser, at løsningerne i dag er anderledes.

Så hvad er løsningen på dette meget vanskelige problem?

Der bor 10 mio. mennesker mellem Jordan-floden og Middelhavet. Cirka 5,5 mio. jødiske israelere og 4,5 mio. palæstinensere, alle under Israels, den jødiske stats styre.

Palæstinensernes vilkår spænder fra at være tredjeklasses borgere i Israel og til at leve under israelsk besættelse uden nogen form for repræsentation, uden menneskerettigheder og uden borgerlige rettigheder.

Denne situation er klart nok ikke holdbar i al fremtid og på et tidspunkt vil Israel blive tvunget til at give palæstinenserne lige rettigheder. Hvad der forbliver uafklaret er, hvorvidt dette vil ske som følge af en intens voldsudøvelse og blodbad eller en forhandlingsløsning.

Der er i de seneste måneder blevet udgivet to bøger, som er relevante i forhold til konflikten, og af begge fremgår det klart, at der er store forandringer i vente. Den første bog, der er blevet genstand for megen opmærksomhed er den forhenværende amerikanske præsident , Jimmy Carters “Palæstina, Fred ikke Apartheid”.

Denne bog har for første gang åbnet op for en seriøs debat i USA om den palæstinensiske tragedie. I et udviklingsforløb, som er næsten uden sidestykke, betegner en forhenværende amerikansk præsident det israelske styre på Vestbredden og i Gaza-striben som apartheid.

Siden bogen udkom, har debatten været heftig, og der er intet der tyder på, at dette vil ændre sig i den nærmeste fremtid.

Den anden bog er “Den Etniske Udrensning i Palæstina” af den israelske historiker Ilan Pappe. At betegne Palæstinas ødelæggelse i årene 1947-1949 som etnisk udrensning er måske ikke noget nyt, men det er værd at bemærke, fordi det er ved at blive accepteret i bredere kredse.

Pappes bog giver, om end den er tung læsning på grund af dens detaljerede beretninger, en mulighed for en dybtgående granskning af de jødiske styrkers ødelæggelse af det palæstinensiske folk og dets hjemland under Den Israelske Uafhængighedskrig.

Hvad der måske er nyt for mange jøder rundt omkring i verden og for mange ikke-jødiske Israel-fans er, at det var i kølvandet på denne kampagne af etnisk udrensning, at staten Israel blev oprettet på ruinerne af Palæstina.

Hvad der bliver klart ved læsningen af de to bøger er, at hvad Carter beskriver er i samklang med, hvad der beskrives i Pappes bog. Med andre ord ligger israelsk politik over for palæstinenserne i dag i forlængelse af den etniske udrensningspolitik i konfliktens første år.

Man kan diskutere nogle detaljer i både Carters og Pappes bog, men man kan ikke diskutere de kendsgerninger, som bøgerne beskriver: Mellem slutningen af 1947 og begyndelsen af 1949 blev tæt op mod 800.000 palæstinensere tvunget i eksil, og palæstinensisk identitet i Palæstina blev næsten fuldstændigt tilintetgjort.

I dag fortsætter Israel med at benægte palæstinensisk identitet, endsige palæstinensisk uafhængighed såvel inden for Israels grænser som i de besatte områder.

En mulig løsning på det nuværende vanskelige spørgsmål om den israelsk-palæstinensiske konflikt kunne udledes af den kendsgerning, at Israel ved at regere over to nationer allerede er en binational stat.

Løsningen kunne være at erstatte det nuværende system hvorunder kun israelske jøder nyder godt af det fulde statsborgerskabs friheder og rettigheder med et andet system, som vil gøre det muligt også for palæstinenserne at have de samme rettigheder og friheder.

Det vil skabe en fuldt demokratisk stat, hvor israelere og palæstinensere kan leve på lige vilkår, beskyttede af en forfatning, som gør det muligt for begge folk at udleve deres nationale, religiøse og kulturelle identitet. Denne valgmulighed for et konstitutionelt demokrati, der omfatter både israelske jøder og palæstinensere i én stat er uden nogen tvivl en af de vanskeligere løsninger.

Efter 2000 år i eksil og efter at have overlevet den nazistiske Holocaust, fremstod det jødiske folk som fuglen Phønix af asken for at skabe en ny stat, som det kunne kalde sin egen. Nu ser det ud til at for at sikre Israels folks fremtid i Eretz Israel, er der behov for ikke blot visionær kraft, men også for ægte kompromisvilje.

At nå frem til en afslutning på den israelsk-palæstinensiske konflikt kræver en seriøs fordybelse i de begivenheder, der udspillede sig i årene fra 1947 til 2007: Staten Israel blev oprettet på bekostning af en anden nation.

Valget i dag står mellem at fortsætte med at kæmpe indtil den sidste blodsdråbe er blevet udgydt, eller at erkende behovet for at oprette en politisk struktur, der vil gøre det muligt for de to folk at leve sammen i fred.

Miko Peled er israeler og bosat i San Diego i Californien

Oversat fra engelsk for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen

Comments are closed.