Kompensation til Israelsk soldat fordømmes

Aljazera.net

Kompensation til Israelsk soldat fordømmes

Af Khalid Amayreh, Aljazera.net, Vestbredden. 27. marts 2006

Den afgående palæstinensiske PA-regering og den tiltrædende Hamas-ledede regering har fordømt kompensationsbetalingen til en israelsk soldat, efter at han ved retten er blevet frikendt for drabet på en palæstinensisk skolepige i 2004.

Soldaten vil få udbetalt 82.000 shekels – rundt regnet $ 17.000 – som del af en aftale, der er indgået mellem advokater og den israelske militæranklager, berettede den israelske presse i sidste uge.

Kompensationsbeløbet blev tildelt som dækning af omkostninger i forbindelse med retssagen og som skadeserstatning. En talsmand for den israelske hær sagde, at retten ”gik med til at yde ham kompensation, fordi den var overbevist om, at han var offer for en uretfærdighed”.

Yousuf Rizqa, den nye Palæstinensiske Myndigheds Informationsminister beskrev frifindelsen for drabet af den 13-årige Iman Al Hams og kompensationen som ”bundløst skandaløst og i modstrid med al logik og moral”.

I ethvert andet land i denne verden bliver børns drabsmænd retsforfulgt og straffet. I Israel bliver børns drabsmænd ikke blot ikke straffet, men de bliver faktisk belønnet”, fortalte Rizqa til Aljazeere.net.

Han beskrev retssagen mod den drusiske soldat son ”teatralsk fra begyndelsen til slutningen. Den såkaldte ret undersøgte ikke selve drabet og koncentrerede sig i stedet om sekundære aspekter ved drabet så som hvorvidt drabsmanden misbrugte sit våben eller hvorvidt han overtrådte instrukser for ildsafgivelse”.

Under retssagen i 2004 blev soldaten anklaget for at have misbrugt sit våben og for at søge at obstruere en undersøgelse, men ikke for mord eller manddrab.

Kendelsen blev lagt på is.

En anden palæstinensisk leder kaldte rettens afgørelser for ensbetydende med opfordring til mord.

Den siger til fremtidige drabsmænd, ikke blot kan de ustraffet dræbe palæstinensiske børn men at de faktisk vil opnå økonomiske fordele ved at begå mord”, sagde Abdullah Abdullah, afgående generaldirektør for det palæstinensiske udenrigsministerium og nuværende medlem af den palæstinensiske lovgivende forsamling.

5. oktober 2004 skød soldaten, kendt som Kaptajn R, ifølge rapporter Iman mens hun var på vej til skole i Rafah i den sydlige ende af Gaza-striben og fyrede i forlængelse heraf omkring 20 kugler ind i hendes krop for at sikre sig, at hun var død.

Skudepisoden blev dokumenteret på video af en israelsk kameramand og bragt på den israelske fjernsynssender Kanal 2. På denne video identificerede soldaterne ofret som en pige på omkring 10 år og sagde at hun blev ”skræmt til døde”.

En anden soldat høres sige ”vore styrker angriber hende” og en vagtpost siger ”en af stillingerne har nedlagt hende”. På den samme video høres Kaptajn R sige ”vi gik i flæsket på hende.

Ja, det lader til at hun er blevet ramt”. Han forklarede senere, at han ”kontrollerede” drabet og tilføjede: ”Enhver, der bevæger sig i zonen – selv hvis det er en 3-årig dreng – bør dræbes”.

Frikendelse i retten

En militæret fritog 15. oktober 2004 soldaten for enhver anklage for at have gjort noget forkert og afsagde kendelse om, at der ikke var noget vidnesbyrd om umoralsk adfærd og at ”bekræftelse af drabet” ikke var nogen forbrydelse ifølge israelsk militærlov.

Militærretten afsagde kendelse om, at der ikke var nogen mulighed for at bevise, at de kugler, der dræbte barnet, blev affyret fra soldatens riffel, fordi Imans familie nægtede at opgrave liget og sagde, at de ikke havde nogen tiltro til det israelske retssystem.

Ifølge den israelske avis Ha’aretz forklarede soldaten, at de skud han affyrede ikke var rettet direkte mod pigens krop og at han skød i retning af hende for at afskrække. Han sagde, at han mente, at pigen udgjorde en alvorlig trussel.

Modsigelse

Gideon Levy, israelsk journalist fra Ha’aretz, der ofte dækker israelsk militærs krænkelser af menneskerettighederne på Vestbredden og i Gaza-striben, kommenterede at episoden med Kaptajn R ikke var nogen overraskelse.

”Først og fremmest bør vi indse, at retfærdighed og besættelse ikke kan sameksistere. Der er tale om fænomener, som gensidigt udelukker hinanden. Når det ene forekommer, forsvinder det andet”.

”For det andet er det med al tydelighed klart, at ingen i hæren eller i regeringen bekymrer sig om at finde frem til gerningsmanden eller sandheden om hvad der skete”, sagde Levy til Aljazeera.net.

Siden retssagen er Kaptajn blevet forfremmet til major og gør tjeneste som operativ officer i Givati Infanteri Brigadens Shaked-bataljon, berettede Ha’aretz. Den israelske hær afviste at kommentere sagen. Olmerts adskillelsespolitik er værre end besættelse.

Oversat fra engelsk for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen

Comments are closed.