Palæstina repræsenterer et delt Mellemøsten

Grethe Bille, Miftah

Palæstina repræsenterer et delt Mellemøsten

Begivenheder i Mellemøsten har sjældent været mere indbyrdes afhængige og indbyrdes forbundne i løbet af vores nyere politiske historie; En borgerkrig, der raser i Irak, eskalering af de interne stridigheder i de besatte områder og et stigende polariseret politisk landskab i Libanon har én fællesnævner, nemlig opdeling imellem nytænkning og konservatisme.

Samtidigt understreger fornyede alliancer mellem Iran, Syrien og tilhængere af en hård kurs inden for forskellige nationalstater i den arabiske verden på den ene side og en strategisk koalition af “moderate” arabiske regimer og den vestlige verden på den anden side, den herskende orden i det internationale samfund i begyndelsen af det 21. Århundrede, nemlig henholdsvis religiøs nationalisme versus politisk realisme.

Det skriver MIFTAH (The Palestinian Initiative for the Promotion of Global Dialogue and Democracy) i en ledende artikel i denne måned.

Naturligvis er denne rigide opdeling uacceptabel, på forskellig måde, for politiske kræfter på begge sider af vægtskålen. For de konservative er det grundlæggende en national kamp imod vestlig dominans, som alene har taget form af religiøs (islamisk) loyalitet, i særdeleshed som en følge af det politiske tomrum, der opstod ved Sovjetunionens sammenbrud og som en konsekvens heraf opløsning af socialistiske bevægelser på tværs af den kolde krigs slagmarker, herunder Mellemøsten. Med andre ord er islamiske, politiske kræfter i dagens Mellemøsten det naturlige alternativ til de forsvindende, venstreorienterede bevægelser, som udgjorde majoriteten af oppositionen i 60erne, 70erne og det meste af 80erne.

For de mere moderate regimer i Mellemøsten er deres målsætning baseret på en pragmatisk fortolkning af internationale relationer og en bevidst anstrengelse for at integrere deres samfund (politisk og økonomisk) i en global orden, som er forenelig med de vestlige strategiske interesser i regionen. Denne mere moderate lejr baserer sin logik og vision på den uundgåelige magtbalance, særligt inden for rammerne af “krig mod terror”-doktrinen, udstedt af USA efter 11/09/2007. Til trods for alle forbehold for kategorisering af disse to lejre, tilbagestår imidlertid den kendsgerning, at der er to konkurrerende budskaber i Mellemøsten, som former fremtiden for regionen på uventede og ofte turbulente måder.

Polariseringen af palæstinensisk politik, specielt i 2006, er gået langt videre end politisk rivaliseren og i en alarmerende retning af frontalt sammenstød. Det nu velkendte mønster af væbnede sammenstød mellem Hamas og Fatah tilhængere truer med at knuse oprettelsen af et palæstinensisk samfund. En palæstinensisk borgerkrig er ikke længere et fjernt mareridt, men snarere en tydelig og nærværende fare, hvis udbrud lige nu kun er forhindret af Israel’s fortsatte besættelse af Vestbredden og et Gaza i fangenskab, så vel som Israel’s militære angreb på den palæstinensiske befolkning. At forestille sig, at en nation under militær besættelse vender sig mod hinanden er oprørende, skønt det er tydeligt det, der sker.

Vi står derfor tilbage med god grund til at tro eller i det mindste efterforske teorien om, at interne, politiske stridigheder i Mellemøsten ikke udelukkende er baseret på nationale overvejelser, men snarere på en kombination af en ideologisk og religiøs stræben, som er grundlagt gennem århundreder med krige, invasioner, oprør og en historisk udvikling, som i sidste instans har resulteret i et dybt splittet område. Svarene på Mellemøstens problemer må, når alt kommer til alt, forfølges internt.

Refereret for DPV af Grethe Bille

Comments are closed.