Den tredje Intifada på vej

Khaled Amayreh, Al-Ahram Weekly

Den tredje Intifada på vej

Israel er tilsyneladende forvisset om, at tiltagende aggression mod palæstinenserne vil føre til deres totale kollaps, mens det faktisk er langt mere sikkert, at den vil føre til et nyt nationalt oprør, beretter Khaled Amayreh i Al-Ahram Weekly 19. – 25. Oktober, 2006:

Mens vestlige og endog nogle arabiske medier fortsætter med at omtale Israels daglige drab på civile, aktivistiske og militante palæstinensere som “sammenstød”, har den israelske hær intensiveret sit brutale stormløb mod palæstinensiske befolkningscentre både i Gaza-striben og på Vestbredden.

På mindre en fem dage dræbte besættelsesstyrkerne så mange som 29 palæstinensere, hvoraf det store flertal var uskyldige civile, deriblandt otte teenagere, fem medlemmer af én og samme familie og en mor til fem børn. Dusinvis af andre civile er blevet hårdt sårede, mange af nye og hemmelige israelske våben, som skærer sig gennem kødet helt ind til knoglerne.

Palæstinensiske og internationale medicinske autoriteter har bevist uden nogen form for tvivl, at Israel anvender nye dødelige våben også i tæt befolkede områder med de deraf følgende drab på og lemlæstelser af snesevis af mennesker. Medicinske kilder i Gaza berettet om mere end 35 amputationer i løbet af mindre en to måneder.

Da Al-Ahram Weekly var på vej til trykkeriet var en stor israelsk styrke i færd med at hærge den lille palæstinensiske by Kabatya lige syd for Jenin, den nordligste by på Vestbredden. Indtil nu er fire palæstinensere meldt dræbt, deriblandt tre teenagere, som den israelske hær hævdede kastede sten mod israelske tropper.

Som altid har de israelske tropper en stiltiende forståelse af, at det står dem frit for at skyde på og dræbe palæstinensere, deriblandt børn, når derbliver set kaste sten mod hærens jeeps. Under Al-Aqsa Intifadaen blev hundredvis af palæstinensiske børn og teenagere udenretligt henrettet for at kaste sten , ikke blot mod eller på, men også i retning af israelske tanks eller jeeps.

I Gaza-striben har den israelske hær gennemført daglige og natlige angreb i hele området og bombet og bombarderet civile boligområder, ødelagt boliger og vilkårligt dræbt beboerne. Palæstinensiske medicinske kilder rapporterer, at mindst 23 palæstinensere, de fleste af dem uskyldige civile, er blevet dræbt i Gaza i løbet af 48 timer (et gennemsnit på en palæstinenser hver anden time), De fleste af drabene fremkom som resultat af luftangreb fra F-16 jetjagere som bomber ubeskyttede og forsvarsløse mål, især beboelsesejendomme, hvor beboerne ligger og sover.

I denne uge gennemførte det israelske luftvåben bombninger med luft-til-jord missiler af adskillige beboelsesejendomme i Gaza, deriblandt Gaza-medlemmet af den palæstinensiske lovgivende forsamling Um Nidal Farhat’s bolig. Han mistede tre sønner under den første Intifada. Den israelske hær gav ikke nogen overbevisende forklaring på bombningen af Fathats hjem udover at hentyde til den kendsgerning, at var HAMAS-tilhænger. Det israelske luftvåben bombede og ødelagde for nylig adskillige familieboliger uden nogen anden begrundelse end at deres ejere var HAMAS-tilhængere.

Denne åbenlyst kriminelle politik – ødelæggelse af civile boliger er en krigsforbrydelse ifølge international lov – ligger i forlængelse af fordums israelsk praksis da boliger og forretninger tilhørende folk der havde tilknytning til den væbnede modstandsbevægelse blev bombet.

Hvad er forklaringen på denne tiltagende israelske brutalitet? FOR DET FØRSTE siger israelske repræsentanter, at de ønsker at anvende “læren fra Libanon-krigen” i Gaza ved at sikre sig, at palæstinenserne ikke får lov til at opbygge noget militært forsvar af betydeligt omfang, som kunne skade den israelske hær under stadigt tilbagevendende morderiske angreb ind i palæstinensiske byer og landsbyer.

Med andre ord ønsker Israel at sikre sig, at de hensynsløse drab på palæstinensere forbliver lige så omkostningsfrie, som de hidtil har været. Opgørelser fra de seneste tre måneder over israelsk vold i Gaza afslører den førte politik: 270 dræbte og mange flere lemlæstede og invaliderede på palæstinensisk side, mens én soldat er blevet dræbt på israelsk side.

Den israelske forsvarsminister Amir Peretz, der er opsat på at få revanche for “manglende formåen” i Libanon ved at føre en barsk politik over for palæstinenserne blev i Ha’aretz i denne uge citeret for at erkende, at den israelske regering allerede havde godkendt en intensivering af “krigen mod terror” med indsat af jord- og luftstyrker. “Vi vil ikke godtage, at Gaza bliver til Sydlibanon. Vi slår til mod enhver, uanset hvilken organisation de tilhører”, sagde Peretz og lod hånt om princippet om, at kollektiv afstraffelse og udenretlige mord er ulovlige ifølge international lov og retsnormer vedrørende besat te områder.

DEN ANDEN GRUND til Israels tiltagende brutalitet, som bliver mekanisk efterplapret af israelske talspersoner og medier, er at sætte en stopper for affyringen af hjemmelavede projektiler fra Gaza ind i Israel. Denne logik, som nok kan have et anstrøg af at være begrundet, er misvisende.

Disse som oftest uskadelige projektiler og forårsager sjældent død eller anretter skader og burde retteligen ikke anskues som mere end et desperat palæstinensisk gensvar på uophørlige israelske overgreb. Hvor mange israelere er blevet dræbt af disse “missiler” gennem de seneste tre år? Ikke flere end tre, mens flere end 1.000 palæstinensere blev dræbt i den samme periode under israelsk “gengældelses”-aggression.

EN TREDJE ANGIVELIG GRUND til den pågående optrapning er forsøget på at finde frem til, hvor en israelsk soldat, der blev taget til fange af palæstinensiske modstandskæmpere for næsten to måneder siden befinder sig. Israel har afvist at indgå en udvekslingsaftale med palæstinenserne i det håb, at det ville lykkes for den israelske hær at finde og befri soldaten, hvilket også ville være en moralsk opmuntring for Ehud Olmerts regering, der i høj grad er svækket af den nylige krig mod Hizbullah.

Men den lige så bestemte afvisning fra fraktioner i den palæstinensiske modstandsbevægelse af at løslade soldaten betingelsesløst, som Israel har krævet , har givet Israel et bekvemt påskud til at intensivere drabene på palæstinensere. Faktisk har den israelske hær siden 25. Juni, dagsoldaten blev taget til fange, dræbt flere end 250 palæstinensere af hvile det store flertal var uskyldige civile.

Dette udover de vilkårlige bombninger og ødelæggelser af civil infrastruktur i Gaza, så som broer, skoler, regeringsbygninger, gader, boliger og Gazas eneste elektricitetsværk. Helt bortset fra den tilfangetagne soldat, er det klart at den vigtigste drivkraft bag den optrappede israelske aggression er ønsket om at ødelægge eller i det mindste alvorligt svække den HAMAS-ledede regering, der nægter at overgive sig til Israel.

Ved gentagne gange at bombe den palæstinensiske premierministers hovedkvarterer, Indenrigsministeriet og også ved at tilbageholde et stort antal palæstinensiske ministre og medlemmer af den Lovgivende Forsamling på Vestbredden, har Israel gjort det klart, at dets topprioritet er et ødelægge eller paralysere den palæstinensiske regering.

Nu fremkommer der rapporter om, at Israel, planlægger at myrde regeringsrepræsentanter, deriblandt Indenrigsminister Said Siyam. Premierminister Ismail Haniyeh er ubøjelig: “De har anvendt enhver tænkelig form for umenneskelig adfærd og grusomhed; de har udsultet vort folk og sået splid i vore rækker, men har ikke kunnet fjerne vores regering. Nu optrapper de deres forbryderiske aggression for at omstyrte den siddende regering og installere en anden, der vil føje sig efter deres politiske dagsorden”.

Det lader til, at Israel håber på, at hvis det mislykkes at vælte HAMAS-regeringen, vil den førte politik i det mindste udløse en borgerkrig mellem FATAH og HAMAS.

Det regnestykke går ıkke op. Det bliver faktisk stadig mere klart, at en optrappet intern palæstinensisk konflikt hurtigt ville udvikle sig til en ny Intifada mod Israel. Både HAMAS og FATAH indser, art de kun kan holde fast på deres sympatisørskarer ved at bekæmpe de israelske besættere, roden til Palæstinas elendighed og lidelser.

Enhver fremtidig intensivering af den israelske aggression i Gaza og på Vestbredden kan meget vel føre til en fornyet Al-Aqsa Intifada eller endog til udbruddet ny type Intifada, som i det mindste delvist vil være præget af Al-Qaeda-lignende vold. Selv organisationer som HAMAS og FATAH vil være moderate i sammenligning med , hvad der så træder ind på scenen.

Oversat fra engelsk for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen

Comments are closed.