Ville de hellige tre konger være nået frem til jul, hvis årstallet havde været 2006?

Grethe Bille, OCHA

Ville de hellige tre konger være nået frem til jul, hvis årstallet havde været 2006?

I OCHA’s ugerapport fra begyndelsen af december kan man læse om de fortsatte vanskeligheder for samfærdslen på Vestbredden, herunder adgangen til Jerusalem og Bethlehem. Hvis det var for 2006 år siden, ville det have været ganske vanskeligt for Josef og Maria at nå frem til Betlehem – for ikke at tale om de hellige tre konger.

OCHA er FN’s koordinerende organ for humanitære opgaver og i ugerapporten lyder det således for så vidt angår Jerusalem-provinsen:

Bygning af muren tæt på Ar Ram kontrolposten er stadig i gang. Omfartsveje gennem de omgivende bydele Ar Ram og Dahiyat Al Bareed fortsætter og ændringer rapporteres dagligt. Den tidligere port i området er nu lukket af en jernmur. Motorkøretøjer benytter fortsat en markvej nogle få meter på den anden side af porten  for at komme frem. Bygning af muren i dette område skrider hurtigt frem.

Bygning af en vejspærring fortsætter på Road 1 øst for Az Za’ayyem. Palæstinensere med Jerusalem ID-kort, der skal til Jerusalem, må nu køre sydpå til Ma’ale Adumim og herefter vende om igen gennem Az Za’ayyem kontrolposten.

Bygning af en israelsk politistation i E1-området fortsætter.

Vejen mellem Anata og Al ‘Eizariya er under opførelse (Road 70). En anden vej (Road 80) er planlagt. Den skal forbinde  Abu Dis  med Road 1 øst for den planlagte mur rundt om Ma’ale Adumim. Vejen vil kun være åben for palæstinensere.

Fra Bethlehem-provinsen rapporteres det bl.a., at vejbelægning fortsætter ved siden af Tunnel-kontrolposten for at udvide denne, og seks baner er blevet asfalteret indtil nu. Jord er blevet ryddet på begge sider af vejen. Vejbelægning og og bygning af en facademur er blevet rapporteret. Hegn er blevet opsat på vejen, der fører til den nærliggende Beit Jala DCO kontrolpost.

Bygning af et hegn fortsatte ved Al Khadr Boys School langs med den sydlige del af Road 60. Rydning af jord og udgravning til en tunnel tæt på Al Khadr landsbyen fortsatte. Denne uge foretoges ny rydning af jord langs den sydlige del af Road 60, der fører til de vestlige landsbyer i provinsen.

Rydning af jord fortsatte med henblik på bygning af den nye terminal ved siden af Al Jab’a kontrolposten.

Ovenstående rapporter er kun en del af det logistiske mareridt, som samfærdselsmulighederne har udviklet sig til i de bibelske områder.

Oversat og refereret for DPV af Grethe Bille

Comments are closed.